Indlæg

Julebrev “From All of Us to All of You”

Julebrev "From All of Us to All of You"

Glædelig jul!

Julebrev “From All of Us to All of You”

Risalamanden er klar. Jeg ved godt, hvem der får mandlen. Jeg har købt en Kvik Jul hos Aarstiderne, så menuen er traditionel med and, de to typer kartofler, den gode sovs og rødkål.

Jo ældre jeg bliver, jo mere synes jeg, at julen er børnenes fest. Jeg har hørt om et barnebarn på tre år, der har syntes, at det var spændende, at nissen boede ude på trappen og skulle have grøden, der blev stillet frem. Nu venter hun på julemanden, der helt sikkert kommer forbi. Sådan skal det også være.

Julebrev "From All of Us to All of You"Da jeg var barn, og mens min far levede, var det største faktisk Walt Disneys Juleshow, og jeg elskede Chip og Chap. Min morfar kom med lyntoget fra Odense, og sammen tændte vi for fjernsynet kl. 16:00. Det var hyggeligt.

Nu har jeg det lidt svært med alt det, der er så koncentreret i december. Folk skal nå det hele på den halve tid, og alt det, der er bygget op til, er overstået kl. 23:00.

Jeg har aldrig brudt mig om hverken pakkeleg eller julefrokoster, men jeg var nødt til at deltage, mens jeg var på arbejdsmarkedet, for eller var jeg for sær. Og de år jeg var chef, kunne jeg slet ikke undlade at deltage.

Jeg har talt med flere voksne, der i virkeligheden ikke rigtig orker juleaften. Da jeg gik mine daglige 5.500 skridt i dag, mødte jeg flere, der gik afsted med de blå ikea-poser fyldt med gaver. Det var svært at se, om de nød det.

Selvfølgelig ville jeg lyve, hvis jeg ikke synes, det er lidt svært, og at jeg føler mig en smule marginaliseret. Jeg er vant til at være alene og er glad for det, men den 24/12 kan føles lidt ensom, men jeg ved, det går over, og i morgen er det helt sikkert ovre. Det værste er den særlige julestilhed mellem 16:00 og 18:00. Men det overstås også.

Det er en fin aftes til at gøre status – hvorfor vente til den 31.?

Det har været et godt år.

Særligt har jeg glædet mig over mine mange trofaste læseres mange kommentarer til artiklerne her på siden. Det er en vældig god måde at være i kontakt med omverdenen på. Og det er et godt fællesskab om min særinteresse “Slægtsforskning”. Jørgen prøver tålmodigt at lære mig om magien ved lægdsrullerne og en eller anden dag, lykkes det mig vel at gennemskue metoden. Jeg kan godt lide læreprocessen, og jeg har i mange år været næsten flov over ikke at have gennemskuet dem. Nu skal det altså være.

En af mine mest trofaste læsere og kommentatorer (med 597 kommentarer) gennem 10 år, Henny Stewart, gik bort i september 2024. Især da jeg var syg, skrev Henny mange indsigtsfulde og til tider opmuntrende kommentarer. Tak for dem alle Henny!

Julebrev "From All of Us to All of You"I 2024 har jeg udgivet 260 artikler, hvis ellers koden vist til højre er rigtig, så det har også været et produktivt år. Hver artikel tager typisk et par timer alt inklusive herunder at finde illustrationer og give dem en passende størrelse plus to gange korrekturlæsning, og alligevel overser jeg altid noget.

Det svarer faktisk til 23,8 pct. af en fuldtidsstilling 🙂 Jeg nyder skriveprocessen og synes, emnerne står i kø. Jeg har altid noget at skrive om, og jeg nyder det. Når man øver sig, bliver man typisk også lidt bedre til det.

Jeg har fået lov at skrive et par artikler til bladet “Slægtsforskeren”, der udgives af Danske Slægtsforskere, og hvor vores redaktør Kathrine Tobiasen er meget inspirerende, og det er tydeligt, at hun gennemgår tilsendte udkast grundigt. Hun forholder sig virkelig til det, man skriver og foreslår ofte udvidelser, der kan gøre artiklen mere læseværdi. I næste nummer vil du finde en artikel om at bruge interviews som led i slægtsforskningen.

Jeg fik fem frieksemplarer af nr 4/2024, så hvis du (endnu) ikke er medlem, men gerne vil læse bladet, kan jeg sende et eksemplar til dig. Du skal selv betale portoen.

Oprydningen i slægtsdatabasen går godt. I år har jeg haft fat i 583 personer, for der er så mange muligheder nu. Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvordan livet som slægtsforsker tog sig ud for 20 år siden.

Jeg har lavet et regneark, der hjælper mig med at holde styr på, hvem jeg har haft fat i. Det er faktisk ret velfungerende. Et udsnit af arket er vist næstnederst. Den vigtigste kolonne er ‘Stikord om “nyt”‘, som viser noget af alt det, man nu kan sidde hjemme ved skrivebordet og tilføje. De gule er aner.

Regnearket har også en rulleliste med de “lovlige” stikord, for ellers ville der ikke være konsistens. Jeg kan kun indsætte de stikord, listen viser. Udsnit af rullelisten er vist nederst.

Og så fik jeg malet! Det var virkelig tiltrængt efter 17 år uden, men det var en hård tid uden mine daglige sysler. Jeg var glad, da det var overstået, og jeg kunne vende tilbage til mit eget liv.

Endnu en gang: Glædelig jul!

Julebrev "From All of Us to All of You"

 

Julebrev "From All of Us to All of You"

 

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Tips til slægtsforskere

Denne artikel rummer små nyttige tips, der kan gøre livet som slægtsforsker nemmere. Måske kan du selv bruge dem?

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Jeg bruger en del tid på at finde fx afdøde personer i databasen, simpelthen fordi jeg synes, manglende angivelser er sjusk fra min side. Nu er jeg derfor begyndt helt systematisk at notere, hvad jeg har forsøgt for ikke at lave det samme arbejde igen. Havde jeg dog bare altid gjort det.

I notatfelterne i Legacy er jeg også begyndt at datere noten. Det er af mange årsager praktisk.

Da jeg bruger Salldata og open source-browseren Firefox, er det uhyre nemt at danne noget som nedenstående, som jeg sætter ind i forskningsfeltet i Legacy:

Hansine Dorthea Pedersen ikke død:
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1932-1939, KM, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1940-1951, KM, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1951-1959, KM, Fødte, Døde

Her er et eksempel fra en vielse, jeg ikke kunne finde i to sogne. Så der behøver jeg (og andre) ikke lede der igen:

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Kilderne er konsistente, de har altså samme struktur, de er præcise, og de er sorteret alfabetisk, dvs. efter sted og år. Det klarer det gratis Notepad++ som en mis vha. Rediger > Linjehandlinger > Sorter linjer alfabetisk (A til Å). Det eneste, jeg selv gør, er – af æstetiske årsager – at rette “amt” til “Amt”. Nu kan både jeg og andre, der måtte søge i mine data, lynhurtigt se, hvad der allerede er forsøgt. Det reducerer spildtiden.

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Jeg markerer, som billedet viser, kopierer vha. CTRL C , går til Notepad++ og trykker CTRL V for hver kirkebog, jeg gennemser. Det er er uhyre enkelt, og det tager ingen tid.

(Jeg er ikke klar over, om man kan markere på tilsvarende vis i andre browsere. Du må prøve dig frem).

Sådan kan kilder noteres, hvis der er gevinst

Jeg kan godt lide, at mine kildeangivelser er konsistente, uanset om det drejer om Nykøbing, Højby eller Thyregod. Det er også nemt med salldata og Firefox.

Her vil jeg gerne gemme henvisningen til opslag nr. 12 af 16 i den viste kirkebog. Jeg markerer lidt mere end før, trykker CTRL C, går til Notepad++ og sætter ind vha. CTRL V.

Det resulterer i “Holbæk amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1870-1888, KM, Døde mænd – opslag: af 16 opslag”.

Tallet 12 mangler, men det skriver jeg selv før ordet “af”.

Det tager ingen tid at få resultatet “Holbæk amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1870-1888, KM, Døde mænd – opslag: 12 af 16 opslag”. Mere præcist kan det vist ikke gøres. Og det har ydermere den fordel, at det ikke senere ændres.

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

 

Mænd lever typisk kortere end kvinder

Skal jeg fx finde et ægtepar døde, begynder jeg derfor som oftest med at lede efter mandens død, (hvis de er født nogenlunde samtidig). Er der gevinst, vil det ofte være noteret om kvinden er død, hvor og hvornår, eller hun er efterlevende. Så har jeg noget at gå ud fra. Det sparer også meget tid.

Herudover har jeg opdaget, at jeg har for vane at ville “slå folk ihjel” for tidligt. Så når jeg skal lede efter kvindens død, begynder jeg med kirkebogens sidste side og læser bagud i tid. Det kan også spare tid.

Scanne – ikke læse

Når jeg bladrer, hvilket jeg elsker, blandt andet fordi det udfordrer den logiske sans – for hvor skal man overhovedet bladre? – forsøger jeg at indprente navnet i hjernen og rense den for alt muligt andet end fx “Hansine Dorthea”. Kunsten er at scanne kirkebogssiderne ikke læse dem.

Undervejs er det som om, navnet forsvinder, men så må jeg tilbage til Legacy og se, hvem det egl. er, jeg leder efter. Nu er “Hansine Dorthea” selvfølgelig nemmere end “Jens Jensen”. Men ved de lidt specielle navne er det en effektiv metode. Prøv selv.  At være straight udelukker selvfølgelig tilfældighedsfundene, men sådan må det så være.

Ikke-fund er også resultater. Notér hvad du har forsøgt

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Svært at få styr på en utugtig familie i Odsherred

Svært at få styr på en utugtig familie i Odsherred

Puslespillet mangler brikker

Svært at få styr på en utugtig familie i Odsherred

Jeg rydder stadig op, og det gør jeg vel et par år endnu. Jeg er i gang med det halve Odsherred, og der mangler (heldigvis) mange brikker til puslespillet. Jeg medtager kun de “nødvendige” personer – dvs. dem der er nævnt som brikker i puslespillet ikke alle deres efterkommere. Men selvom jeg prøver at begrænse mig, kommer jeg alligevel vidt omkring.

Historien her handler om en utugtig familie, eller hvad man nu skal kalde det, med udgangspunkt i Ane Marie CARLSDATTER (1841-1906). Her mangler mange brikker, så julefreden kan passende bruges på at løse nogle af gåderne.

Da jeg læste, var flere af underviserne glade for at indvie os i “kan det passe-prøven”. Den har jeg haft god brug af til flere af de personer, denne historie drejer sig om.

Hans PEDERSEN LINDE er ægtemand til Ane Marie CARLSDATTER, som er kusine til Jens Kristian CARLSEN, som min tipoldefar.

Hans (1836-1921) er født i  Hovby, Fakse Sogn, hvor han også er konfirmeret. Han tager fra Fakse til København i oktober 1864. Datteren Hansine Dorthea bliver født i oktober 1865, dvs. at Ane Marie er blevet gravid ~ januar 1865, som er ca. 7 måneder før vielsen. Altså har de lært hinanden at kende m.v. indenfor blot 3 måneder efter hans ankomst ikke alene til København men også hans videre færd til Højby i Odsherred. Parret bliver gift i juli 1865. De har haft travlt!

Gad nok vide hvordan de har lært hinanden at kende? Der er langt fra Fakse til Højby. Måske kendte de hinanden allerede inden, han rejste hjemmefra, og det var derfor, han tog afsted? Det kan man ikke vide.

Hans PEDERSEN LINDE er utro

I april 1868 bliver han udlagt som barnefader til pigen Frederikke Pouline JENSEN. Moderen hedder Inger Sophie JENSDATTER, og hun er altså blevet gravid ~ juli 1867. Og ergo er Hans sin kone Ane Marie utro præcis to år efter vielsen. Der fremgår intet om skilsmisse, og ved hendes (altså Ane Maries) død i 1906 fremgår det da også, at de forbliver et par livet igennem:

Nr. 1. 1906 den 2den Januar Asminderup, Asminderup Sogn, Ods Herred. Asminderup Kirkegaard. Asminderup Sogn, Ods Herred 1906 den 7de Januar. Ane Marie Karlsen. Indsidder Hans Petersen (Lindes) Hustru, Asminderup. Født i Annebjerghuse. Forældre: Husmand Carl Johansen og Hustru Inger Hansdatter, Annebjerghuse. 64 Aar. Kapellanen.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1892-1915, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 212 af 224 opslag

Hvad der bliver af barnemoderen Inger Sophie, ved jeg desværre ikke. I hvert fald bliver hun ikke gift i Højby frem til 1877 eller i Nørre Asmindrup frem til og med 1876.

Ikke gift:
Holbæk Amt, Ods, Højby, 1865-1877, KM, Viede
Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1850-1876, KM, Viede

Det kan selvfølgelig ske senere, men i hvert fald Højby er et meget stort sogn at gennembladre (en gang mere), og jeg kan heller ikke finde hende i nogle folketællinger på hverken DDA eller Danish Family Search. Det tredje sogn, der kunne være relevant, er selvfølgelig Nykøbing, men det er om muligt endnu større på grund af statshospitalet.

Det uægte barn Frederikke Pouline JENSEN (1868-1931)

Frederikke Pouline JENSEN gifter sig 1. gang i 1888 med en fyr, der hedder sådan cirka Jens Jensen (du ved, det er sådan en, der er nem at lede efter …), men det kan være, han hedder Jens Andreas Jensen, det har præsterne været i tvivl om ved hendes næste vielse med Laurits Vilhelm Christensen (1872-1959) i Rørvig i 1908. I hvert fald har de begge skrevet “Jens (Andreas?) Jensen” både i Rørvig og i Nykøbing. Men mon ikke de har skrevet af efter hinanden?

Nr. 0. Enkemand eft. 1ste Ægteskab Lauritz Vilhelm Christensen f. i Højby Sogn 1872 – 16 Januar. Parcellist paa Nakke Lyng. Søn af Husmand Jens Christensen og Hustru Christine Jensen. Enkemand eftr Anna Cecilie f Jeppesen, døde 14. November 1906. Enke eft 1ste Ægteskab Frederikke Pouline Jensen, født Jensen, f i Højby Sogn 1868 – 22 April, Husbestyrerinde i Nykøbing. Datter af Husmand Lars Peter Jensen og Hustru Inger Sofie Jensen. Enke efter Arbejdskarl Jens (Andreas?) Jensen. døde 12 Juni 1890. Forlovere: Niels Peter Petersen, Arbejdsmand i Nykøbing og Hans Peter Jeppesen, Parcellist i Eskildstrup, Vig Sogn. Lysninger: 26 April, 3 og 10 Maj 1908. 1908 17 Maj Rørvig. Sognepræst Knudsen I Kirken.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1901-1908, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 140 af 204 opslag

Jeg gad nok vide, hvad deres kilde har været, for jeg kan simpelthen ikke finde hans død. De skriver begge, at han dør 12. juni 1890, men han er ikke død på den dato i hele Odsherred. Jeg tror simpelthen, angivelsen er forkert.

Hvis den var rigtig:

  • Skulle han dø som ca. 23-årig. Kan det nu passe? Det kan det selvfølgelig godt, men han er nu meget ung.
  • Skulle hun sidde enke i ca. 18 år fra 1890 til 1908. Kan det nu passe? Hun er ganske vist husbestyrerinde i Nykøbing ved vielsen med Laurits Vilhelm i 1908, og det kan man fint være i mange år, men 18 …?

Hvis angivelse af datoen er forkert, og hun ikke sidder enke i 18 år, er de to mest sandsynlige sogne, hvor han kan være død: Nykøbing og Rørvig, men jeg finder ham ikke i følgende ministerialbøger.

Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1870-1888, KM, Døde mænd
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1889-1891, KM, Døde mænd
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1892-1900, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1898-1923, KM, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1901-1908, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Rørvig, 1880-1891, KM, Døde mænd
Holbæk Amt, Ods, Rørvig, 1892-1921, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde

Det ægte barn Hansine Dorthea PEDERSEN (født 1865)

Før Hans er Ane Marie utro, bliver de i oktober 1865 forældre til Hansine Dorthea PEDERSEN. Hun gifter sig i september 1888 i Nørre Asmindrup med Frederik Ferdinand LARSEN født 1865. Og det er sådan set, hvad jeg ved om dem bortset fra, at de ved folketællingen 1906 bor i Nykøbing, hvor han er “Skomagersvend og desinfektør(er)”. Slår man ordet “desinfektør” op, er det vist nærmest en, der gør et eller andet rent.

Næste skridt er jo nok at bladre Nykøbing igennem …

Opdatering den 22. december 2024: Yes, det hjælper at bladre – der er gevinst i Nykøbing.

  • Frederik Ferdinand Larsen, fhv. Skomagermester død 4. marts 1933. Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1932-1939, KM, Døde – opslag 14 af 200. Hansine Dorthea er efterlevende.
  • Hansine Dorthea Larsen, f. Petersen død 21. september 1956. 90 år. Enke efter fhv. Skomagermester Frederik Ferdinand Larsen. Kilde: Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1951-1959, KM, Fødte, Døde – opslag: 223 af 279 opslag.

Svært at få styr på en utugtig familie i Odsherred

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Slægtsforskning er min særinteresse

For at høre til i diagnosekassen F84.5 , hvilket vil sige, at man har en “Gennemgribende udviklingsforstyrrelse” nærmere betegnet Aspergers syndrom, skal man have en eller flere særinteresser. Bogen “De psykiatriske diagnoser” fra Psykiatrifondens Forlag skriver blandt andet

Aspergers syndrom (F84.5)

Her ses ikke forstyrret sprogudvikling, men afvigende socialt samspil og indsnævret stereotyp adfærd eller usædvanlige og intense særinteresser.

Jeg kan huske, at den søde og dygtige psykiater Pia Bohn Christiansen, der udredte mig i 2019, var meget interesseret i arbejdet med at fotografere gravsten og i min slægtsforskning. Hun stillede mange spørgsmål til begge dele, og jeg var kun glad for at indvie hende i svarene.

Hvorom alting er, så befinder jeg mig særdeles godt i 84.5. Jeg har aldrig haft det så godt, som efter jeg har accepteret diagnosen og viet mit liv til min særinteresse.

Mennesker med Aspergers syndrom har typisk et skarpt blik for detaljer, og det er en nyttig kompetence som slægtsforsker, for hele puslespillet skal passe sammen. Begravelsen skal helst ligge efter dødsfaldet, og vaccinationsdatoen ved vielsen skal være den samme som ved konfirmationen. Sådan noget opdager jeg for det meste.

Jeg har også opgaver med korrekturlæsning, og jeg er ikke hurtig, men jeg finder de fleste fejl.

Jeg har en klassisk Systemizer-profil, da jeg får 137 point, dvs. næsten det dobbelte af det “nødvendige”. Du kan se mine testresultater her.

Personer med en klassisk Systemizer profil får 70+ point
At være klassisk Systemizer betyder, at man har en større evne eller lyst til at løse faglige arbejdsopgaver og en væsentlig mindre evne eller lyst til at tilpasse sig socialt, end de fleste mennesker i befolkningen.

Fra testresultatet, der passer godt til slægtsforskning

Du er meget opmærksom på alle detaljer omkring dig og har en ekstra høj standard i forhold til at informationer skal være korrekte og at ting skal være i orden. I bestemte sammenhænge, hvor der ikke er så meget fokus på detaljen, skal du bruge ekstra mange kræfter på at holde på dig selv, for ikke at kommentere alt hvad du lægger mærke til. Du bliver høj af energi, når alle detaljer er på plads og alle ting er i orden. Du gør, hvad der skal til, for at detaljerne kommer på plads, selvom det kræver en ekstra indsats fra din side.

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Da jeg begyndte at slægtsforske, troede jeg (selvfølgelig), at det lige drejede sig om at udarbejde min anetavle, og at det kunne jeg nok hurtigt blive færdig med. Men med tiden jeg blev klogere.

En dag meddelte Rigsarkivet, at der ikke var forbindelse til billedoplysninger. Jeg var helt handicappet men tænk en gang: for bare nogle få år siden eksisterede billedoplysningerne slet ikke. Vi lever altså i en god tid.

Slægtsforskning er meget mere end datoer

Jeg begyndte i stedet på denne artikel.

Det er også læreprocesser

Det første, jeg vil nævne, er læreprocesserne. Jeg synes, jeg lærer noget nyt hver eneste dag. Aldrig har jeg vidst så meget om Danmarks historie. Det ville selvfølgelig være rart, hvis det lærte blev siddende, men når det ikke gør, er det blevet nemt at slå det op igen. På et eller andet tidspunkt bliver det vel hængende.

Det er skønt at kunne finde informationer online, men af og til tyer jeg til opslagsbøger, fordi jeg har brug for det visuelle overblik. Et eksempel er: Jeg slår Højby Sogn op på krabsen.dk og får at vide, at det ligger i Ods Herred, Holbæk Amt (det vidste jeg godt på forhånd). krabsen.dk fortæller selvfølgelig ikke om nabosogne.

Til det brug synes jeg bogen “Sogn Herred Amt” er uundværlig. Jeg har typisk bogen liggende på skrivebordet og kan hurtigt se, hvilke sogne, der grænser op til Højby. Trap Danmark fortæller også om det, men her er intet billede. Her får man dog at vide, at Højby både er herredets og landets største sogn. Det er som om, jeg husker det lærte bedre, hvis jeg slår op i en fysisk bog end online.

Så dum kan man være: For kort tid siden flyttede en anes efterkommere stort set alle til Vig Sogn, hvorefter de forsvandt for mig. Jeg jagtede dødsdatoer i det temmelig store sogn uden resultat, men de kunne jo ikke alle sammen være døde efter 1969 eller flytte. Et eller andet gjorde jeg altså forkert. Trap Danmark kunne fortælle, at annekssognet var det lille Nørre Asmindrup Sogn. Var jeg begyndt med at slå op her, kunne jeg have sparet mange timers bladren.

Der var ganske vist ikke gevinst i Nørre Asmindrup, men jeg havde lært noget, og nu har jeg simpelthen skrevet følgende på Holbæk amts side i “Sogn Herred Amt”

Hvis “forsvinder” fra Vig > Husk annekssognet Nørre Asmindrup.

Det er også hjælp

Slægtsforskere er ualmindeligt hjælpsomme mennesker. Det bedste eksempel er for mig Danske Slægtsforskeres Forum. Når jeg ikke kan læse kilderne, spørger jeg de kloge mennesker i “Hjælp til tydning af tekster m.v.”. De sover vist aldrig, for der er altid lynhurtigt svar (selv om natten), og de er vildt dygtige.

Da jeg i foråret forsøgte at finde mine tyske aner, havde jeg også meget glæde af forum og af siden om Tyskland, idet den offentlige forvaltning er meget forskellige fra den danske. Siden trænger dog til lidt opdatering, da den senest er opdateret for fem år siden (december 2019). Som eksempel går udviklingen på Archion – de tyske originale kirkebøger – stærkt.

Siden kunne måske også med fordel rumme en henvisning til Birgit Flemming Larsens fremragende – men også informationstunge og lidt svære – artikel “Slægtsforskning i Tyskland” i Personalhistorisk Tidsskrift 2, 2004? Artiklen kan hentes i Danskernes Historie Online.

DIS Wiki har en meget fin tysk ordliste, som jeg havde meget glæde af. Især forkortelserne drillede mig. Vi er så vant til m.f.P, s.f.B, sst., Bmd., Hmd. osv. Men hvad skrev de i Tyskland?

Det er også samarbejde

Jeg har en meget dygtig slægtsforskerkollega, og i fællesskab vil vi opbygge en database, der danner overblik over de centrale søgemuligheder, der nu findes. Hvor leder man bedst efter hvad?

Selv sidder jeg nemlig ofte og glemmer, hvor jeg også kan søge information, fordi mulighederne nu er mangfoldige. Databasen vil begynde helt banalt med at spørge “Hvad leder du efter?” Det kan fx være dødsfald, aftægtskontrakt, skifte, adoption, plejeforhold, lovgivning osv.

Ved du fx hvad “4/4-55” handler om? August Roesens bog “Dansk Kirkeret” fra 1975 leverede svaret. Det drejer sig om sognebåndsløsere altså mennesker, der foretrak en anden præst end ham i deres bopælssogn. Det er en uundværlig bog, der fortæller alt om ministerialbøgernes førelse. Jeg købte mit eksemplar antikvarisk til en billig penge.

Ud for hvert emne lister vi simpelthen svarene, som er de kilder, vi selv bruger. Hvis jeg kan finde ud af det, vil du få mulighed for at indsende egne bidrag. Målet er at skabe overblik, så vi medtager ikke “alt”, for så er vi ikke nået videre. Når vi en gang om et års tid er “færdige”, forærer vi databasen til Danske Slægtsforskere, hvis de vil have den, og ellers forbliver den bare på min egen hjemmeside, hvilket vil betyde, at den lever og dør med mig. Hvis den bliver brugbar for andre end os selv, er det måske ærgerligt? Problemet med den slags er selvfølgelig, at det konstant skal ajourføres, hvis det skal have værdi. Men det findes der nok en løsning på.

Selv hjælper jeg folk i gang med TNG, der er en slægtsdatabase, du lægger på din hjemmeside. TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. Jeg laver ikke arbejdet for dig, for så kunne jeg få nok at gøre, men jeg lærer dig, hvordan du selv gør.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.