Indlæg

/2 Kommentarer/i , /af ,

Historien om en skærm

Ny skærm, lang rejse

Advarsel: Dette er en lang artikel om købet af en ny skærm, men det hele ser ud til at ende godt.

Der er noget næsten barnligt (og helt legitimt) ved at glæde sig til ny elektronik, når man har trukket på opsparingen, valgt kvalitet og ved præcis, hvad man vil have stående på skrivebordet.

Denne artikel er historien om, hvordan en LG UltraWide blev et helt lille forbrugerforløb med både logistik, ventetid og et par bump på vejen.

Det begyndte ellers perfekt: Proshop afsendte som de plejer, ordentligt og uden bøvl, og jeg får styr på den del af processen, jeg kan kontrollere. PostNord-kapitlet bliver den klassiske påmindelse om, at levering i et 14-timers vindue alligevel ikke er levering, når man hverken har bil eller lyst til at få 17 kilo stående i frost på en trappesten.

Og så kommer den del, der fortjener uforbeholden ros: GladTeknik. De tager ikke bare udstyr ind og “kigger på det” – de oversætter deres verden til menneskeord, vurderer helheden (inkl. formålet med skærmen), foreslår den rigtige løsning og gør det hele trygt. Da der senere opstår en skade under håndteringen, bliver det også grebet professionelt an med det samme, med låneskærm, forsikringssag og koordinering, så jeg som kunde ikke ender i en endeløs bevisførelse og mailkrig.

Det her er i virkeligheden ikke kun en historie om en skærm. Det er også historien om, hvor meget det betyder at have en leverandør, der tager ansvar, medtænker forbrugeren og får én sikkert igennem, når tingene ikke går snorlige. Og ja: jeg glæder mig stadig. Det kan måske nås inden juleaften?

Historien om en skærm

Den 21. november besluttede jeg at købe en “LG UltraWide 40WP95XP-W”. Jeg har jo hverken arvinger eller bil, og jeg rejser ikke på dyre ferier, så budgettet holder.

Ved købet var jeg også påbegyndt rygestoppet, der giver et pænt beløb i overskud, og i dag på dag 16 har jeg allerede sparet 1.136 kr. sammen til skærmen.

Alt i alt har jeg råd til investeringen. Det bliver nok den sidste skærm i mit liv, men hvem ved? Teknologien udvikler sig med lynets hast, og jeg vil altid have det bedste af det bedste.

Proshop

Jeg handlede hos Proshop, hvor jeg altid køber elektronik, fordi de sender dag-til-dag, og fordi der aldrig er problemer, når der er problemer.

På et tidspunkt købte jeg fx en vægt hos dem, hvor det aldrig nogensinde lykkedes at få alle de værdier op på telefonens skærm, som den afleverede, når jeg stod på vægten. Jeg kommunikerede i meget lang tid med producenten, så til sidst måtte jeg sige “Nu gider jeg ikke mere. Jeg vil have den byttet”. Jeg oprettede en reklamationssag hos Proshop med kopi af korrespondancen med producenten. De returnerede beløbet med det samme. Sådan. Ingen diskussioner om hvem der havde ret.

PostNord

Skærmen skulle egentlig være kommet med PostNord den 24. november mellem 09:00 og 21:00. Op ad formiddagen skrev de, at det først ville blive den 25. november. Der kunne jeg imidlertid ikke sikre mig at være hjemme i hele det tidsrum. Jeg var helt sikker på ikke at kunne bære de 17 uhåndterlige kilo hjem fra føtex, hvor de sikkert ville aflevere den i stedet. Jeg var også sikker på, at jeg ikke ville have kassen stående på trappestenen i frostvejr i flere timer.

I samråd med Proshop annullerede jeg købet, hvorved de fik pakken retur. Nu var det min tur til at vente på, at pengene kom retur, da jeg ikke ville have 20.000 kr. til at svæve ude i den blå luft.

Da beløbet kom retur, bestilte jeg skærmen en gang til, og denne gang valgte jeg udlevering i Proshops Pick Up-point i Sydhavnen her i København og betaling ved afhentningen. Ikke mere PostNord til mig.

En sød taxachauffør

Da der var besked om, at skærmen var ankommet til Sydhavnen var næste skridt at få den afhentet. Sådan noget er altid bøvlet, når man ikke har bil.

Jeg havde allieret mig med både Anders og Torben som er mine underboer i “Hvidovre Vinhus”, og de ville begge gerne hjælpe: “Du siger bare til”. Men jeg fornemmede deres julestress og deres mange kunder, så jeg bestilte i stedet en taxa (stationcar) hos 4 * 35 og i beskeden til chaufføren, skrev jeg, at han skulle hjælpe med håndteringen.

Chaufføren var virkelig sød og hjælpsom, og vi hjalp hinanden med at få kassen først ud i bilen og dernæst op på første sal.

Det manglende grafikkort

Helt egenhændigt samlede jeg skærmen, hvilket var ret nemt. Foden skulle bare klikkes på plads, og der medfulgte en fin tegning af, hvordan det skulle gøres. Illustrationen var bedre end Ikeas.

Den gamle Samsung-skærm ned af skrivebordet, ind til naboen og den nye LG-skærm op samme sted. Det var helt uden problemer.

Ved første start af PC’en så alt helt normalt ud. Der var lige meget lys i venstre og højre side. Derefter var der indimellem helt mørke skygger i ca. 10 pct. af højre side. På en skærm til den pris, skal der overhovedet ikke være mørke skygger nogen steder. Alt skal være perfekt uden periodiske fejl.

ChatGPT vurderede at jeg manglede et eksternt grafikkort. Robotten skrev en hel masse, jeg ikke forstod en lyd af, da jeg ikke er tekniker. Jeg besluttede at sende skærmen til vurdering og mulig reparation hos GladTeknik.

Håndteringen hos GladTeknik

GladTeknik fortalte straks, at ChatGPT havde ret. De foreslog et grafikkort, der ville passe bedre til mit formål, når skærmen er til arbejde og ikke til gaming. Sådan noget er selvfølgelig svært for en robot at vide. Og GladTeknik kender min maskine ud og ind og kan bedre fastslå hvilke komponenter, der passer bedst sammen.

Jeg er virkelig glad for at handle hos GladTeknik. De leverer altid professionelle gennemgange. Når en tekniker har lavet en gennemgang, får man et tilbud, før de gør noget som helst, og de reparationer, de laver, er i ypperlig kvalitet. Og endelig fortæller de i menneskeord, hvad det er, man betaler for. Det kan jeg godt lide.

Jeg har købt både store og små ting hos dem, lige siden Mathias startede virksomheden fra sit kollegieværelse i 2018. Nu er de 60 årsværk her i Hvidovre. Fx byggede Jens i 2021 en fantastisk PC til mig. Der er noget skønt ved at vide, hvem der har bygget ens PC. Det er der ikke mange, der ved.

Den var dyr, men den holder også i mange, mange år, både fordi det er kvalitetskomponenter, og fordi den vedligeholdes med en årlig indvendig rens i maj måned. De opdaterer ved samme lejlighed drivere og BIOS, fornyr kølepasta, tjekker vandkølingen og en masse andet, jeg ikke har en brik forstand på. Det har jeg folk til.

Det, der gør mig fuldkommen tryg, er, at de altid behandler kundernes udstyr, som var det deres eget.

Selvfølgelig var jeg lidt utålmodig, og jeg havde virkelig glædet mig til den nye skærm, der jo allerede havde været længe undervejs. Derfor havde jeg kategoriseret sagen til at være en trippel-haster.

Da jeg ikke har bil, betaler jeg for afhentning og levering. En medarbejder kom med skærm og PC i onsdags den 10. december. Det var bare så uheldigt, at der skete en skade, som formentlig opstod under opbæringen. Det ved vi ikke helt. Medarbejderen konstaterede det selv, og vi så begge den lille “stjerne” oppe i venstre hjørne.

Hvor var det godt, jeg ikke selv som forbruger skulle opdage det, 10 minutter efter han var gået. Sådan noget kan nemt give bøvl og 35 mails frem og tilbage med dokumentation for, at det ikke var mig selv, der havde ødelagt noget.

Medarbejderen tog den beskadigede skærm med tilbage og kom her igen med en låneskærm af mærket Samsung, som kører okay sammen med min PC, som jeg jo har fået retur.

Der er oprettet forsikringssag hos Djøf Forsikring, hvor jeg har en udvidet elektronikdækning. GladTeknik håndterer ved hjælp af en navngiven medarbejder hele forløbet med forsikringen for mig, og de er meget bedre til at beskrive skaden, end jeg er.

Skal der kommunikeres med Proshop, sørger de også for det. Sådan noget tager jo normalt sin tid, men allerede i dag har jeg fået kvittering for, at sagen er oprettet hos forsikringen, da de begge bruger systemet, der hedder Scalepoint.

Nu håber jeg på at have min egen LG-skærm klar på mit eget skrivebord inden juleaften – det har været en lang proces. Den startede den 21. november …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

En fin oplevelse i Proshops Pick-up Point i Sydhavnen (Bådehavnsgade 2B)

40″ LG UltraWide 40WP95XP-W

En fin oplevelse i Proshops Pick-up Point i Sydhavnen (Bådehavnsgade 2B)

Nogle gange rammer hverdagen én med en blanding af små mirakler og tekniske udfordringer. Denne gang begyndte det med en pakke, der ikke kunne komme frem med PostNord, men endte med en både effektiv og hjertevarm oplevelse hos Proshops Pick-up Point i Sydhavnen. Midt i et lokale fyldt med mennesker, skærme, betalingsstandere og juletravlhed trådte et fremmed menneske ud af mængden og spurgte: “Behøver du hjælp?”

Selv udleveringen af pakken blev også et øjeblik af menneskelighed. Den unge medarbejder, der kom slæbende med min enorme kasse, konstaterede tørt, at “ældre kvinder, der henter en kasse til 10.000 kr., snyder sjældent”. Effektiviteten fejlede bestemt ikke noget – syv minutters ventetid fra betaling til udlevering er imponerende.

Hjemme ventede til gengæld teknikkens luner. Den nye 40″ UltraWide-skærm er et vidunder, men også et vidunder med et mysterium: Af og til en mørk stribe i højre side. PC og skærm må et smut forbi GladTeknik.

Efter jeg havde opgivet PostNord, fik jeg Proshop til at sende min fantastiske nye skærm igen denne gang til deres Pick-up Point i Bådehavnsgade 2B, 2450 SV. Det var en af mine læsere her på siden, der havde foreslået den mulighed.

Torsdag morgen tog jeg derud, og jeg var meget spændt, for jeg havde ikke været der før. Jeg havde læst om, hvordan man gjorde, så jeg havde medbragt mit pas. Der var mange mennesker i det ret lille lokale – måske 50 – og tjek ind-skærme og betalingsmuligheder både her og der. Medarbejderne løb frem og tilbage og udleverede pakker.

Jeg havde taget min solsikkesnor på, for jeg havde på forhånd gættet, at der ville være run på her op mod jul. Jeg må have set helt rådvild ud, for ud af mængden trådte en yngre kvinde hen til mig og sagde “behøver du hjælp?”. Jeg kunne have omfavnet hende – eller det der var værre: jeg kunne have kysset hende. Hun forklarede ganske kort, hvordan man bar sig ad, hvilke standere, der var til hvad, og så var det jo nemt. Men bare tænk på et menneske, der har det overskud midt i juletravlheden, der gør, at hun træder frem af mængden og spørger “behøver du hjælp?”

Nogle gange bliver jeg så glad over mine virkelige medmennesker contra dem på det asociale medie Facebook, der kalder mig “jødehader”. Det, jeg skrev, lød rigtig godt, og som er et både godt og vigtigt initiativ, var Line Barfods opslag med blandt andet ordlyden: “I går sagde Borgerrepræsentationen enstemmigt ja til vores forslag om at styrke kampen mod ulovlig udlejning og boligsvindel i København.” (Til orientering:”Karnov” er en lovsamling, og jeg prøvede at være sjov). Hvordan ulovlig udlejning og jødehad hænger sammen, ved jeg ikke. Han har ikke svaret på mit sidste spørgsmål.

Den gennemsnitlige ventetid, fra man betalte ved en af standerne, til man fik pakken, var ca. syv minutter. Det var utrolig effektivt. Jeg spurgte den unge mand, der kom med min kæmpe kasse, om han ikke skulle se mit pas, men han kiggede på mig og på kassen og sagde “det behøver jeg nok ikke. Ældre kvinder, der henter en kasse til 10.000 kr., snyder sjældent”. Det kunne jeg jo kun give ham ret i. Det er helt sikkert, at jeg vil bruge Proshops Pick-up Point igen en anden gang.

Oplevelser med det nye vidunder

Skærmen er en 40″ LG UltraWide 40WP95XP-W – 5120×2160 (5K2K) – IPS – 96W USB-C.

Jeg fik kassen hjem, pakket ud og bugseret den gamle skærm ned og den nye op på bordet. Den var nem at samle: ingen skruer og møtrikker for at få foden på. Den er helt vild. Aldrig har jeg haft så fantastisk en skærm.

På min tidligere skærm, skulle jeg selv arrangere fx fire aktive vinduer ved siden af hinanden. Det finder denne selv ud af, når man vælger maksimer. Det er slut med at sidde og hive og flå i hjørner og kanter for at få det til at passe, den kan simpelthen selv gruppere vinduerne, så man får et resultat som på billedet nederst, hvor jeg har browseren Firefox øverst til venstre og ved siden af et regneark. Nedenunder er Legacy til venstre og til højre er en noteblok i Notepad++

Den kan også meget andet, men de finere indstillinger er jeg ikke nået til endnu, for der er et underligt problem, der skal løses først: til tider bliver den mørkere i ca. 10 pct. af højre side, og det skal den bare ikke. Til den pris skal alt være perfekt. ChatGPT mener, at min PC mangler et grafikkort, og at det er derfor, der af og til opstår et mørkt område.

Tænk jeg troede, at når ens PC kunne vise et billede på skærmen, var det fordi, den netop havde et grafikkort. Mit nabo er en ung mand, der gamer, så jeg spurgte ham til råds. Han troede heldigvis også, at så havde PC’en et grafikkort. Hrm … så er jeg altså ikke helt dum.

Nu sender jeg PC og skærm ned til mine trofaste venner hos GladTeknik, og så må de se på det. Når der tales HDR, Ram, BIOS, vandkøling, I/O osv. er jeg stået af. Jeg er bruger, og det er jeg ikke en gang flov over. Men af og til frygter jeg, hvordan jeg skal klare mig om 30 år, og jeg forstår mennesker på 85, der allerede nu siger “Jeg kan ikke finde ud af det”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

De farlige polariseringer

Hvem tør lytte?

De farlige polariseringer

Jeg synes, der bliver flere og flere af dem, og derfor bliver der i stigende grad behov for rummelighed overfor det uforståelige og “de andre”.

Slår man ordet “polarisering” op i Den Danske Ordbog, får man følgende at vide

proces eller udvikling hvor noget, fx holdninger, udtryk eller sociale grupper, splittes op i skarpe modsætninger

Polarisering nr. 1: Israel ctr. Hamas

Jeg havde en bekendt, der vedblev at sige, at krigen i Gaza ville være slut, så snart Hamas frigav gidslerne, selvom jeg kunne bevise, at Netanyahu allerede for meget længe siden har sagt, at han vil have hele Gaza, koste hvad det ville.

Vedkommende ville overhovedet ikke høre om de døde børn i Gaza men vedblev at sige, at Israel har ret til at forsvare sig. Jeg vil aldrig komme til at forstå, hvordan små børn kan udgøre en trussel for staten Israel. Jeg vil aldrig bifalde, at man opererer børn uden bedøvelse.

Det endte med, at jeg afbrød relationen. Jeg blokerede vha. en firewall vedkommendes adgang til mit website, jeg sørgede for at mails fra vedkommende aldrig vil nå frem til min indbakke, og jeg blokerede vedkommende på telefonen. Jeg kunne ikke udholde hans holdninger.

Debatten Israel ctr. Hamas udgør i høj grad en polarisering. Forstår man palæstinensernes lidelser i Gaza, er man en venstreorienteret Hamas-tilhænger – evt. kommunist eller det, der er værre. Siger man, at Hamas’ angreb i Israel den 7. oktober var en brutal svinestreg, er man Zionist.

Polarisering nr. 2: Ulvediskussionen

Ulve-diskussionen er blevet en debat mellem jyder og sjællændere (københavnere især).

På Østerbro sidder københavnerne på café og spiser speltboller og drikker chaite, mens barnevognen trygt kan stå udenfor. I Jylland kan man ikke gå tur med hunden, uden den er i snor. For der lurer en ulv på hvert af de imaginære gadehjørner.

Jyderne skriver på Facebook til københavnerne, at lovgivningen er, som den er, fordi de ikke ved noget om naturen og de invasive arter. Selvom der gives en økonomisk kompensation for de hegn, der skal sættes op rundt om fårene, er det et indgreb i den personlige frihed – måske ligefrem overtrædelse af nogle grundlovssikrede rettigheder.

Polarisering nr. 3: Neurodivergente versus neurotypiske

Som neurodivergent har man hele livet fået at vide, at man var anderledes, mærkelig eller i sidste instans dum, og at det var de neurotypiske, der var de “rigtige”. Min egen skolegang var et mareridt, blandt andet fordi jeg har gået på fem forskellige folkeskoler, eftersom jeg er fra en nomadefamilie. Det er slet ikke godt for et barn med Aspergers syndrom, men da jeg var barn i 1960’erne/1970’erne, havde man jo ikke “opfundet” diagnoserne; man havde dårligt nok opfundet barndommen. Man måtte bare tage sig sammen.

Selv kom jeg fx aldrig over i højdespring, for selvom jeg stod sidst i rækken og således kunne se, hvordan alle de andre før mig gjorde, kunne jeg simpelthen ikke regne ud, hvordan jeg skulle hoppe op i luften og deroppe parallelforskyde min krop ind over stangen for at lande på madrassen. Utallige er de gange, jeg landede på asfalten foran madrassen. Det gjorde pokkers ondt. Jeg ramte heller aldrig bolden i rundbold.

Til gengæld læste jeg helt frivilligt fysikbøger, fra jeg gik i femte klasse, og jeg elskede at sætte bøger på plads på skolebiblioteket hos frk. Christensen. For der var ro og forudsigelighed – og duften af bøger var andeledes dejlig end stanken af madpakker i klasseværelset efter spisefrikvarteret.

Os på autismespektret har ofte kæmpet for at være i verden. Gudskelov er der langsomt – men sikkert – ved at opstå en opblødning i denne polarisering. Virksomheder vågner op og diagnoser er ikke længere fremmedord. De fleste ved lidt om, hvad autismespektret er for en størrelse, og de har måske hørt om “popcornhjerner”, når de skal prøve at forstå mennesker med ADHD/ADD.

I går hørte jeg en fantastisk episode af GladPodcast, hvor Bo Rygaard fortæller om den gryende forståelse i “Fremtidens teams kræver forskellige hjerner”, men også at det ikke er nok at være ih så forstående, man skal også gide at være med, når det bliver lidt besværligt, at en enormt dygtig medarbejder ikke kan møde kl. 8 og ikke trives i en kantine.

Polarisering nr. 4: Traktordemonstrationerne

Traktordemonstrationerne når landmænd – ligesom Trump – mener, at det der med klimaforandringer og CO2-reduktioner er noget venstreorienteret pjat. Det er nok noget, de dovne DJØF’ere har skabt i de regneark, der er en del af alt det overflødige bureaukrati, vi har her i landet. Sandheden er, at landmændene slet ikke har råd til at betale en klimaafgift. [Her håber jeg, du forstår ironien.]

Lyt for pokker

Nu blev denne artikel lidt lang, fordi jeg faldt ned i erindringerne i “Polarisering nr. 3”, og det var jo egl. ikke meningen.

Min pointe er bare, at vi mangler redskaber til at lytte og forstå “de andre”. Sådanne redskaber udvikler Özlem Cekic i Brobyggerne – Center for dialogkaffe. Et af Özlems centrale statements er, at vi skal turde dialogen med dem, vi er mest uenige med. Jeg synes, hun har fat i noget centralt, for det er enormt svært. Som polarisering nr. 1 viser, er jeg ikke selv for god.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/4 Kommentarer/i /af

Bliv klogere på en autistisk hjerne

Bliv klogere på en autistisk hjerne

Jeg er med i GladPodcast

Bliv klogere på en autistisk hjerne

” ‘Bliv klogere på en autistisk hjerne’ er titlen på den nyeste episode af GladPodcast, hvor vi har besøg af vores frivillige webmaster Hanne B. Stegemüller.

I episoden kan du blive klogere på, hvordan vi arbejder forskelligt, og hvordan det kan bruges som en styrke på din arbejdsplads, hvis du forstår de forskellige behov, den enkelte har.

Hanne har bl.a. autisme, og hun er vanvittigt skarp til at sætte ting i system og orden. For hende er kun det perfekte godt nok. Hun er tillige Mensaner, og hun elsker at kræse om detaljerne, så intet er overladt til tilfældighederne.”

Du lytter til episoden her.

Jeg elsker at “gøre orden”

Bliv klogere på en autistisk hjerne

Ovenstående er Mads Marius’ introduktion af mig i dagens episode af GladPodcast. Den varer 29:39 minutter, hvor du blandt andet kan høre om, at jeg elsker at “gøre orden”, og at med min Aspergerdiagnose har jeg endelig kunnet blive den, jeg altid har været.

Jeg er glad for mit frivillige arbejde hos GladTeknik, fordi jeg glæder mig over fortsat at kunne bruges til noget, selv om jeg måtte opgive arbejdsmarkedet og blev tilkendt pension i 2021. Jeg tror, alle mennesker har behov for at kunne bruges til noget. Der må være en grund til, at så mange pensionister finder en form for frivilligt arbejde, hvor de kan udnytte kompetencer og erfaring.

Mit arbejdsliv har også båret præg af at “gøre orden” – utallige er de styrelser, hvor jeg har “gjort orden” i en rodet og uigennemskuelig økonomi. Det er ikke fordi, det på nogen måde har været genialt. Det har været lidt husmandsagtigt, så alle efterfølgende kunne gennemskue økonomien og forstå de tilhørende styringsprocesser. Det har jeg haft meget glæde ved.

Kunne jeg vælge forfra, altså begynde mit arbejdsliv på ny, tror jeg, jeg ville forske i et eller andet; det kunne fx være kriminologi, der drejer sig om kriminalitetens årsager, udbredelse og virkning. Jeg kan godt lide tanken om at fordybe mig i en mængde detaljer, sørge for kildematerialet, sørge for empirien og til sidst uddrage resultaterne og formidle dem i et sprog, alle kan forstå.

“Så gå dog hjem”

En sætning, jeg har hørt mange gange i mit arbejdsliv fra kolleger, medarbejdere og chefer, er “Så gå dog hjem”, men det følte jeg ikke, jeg kunne, før opgaven var løst. Jeg husker blandt andet en direktør, der passerede mit kontor og sagde “Det er godt, du brænder for sagen, men du må ikke brænde ud”, og så gik han hjem.

Jeg har været glad for mit arbejdsliv, men det havde været rart med hjælp til at gå hjem noget før. Uden at en jobfunktion skulle have udviklet sig til en terapeutisk session, kunne nogen måske have spurgt “Hvorfor føler du ikke, du kan gå hjem, før opaven er løst?”

Jeg ved såmænd ikke, hvad jeg ville have svaret, men noget af det skyldes min autisme, hvor jeg ikke er tilfreds, før resultaterne er sublime. Perfekt er ikke godt nok.

Og noget af det skyldes mine egne ambitioner om at etablere en karriere, fordi jeg kommer fra samfundets bund og havde et ønske om at lave social opstigning.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.