Indlæg

/3 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg elsker at være webredaktør

Usynligt arbejde

Jeg elsker at være webredaktør

Som webredaktør hos Danske Slægtsforskere er jeg gået i gang med det usynlige arbejde bag hjemmesiden. Side for side rydder jeg op i sprog, links, fakta, grammatik og kode, så indholdet bliver mere læsbart, ensartet og lettere at vedligeholde. Det er sjældent noget, brugerne lægger mærke til direkte – men forhåbentlig mærker de forskellen alligevel.

Danske Slægtsforskere har været så venlige (eller letsindige?) at gøre mig til webredaktør. Opgaven er ret stor, men jeg er ved at få overblik over, at den måske alligevel er til at overskue.

Det drejer sig om at tage en side ad gangen og begynde fra en ende af. Det er lidt som slægtsforskning: man kommer en lille bid vej hver dag.

I virkeligheden “tiltræder” jeg først 1. juli, men jeg har været nysgerrig og har ikke kunnet vente med at dykke ned i problemer og muligheder.

Denne artikel drejer sig om, hvad jeg gør – side for side – da meget af det vil være usynligt for den almindelige bruger, men mit håb er, at hjemmesiden samlet set vil få et mere læsbart, opdateret, korrekt og ensartet udtryk.

Stramt sprog

  • Først fjerner jeg alle de overflødige ord, ingen har behov for. Dem er der mange af, så det er bare at gå i gang.
    • Et eksempel er “et kartotek, tidligere landsarkivar G. L. Wad udarbejdede i perioden 1893-1924.” Ja selvfølgelig er han tidligere, når han var landsarkivar indtil 1924, så ud med “tidligere”.
    • Et andet eksempel: “Rigsarkivet har doneret virkelig mange værker”. Ingen har brug for “virkelig”, så ud med det.
  • Dernæst omskriver jeg til et aktivt sprog, der henvender sig direkte til læseren. Der skal fx ikke stå “der kan søges i …” Der skal stå “du kan søge i …”
  • Næste trin er at dræbe alle verbalsubstantiverne; det vil sige alle de verber/udsagnsord, der på en eller anden mærkelig måde er kommet til at ende på -ing eller -else. De forekommer unødigt bureaukratiske, og det har en forening ikke behov for – det er jo ikke Justitsministeriets Departement, der står bag siden.
    • Et eksempel er “ved indmeldelse får man  …”. Jeg ændrer til det mere naturlige og mundrette “Når du melder dig ind, får du …”
  • Sidst retter jeg “mærkelige ting”.
    • Det kan eksempelvis være “Kr. 25,-“. Det er helt galt. De fleste mennesker vil synes, at det naturlige er “25 kr.”
    • Og “Aurelia Clemons var en amerikansk dame med danske forfædre …” Jeg ændrer “dame” til “kvinde”.

Jeg sørger for at opdatere siderne i det omfang, jeg kender til ændringerne. I formiddag faldt jeg fx over “Slægtsforskernes Bibliotek”, som for længst har taget navneforandring til “Danskernes Historie Online”, og som nu har 60.000 titler mod de 5.000, da nogen engang satte posten ind på siden.

Næste trin er at sørge for korrektur og grammatik herunder at kommaerne er sat, og at alt på den pågældende side er konsekvent. Et eksempel er, at vi ikke det ene sted må skrive “CPR opslag”, hvis vi et andet sted på samme side skriver “CPR-opslag”. Sidstnævnte er i øvrigt det korrekte.

Så langt så godt.

Om links

Dernæst sørger jeg for, at alle links får en meningsfyldt såkaldt title-tekst, når systemet ellers tillader det. En title-tekst er den tekst, der vises, når brugeren holder musen over linket. De kaldes også “mouse-over”-tekster. Det er en konvention og god skik at bruge title-tekster og på den måde fortælle brugeren, hvad der vil ske, når hun klikker på linket. Og Google er forøvrigt vild med dem.

Herudover skal links åbne i en ny side. Der er ikke noget mere irriterende end at klikke på et link, og pludselig ved man ikke, hvor man kom fra.

Og som det sidste om links, sørger jeg for, at de i det hele taget virker. Det er jo meget rart. Det synes Google for øvrigt også. Underforstået: En side med døde links rangerer lavere, når man søger med Google, end sider med levende links. Og egl. forstår man jo godt Googgles ræsonnement – det er jo trods alt en søgemaskine.

Det visuelle

Læsbarhed handler blandt andet om, at en side skal være nem at læse og let at danne overblik over.

Her er bulletpoints/punktopstilling en storartet hjælper.

De:

  • bryder en side
  • opfordrer til at brugeren tænker: “Hov det er da lige noget for mig”.

Hvornår er siden opdateret?

Jeg er begyndt konsekvent at indsætte en streg nederst og under denne skrive (Siden er opdateret og så datoen fx 10/6-2026). Det er rart for mig selv og måske også for andre.

ChatGPT er en god hjælper

Hjemmesiden er ikke baseret på WordPress, der står bag ca. 80 pct. af verdens hjemmesider, men på et andet system, man mindst skal være ingeniør for at gennemskue. Ting, der i WordPress er simple, er her vældig indviklede. Og systemet danner ca. dobbelt så mange linjer kode som nødvendigt. Noget er måske resultatet af, at siden har været konverteret fra et andet system engang i tidernes morgen.

Jeg har fundet frem til noget smart: Når først siden ser ud, som den skal, går jeg bagom “butikken” på den enkelte side til koden, kopierer den og beder ChatGPT fjerne al den overflødige kode. Det virker rigtig godt.

Typisk sparer jeg på denne måde ca. halvdelen af koden væk. Og koden bliver nem at læse for almindelige mennesker og den bliver derved også nemmere at vedligeholde.

Det har endvidere den enorme fordel, at en eventuel overgang til WordPress bliver meget lettere, fordi den forsimplede og rensede kode kan kopieres direkte ind på nye sider her.

Alt i alt er er der mange “hemmelige” trin forbundet med at opdatere foreningens hjemmeside. Men det er tilfredsstillende arbejde.

Jeg synes selv, oversigten over de driftede hjemmesider er endt relativt godt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/13 Kommentarer/i , , /af , ,

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

Webdesign og optimering

ChatGPT kan hjælpe med ufatteligt mange ting.

I dag har “vi” brugt tiden på at optimere stegemueller.dk, og også i dag har jeg sparet penge på udefrakommende bistand.

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

 

🖥️ Sådan gjorde jeg min gamle hjemmeside hurtigere og pænere

Mit domæne stegemueller.dk er ikke ligefrem nyt. Jeg har skrevet her siden 2005, og noget af mit ældste indhold går helt tilbage til 2007.

I dag er det blevet til mere end 2.200 indlæg, 117 sider og mere end 11.000 kommentarer.

Det er jeg tilfreds med, men det betød også, at jeg pludselig stod med en side, som var blevet lidt sløv og lidt rodet.

Her kan du læse om, hvordan jeg optimerede siden uden at miste indholdet, og hvordan du selv kan gøre det samme, hvis du har en hjemmeside, der er blevet lidt “slap i koderne”.

🚦 Hvorfor gik jeg i gang?

Jeg startede med at måle min hjemmeside med GTmetrix og Google PageSpeed Insights.

GTmetrix viser, hvor hurtigt siden loader – og peger på store problemer, f.eks. for mange billeder, for store billeder, langsomme scripts eller for mange DOM-elementer. I udgangspunktet mente GTmetrix, at jeg havde 859 DOMs. Man bør vist holde sig under 600.

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

PageSpeed Insights viser, hvordan Google ser en side – især på mobil, som 36 pct. af mine besøgende læser med.

Mine første målinger viste:

  • Desktop var rimelig OK.

  • Mobilscore var for lav.

  • Jeg havde alt for mange DOM-elementer (det er alle de små HTML-bokse, en side består af).

⚙️ De vigtigste værktøjer

Jeg valgte at købe et par gode værktøjer. Jeg har brugt penge på dem, men de er virkelig godt givet ud:

✅ WP Rocket

Et smart cache-plugin, der gemmer færdige versioner af siderne, så de hentes hurtigere til dim enhed (computer, tablet eller telefon).

Det kan også optimere CSS og JavaScript, så koden bliver lettere at indlæse. Det sparer tid.

✅ Imagify

Et billedoptimerings-plugin, som automatisk gør billederne mindre, uden at de mister kvalitet.

Jeg har mange gamle billeder, og Imagify har helt automatisk sparet 363 MB. Jeg har sparet 64 pct. stort set uden at røre en finger.

📌 Sådan gjorde jeg

Jeg har ikke brugt en fancy page-builder; jeg er nok lidt “old school” og foretrækker at skrive det meste selv.

Her er, hvad jeg konkret har gjort:

1) Færre indlæg pr. blok

Jeg har sektioner som “Aktuelle emner”, “Lær om Aspergers syndrom” osv., hvor jeg før viste 6 indlæg ad gangen.

Jeg satte dem ned til 3, så hver blok fylder mindre. Det betyder, at siden skal hente færre billeder og mindre HTML-kode. Ønsker man alligevel at se flere indlæg, klikker man bare på “Load more”.

Det skærer hundredvis af DOM-elementer væk uden at fjerne indhold.

2) Mega Menu

Jeg bruger temaet Enfold, som har en Mega Menu-funktion.

Her lagde jeg mine vigtigste kategorier ind som et nyt menupunkt. I starten så det temmelig rodet ud:

  • Læsbarheden var elendig

  • Alt stod med fed skrift

  • Punkterne stod tæt

  • Der var ingen hover-effekt (dvs. der skete ikke noget, når man holdt musen over en tekst)

Sammen med min hjælper – her ChatGPT 😉 – fik jeg lavet en lille CSS-tilføjelse, der:

  • Fjernede fed skrift.

  • Gjorde skriften lidt mindre.

  • Lagde en lys baggrund bag punkterne, når man holder musen over.

  • Tilføjede en knap-effekt, så det ser ordentligt ud.

Det hele blev ordnet med 10 linjers Quick CSS, som jeg bare indsatte i Enfolds indstillinger. 

/* Mega Menu underpunkter – base-styling */
#header .main_menu .avia_mega_div ul.sub-menu li a {
font-weight: normal !important;
font-size: 90% !important;
line-height: 1.5em !important;
display: block !important;
width: 100% !important;
padding: 6px 12px !important;
transition: all 0.2s ease !important;
}

/* Hover: baggrund + farve + knap-følelse */
#header .main_menu .avia_mega_div ul.sub-menu li a:hover {
background-color: #f2f2f2 !important;
color: #c3512f !important;
border-radius: 3px !important;
}

3) Lidt oprydning i widgets

Jeg havde mange små bokse (widgets) i min sidebar på forsiden, fx “Seneste indlæg”, “Seneste kommentarer” og andet godt. De var med til at give det store antal DOM.

Jeg ryddede grundigt ud i dem på forsiden ud fra en tanke om, at de sikkert alligevel ikke bliver brugt. De var nok mest til pynt, og fordi jeg selv fandt dem pæne. Så er der ingen grund til, at de skal sløve siden.

Har du nogensinde brugt dem? Savner du noget nu? Send gerne en kommentar, så ser jeg om jeg kan rette op på det uden at ødelægge hastigheden.

4) “Måske kan du også lide:”

I lang tid har det generet mig, at boksen “Måske kan du også lide:”, som findes i bunden af hver artikel, ikke var pæn og ikke var centreret, men jeg synes ikke, jeg har villet bruge penge på at få hjælp til det. Og det er flere år siden, jeg opgav at lære at skrive CSS. Min hjerne er ikke skruet sammen til det.

Det klarede ChatGPT også med lidt kode:

.related_posts {
text-align: center !important;
}

.related_entries_container {
display: flex !important;
flex-wrap: wrap !important;
justify-content: center !important;
gap: 20px !important;
max-width: 900px !important; /* max bredde for hele blokken */
margin: 0 auto !important; /* centrer containeren */
}

.related_column {
background: #f5f5f5 !important;
padding: 15px !important;
border-radius: 5px !important;
box-sizing: border-box !important;
flex: 0 0 calc(50% - 20px) !important; /* to i bredden med luft */
max-width: 400px !important;
}

Nu er den blevet lidt pænere:

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

✅ Hvad har jeg fået ud af det?

Efter at have arbejdet en hel dag er min PageSpeed-score på desktop typisk 95–97 og på mobil 74–80 afhængigt af, hvad jeg måler.

🚀 Min side loader på under 1 sekund.

🗂️ DOM-advarslen er næsten væk. Den kommer kun lidt igen på lange blogindlæg med mange kommentarer, men det gør ikke noget.

For en privat hobbyhjemmeside, hvor SEO er uinteressant, og hvor jeg ikke sælger noget som helst og aldrig kommer til det, er dette vist i orden:

Hjemmesiden er hurtigere og lidt pænere

Hvad kan du lære af det?

Hvis du selv har en hjemmeside, du synes er blevet lidt sløv, kan du tit gøre meget uden at pille ved alt:

Brug et godt cache-plugin (jeg anbefaler WP Rocket).

✔️ Brug billedoptimering (jeg kan bedst lide Imagify).

✔️ Tjek hvor mange indlæg du viser pr. side – færre indlæg pr. blok giver ofte størst effekt.

✔️ Puds dine menuer til. En pæn menu gør siden nemmere at bruge. Og jeg synes, den øger sidens læsbarhed.

📝 Det behøver ikke være svært

Jeg er ikke udvikler. Jeg er bare mig selv med en hobbyhjemmeside, der er blevet til et stort arkiv og stort projekt på de ca. 18 år, der er gået. Og så beder jeg ChatGPT om hjælp til (alt) det, jeg ikke selv kan. Skulle jeg have betalt en udvikler for det, havde det været dyrt.

Jeg har lært meget undervejs – måske kan du bruge noget af det som inspiration?

Hvis du selv går i gang, kan du altid måle din side gratis med:

Tak fordi du læste med 🙌

Og tak fordi du læser med på Stegemueller.dk — nu lidt hurtigere og lidt pænere end før!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Der er jo ingen, der ser hele hjemmesiden

Der er jo ingen, der ser hele hjemmesiden

Resign af hjemmeside

Der er jo ingen, der ser hele hjemmesiden

Der er jo ingen, der ser hele hjemmesiden

Jeg har en enorm hjemmeside, som jeg er glad for. Den rummer lige nu (medio september 2024):

  • 2.089 indlæg,
  • 112 sider,
  • 2.781 billeder og
  • 11.218 kommentarer.

Jeg var nærmest ved at få stress af tanken om redesignet, fordi min udvikler stort set skældte mig ud over, at det er så nemt at se, at siden er bygget over mange år. Han syntes vist, det var en hjemmelavet hjemmeside. Tjah, det er det jo også …

Noget har et farvevalg. Nogle år senere har farvevalget ændret sig. Så gik der fem år, og så blev det nogle andre farver. Det fik mig til at synes, at hjemmesiden er lige så kaotisk som lejligheden. Og det er jo sådan set rigtigt. Og det kan jeg næsten ikke holde ud.

Men Lisbeth Scharling aka Webwoman lærte mig heldigvis noget andet: Det er kun jo mig selv, der ved, at der er kaos, og at fx den mahognirøde ikke er gennemgående, at de nye grønne nuancer netop er nye, og at knapperne plejede at være blå osv.

Læserne sidder jo ikke og besøger alt mit indhold – hvilket ellers kunne være dejligt. De hopper ind på en side, henter noget viden på den side og måske på et par andre sider, og så smutter de igen efter måske at have sendt mig en mail.

Jeg er altså blevet ret vild med »Webwoman«

Jeg er blevet ret vild med »Webwoman«, for hun har en dejlig »nede på jorden-tilgang« til webdesign, og så drager hun de herligste analogier, som jeg har lært meget af.

Et eksempel er det med den blinde villavej: De fleste footere er som en blind villavej. Man kommer derned og hvad så? Oplysningerne om cookie- og privatlivspolitik samt måske CVR-nummer og © er der jo ingen i denne verden, der klikker på. Det er sådan en slags tvungent indhold, der bare skal være der. Altså skal man »bakke baglæns«, og det er der ingen, der gider, og så smutter de forståeligt nok igen. Derfor skal footeren rumme indhold, der bevirker, at læseren bliver nysgerrig og får lyst til at klikke på endnu et link og læse mere om et eller andet.

Herudover rummer hendes side et væld af gratis guides. Jeg lærer godt, når jeg kan sidde stille og roligt og læse og teste på min egen side. Og jeg elsker, når folk deler viden ganske gratis. I dag har jeg fx lært, at man må have et »Mood Board«. Herre Jemini – sådan et havde jeg da aldrig hørt om før

Detaljefokusset kan være hårdt, når man har Aspergers syndrom

Når man har Aspergers syndrom, kan detaljefokusset være hårdt, fordi man ser alle detaljer, og man rummer alle detaljerne inde i hovedet. Jeg kan jo fx snart disse nye farver udenad:

Den mørkegrønne: #91974e
Den lysere grønne: #dadcbc
Den mahognifarvede: #c3512f
Komplementærfarven til den mahognifarvede: #2FA1C3
Og så videre …

Min psykolog sagde engang til mig: »Når en autist ser en revne i væggen, ser han/hun kun revnen – ikke resten af væggen«. Eftersom hun er Danmarks dygtigste psykolog (i hvert fald til mig), har det hængt ved. Hun har helt ret.

Jeg har fx utrolig svært ved at færdes på sociale medier, hvor folk naturligvis skriver meget forskelligt, fordi vi alle er forskellige med forskellige hjerner. Jeg ser kun alle de dårlige formuleringer. Selve indholdet kan jeg ikke holde ud at læse.

Detaljefokusset er også skønt og nyttigt

Jeg har også utrolig meget glæde af min trang og hang til detaljer. Jeg laver fx lidt frivilligt arbejde for GladTeknik, hvor jeg er webmaster og passer på sidens sprog. Jeg hygger mig ca. 30 minutter om ugen med det. De er glade, og jeg er glad for at kunne hjælpe.

Jeg glæder mig fx over at kunne fange en sød en som denne: »En harddisk er en uundværlig kompetent, der fungerer …« på deres seneste blogpost om harddiske. »Kompetent« skulle lige skiftes ud med »komponent«, og så var min dag reddet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Hjemmesiden er lige så kaotisk som lejligheden

Hjemmesiden er lige så kaotisk som lejligheden

Jeg vil redesigne hele hjemmesiden

Hjemmesiden er lige så kaotisk som lejligheden

Præambel (andet ord for »indledning«):

Ofte spørger jeg mig selv: »Hvordan fik jeg nogensinde tid at gå på arbejde?« Jeg ved det simpelthen ikke. Og lige nu dukker der hele tiden nye projekter op:

  1. Jeg bliver nødt til at redesigne hele hjemmesiden, da den bærer præg af at være sat sammen i mange tempi over mange år. Den er kaos! Den er stort lige så kaotisk, som min lejlighed er lige nu på grund af »projekt maler«.
  2. Ikke et nyt projekt: Jeg savner min slægtsforskning, som jeg ikke har arbejdet på siden slutningen af juli i år (altså før jeg tog til Tyskland), og som gør mig glad, når noget lykkes. Og der er meget, der lykkes. Jeg får tilføjet virkelig mange data og rettet mange gamle fejl fx alle de husmænd, jeg fik gjort til gårdmænd, fordi jeg ikke kunne skelne et gotisk H fra et G. Det er en helt almindelig begynderfejl.
    • Jeg har lært L at kende, fordi hun behøvede hjælp til TNG. TNG er en slægtsdatabase. Jeg elsker at hjælpe L, for hun gør det rigtigt. Psykologen siger: »Hun gør det nemlig, som du vil have det«. Og det er sandt men måske ikke så flatterende.
    • Jeg vil gerne videre med min tyske slægt.
    • Jeg vil gerne blive færdig med projekt »Oprydning«, som jeg ikke har arbejdet på siden den 28. juli 2024. Det vil tage nogle år at blive færdig.
  3. Jeg vil gerne fortsætte mit frivillige arbejde for GladTeknik, hvor jeg tjekker hjemmesidens sprog og funktionalitet men ikke design, for der er jeg ikke stærk.
    • Jeg synes selv, at en af mine kvaliteter er at vide, hvad jeg ikke kan. Jeg taber ikke ansigt (herligt idiom), hver gang jeg må sige »Det ved jeg ikke, men jeg kan undersøge det«.
  4. Jeg er ved at rode mig ind i beboerrepræsentationen, her hvor jeg bor. Vi er en initiativgruppe på tre – vi vil rydde op i kaos, for intet fungerer. A og T er begge på arbejdsmarkedet, har børn, kærester og alt det der. Så det er mig, der laver alt arbejdet, hvilket på en måde er lærerigt, godt og sjovt, men det stjæler tiden fra mine egne projekter. Vil jeg virkelig det på lidt længere sigt?
    • Vi har forskellige hjerner, så sammen er vi et dream team! De er begge enormt søde mennesker, som jeg er glad for at have lært at kende. Det er dejligt at kende nogen, hvor man bor.
    • T siger, hun har måske har ADHD og en popcorn-hjerne. Hun forbereder sig en time før et vigtigt møde og tager tingene, som de kommer.
    • A har en kæreste et eller andet sted i byen og flere aktiviteter i Jylland.
    • Jeg er single. Jeg er ikke på arbejdsmarkedet. Jeg forbereder alt i god tid. Jeg elsker at have kontrol, tjek og styr på alle detaljer.
    • Når jeg holder møder, ved jeg på forhånd, at jeg går derfra og har vundet sagen. Jeg foretrækker et PowerPoint slideshow med dagsorden mv., fordi det bevirker, at deltagerne holder fokus.
  5. Jeg kunne tænke mig at blive mentor for et udsat barn i »Lær for Livet«. De børn behøver støtte, og jeg genkender mig selv i dem. Jeg husker den støtte, jeg aldrig selv fik, men jeg klarede mig alligevel på en eller anden måde.
    • Rent fagligt kunne jeg måske egne mig som mentor, men jeg har nok ikke den fornødne tålmodighed. Jeg er ikke ret god, hvis folk har en langsommelig hjerne. Men fordi man er udsat, behøver man jo ikke at være langsom!

Det hænger sammen med Aspergers syndrom

For mig er det naturligt at have styr på detaljerne. Det med kontrol, tjek og styr på alle detaljerne gør mig tryg. Jeg får ro i maven af at gøre orden, og jeg elsker orden. Det kan du blandt andet høre om i den udgave af GladPodcast, jeg medvirkede i den 27. juni 2024. Den hedder »Bliv klogere på en autistisk hjerne« og varer 30 minutter.

Jeg har en enorm produktionskraft, når jeg selv styrer processerne. Nogle gange tænker jeg på, om jeg bare snød hele borgermusikken, da jeg fik pensionen. Men psykologen siger, at hvis jeg var på arbejdsmarkedet igen, og presset kom udefra, ville der kun gå en til to måneder, før ville jeg være brændt sammen og meget syg igen. Hun har sikkert ret – det plejer hun at have, og hun har kendt mig siden 2015.

Hun har givet mig livet tilbage. Jeg er så glad for det, og jeg frygter den dag, hun går på pension. Hvad gør jeg så?

Jeg vil redesigne hele hjemmesiden

Det vil være et stort projekt, men jeg vil gerne skabe orden i kaos, for jeg er glad for hjemmesiden og nogenlunde tilfreds med dens indhold. Siden har mange besøgende altid ca. 125-150 inden for de seneste 24 timer. Men det ser mildest talt ud ad helvede til lige nu, og jeg har svært ved det kaos, den repræsenterer. Og måske kunne jeg lave den lidt »smartere«. Jeg lover dog, at det bliver uden flyvende, dansende ting og sager – og ingen emojis 🙂

Det vil være en læreproces, og jeg elsker læreprocesser lige så meget, som jeg elsker orden og systematik. Jeg er sikker på, at jeg kan udnytte mit tema, der hedder »Enfold« meget bedre, end jeg gør nu. Men hvordan får jeg tid til det sammen med punkt b-d, og måske e?

Jeg har lært meget af Lisbeth Scharling aka »Webwoman«. Det kunne være fedt at implementere det, hun sagde, men hvordan griber jeg det an? Jeg har lige nu (medio september 2024) 2.087 artikler, 112 sider og lige knap 3.000 billeder). Artiklerne klarer måske sig selv, men siderne …? Det vil tage mig flere år at komme gennem dem. Jeg tror, jeg vil spørge hende igen – denne gang om den smarteste proces, for jeg kan hverken gennemskue det eller overskue det.

Hjemmesiden er lige så kaotisk som lejligheden

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.