Tag Archive for: SEO

/8 Kommentarer/i , /af ,

Hvad drejer siden sig om?

Hvad drejer siden sig om?

Ikke særlig SEO-egnet

Hvad drejer siden sig om?

I flere omgange har jeg forsøgt mig med søgemaskineoptimering (SEO) og hver gang har jeg givet op dels grundet sidens størrelse, dels fordi jeg ikke forsøger at sælge noget.

Næsten uanset hvor, man læser/lærer om SEO, ender man med, at søgemaskineoptimeringen skal øge salget. Man skal producere freebies (gratis ting og sager, der “kun koster” e-mailadressen) og lokke folk til nyhedsbrevet. Men jeg sælger absolut intet og kommer heller aldrig til det. Jeg har intet sælgergen og virksomheden ville give stort underskud hvert år.

Mit fokus er videndeling og læreprocesser. Og jeg skriver for mennesker ikke for robotter og algoritmer.

Når jeg har rådført mig med professionelle, har flere sagt, at siden spænder alt for vidt, altså savner den savner fokus. Og det er rigtigt, men da jeg skriver om mit liv og mine utallige meninger om hvad som helst, må det nødvendigvis være sådan. Der er en grund til, at undertitlen er “Stegemüllers vindue mod verden”.

Billedet herunder viser de 40 kategorier og lige til højre er antallet af artikler pr. kategori vist. Kategorierne er sorteret efter antallet af artikler. Der er altså flest artikler om “Sundhed & Sygdom”. Dernæst kommer “Psykiatri” osv.

Hvad drejer siden sig om?

Et billede af livet siden sommeren 2007

Den ældste eksisterende artikel er fra sommeren 2007. Domænet blev oprettet den 2. december 2004, men har gennem årene undergået adskillige konverteringer, nye webhoteller, nye skabeloner (temaer/themes) osv. De ældste artikler var helt Anders And at se på og jeg orkede ikke at rydde op i dem, så på et tidspunkt sanerede jeg og smed ud.

Det ville være rart, om man kunne finde en dato for, hvornår den enkelte kategori er oprettet, men det synes jeg ikke lige, jeg kan.

Med lidt SQL-gymnastik kan jeg dog blive lidt klogere. Bortset fra en enkelt afstikker i 2008, er alle artikler i kategorien “Psykiatri” tilføjet efter 13. juli 2014. Det siger ikke så lidt. Den første artikel i kategorien (bortset fra afstikkeren) er “Livstegn fra en psykiatrisk patient” – puh ha hvor så tilværelsen med al dens usikkerhed ud dengang. Det var rædsomt. Det er gudskelov 8½ år siden.

Yderligere sanering og døde links?

De nederste kategorier med ganske få artikler er inderligt uinteressante, og jeg burde muligvis slette dem. Men jeg gider ikke, fordi det sandsynligvis vil medføre endnu en proces: at rydde op i døde links for at undgå et væld af 404-sider (dvs. sider, hvor linket ikke virker længere). Det må være, som det er; og på en måde er de artikler jo også en del af livshistorien.

Selv er jeg tilstrækkeligt irriteret, når andre flytter på indhold, jeg linker til, for så skal jeg jo rydde op hos mig, hvis brugeren af min side ikke skal mødes af en 404-side. Storslemme er Danmarks Radio (men selvfølgelig kan de ikke gemme alt) og Retsinformation. Google bryder sig bestemt ikke om døde links, og jeg vil jo gerne hjælpe mastodonten (og mig selv) på vej.

Jeg bruger et plug-in ved navn “Broken Link Checker”, der to gange i døgnet holder øje med, om der er opstået nye døde links. Lige nu er der ikke fundet nogen døde links ud af 2.637 unikke URL’er i 4.950 links. Jeg er holdt op med at bruge “dybe links”, selvom det er irriterende for læserne, at de ikke bliver ført direkte til det, der er relevant. Alligevel vurderer jeg, at det er (lidt) bedre at blive ført til hovedsiden end til en 404-side.

Hvad drejer siden sig om?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Jeg har lagt mine våben

Jeg har lagt mine våben

Orker ikke at slås med firmaer

Jeg har lagt mine våben

Sådan sang Anne Dorte Michelsen, og jeg stemmer i. Pudsigt nok har jeg altid hørt det som “Jeg har lagt mine våben fra mig”, men rent faktisk synger hun “Jeg har lagt mine våben for dig”.

Jeg har kæmpet to kampe. Den ene har jeg tabt, den anden har jeg vundet.

Først succesen: Morningscore returnerer hele beløbet.

Morningscore gider ikke kæmpe med mig længere, og det er gensidigt, så nu venter jeg bare på, at hele beløbet triller ind på min konto igen. De laver et produkt, man kan bruge til at arbejde med sin SEO (Search Engine Optimisation). Det kan mange smarte ting, men det kan ikke bruges til at analysere store mængder af data. Det vil sige, at man ikke kan finde det, jeg kalder for “strukturelle fejl” på hjemmesiden.

Jeg kæmpede 104 dage med dem for at få dem til at indse, at der var noget galt med deres system. Gang på gang betonede jeg, at jeg ikke havde noget i mod at tage fejl, men at de så måtte forklare mig, hvad jeg gjorde forkert, når jeg udlæste deres data til regneark, og prøvede at finde fejlene – uanset om det var mine eller deres. Det hang simpelthen ikke sammen, uanset hvor mange timer jeg brugte på at analysere data.

Endelig den 2. februar lykkedes det at trænge igennem lydmuren, og direktøren gav mig gav mig endelig ret i, at der var noget galt. Det kan man lige nu se i denne video (lige knapt syv minutter). Den bliver nok ikke liggende så længe. De nulstillede herefter nogle data, og det hjalp bestemt meget på mine samlede resultater. Og det var jeg enormt glad for, for jeg ville jo gerne have produktet. Der var en grund til, at jeg investerede i det.

Endnu engang brugte jeg tre timer på analyser og sendte et pædagogisk og opdateret Worddokument, hvor de tilbageværende problemer var stillet meget overskueligt op. Jeg stillede spørgsmål til de ting, der stadig virkede mærkelige, og forventede at få nogle svar. Først glemte direktøren at åbne mailen. Jeg ventede en uge og rykkede så. Jeg fik det svar, at han ikke havde tid at se på det de første to uger. Jeg spurgte, om der så ikke var en anden medarbejder, der kunne hjælpe mig. Men det var åbenbart ikke muligt.

De vil ikke have et samlet dokument men et spørgsmål ad gangen i deres chat og helst belyst med skærmprint. Herudover kan de ikke påtage sig at besvare 20 spørgsmål, og de har allerede tabt penge på mig.

Det viste mig, at han ikke havde forholdt sig til det fremsendte, da man jo ikke kan tage skærmprint af et strukturelt problem. Det kan fx. være, at man beder Morningscore vise uløste problemer, men systemet leverer alligevel både løste og uløste problemer til regnearkene. Det ville kræve ca. fem skærmprint at vise det – og det ville være “Goddag mand økseskaft”.

Herudover er det ikke mit problem, at de har tabt penge på mig ved allerede at yde mere support end vanligt? Jeg har jo bare stillet spørgsmål til et produkt, der ikke fungerer, hvilket de selv indser, jf. videoen. Og mon ikke de har regnet avancen ind på de 700 andre kunder, der ikke stiller spørgsmål? Jeg mener: Hvilket firma budgetterer med underskud.

Konklusion

Hvis man kun har en lille hjemmeside og har mulighed for at behandle en problemstilling ad gangen, fordi der måske kun er 100 fejl, er det sikkert fint. De har mange smarte funktioner i forbindelse med søgeordsoptimering og meget andet. Dem har jeg ikke sat mig ret meget ind i, da jeg har villet rydde op i de strukturelle problemer først for dernæst at arbejde med resten. Jeg har lige nu 8.155 “problemer”. Nogle er reelle – andre er ikke; men på grund af roderiet er det ikke muligt at sondre mellem dem.

Det er ærgerligt, at det er endt sådan, for Morningscore kan bestemt nogle ting, men nu er vi så grundigt trætte af hinanden, at de har brudt en af deres “politikker” om ikke at tilbagebetale beløbet. Processen har taget samlet 116 dage med alt for meget negativ energi. Nu er det heldigvis slut. De har lukket min konto, så mon ikke pengene er her i løbet af et par dage?

Dernæst fiaskoen: Microsoft Support kan te sig, som de vil

Jeg har lagt mine våben

Jeg har lagt mine våben

Den 3. september slettede Microsoft Support brugeren på min PC, så den var ubrugelig. Supporteren mente, at vejen frem var en “clean install”. Det er det altså bare ikke hos mig, da det tager en uge at reetablere samtlige programmer, indstillinger og jeg ved ikke hvad, der er bygget op over årene. De har flere gange forklaret, at man ikke mister data. Nej – det ved jeg da godt. Jeg sendte maskinen til GladTeknik og det lykkedes dem at lave en redning, som jeg betalte 5.250 kr. for.

Lige siden har jeg prøvet at få en dialog med verdensfirmaet. To gange er jeg blevet henvist til deres “Feedback Hub”, når jeg har ringet for at få respons – måske bare åbne for dialog. I dag prøvede jeg endnu engang at kontakte dem. Først via chat, dernæst pr. telefon. Jeg ringede også den 5. januar og fik svaret, at jeg måtte vente til de havde behandlet sagen. Nu gad jeg bare ikke vente mere.

Der er ikke noget at gøre. Fx fik jeg at vide, at man ikke får svar, når man klager i “Feedback Hub”. Jamen så er det jo alletiders, at de henviser klager dertil. Det er fuldkommen risikofrit for dem. Hvor blev jeg sur. Som forbruger er man retsløs og har ingen muligheder for at trænge igennem til en medarbejder, der har kompetence til at træffe beslutninger.

Nu sletter jeg de 38 mails, der er sendt frem og tilbage og prøver at glemme det. Det er også negativ energi, og det gider jeg ikke samle på. Jeg vil hellere samle på kirkebogsinskriptioner, slægtsdata og TNG. Det gør mig glad i modsætning til diverse verdensfirmaer, der ikke ved noget om kundeservice.

 

/2 Kommentarer/i /af

Trustpilot har vist stor magt

Trustpilot har vist stor magt

Det er lykkedes at bryde gennem en lydmur

Trustpilot har vist stor magt

Midt i september 2021 købte jeg noget software, der kostede spidsen af en jetjager; faktisk kostede det 12,24 kr. pr. dag, men jeg havde ganget og divideret, mente jeg havde råd og forinden besluttet, at det nok var pengene værd, da det kunne understøtte en proces, jeg gerne ville kaste mange kræfter efter målt i timer og dage og uger (og sikkert også år) . Og det var helt bestemt det bedste software, jeg havde set i dets kategori. Herudover havde jeg fået det anbefalet af en professionel i branchen, der havde anbefalet det til mange af sine kunder, der var glade og tilfredse. Så altså: jeg hostede op med den eksorbitante sum.

Jeg gik i gang med at bruge det og syntes om meget af det, jeg så.

Oktober 2021

Den 23. oktober konstaterede jeg, at der var fejl i softwaren, og at jeg ikke kunne stole på produktets resultater. Det vil sige, jeg kunne slet ikke bruge det til mit formål, der primært var af analytisk art. Jeg skrev til firmaet og fortalte om de fejl, jeg kunne se, men også, at jeg ikke havde det ringeste problem med selv at tage fejl, men så måtte de forklare mig, hvad jeg gjorde forkert. Jeg fremsendte en stribe analyser bilagt dokumentation for det, jeg mente, der var galt.

Firmaet havde mange bortforklaringer og lyttede reelt ikke til mine indvendinger. Jeg brød ikke gennem lydmuren men fik nærmest en sludder for en sladder retur. De forholdt sig ikke til det, jeg havde brugt tre timer på at udarbejde og forklare.

November 2021

Midt i november gentog jeg analyserne, brugte igen tre timer og fremsendte endnu engang et oversigtsnotat med oversigter bilagt en stribe Excel-filer, så de kunne se, hvordan jeg kom frem til mine resultater, og det jeg simpelthen ikke kunne forstå. Endnu engang skrev jeg til firmaet, at jeg måske tog fejl, men så måtte de fortælle mig, hvori mine fejl bestod. Jeg bad tillige om et estimat for, hvornår de ville dykke ned i de problemer, jeg påpegede.

Firmaet lovede på det tidspunkt, at de ville vende tilbage, når de havde set på tingene. Jeg hørte intet. Det tog jeg som udtryk for, at de netop ikke havde set på tingene. Anderledes kunne det vel næppe tolkes?

13. januar 2022

Den 13. januar sen aften skændtes vi, så det bragede pr. chat, for på det tidspunkt havde jeg regnet ud, at de måtte tilbagebetale mig 4.050,22 kr. for den tid, hvor det beviseligt ikke havde fungeret. Der ville jeg ganske enkelt ikke vente længere på at få den vare, jeg havde betalt i dyre domme. Hvis de refunderede mig de lidt over 4.000 kr., ville de slippe for at høre mere fra mig. Det var endda billigt sluppet.

De oplyste, at den del af varen, der har min interesse, ikke var en del af “kerneydelsen”, men det havde jeg aldrig fået noget at vide om, for så havde jeg jo ikke købt varen. De oplyste også, at det ikke var deres “politik”, at tilbagebetale et beløb til kunder, der ikke fik den vare, de havde betalt for. Jeg svarede, at jeg var tindrende ligeglad med den ene og den anden politik. Enten måtte de levere varen i funktionsdygtig stand eller også ville jeg ganske enkelt have mine penge igen. Der står altså ikke idiot i panden på mig.

Jeg fremsatte en form for mæglingsforslag, nemlig at vi tog en telefonsamtale. Det ville de ikke, da de ikke kunne finde rundt i diverse opgørelser, som de også mente var forældede.

“Aftalen”, eller hvad man skal kalde den, blev, at jeg ved udgangen af januar lavede alle analyserne endnu en gang, for så ville alt være rettet op og se helt rigtigt ud. Sagde de.

31. januar 2022

Uden at jeg egentlig havde lyst, investerede jeg endnu en gang tre timer i skidtet. Og det så overhovedet ikke bedre ud – faktisk tværtimod. Meget var blevet værre, og meget var fuldkommen uændret siden november. Igen lavede jeg et oversigtsnotat og en stribe Excel-ark. Notatet var denne gang stillet endnu mere “pædagogisk” op, så det burde være muligt (og let) at se, hvilke problemer, jeg fortsat kunne konstatere og dokumentere.

Magien og truslen, der brød lydmuren

I den ledsagende mail skrev jeg

Hvis jeg ikke modtager en tilbagebetaling på 4.050,22 inden den 8. februar i år, har jeg kun en mulighed tilbage, når I ikke ønsker at indgå i en dialog, og det er at skrive en begrundet dårlig anmeldelse på Trustpilot. Jeg er ked af det, men jeg har købt en vanvittigt dyr ydelse, der slet ikke kan det, jeg skal bruge den til. Jeg har ikke behov for smarte ikoner osv. Jeg har behov for at danne overblik, og det er ikke muligt. Og jeg blev ikke orienteret om, at CSV-filerne ikke var en del af (kerne-)ydelsen.

Jeg har ventet siden den 23. oktober 2021 på, at værktøjet skulle kunne det, jeg har behov for og betalt en formue for. Nu vil jeg ganske enkelt ikke vente længere. Det har ikke engang været muligt at få et estimat for, hvornår man ville nå til at prioritere mine problemer. Jeg giver op!

Og så skete der endelig noget efter 102 dages kamp. Pludselig har de forholdt sig til, hvad jeg har skrevet, pludselig er der dialog og pludselig er de på tilbagetog og takker mig for mit egentlig ret store arbejde med at påvise fejlene i deres produkt. Pludselig er de klar over, at de har en opgave med at få produktet til at fungere, og pludselig nævner de selv, at de selvfølgelig skal godtgøre mig for den tid, produktet ikke har fungeret.

Det er det, der får mig til at tænke, at for en virksomhed, der kun har ganske få anmeldelser på Trustpilot, faktisk kun fire, vil en begrundet dårlig anmeldelse betyde rigtig meget, 20 pct., så bare truslen gør, at de kommer ud af starthullerne. Trustpilot kan altså noget!

Nu mangler jeg bare at vinde over Microsoft.

/i , /af ,

Jeg var en vred gammel dame

Jeg var en vred gammel dame

Vandring i gamle poster

Jeg var en vred gammel dame

Jeg rydder fortsat op i gamle poster på hjemmesiden. Opgaven er næsten uoverstigelig, men jeg vil gerne nå resultatet: større synlighed i Googles resultater. Og da jeg er født fighter, giver jeg ikke bare lige op.

P.t. er jeg i gang med 450 poster i kategorien “Sundhed & sygdom”. Heldigvis mangler vist kun 30; jeg har mistet overblikket – det må jeg gå efter som det næste. Af de 450 er ca. 150 gået til de evige bitmarker. Det er dem, der ikke er til gavn for et eneste menneske – ikke engang mig selv som hukommelsesstøtte.

Disse tanker gør sin entre

  • Hvor var jeg dog vred i flere år – tit var det berettiget. Af og til var det ikke. Det er ind imellem gået ud over selv de fineste overlæger, en klinikchef, en borgmester, you name it.
  • Det er en sej og ensom proces at rydde op. Måske er den sund nok?
  • Måske er det slet ikke godt at se alt dette igen? Er det bedre at lade glemslen tage over? Men nu er jeg nået så langt, at det værste vist er ovre.
  • Det er svært at læse om uvisheden, frygten for fremtiden og den manglende livslyst igen.
  • Hvor har jeg fået meget hjælp, da “systemet” endelig fandt ud af, at jeg havde sygdomsindsigt nok til kun at henvende mig, når det var mere end nødvendigt.
    • Psykiatrien har siden da vist sig fra sin bedste side.
    • Jeg kan bare ikke lade være at tænke på alle dem, der henvender sig første gang. Skal de ikke også have en værdig behandling?
    • De er dygtige i Distriktspsykiatrien og vil deres patienter det bedste.
  • Psykiatrifonden, især psykologen, som jeg har holdt ved, gjorde det forbilledligt.
  • Diskrepansen, overfor hvor godt jeg har fået det, er enorm. Det gør mig taknemmelig, men jeg har kæmpet for det.
  • Poster, der slettes, er dem, hvor jeg var dårligst – fx indlagt for 120. gang og posten er kort, fyldt med stavefejl og mangler fokus. Det eneste, der er present, er behovet for kommunikation med raske mennesker i form af trofaste læsere, som holdt overblikket.
  • Poster, der slettes, er dem, hvor jeg var mest vred – fx indtil det gik op for kommunen, at jeg var syg og ikke doven.
  • Vreden var ofte udtryk for frygt og uvished. Som et lag der var hældt ud over disse to.
  • Bivirkningerne var et mareridt. “Ingen virkning uden bivirkning”, sagde de altid, og det kan jeg skrive under på.
  • ECT er den rigtige løsning, selvom jeg hader de dage og nætterne før.
  • Pensionstilkendelsen er ikke en fejl.

Det vikarierende håb

Adskillige medarbejdere er citerede. En af de mest fantastiske sagde engang “Vi holder håbet for jer, mens I er indlagte. I får det tilbage ved udskrivelsen”. Det er er ikke mere end et par uger siden, det gik op for mig, at det kaldes for “Det vikarierende håb”. Jeg synes, det er meget smukt, og det fortæller på flere måder meget om, hvad 808 har gjort for mig.

Alt imens alt dette foregår hos mig

  • Sidder en ung kvinde i en kælder i Afghanistan og skriver på dansk til min danske veninde. Det er slut med universitetsstudierne, og det er på med burkaen. Hun og familien havde været fem år i Danmark men fik afslag på asyl. Og så skulle de rejse “hjem”, hvad så end definitionen er på et “hjem”. Min veninde beskrev deres kommunikation så hjerteskærende, at jeg næsten ikke kunne bære det.
  • I flere år har jeg kommunikeret med Perry, der arbejdede på A/S Dansk Hattefabrik i en periode fra 1964 – 1971, hvor fabrikken var flyttet til Nærum for mange år siden. Perry har givet mig mange værdifulde oplysninger og delt mange dejlige billeder om/fra det sted, hvor flere af min oldefars sønner og deres hustruer var ansat, og som havde sit udspring på “Brede værk”, senere kaldet “Brede Klædefabrik”, i 1890 – netop det år min oldefar kom hertil, fordi han var hattemager, og blev ansat på klædefabrikken som hattemagermester. Det tog ham 29 år at opnå dansk statsborgerskab.
  • Perry driver en lille Facebookgruppe om A/S Dansk Hattefabrik og har spurgt, om jeg evt. vil drive den videre, når han ikke orker mere. Jeg føler mig slet ikke kvalificeret, men har alligevel sagt ja, for alt hans gode arbejde skal ikke gå til spilde. Det løftede humøret et par grader.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.