Indlæg

Hvad med slægtsforskerens indre biograf?

Hvad med slægtsforskerens indre biograf?

Hvad med kvinderne?

Hvad med slægtsforskerens indre biograf?

Dagens topbillede er en illustration af min fars sidste køretøj – en hjerteambulance – for 52 år siden i november 1972. Vi kørte bagefter den fra Give Sygehus til Kolding Sygehus, og selvom jeg kun lige var blevet 9 år, var jeg klar over, at det var alvor. Han døde få timer efter.

Da jeg begyndte at slægtsforske, startede min “indre biograf” også, alle de gange jeg fandt et lille barn død af tyfus, kolera, kramper, vuggedød eller noget andet. Jeg forestillede mig, hvad et forældrepar følte, når de stod ved graven. Som eksempel døde min oldefars to ældre søskende begge af “Brechruhr” (Kolera) i juni 1866, og de blev begravet på Allgemeiner Kirchhof, Frankfurt an der Oder, den samme dag. Den ene var 6 år, og den anden var 9 år. Tipoldefar og tipoldemor må da også have haft følelser? Det er vel ikke noget, der er opfundet i 1900-tallet.

Udtrykket “den indre biograf” har jeg tyvstjålet fra side 155 i bogen “Skriv om din slægt – Sådan fortæller du om andre og bliver læst”. Se her:

Du føler dig forbundet med dine slægtninge, når du finder data om dem i kirkebøger, folketællingerne eller andre steder. Din indre biograf tænder for maskinen: Hvordan så de ud? Hvem var de? Hvordan var deres livsbetingelser? Og du bliver klogere på dig selv, i takt med at du fordyber dig i deres liv.

Kilde: Kulturformidler og historiker Gitte Bergendorff Høstbo i Ugebladet Søndag august 2019.

Men så sker der noget, der er beskrevet allerede på bogens side 16: Vi får hurtigt “hård hud på brillerne”. Det er jo rigtigt.

Når vi i folketællingerne fra 1901 ser rubrikken “antal fødte børn (heraf døde)”, lægger vi mærke til, om vi har netop det antal børn i databasen, og vi begynder at bladre, hvis vi ikke har det rigtige antal børn. Nogenlunde det samme sker, hvis der er for stort et “hul” mellem børnene i databasen, altså der må da være plads til en lille dreng eller pige mellem dem, vi allerede “kender”. De slægtsforskere, jeg kender, og hvis data jeg har set, er ekstremt omhyggelige og gør arbejdet utrolig godt. Og derfor leder de efter de “mellemdøde børn”, som det så smukt kaldes.

Den hårde hud på brillerne er også i funktion, når vi bladrer gennem en kirkebog og ser alle dødfødslerne, de for tidligt fødte osv. Og selvfølgelig kan vi ikke sidde med tårerne trillende hver gang, for så kom vi aldrig videre. Det var livsbetingelserne dengang. Jeg vil også bare illustrere, hvad der i hvert fald er sket med mig. I andre kan selvfølgelig have det helt anderledes, og så undskylder jeg, at jeg skriver “vi”. Det kan være, jeg bare er blevet for hårdhudet?

Hvad med kvinderne?

Dette leder mig frem til noget, jeg tænker meget over for tiden: Hvad med kvinderne? Hvad ved vi egentlig om dem? Det er som om, kvinderne næsten ikke eksisterede.

Jeg ved faktisk ikke noget om den oldemor, der giftede sig med den oldefar, der kom hertil fra Frankfurt an der Oder. Jo, jeg ved da, at hun fødte 10 børn, og at der stod følgende i kirkebøgerne ved hendes død, men hun må da have været andet og mere end mor og død – og selvfølgelig også døbt og konfirmeret?

Københavns Amt, Sokkelund, Vedbæk, 1923-1950, KM, Døde – opslag: 195 af 294 opslag:

“Nr. 0. 1934 den 19de Juli Københavns Amts Sygehus; Gentofte Sogn. Vedbæk Kirkegaard 1934 den 22de Juli. Emilie Margrethe Stegemüller f. Nielsen. Gift med Hattemagermester Rudolf Vilhelm Stegemüller, Strandvej 141, Skodsborg, Vedbæk Sogn. 62 Aar. Født i Brede, Lyngby Sogn d. 19de Maj 1872. Provst emer. C. Nyholm, ___. N.B. d. 20/4-34.”

Københavns Amt, Sokkelund, Gentofte, 1933-1938, KM, Døde – opslag: 183 af 305 opslag:

“Nr. 85. 19 Juli 1934 Amtssygehuset Gjentofte, Gjentofte Sogn. Vedbæk 22 Juli 1934. Emilie Margrethe Stegemüller f. Nielsen. Gift med Hattemagermester Rudolf Vilhelm Stegemüller Af Skodsborg Strandvej 141. Født i Brede. Alexander Heggum. 62 f. 19 Maj 1872. Provst Nyholm.”

En/min bog med Brede Klædefabrik som omdrejningspunkt

Når jeg skal skrive min bog, der muligvis skal have Brede Klædefabrik som omdrejningspunkt, skal kvinderne selvfølgelig også med, det ville da være mærkeligt andet, men så bliver jeg jo nødt til at bruge min fantasi, som jeg ikke har ret meget af. For fantasi bygger på følelser – pyh ha, der bliver jeg udfordret, for jeg foretrækker fakta og har aldrig arbejdet følelsesbaseret. På den anden side set regner jeg med at kunne lære det. Bogen, jeg læser, fortæller på side 35 om en kemiingeniør ved navn Pernille Juhl, der lærte sig selv at skrive om sin familie. En kemiingeniør må også være faktaorienteret, og når hun kunne, kan jeg vel også.

Hvis jeg kun brugte fakta, ville det blive en vanvittigt kedelig bog for alle andre end slægtsforskere og mig selv; læseren vil hurtig få “forstoppelse” af alle de fakta, og hun ville give op. En helt almindelig købt slægtsbog, der kun rummer rå data med datoer, er heller ikke videre læseværdig.

Billedet herunder: Min fars ældre søsters og hendes mands gravsted på Sorgenfri Kirkegård (dvs. Tante Kis og Onkel Sigvard, som jeg holdt meget af):

Hvad med slægtsforskerens indre biograf?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Skal min forskning dø med mig?

Skal min forskning dø med mig?

Omdrejningspunktet: Brede Klædefabrik

Skal min forskning dø med mig?

Jeg elsker eksistentielle samtaler, og dem har jeg ført tre af i dag, så det har været en god dag.

Jeg elsker også min slægtsforskning og de dejlige data. Jeg er lige blevet 61 år, og jeg håber, jeg har mindst 20 år mere at give af. Hvis det bliver sådan, har jeg brugt ca. 40 år af mit liv på min slægtsforskning, selvom mennesker med bipolar affektiv sindslidelse gennemsnitligt lever 14 år kortere end andre mennesker. Men jeg har oplevelsen af, at psykiatrien har gjort mig rask og “holder mig på sporet” ved hjælp af vedligeholdelses-ECT.

Jeg har ingen efterkommere, ingen familie og er fattig på relationer. Alt er fint, som det er. Der er ikke noget i mit liv, jeg ønsker mig anderledes, så dette er ingen klagesang fra min side! Ingen skal synes, det er synd for mig. Jeg har aldrig haft det bedre. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke tænker mig om og tænker nogle år fremad. Nu har jeg lige ryddet op i mine jordiske ejendele og har stort set kun det tilbage, jeg skal bruge. Det passer mig fint. Ellers havde jeg jo ikke gjort det.

Men hvad skal der ske med min forskning, som jeg potentielt har brugt 40 år på? Ryger den et sted i kloakken på Hvidovrevej? Det vil jeg være ked af. Og jeg tænker over, hvordan det kan undgås. Og jeg tænker over, at jeg ikke kan være den eneste slægtsforsker, der har de overvejelser.

Hvad gør I andre?

Kongens Lyngby er også mit sogn

Jeg har taget fat på flere efterkommere af en tipoldefar Jens NIELSEN (1837-1905), der var forvalter på Brede Klædefabrik i Kongens Lyngby Sogn. Jeg er ikke nået så langt, men det tager jo også sin tid, når det skal gøres ordentligt. Også selvom det er blevet meget nemmere end for 20 år siden, hvor jeg var glad for at gå fra Jagtvej en lørdag med tre vielser og et dødsfald.

Det er måske kun mig, der ved hver eksport laver en søg og erstat fra “København amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1857-1870, KM, Fødte drenge” til “Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1857-1870, KM, Fødte drenge”, for jeg kan altså ikke leve med det manglende “s” og det lille “amt”. Sådan er det, når man har sans for detaljer.

Skønne mennesker har tastet millioner af data i Danish Family Search, og ind imellem er der lige et par stykker, jeg skal bruge. Nu sidder jeg og lukrerer på deres enorme arbejde og får næsten dårlig samvittighed over, at jeg ikke har bidraget med mere end 18.000 gravsten i Dansk KirkegårdsIndex (DKI) og ledelse af projekt Nygaards Sedler.

Jeg føler af mange årsager et tilhørsforhold til Lyngby:

1) Da jeg som forpjusket fugleunge kom til København i 1980, 16 år gammel, tog min fars ungdomskæreste Hanne og hendes mand Vagn sig kærligt af mig. De boede i Lyngby, og når jeg nu sidder med kirkebøger og folketællinger derfra, kender jeg gader og stræder. Jeg kender mange af de specielle navne derfra og heldigvis fik jeg spurgt Hanne, hvem de forskellige var. Og jeg har optaget vores samtaler og kan afspille dem en dag.

Det var det ægtepar, der gav mig det første børstehoved til en elektrisk tandbørste, og det var (vist nok) hende, der satte huen på, da jeg blev student.

2) Hanne arbejdede som ganske ung en periode på Brede Klædefabrik og fortalte om, hvordan hun en dag kom til at smide nøglen til spindemesterens kontor væk. Det var naturligvis min far, der reddede hende ud af kattepinen.

3) Min farfar var appreturmester og dessinatør på Brede Klædefabrik.

4) Min far og hans søster er født på Brede.

5) Og det var til Brede Klædefabrik min oldefar indvandrede i 1890.

Ergo hører jeg også lidt til i Kongens Lyngby.

Forfatterdrømmen lever i bedste velgående

Hvis jeg kan skrive en bog, vil jeg da kunne skubbe en smule af min forskning ud over rampen ved at skrive om Brede Klædefabrik. Der er selvfølgelig skrevet meget om fabrikken allerede, men jeg er aldrig faldet over personlige fortællinger fra fabrikken. Den har altid været i min bevidsthed på en eller anden måde.

Om 20 år har jeg samlet data i 40 år, men det kunne være dejligt at give dem liv på en eller anden måde. “Find din slægt – og gør den levende” hedder den bedste opslagsbog, jeg kender, måske kan jeg også give nogle af mine data liv?

Måske kan jeg undgå, at det hele ryger i kloakken?

Billedet herunder: Min farmor Karen SØRENSEN (1890-1963), mine tante Kirsten STEGEMÜLLER (1919-1985), min farfar Rudolph Reinholdt Felix STEGEMÜLLER (1891-1962) og min far Jørgen STEGEMÜLLER (1922-1972).

Alle kan studeres nærmere i slægtsdatabasen (TNG).

Skal min forskning dø med mig?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Hvem var mon Mogens Hansen?

Hvem var mon Mogens Hansen?

Brede Klædefabrik

Hvem var mon Mogens Hansen?

Jeg har brugt nogle dage på at perfektionere detaljer vedr. oldefars børn og børnebørn. Nu fik jeg øje på forældrene til den kvinde, han giftede sig med, Emilie Margrethe NIELSEN (1872-1934), og på hendes søskende. Data ser ud til at stamme fra min første tid som slægtsforsker og fra dengang, man skød med bue og pil, hvor det var let at få mennesker til at opstå via folketællingerne på DDD.DDA, men hvor det var svært at komme videre.

Jubii – her er en masse, der trænger til at blive ordnet og ryddet op i. Oprydningen kan fortsætte.

Hvem var mon Mogens Hansen?

En venlig mand ved navn Mogens Hansen sendte mig en masse oplysninger om min tipoldemor, der hed Ane Margrethe ANDERSEN (1841-1926). Nu sidder jeg og tænker: “Hvem var mon Mogens Hansen?”. Jeg ved det virkelig ikke, og det fremgår heller ikke, hvor han havde sine oplysninger fra.

I mine noter har jeg fx: “Mogens Hansen fortæller: Hun har sin barndom på Brede, og får som stor pige arbejde på Brede Klædefabrik.”

Det er sikkert sandt, men hvorfor er hun så ikke konfirmeret i Kongens Lyngby?

Og flere noter fra Mogens Hansen: “Senere får hun plads i huset hos en københavnsk familie, hvor hun lærer Jens Nielsen at kende. Han kom på besøg i det hus, hvor hun tjente, men da det ikke var velset at få besøg af sin kæreste, fortalte Ane Margrethe sit herskab, at det var en fætter fra landet, der var på besøg hos hende.”

Det kan være, det er sandt, men hvor stammer det fra?

Tænk hvis jeg havde noteret, hvem Mogens Hansen var, og tænk hvis jeg havde spurgt ham, hvor han havde sine oplysninger fra … Endnu en gang kan jeg kun opfordre nye slægtsforskere til at sætte kilder på alt.

Brede Klædefabrik

Hvem var mon Mogens Hansen?Det er stadig Brede Klædefabrik, der er omdrejningspunktet. Min tipoldefar hed Jens NIELSEN (1837-1905) og var forvalter på fabrikken. Min tipoldemor var som nævnt Ane Margrethe ANDERSEN (1841-1926). Ane Margrethes mor ser ud til at være født i Usserød (det er jeg i øvrigt også selv), og der lå jo også en stor klædefabrik. Gad vide om der er en sammenhæng?

Ane Margrethe ANDERSENs første barn er født på Fødselsstiftelsen, og jeg noterede dengang om ægteskabet

03-07-2003: Har ledt efter deres vielse i Lyngby fra 1865-72 og i Undløse på ca. samme tid – uden held. Hvor vies de?

Undløse var relevant, fordi Jens Nielsen var derfra.

Nu prøvede jeg så endnu en gang at kigge efter deres øvrige børn, og der var gevinst i anmærkningsfeltet allerede ved det første barn i ægteskabet Olivia Wilhelmine Frederikke NIELSEN (1866- ):

Ægteviede den 14de Mai 1865 i Frelserens Kirke p. Christianshavn.

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1857-1870, KM, Fødte piger – opslag: 77 af 140 opslag.

Klædefabrikken har altid interesseret mig, og jeg har noteret:

“I “Fabrikssamfundet: frihed – forsørgelse – forretning?”, Brede Klædefabrik 1880-1930 af museumsinspektør Lykke Lafarque Pedersen har jeg fundet følgende om Jens Nielsen:

Hvem var mon Mogens Hansen?“De ældre kvinder var heller ikke sikret bolig på fabrikken, hvis manden døde. Et eksempel herpå kan nævnes, hvor manden havde arbejdet 15 år på fabrikken: Og otte Dage efter Mandens Død kom Dawerkosens Forvalter, Jens Nielsen, med Ordre til, at Enken skulde ud – og det snart. Dog kunde hun nok, af Hensyn til Mandens Fortjenester, bo der i 8-14 Dage, mens hun søgte Husly andet Steds. Er det ikke smukt?””

Jeg har desværre ikke kunnet genfinde Lykke Lafarque Pedersens artikel; jeg ville ellers meget gerne læse den igen. Den findes i “Tidsskrift for arbejdsliv” og er udgivet i 1999.

Hun arbejder ofte sammen med museumsinspektør ved Københavns Bymuseum Niels Jul Nielsen, der blandt andet har skrevet artiklen “Arbejdere og ledelse på Brede Klædefabrik 1850-1950”, som findes i “Arbejderhistorie – Tidsskrift for historie, kultur og politik 2001-4”. Den har jeg heldigvis i bogform.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Familien husker temmelig dårligt

Familien husker temmelig dårligt

Skriv om din slægt

Familien husker temmelig dårligt

Familien husker temmelig dårligtJeg sidder og efterprøver nogle detaljer om en kvinde, Aase Grethe STEGEMÜLLER/STENLUND (1922-2007), der voksede op hos oldefar og oldemor i en periode, fordi der var mere at gøre godt med hos dem end hjemme hos hendes mor. Hendes forældre var skilt.

Jeg lavede et interview med hende i sommeren 2003, hvor hun var ca. 81 år og en meget sød ældre dame. Det var desværre før, jeg optog alle samtaler, så jeg havde kun mine håndskrevne noter at føre ind i slægtsprogrammet, som vist dengang var Family Tree Maker. Og når man kun har noter, er der meget, der går tabt.

Hendes far var bror til min farfar, så de var født “Stegemüller” men Valther Robert og børnene ændrede i august 1935 navn til “Stenlund”. Årsagen kender jeg ikke. Måske har det ikke været så fedt at have et tysk efternavn på det tidspunkt? Men det er noget før, krigstrommerne begynder at ruske i Tyskland. Krystalnatten er i november 1938, men Hitler satte sig i kanslerstolen i januar 1933, så måske var Valther Robert STEGEMÜLLER/STENLUND (1895-1956) bare temmelig forudseende?

Jeg havde noteret, at hun ikke kunne huske, hvornår hun blev gift med Peter Anders OLSEN (1919-1998), men jeg kan så oplyse, at det var i Vedbæk Kirke nytårsaften 1948. Der er noget mystik om, hvornår han anerkender faderskabet til datteren Vinni, der er født i februar 1945, og faktisk ved jeg heller ikke, hvem der er far til hende, for det står ikke i nogen af de relevante kirkebøger, og Aase Grethe fortalte selv, at det ikke var Peter Anders.

Aase Grethe fortalte, at Peter Anders døde den 24. december 1993, og jeg kunne simpelthen ikke finde det nogen steder, da jeg ledte efter det i kirkebøgerne. I dag lavede jeg så en adresseforespørgsel. Det viste sig at være den 24. december 1998. Af og til har fem år også noget at sige. Jeg kan selvfølgelig have skrevet forkert …

Det bekræfter mig endnu en gang i, at familien husker temmelig dårligt, og at man altid skal tjekke det, den oplyser. For en uges tid siden fik jeg nogle oplysninger fra en helt anden familie, der havde fundet noget i min database. Jeg sendte dem lidt yderligere oplysninger, og de sendte lidt til mig. Alt det de sendte var forkert. Det meste kunne jeg afkræfte vha. adresseforespørgsler.

Engang brugte jeg penge på kirkebøger på mikrokort, så jeg kunne sidde ved det hjemlige mikrokortapparat. Det var dejligt at slæbe monstrummet frem på skrivebordet, og jeg kan stadig fornemme det med at lægge mikrokortet i slæden og lyden, når man kørte frem og tilbage, til man fandt den rigtige indførsel. Jeg har brugt mange penge på mikrokort. Nu er både mikrokort og mikrokortapparat smidt ud eller givet væk for ganske mange år siden. Nu bruger jeg i stedet penge på adresseforespørgsler, for det irriterer mig, at folk, der ganske enkelt må være døde, ikke har en dødsdato. Det virker sjusket. Og lige præcis dødsdatoer er noget af det, familien husker virkelig dårligt. Det undrer mig. Jeg kan da godt huske dødsdatoer for de centrale personer i min (ret begrænsede) familie.

Aase Grethe skulle have haft en anden mand …

Jeg har blandt andet noteret følgende fra mit interview med Aase Grethe

I dag (sommeren 2003) som pensionist ser Aase tilbage på sit liv med tilfredshed, men hun ville – set i bakspejlet – nok gerne været gået på pension før sit 71. år.

Da jeg spørger hende, om der alligevel var noget, hun kunne tænke sig, der skulle have været anderledes, svarer hun: “Ja – Jeg skulle jo nok have haft en anden mand. Han var lidt for glad for damer”.

Peter Anders har faktisk også været gift før. Det fremgår ved vielsen med Aase Grethe i 1948. Jeg skal nok finde ud af med hvem og måske også hvorfor, det første ægteskab blev opløst.

Der er flere mystiske ting

Jeg lavede også en adresseforespørgsel på datteren Vinni, der er født i februar 1945. Der får man at vide, at hun er udrejst under navnet Vinni DIENHART den 20. juli 1968. Hun har da været 23 år. Desværre vides det ikke, hvortil rejsen gik, og Google fortæller, at der er folk med efternavnet Dienhart mange steder i verden. Vinni er i dag 79 år.

Hvorfor nævner Aase Grethe ikke udrejsen ved interviewet i sommeren 2003? Selvom jeg kun havde mine håndskrevne noter, var dette da så livsomvæltende en begivenhed i både moders og datters liv, at jeg ikke kan forestille mig andet, end at den havde overlevet i mine noter.

Har Aase Grethe glemt det, eftersom det er 35 år siden? Arh, man kan da ikke glemme, at ens (vist nok) eneste barn immigrerer.

Møde med Marie Østergaard Knudsen

Jeg læser og læser i “Skriv om din slægt – Sådan fortæller du om andre og bliver læst”, der er skrevet af Marie Østergaard Knudsen. Jeg fandt frem til hendes hjemmeside og ringede hende simpelthen op, og fortalte hende om mit positive kaos, om mine 5.086 idéer, om alt det jeg vil, og om alt det, jeg ikke kan. Hun lød bare så sød, og som om jeg ikke er den første med den problemstilling, så nu har jeg simpelthen booket tid til en rådgivningssamtale hos hende. Vi skal mødes tirsdag den 26. november klokken 14:00. Jeg glæder mig helt vildt.

På billedet herunder: Aase Grethe STEGEMÜLLER/STENLUND, Moderen Anna Gertrud MÜLLER (1896-1982) og Eva Inge STEGEMÜLLER/STENLUND (1923-1996).

Familien husker temmelig dårligt

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.