Indlæg

/10 Kommentarer/i /af

Slægtsforskning er blevet meget nemmere

Slægtsforskning er blevet meget nemmere

Crowdsourcingen savner centralisering

Slægtsforskning er blevet meget nemmere

Jeg glemmer ofte, at mange kilder er blevet gjort søgbare i løbet af de seneste 20 år, og derfor sidder jeg stadig og “bladrer” kirkebogsside op og kirkebogsside ned. Det bevirker, at jeg af og til træffer nogle meget hjælpsomme præster. Se fx herunder hvor de fraskilte har fået en blå understregning og enker og enkemænd har fået en rød understregning.

Når de er således markeret, er det langt hurtigere at bladre. Faren er dog, at har præsten glemt at sætte den farvede streg, overser jeg personen, jeg leder efter.

Slægtsforskning er blevet meget nemmere
Slægtsforskning er blevet meget nemmere
Slægtsforskning er blevet meget nemmere

To databaser jeg ofte overser

Jeg går altid tilbage til den originale kilde og taster kildetro fra den, fordi mine kilder skal se ud som fx denne: “Vejle Amt, Hatting, Hedensted, 1837-1853, KM, Døde mænd – opslag: 4 af 10 opslag”, men de to databaser nævnt herunder herunder gør, at det er blevet meget nemmere at finde den originale kilde.

1) Danish Family Search

Det er snart mange år siden, australske Danish Family Search blev lanceret. Dengang var der ikke meget nyt at hente, fordi de baserede sig på data fra Dansk Data Arkivs Dansk Demografisk Database (ddd.dda.dk). Derfor brugte jeg ikke Danish Family Search. I forrige uge fandt jeg alligevel linket frem igen, og jeg må sige, at der er sket noget. Flittige og uselviske mennesker bevirker, at databasen er blevet mere end interessant.

Det er mange år siden, jeg installerede AdBlocker Ultimate, der er en udvidelse til blandt andet Firefox, da jeg hader alle former for reklamer. Det bevirker, at jeg aldrig ser reklamer – heller ikke på Danish Family Search.

Nu har jeg været lidt rundt på hjemmesiden, hvor der er mange fine muligheder, men jeg undrer mig over, at der er etableret mulighed for hjælp til tydning og hjælp til at finde aner. De muligheder findes allerede på Danske Slægtsforskeres hjemmeside, og hvad er idéen i, at de samme muligheder findes flere steder?

Var der ikke engang noget om, at man kunne bidrage bare med enkelte poster? Altså hvis jeg finder data om Hans Jensens kone død i Thyregod, og hændelsen ikke allerede findes i Danish Family Search, så kan jeg indtaste den? Jeg vil gerne bidrage på den måde.

2) Danmark, kyrkböcker, 1812-1924 – Denmark, Church Records, 1812-1924

Siden er etableret i samarbejde med Rigsarkivet her i landet, og den rummer virkelig mange data. Jeg begyndte at bruge den systematisk i forrige uge og fandt eksempelvis både mange konfirmationer og dødsfald, jeg ellers ikke ville have fundet. Jeg er meget overrasket over de mange fine muligheder.

En database jeg aldrig bruger: Link-Lives

Link-Lives er et tværfagligt forskningsprojekt, der etablerer historiske livsforløb og familieforbindelser ved at forbinde folketællinger og arkivernes kilder om dåb, vielser og begravelser.

Lige da projektet blev lanceret, brugte jeg deres søgeformular en del gange, men jeg fik aldrig noget at vide, jeg ikke vidste på forhånd fra DDA, idet de havde fået deres data derfra.

Det ser ud som om, der er sket vældig meget siden da, men jeg synes stadig, man skal være ingeniør eller lignende for at aflæse søgeresultaterne.

Jeg prøvede lige nu at søge på Stegemüller (mit eget efternavn) og fik mange hits, men jeg undrer mig over resultaterne med “Brede Sogn” i venstre side. Brede sogn ligger i Tønder, Højer og Lø Herred, Tønder Amt. Det “Brede”, der er relevant her, er derimod en lokalitet i Kongens Lyngby Sogn.

Også hos Link-Lives kan man deltage i indtastning, hvis man kan læse håndskrift.

Ville en form for centralisering være at foretrække?

For mig at se findes de samme muligheder for både søgning og indtastning adskillige steder. Faktisk er der så mange muligheder, at jeg som slægtsforsker mister overblikket. Det er naturligvis mere end herligt, at alting er blevet så meget nemmere end for 20 år siden, hvor jeg gik glad fra Landsarkivet på Jagtvej om lørdagen med fx tre vielser og et dødsfald.

Men hvem har det samlede overblik? Og ville det ikke være at foretrække at lade fx Danske Slægtsforskere koordinere indsatserne? Hvad er idéen i at der kan indtastes kilder adskillige steder?

Herudover: Hvis alt bliver søgbart, kommer slægtsforskning til at dreje sig om at kende de rette links og så søge i databaser. Så bortfalder glæden over at bruge sin logik til at finde en given kilde. Heroverfor kan man selvfølgelig indvende, at det kan bevirke, at slægtsforskningen bliver mere kvalificeret: Man finder nemt de basale oplysninger og kan bruge kræfterne på andre kilder.

Har du en mening om det?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Fra yderste kartoffelrække til fine folk i byer

Fra yderste kartoffelrække til fine folk i byer

Slægtsforskning fører vidt omkring

Fra yderste kartoffelrække til fine folk i byer

Det er ingen nyhed, at jeg på min mors side er af fattig bondeslægt med en morfar Carl Frederik KRISTENSEN (1899-1982), der, efter at være gået konkurs med et lille husmandssted i 1925, gravede tørv på den jyske hede. Så jeg er vant til husmænd, der knoklede og puklede livet igennem.

Min fars søster Kirsten STEGEMÜLLER (1919-1985) giftede sig med Sigvard KAAE (1913-2001), der havde en søster Bodil Marie KAAE (1916-1989). Bodil Marie KAAE giftede sig i 1937 med Peter Nicolai BAUMANN (1901-1979) og hun har en datter ved navn Inge, som jeg har lavet tre interviews med. De tre interviews har været hyggelige og lærerige. Inge er et virkelig rart og hjælpsomt menneske, der beredvilligt har berettet om mange aspekter af sit liv.

Der kommer en artikel om det i medlemsbladet “Slægtsforskeren” nummer 1 i 2025. I artiklen prøver jeg at uddrage en række tips til det at lave interviews som led i slægtshistorien. Et af disse er, at man skal være velforberedt, inden man ringer til et menneske, der måske er vildt fremmed.

Fra yderste kartoffelrække til fine folk i byerDet viser sig, at Inge er af særdeles “god familie”. Det vrimler med præster, sagførere, borgmestre, byfogeder, assistenter ved Kongens Fogedcontoir og sågar en kongelig operasangerinde i Honduras. En har endda været med til at grundlægge “Glud & Marstrand” (fabrikken der fremstillede “Madam blå” og alt det andet blå køkkentøj). Det er noget nemmere at finde oplysninger om disse mennesker end om fattige husmænd på heden. Der er skrevet om dem i diverse stater, der findes nekrologer og endda billeder taget i anledning af preussernes belejring af Thisted i 1864.

Fra artiklen “Støvletramp og militærmusik i Thisted” af Flemming Skipper har jeg hentet disse to billeder af henholdsvis Ulrik Frederik Rossing SCHOW (1822-1899) og Sophie Nicoline Ferdinanda GLUD (1823-1897). Billederne er taget i 1864:

Fra yderste kartoffelrække til fine folk i byer

Rigdom og fattigdom i generationer – social opstigning er svær

Det interessante er, at henholdsvis rigdom og fattigdom nedarves. Er man født ind i en familie, hvor det er kutyme, at man tager en uddannelse, tager man også selv en uddannelse. Lidt firkantet sagt: Gravede familien kartofler, graver man også selv kartofler. Lavede ens far hatte på Brede Klædefabrik, laver man også selv hatte og flytter med til Skodsborg Hattefabrik i 1913. Det har jeg adskillige eksempler på.

I sommeren 2003 lavede jeg et interview med Aase Grethe STENLUND, født STEGEMÜLLER (1922-2007) og hun fortalte blandt andet følgende om at tage en uddannelse:

Selv ville Aase gerne have haft en uddannelse dvs. have været på kontor, og ville også gerne have lært lidt tysk. Hendes yndlingsfag i skolen var gymnastik og historie, og hun har altid holdt meget af at “røre sig”. Selv nu hvor hun er gammel (81 år i sommeren 2003) tager hun sin cykel med i byen, men hun tør ikke cykle på den i trafikken. Hun forsøgte engang at tage kørekort men var så flov over at dumpe til køreprøven 1. gang, at hun ikke forsøgte sig igen.

Den sociale opstigning ville for hende at være at komme “på kontor”, men det lykkedes ikke.

Selv er jeg den første i min familie, der har taget en universitetsuddannelse, men det stod ikke skrevet i kortene. Lige da jeg var flyttet til København i sommeren 1980, gjorde jeg rent i De Gamles By og fandt det naturligt. I min barndom var jeg ofte med min såkaldte “mor” på morgenrengøring i lægehuset i Assens. Jeg tror, vi begyndte kl. 5:00, for eller havde jeg ikke kunnet nå hjem og cykle de fem kilometer til skolen i Hårby.

Jeg stiftede bekendtskab med længerevarende uddannelser hos min fars ungdomskæreste, hvis sønner gik på hhv. Arkitektakademiet og universitetet. Jeg tror, det var den familie, der var medvirkende til, at jeg flyttede på kollegie, tog studentereksamen fra kursus og senere begyndte på universitetet. Jeg har lavet social opstigning.

Social opstigning er ikke noget, man lige laver. Man skal have nogen forbilleder. Det skal være almindeligt at uddanne sig. Det var det ikke, der hvor jeg kommer fra.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i /af

Legacy tilbyder meget fine interviewspørgsmål

Legacy tilbyder meget fine interviewspørgsmål

Interviews til slægtsforskning med Legacy

Legacy tilbyder meget fine interviewspørgsmål

Da jeg startede på at slægtsforske for herrens mange år siden, lavede jeg mange interviews med dem, jeg kunne finde, der hed “Stegemüller” eller “Stenlund”, som nogle ændrede navn til i 1935. Så gik der 20 år med at registrere rå data om alle mulige andre mennesker, hvoraf nogle jo nok er lidt langt ude, men det har været sjovt 🙂 Nu, hvor jeg sidder og rydder op, falder jeg igen over de gamle interviews, og er glad for at have dem, men det kunne være gjort bedre, ser jeg nu.

Jeg har fundet frem til en utrolig sød dame på 82 år ved navn Inge, som er en halvkusine til mig, fordi hendes morbror var min onkel Sigvard KAAE (1913-2001), som jeg var ret knyttet til som barn. Fra min tidlige barndom (før 11/1972) husker jeg, at ægteparret “Peter og Bodil” blev omtalt, men hvad det nærmere gik ud på, husker jeg ikke. Peter Nicolai BAUMANN (1901-1978) og Bodil Marie KAAE (1916-1989″ var Inges forældre.

Efter vi havde talt første gang og lavet aftalen om et interview, var Inge kommet i tanke om, at hun havde set mig hos sine forældre, sammen med min onkel Sigvard og tante Kis, da jeg var ganske lille. Det spændende er, at når man begynder at tale om gamle hændelser, begynder hjernen helt af sig selv at gå ombord i erindringen.

Da jeg havde fundet frem til Inge via en adresseforespørgsel, gik jeg på jagt i Legacy 10 efter de interviewspørgsmål, jeg mente at have set et sted. Jeg er mest interesseret i datadelen af Legacy, så jeg har ikke brugt rapportmulighederne ret meget. Det viste sig dog hurtigt, at Legacy tilbyder en lang række spørgsmål (mere end 200), der er utrolig anvendelige. Havde jeg dog bare brugt sådanne for 20 år siden. Så havde jeg fået meget mere ud af mine interviews og af den tid, mine interviewpersoner tildelte mig.

Du finder spørgsmålene under Rapporter > Andre rapporter > Interviewspørgsmål:

Legacy tilbyder meget fine interviewspørgsmål

  • Der findes også noget, der hedder Rapporter > Spørgeskema, men i mit tilfælde kender jeg på forhånd svarene på de fleste spørgsmål, når jeg taler med Inge, da de drejer sig om interviewofferets erindring om dem, hun er blodsbeslægtet med. Det har jeg jo allerede set i kirkebøger og folketællinger mv. Men de kan selvfølgelig være nyttige ved andre interviews.
  • “Interviewspørgsmål” gemmer meget mere på spørgsmål om vedkommendes liv og åbner for en samtale, hvor hun kommer på udflugt i sine erindringer. Det giver det, vi så gerne vil have, nemlig “Kød på slægten”.

Ydmyghed er en forudsætning

Ydmyghed er nærmest en forudsætning for, at det kan blive en god samtale. Jeg ringer jo til et menneske, som kun har en ganske vag erindring om, hvem jeg er, og hvis tid og kræfter, jeg tager. Det er da kun passende, at jeg siger “Tak for din tid og tak for, at du vil hjælpe mig. Jeg vil bruge dine oplysninger sådan og sådan”. Jeg gør fx også meget ud af at fortælle, at jeg aldrig nogensinde offentliggør data om nulevende. Jeg har også fortalt, at når vi er færdige med interviewet (“Du siger bare til, når du ikke gider mere”) skriver jeg det sammen til en historie, som jeg sender til hende, så hun kan kontrollere, om jeg forstået alt rigtigt, og som hun evt. kan dele med sine brødre.

Vi har talt sammen en time allerede, og vi har aftalt, at jeg har lov at ringe igen på torsdag. Inge har en alvorlig kræftsygdom og er ofte på Rigshospitalet, og hun kan ikke på forhånd vide, hvornår hun skal afsted igen. Derfor må vi tale sammen i telefon. Jeg var heldig, at hun sagde, “Jeg synes, det er rigtig hyggeligt”, og selvfølgelig vil jeg aldrig nogensinde udsætte et ældre menneske for samtlige 228 spørgsmål! Det kan man simpelthen ikke tillade sig.

Jeg bruger spørgsmålene fra Legacy som inspiration for “fri samtale”

Jeg havde ledt i adskillige sogne efter hendes konfirmation, så jeg indledte med et spørgsmål, der er ret neutralt: “Hvor er du konfirmeret – jeg kan simpelthen ikke finde din konfirmation nogen steder?” Inge svarede “Jamen jeg er ikke konfirmeret”. Det næste naturlige, nysgerrige spørgsmål er “Hvordan kan det være? Var det noget, du selv valgte?”. Det ledte naturligt over i at tale om tro og religion, som vi fik en god snak om, og som vi på mange måder var ret enige om.

Jeg giver også af mig selv! Inge skal jo ikke bare “pumpes”, hun skal også have noget retur. Jeg havde spurgt om, hvornår hun lod sig pensionere, hvad hun udfyldte sit pensionistliv med, og om hun var tilfreds med det? Derfor fortalte jeg selvfølgelig også lidt om, hvor skønt jeg selv synes, det er at have forladt arbejdsmarkedet. Jeg glæder mig allerede til vores næste seance på torsdag!

Jeg fik også spurgt lidt til hendes mand, som jeg ikke kendte på forhånd, Willy Frantz DAVIDSEN (1934-2014), til deres ægteskab osv. Og her fik jeg en masse af de nyere oplysninger efter 1960, som jeg jo ikke uden videre kan finde. Når vi taler sammen næste gang, skal jeg også huske at spørge, hvor hendes mand blev begravet, da det jo er en oplysning, som man ikke kan finde via adresseforspørgslerne.

Med interviews får kvinderne en stemme

Alle slægtsforskere ved, at i tidligere tider var kvinderne primært fødemaskiner og “Hans Jensens Hustru”, der ikke engang havde et navn. Jeg har en oldemor, Emilie Margrethe NIELSEN (1872-1934), der fødte ti børn, hvoraf otte nåede skelsår og alder, og det er stort set, hvad jeg ved om hende bortset selvfølgelig fra dåb, konfirmation, vielse og død. Tænk hvis jeg også kunne have lavet et interview med hende! Så havde jeg for alvor gjort slægten levende.

Selv mange nulevende, ældre kvinder har ikke sat sig mange spor. Ved at lave interviews med dem, får disse kvinder en stemme. Det er bare at gå i gang, mens tid er.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i /af

Vilde udokumenterede slægtshistorier

Vilde udokumenterede slægtshistorier

Der skal kilder på alt!

Vilde udokumenterede slægtshistorier

Min tipoldefar Jens NIELSEN (1837-1905) var forvalter på Brede Klædefabrik, og lige da jeg begyndte at samle slægtshistorien, fik jeg en masse oplysninger fra Mogens Hansen i Frederikshavn, og dem var jeg glad for. Men dengang havde jeg selvfølgelig ikke erfaring nok til at vide, at jeg skulle spørge, hvor han havde sine oplysninger fra. Nu sidder jeg 21 år efter og undrer mig over, hvor de dog kommer fra. Det kan være, det er sandt, og det er selvfølgelig både sjove og spændende historier, der gør slægtshistorien levende, men hvad byggede han dem på? Det ville jeg gerne have vidst.

Teksten i de firkantede parenteser [ ] er min:

Jens Nielsen vokser op på landet i Undløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, men flytter – formentlig sidst i 1850’erne – til København. [Flytningen på dette tidspunkt har dog ikke kunnet bekræftes via gennemgang af Undløse sogns Afgangsliste, der ellers synes at være minutiøst ført].

Det siges [af hvem og hvornår?], at Jens Nielsen fik arbejde i et bageri i København, men ikke kunne tåle arbejdet. [Han kunne måske ikke tåle brødlugten i bageriet 🙂 ]

Han søger plads på Brede Klædefabrik. Han får jobbet og gifter sig med Ane Margrethe. Jens må have gjort arbejdet godt, for han bliver senere forvalter på Brede Klædefabrik.

Jens Nielsen var nok den alvorlige i familien, medens Ane Margrethe havde et lettere sind. Når der var karneval på fabrikken i Brede, måtte hun ikke komme med, men når han var taget af sted for at holde styr på gemytterne, tog hun maske på alligevel og dansede rundt for næsen af manden. Hun skulle så blot sørge for at komme hjem, inden festen sluttede, og inden maskerne faldt.

I november 2024 sidder jeg endnu en gang og læser, hvad Mogens Hansen fortalte mig for så længe siden – formentlig i mine første år som slægtsforsker for ca. 20 år siden – og jeg er meget i tvivl om, hvad han bygger/byggede sin fortælling på. Hvad er hans kilder? Det er sikkert alt sammen sandt, men jeg savner en eller anden form for kildeangivelse.

Hvor går grænsen?

På den ene side har jeg alle mine rå data, som jeg sætter en stor ære i. Og på den anden side vil jeg gerne skrive bogen om menneskerne med tilknytning til Brede Klædefabrik, men hvis jeg kun skriver om det, jeg kan dokumentere, bliver det en vældig kedelig bog, som ingen gider læse. Det har jeg selvfølgelig ingen interesse i. Hvor går grænsen?

Jeg har nærmest ingen fantasi, for fantasi bygger på følelser, og det er ikke min stærke side. Jeg er mere faktabaseret, og det er måske en “skæbne”, jeg deler med mange andre slægtsforskere? Hvordan ser det ud med din fantasi?

Da jeg skrev 200 ord om min indvandrende oldefar, gik det alligevel ganske godt, og jeg kunne have skrevet meget mere. Måske lå han i sin seng aftenen før, han skulle afsted og kunne ikke sove? Måske var han bekymret for om toget gik til tiden? Måske var han reelt bekymret for, om han kunne gøre arbejdet godt nok til direktør Daverkosen? Måske var han bange for, om han ville komme til at savne sin mor for meget? Overvejede han, hvordan det blive at være indvandrer?

Jeg er meget spændt på, hvordan det vil gå med skriveprocessen. Indledningsvist er jeg meget spændt på at mødes med forfatteren til bogen om at skrive om slægten: Marie Østergaard Knudsen.

Vilde udokumenterede slægtshistorier

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.