, ,

Ordmenneske

Man skal vide, hvad man kan

Når man søger nyt job, må man støve inventarlisten af, så man kommer i tanke om, hvad man egentlig kan. Inventarlisten er bare et andet ord for kompetencer.  Jeg er gået over til at kalde mig selv for et “ordmenneske”, for det er forståeligt for de fleste (arbejdsgivere). Jeg elsker ordene og sætningerne, og jeg kan godt lide at finde på pæne af begge slags.

Jeg kan af og til godt lide at lege med lidt gammeldags ord. I supportgruppen har jeg i guiden om Mozilla Firefox skrevet, at programmet “kerer sig” om brugernes privatliv. Jeg fik op til flere henvendelser om, at jeg havde stavet forkert 🙂

Hvis man ikke er ordmenneske, så er man vel noget andet? “Noget andet” kan måske være “humørikonmenneske”, som fx forfatteren af teksten til højre, som jeg har anonymiseret bedst muligt. Teksten stammer fra en Facebookgruppe, hvor de fleste medlemmer må være under 30 år eller måske endda under 25 år. Jeg kunne ikke lige finde et af de mere grelle eksempler, men dette illustrerer vist egentlig problemet nogenlunde.

Jeg er næsten ikke i stand til at læse en sådan tekst. Min hjerne fungerer altså ikke på det niveau. Alle de små figurer bliver for mig bare forstyrrende elementer, som jeg forgæves forsøger at hoppe over for at få mening i det sorte på det hvide, som vi typisk kalder bogstaver. Helt overordnet synes jeg, man skal kunne udtrykke sig med ordene i sig selv uden at skulle ty til små figurer.

En form for leg

Det med ordene er for mig en form for leg. En kollega beder ofte om hjælp til korrekturlæsning, og jeg siger altid ja med glæde. Det er typisk referater på seks eller syv sider, men det tager mig ikke ret lang tid. Af og til dukker der små sjove ting frem: Når “kutyme” bliver til “kostume”, og når “engagement” bliver til “arrangement”, kan jeg ikke lade være at smile med lyd på. Vi har kontor lige op ad hinanden, så hun kunne høre mit smil. Heldigvis har hun humor og kunne også selv se det sjove i det.

En del af legen er at bruge ordnet.dk. Jeg slår dagligt op for at være sikker på, at jeg ikke skriver noget vrøvl. Hvis man vil lege sprogrøgter, må man da starte med at feje for egen dør.

De stillinger, jeg p.t. kigger på og selv prøver at skabe, indeholder opgaver med sprog og tekster. Hvis jeg kan finde noget med udvikling og vedligeholdelse af websites, sociale medier, guides til software, tekster, korrektur mv. er min lykke gjort, for det er opgaver, jeg elsker, og som jeg synes, jeg er kompetent til. Nogle af de firmaer, jeg har kontakt med lige nu, tilbyder præcis disse opgaver. Jeg tror på det, men jeg tør alligevel ikke tro på det, før jeg står med en kontrakt med to underskrifter. Det er lidt det med en fugl i hånden og ti på taget.

Professionelle sprogbrugere

Psykiatrifonden har lavet et telefoninterview med mig i forbindelse med, at de skal skrive en artikel om “Det gode liv på arbejdsmarkedet med psykisk sygdom”. Jeg fik udkastet til høring og kunne komme med kommentarer. Der var nogle rent faktuelle fejl, fx var Hvidovre Kommune blevet til Rødovre Kommune, men der var også en del anden sproglig misk mask.

Jeg rettede artiklen igennem med Words korrekturværktøj og returnerede den til journalisten. Jeg blev faktisk helt glad, da han svarede, at han havde accepteret alle mine forslag til ændringer.

Det er altid svært at gå i rette med skribenter (både professionelle og private), for de kan blive kede af det, og det er jo ikke mit ærinde. Ærindet er at prøve at skrive en korrekt tekst. Der er en tendens til “Jamen du kan jo godt forstå, hvad meningen er” eller “Få dig dog et liv. Fokusér på noget andet”. De synspunkter kan jeg slet ikke forstå.

Vi har et fint sprog med mange udfordringer og muligheder. Dem skal vi bruge.

12 replies
  1. Katja
    Katja says:

    Det er sjovt, at du skriver om oplæsning programmer, for sådan et har jeg faktisk. Programmet hedder ZoomText. Det indeholder en talesyntese, som kan læse alt det op, som foregår på skærmen. Og så der også forstørrelse, som gør, at jeg med mit synshandicap kan navigerer rundt på nettet og den slags ting. Jeg er virkelig glad, for at der findes den slags hjælpemidler. 🙂

    Svar
  2. Eric
    Eric says:

    Godt fokusområde. “Fokusområde” er et modeord, jeg sjældent bruger, men her er det på sin plads. Det er vel med sprog som med alt andet håndværk, at det skal bruges flittigt og med interesse, før man får følingen for nuancerne. Det værste er flittig brug uden interesse, og resultatet hører/læser man straks 🙁

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Jeg er heller ikke så meget for “fokusområder”, for det minder mig lidt om “problematikker” og “udfordringer”. Du har helt ret i, at vi skal bruge sproget for at få fornemmelse og føling med det. Flittig brug uden interesse kunne for min skyld gerne afløses af slet ingen brug.

      Svar
  3. Jørgen
    Jørgen says:

    Det er altid en fornøjelse af læse dine ord, og det er forstyrrende med alle de tegn i eksemplet. Jeg læser desværre med ord i øret, og når jeg ser tegnene ved jeg ikke altid hvordan jeg skal få dem til at lyde, hvorved de optræder som hindring for forståelse af budskabet. Jeg antager det er det modsatte der er ønskeligt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Tak!

      Det kan godt være, at jeg spørger ualmindelig dumt, måske er det noget, jeg har glemt – og så må du have mig undskyldt – men får du teksterne læst op af et lille stykke software jfr. “læser desværre med ord i øret”? Hvad hedder softwaren i givet fald? Jeg øjner inspiration til en ny guide, som vi kunne lave sammen?

      De små dumme tegn og figurer har jo egentlig til formål at gøre meningen tydeligere, men uanset hvordan vi læser, så hindrer de lige præcis budskaberne i at komme frem, eller man kunne måske sige komme til orde? For mit eget vedkommende så kender jeg dem heller ikke godt nok, for de har alle bestemte betydninger, men dem kender jeg slet ikke, og på den måde bliver teksten meningsløs. Jeg kender dog til den gode gamle enkle smiley, som kommer her: 🙂

      Svar
      • Jørgen
        Jørgen says:

        Alle spørgsmål er OK. Dumme spørgsmål findes ikke. Det kunne da være smart om jeg havde et stk software til brug for oplæsning af tekst, men sådan er det ikke.
        Når jeg læser hører jeg min egen stemme, og det betyder at læsehastigheden er meget langsommere end den ville være hvis jeg blot så ordene. Min kone læser 100 sider i timen og hører aldrig en lyd.
        Men måske kunne der alligevel være grundlag for en guide: Hvordan læser man hurtigt på skærmen?

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Jørgen

          Det skal du have mange tak for!

          Nåh OK så tror jeg, jeg forstår, hvad du mener. Er det det, der også kaldes for “den indre stemme”? På den anden side så får jeg – hvis jeg googler – sådan lidt hokuspokus poster frem; så det er nok ikke rigtigt alligevel. Jeg tror altså, den slags software til oplæsning findes; det ville være mærkeligt hvis ikke. Af og til har jeg vist oplevet det samme, men det er mange år siden. Det er klart, at det nedsætter læsehastigheden betragteligt.

          100 sider i timen – du milde kineser. Det er da imponerende.

          “en guide: Hvordan læser man hurtigt på skærmen?” Det er faktisk en god idé. Jeg har tidligere beskæftiget mig en hel del med læsbarhed på websider, som Jacob Nielsen og Niels Gamborg har skrevet om gennem mange år: https://supportpcogandet.dk/bidrag/#Kom_godt_i_gang Der er et eller andet med, at hvis siderne ikke er læsbare/brugervenlige, kommer det limbiske system på overarbejde, men det ved du som psykolog naturligvis meget bedre end jeg. Så hastigheden er styret af flere ting. To af dem er sidernes opsætning og læserens kognitive kapacitet. Det kunne være spændende at finde ud af yderligere.

          Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *