Indlæg

Stor herlig opgave med sprog

Jeg laver lidt “frivilligt” arbejde for et firma

De er meget dygtige til noget, jeg gerne vil lære. Det er bare lige dyrt nok at betale i rede penge. Den 12. august indgik vi derfor den aftale, at jeg kiggede på sproget på deres hjemmeside. Deres betaling er at give mig et kursus i noget af det, de er så gode til. Så man kan ikke kalde det rigtigt frivilligt arbejde.

En test

Vi startede med at lave et par testsider, så de kunne vurdere, om de ville give mig administratoradgang til deres hjemmeside, eller om det var bedre at vælge den lidt besværlige vej at kopiere deres sider ind i Worddokumenter efter at have fjernet al formatering i Notepad. De valgte vejen over Notepad og Word. Og det var faktisk en god beslutning. Det gav dem mere kontrol over processen og det gav mig mere frihed til at foreslå alt muligt, for der er mange ting i skriftsproget, der kan siges at være lidt af en smagssag. Da de havde set testsiderne, var deres umiddelbare tilbagemelding, at de regnede med at ville godtage 85 – 90 pct. af mine forslag. Resten skyldtes det emne, de først skal lære mig om.

Jeg fortalte dem ligeud

  • hvilke forfattere, jeg baserer mig på, når jeg skriver på nettet,
  • at disse to forfattere (som jeg lige nu ikke kan huske navnene på) måske er forældede, og
  • at jeg formentlig skriver både gammeldags og konservativt, men at det er meget korrekt og kedeligt 🙂 (udtalt af forfattercoach Morten Bracker, da jeg i 2017 troede, jeg ville og kunne skrive en bog).

En kæmpemæssig side

Firmaet har en kæmpemæssig side, så da jeg gik i gang, tænkte jeg, at det ville tage meget lang tid, måske flere uger og urimeligt mange timer. I mit eget hoved satte jeg en grænse på 20 timer. Jeg havde ingen fornemmelse af, om det var helt ude i hampen. Man finder imidlertid den vej, der er den mest effektive, når man har set de første fem eller seks sider, man lægger sig fast på en sproglig linje, genkender nemt fejl, der gentager sig og ved, hvad man vil foreslå.

Jeg lavede et regneark med en form for tidsregistrering, så jeg havde lidt snor i, hvor meget tid jeg investerede i projektet i forhold til, hvad de “betaler” mig. Det endte med i alt 60 Wordfiler og et tidsforbrug på 21 timer og 13 minutter.

Processen

Jeg “ælsker” at arbejde med sprog, så noget af det første jeg gjorde var at fortælle dem om, hvad jeg kiggede efter:

  • Bruge mindre formelle og bureaukratiske ord, for firmaet er ikke et bureaukratisk firma eller en tung statslig institution, og hovedparten af deres side er “nede på jorden” og kan læses af folk uden viden om firmaets ydelser. Derfor foreslog jeg fx, at de skriver “hvis” i stedet for “såfremt”, når det er en mulighed. Der var en del af den slags.
  • Bruge mere aktivt sprog, når det er muligt, for passiver er mindre læsbare.
  • Fjerne overflødige ord, fordi man skimmer, når man læser på en skærm. Nutildags browser læserne i 50 pct. af tilfældene på en telefon. De havde en kvart million steder, hvor de havde indsat et “så”, som var ganske overflødigt.
  • Sørge for at ordene er konsekvent brugt alle steder.
  • Står kommaerne nogenlunde rigtigt?
  • Sørge for, at sammensatte ord virkelig også var sat sammen. Blev ordet af den grund meget langt, kunne det ofte løses ved at bytte om på nogle ord.
  • Var der overflødige gentagne ord altså redundans? Det havde de en del af, når de fx skrev “vand eller væske”; jamen vand er jo også væske.

Det accepterede de alt sammen uden videre.

Jeg lærte også noget

Jeg har ikke et indgående kendskab til deres ydelser. Når man ikke har det, må man ty til det vidunderlige internet for at finde ud af, hvordan fx mærkevareproducenter selv staver deres mærke og så være konsekvent med at skrive det på netop den måde.

Også sproglige ting har jeg lavet mange opslag efter (det hedder vist ikke “efter”?). Jeg fandt fx en god artikel fra Dansk Sprognævn (side 11 ff) om, at det nu om dage er i orden at skrive “fremadrettet”, selvom det for mange inkl. mig selv er et “hadeord”, da ordet med årene har fået den nye betydning og nu gerne må afløse “i fremtiden”, “i den kommende tid”, “fremover” (selv har jeg nu lært, at det er den retning, man falder) og der er flere andre at tage af. Sprognævnet konkluderer heldigvis på side 13, at det er bedst at holde sig tilbage med at bruge “fremadrettet”. Det skyldes, at det beviseligt irriterer mange læsere.

Når mit arbejde skal bruges af andre, skal det helst være rimelig rigtigt i første hug, så jeg slog ting efter, jeg aldrig ville være kommet i tvivl om, hvis det bare var mine egne skriverier; et eksempel er ordet “københavnsområdet”. Pludselig kom jeg i tvivl, om det skulle være med stort eller lille begyndelsesbogstav. Man må faktisk gerne skrive det med stort “K”, men man står  sig bedst ved at skrive det med lille “k”.

I prislisten havde de “dkk”, hvor jeg selv til enhver tid ville foretrække “kr.”. Jeg fandt en spændende artikel om, at man gerne må skrive ISO-koden (DKK), men at det ikke bruges så meget i prislister som i videnskabelige værker.

Konklusion

Alt i alt har jeg hygget mig gevaldigt og ser frem til modydelsen.

, ,

Det er fantastisk

Næsten ikke til at tro det

I kan formentlig ikke forestille jer, hvordan det føles, at arbejdslivet er slut fra den ene dag til den anden, og hvordan det er at være ude af et årelangt limbo. Når jeg tænker over det, føler jeg stadig lettelse. Gad vide hvor længe det vil vare? Rehabiliteringsteamets ‘ordfører’ talte om en mulig krisereaktion. Indtil videre mærker jeg på ingen måde en krise. Faktisk synes jeg nærmere, jeg er kommet ud af en krise. Men det var selvfølgelig pænt af hende at sige det.

I min e-Boks kom teamets skriftlige indstilling til pensionsnævnets møde den 8. april, hvor den endelige afgørelse træffes. De har sammen med min sagsbehandler lavet et utrolig solidt stykke arbejde. Det er lidt voldsomt at se hele livet med alle op- og nedture ridset op på ca. otte sider. Ud fra det, de har samlet sammen, er der ingen tvivl om, hvad pensionsnævnet skal komme frem til. Det ses uhyre sjældent, at pensionsnævnet ikke følger teamets indstilling. Min psykolog siger, at vi går i  ‘Aftenshowet’, hvis der bliver problemer. Personligt bryder jeg mig ikke om den udsendelse, men idéen er sikkert god nok.

Man kan deltage i pensionsnævnets møde, hvis man har lyst eller behov, men det ser jeg nu ingen grund til. Hvad skulle jeg der? Jeg har besvaret partshøringen med en kort mail om, at jeg ikke har kommentarer, og at jeg synes, jeg har fået en flot behandling i Hvidovre Kommune. Der er nogle faktuelle – men reelt ligegyldige – fejl i indstillingen. Fx er det ligegyldigt, at Aspergers Syndrom blev diagnosticeret i 2019 og ikke 2009. Det er jo netop denne diagnose, der gør, at jeg ser sådanne detaljer. Herregud, ti år fra eller til…

Man læser altid om alle de tilfælde, hvor jobcenteret og borgeren kommer på kant. Dem er der tusindvis af, og det er sandt, at mange behandles elendigt i hele ‘systemet’ og fx må betale private socialrådgivere som den fantastiske Marianne Stein, så det er så utrolig vigtigt også at fortælle den positive historie, når den findes. Jeg mener, jeg gennem hele forløbet har fremhævet, at Hvidovre Kommune er en god kommune at bo i.

Slægtsroderi

På gravstenen på billedet ses min farmor og farfar, som jeg desværre aldrig har truffet.

Jeg har hjulpet en ven og tidligere kollega med at starte en slægtshjemmeside i TNG, som står for ‘The Next Generation of Genealogy Sitebuilding‘. Det er skønt at kunne give noget videre, når man selv har fået meget hjælp til alle mulige former for nørderier. Jeg har sat en side op i det program mindst 50 gange, så det var en smal sag at hjælpe ham i gang. Han fortæller, at jeg, og en anden kollega fra Patent- og Varemærkestyrelsen, lærte ham at slægtsforske. Jeg husker – som vanligt – intet af det.

Jeg har kastet mange timer efter min egen slægtsdatabase, det er så hyggeligt, og jeg har de seneste dage lært mere om PHP og filstrukturen bag TNGs sprogmoduler, end jeg har vidst i mange år. Når man dyrker det lidt, er det alt sammen så logisk. Jeg har fået etableret nogle bedre (synes jeg da selv) danske tekststrenge, og puslet lidt med at prøve at oversætte noget til engelsk. Sidstnævnte kræver dog, at nogen mere sprogkyndige  ser det efter i sømmene. Det, jeg lægger på nettet, skal være i orden, hvis det overhovedet kan blive det! Hjælpsomheden på nettet er enorm, så det skal nok lykkes at finde nogen, der kan gøre det godt og helt sikkert bedre end mig.

Magien der blev væk

I går mailede jeg lidt med Maj-Britt, der, sammen med hendes mand Per, er en tidligere ‘slægtsforskerkollega’. Vi har tilbragt mange skønne timer sammen. De slægtsforsker heller ikke længere og har fået andre interesser. Hun fortalte blandt andet, at de syntes, at lidt af magien forsvandt, da alt det basale kom på nettet. Og det er  rigtigt. Nu kan alle kirkebøger og folketællinger studeres hjemme bag egen skærm på Statens Arkivers hjemmesider – det er selvfølgelig dejligt, men den magi, der var over at stå i kø på trappen til Landsarkivet i Viborg, eller at måtte tidligt op også lørdag morgen for at få en plads på Landsarkivet i København på Jagtvej, er væk. Og det samme er de venskaber, der knyttedes i rygepauserne, hvor vi udtænkte nye strategier til at finde en forsvunden ane og nye store projekter til gavn for alle slægtsforskere.

Jeg har været med i mange fine og vilde projekter. Det største og bedste var formentlig ‘Nygårds sedler’, der omfattede 425.433  sedler, der blev gjort tilgængelige af bare 36 indtastere, som indtastede de navne, stillinger mv., som fem fotografer havde affotograferet. Nu kan sedlerne findes og søges frem her: https://ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp. Projektgruppen havde et fornemt samarbejde med Statens Arkiver.

Jeg gider heller ikke finde frem til flere gamle døde mennesker, men jeg morer mig med slægtsdatabasen på nettet! TNG fortæller om:

  • 4.375 personer
  • 1.610 familier
  • 139 unikke kilder
  • 9 arkiver
  • 1.205 billeder
  • 2.031 unikke steder
  • 6.618 notater
  • 76 begivenhedstyper
Det var ti fantastiske år. Men det var det. Nu leger jeg bare med databasen for at optimere præsentationen på både dansk og engelsk.

letsupport

Nyt hjem

Supportsiden har fået nyt og blivende hjem. Navnet er letsupport og findes her: https://letsupport.dk

Alt indhold er klonet, der er opsat sikkerhed, billeder er optimeret en ekstra gang, så nu mangler vi sådan set bare et logo. Der er folk på sagen. Vi køber os nok til noget hos fiverr, for der får man meget for pengene, og jeg har selv rigtig god erfaring med dem.

Vi mangler også at etablere noget Facebooknoget. Det er de to andre musketerer meget bedre til end mig. Facebook er aldrig rigtig blevet mit medie, måske fordi jeg ikke kan følge med til den hastighed på 120 km./timen tingene foregår med. Jeg er glad for, at jeg har fået fortalt mine Cybervenner at jeg ikke bruger Facebook, Messenger og SMS. Jeg kan simpelthen ikke holde trit.

Jeg er bedre til det lange seje træk med guides og den slags, der tager en pokkers tid. Og så kan jeg i øvrigt træffes her hvis du nu bare vil ønske tillykke 🙂

, , ,

Webdesign

Da jeg i aftes nat ikke kunne sove for bulder og brag, stod jeg op med den klare intention endelig at lære temaet ”Enfold” at kende. Temaet styrer bloggens udsende, men ikke alene sørger det for udseendet, der er også adskillige spændende indholdselementer i det.