Indlæg

/5 Kommentarer/i , /af ,

Jeg er i podcasten “Særklassen” – lyt her

Jeg er i podcasten “Særklassen” – lyt her

Podcasten “Særklassen” er udkommet

Jeg er i podcasten “Særklassen” – lyt her

Det har været en lidt lang – men positiv – proces at deltage i podcasten “Særklassen”, der produceres af “Sputnik”.

Særklassen er en podcast, der formidler personlige fortællinger om autisme og ADHD. Vi forsøger at nuancere kendskabet til diagnoserne og ikke mindst: udfordre de myter og fordomme der knytter sig til dem.

*Særklassen er produceret af Sputnik. www.skolensputnik.dk

Det begyndte alt sammen den 11. marts i år, hvor jeg hørte min ven Mathias Emil Nielsen i “Særklassen”. Han fortalte sin historie og om hvordan og hvorfor, han besluttede at stifte virksomheden “GladTeknik” her i Hvidovre.

Jeg har handlet IT-ydelser og hardware hos dem i flere år. De er sindssygt dygtige. Jeg har valgt dem af to årsager:

Efter at have hørt Mathias i “Særklassen” skrev jeg til “Særklassens” digitale kommunikationsansvarlige Ann-Sophie Tønner, at jeg også har en historie. Den kan du høre her. Jeg håber, du har lyst at lytte med. Podcasten varer 33 minutter.

Har du kommentarer, skriver du af hjertens lyst i kommentarfeltet nederst på siden.

Historien drejer sig om

Historien drejer sig om at:

  • Have Aspergers syndrom og derfor at have en veludviklet sans for detaljer
  • Autisme kan være en styrke: Der er meget, jeg kan på grund af diagnosen – ikke på trods af
  • Være diagnosticeret sent i livet som 55-årig
  • Have fået en fremragende behandling i psykiatrien siden 2014

Ann-Sophie havde netop gået og overvejet, hvordan hun kunne finde et menneske med autisme, der var sen-diagnosticeret og hvor der også var komorbiditet.

Komorbiditet betyder, at flere diagnoser er tilstede hos den enkelte person. Hos mange med autisme og/eller ADHD vil komorbiditet optræde i form af andre psykiske og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder. I mit tilfælde optræder komorbiditeten (som man også kan kalde for “samsygelighed”) i form af den bipolare affektive sindslidelse.

Min mail til hende var således en appelsin lige ned i turbanen.

“Særklassen” er en seriøst podcast

“Særklassen” er en seriøs podcast, og Ann-Sophie gør meget ud af, at man som deltager ender med en podcast, man også selv kan være tilfreds med. Det er jeg bestemt. Vi har begge brugt meget tid på at producere noget, der kan gøre lytterne klogere.

  • Vi lærte hinanden lidt at kende ved for-interviewet den 12. april. Det foregik online på Teams. Jeg havde på forhånd forberedt mig på ni spørgsmål
  • Efter for-interviewet sendte hun nye og mere relevante spørgsmål
  • Selve interviewet fandt sted den 19. april på Hejrevej 43.
  • Ann-Sophie har haft et stort arbejde med at klippe og fin-klippe, så alt er korrekt og falder naturligt som en samtale
  • Jeg har lyttet til to udkast og fanget fejl og unøjagtigheder (det er det med detaljerne …)

Som at skulle til eksamen

På dagen for live-optagelsen havde jeg det som om, jeg skulle til eksamen, for der var mange pointer, jeg bare ville have med. En af dem var det med den fremragende behandling i psykiatrien.

Jeg ville også have mine to mantraer med, så jeg medbragte et 5½ sides Worddokument, hvor det mest centrale var farvet gult for ikke at forsvinde i mængden. Der var meget gult!

De to mantraer er:

  • Der er meget, jeg kan på grund af diagnosen – ikke på trods af
  • Jeg er ikke blevet dum af at blive syg

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Professionel papegøjetale griber om sig

Professionel papegøjetale griber om sig

En form for ekkolali?

Professionel papegøjetale griber om sig

Nu lærte jeg et nyt herligt ord: “Ekkolali”. Det skete, da jeg slog papegøjetale op i Den Danske Ordbog (DDO).

DDO fortæller, at ekkolali betyder: “tvangshandling der består i at man automatisk og uopfordret gentager det der bliver sagt til én“.

Det passer vældig godt på det, mange gør, når man har kontaktet dem om et eller andet. Her kommer et to eksempler:

Skift forsikringsselskab, bliv i det oprindelige men spar næsten 15 pct. på præmien for samme dækning

Jeg har nogle år haft Købstædernes Forsikring og været godt tilfreds med dem. Jeg har haft en enkelt skade, der blev behandlet med raketfart og en uhyre fleksibel fortolkning af hændelsesforløbet. Fornemt.

I går sendte de varsling om en prisstigning på 14,8 pct. med verdens dummeste begrundelse:

Som du sikkert har bemærket, er der meget snak i medierne om de store prisstigninger, som rammer vores samfund – og med stor sandsynlighed mærker du det også selv, når du fx køber benzin, byg selv-materialer og dagligvarer.

Tror de, jeg har levet under en sten de seneste 14 måneder? “Som du sikkert har bemærket …” er ganske enkelt for dumt.

Stigningen i præmien fik mig til at tænke på, om Djøf Forsikring kunne gøre det bedre? De er ganske vist en form for underleverandør til Købstædernes Forsikring, eller også er det omvendt, så det er sådan set de samme mennesker, man handler med. Farven har bare en anden lyd.

Jeg beregnede den nye præmie på Djøf Forsikrings hjemmeside, skrev alle tallene til dem i en mail, fortalte at jeg havde indregnet online-rabatten, og at jeg selvfølgelig havde taget udgangspunkt i den samme dækning og den samme indbosum. Det var nemt, når det sådan set er det samme selskab. Og jeg fortalte hvad Købstædernes Forsikring ville koste pr. maj måned 2023.

Djøf Forsikring ringede fint op. Men så startede papegøjetalen alias ekkolalien. Han gentog alt det, jeg allerede havde skrevet og spurgte, om det var sådan, det var? Da det havde stået på længe nok, kunne jeg simpelthen ikke lade være at sige “indtil videre har du kun fortalt mig alt det, jeg selv har skrevet til jer”.

Jeg prøvede at sige det på en pæn måde, og jeg tror da heller ikke, han blev ked af det. Slutresultatet blev, at jeg fik et tilbud, der viste min nuværende pris. Så egentlig sparer jeg 14,8 pct. ved næste hovedforfald. Det var fint og det har jeg selvfølgelig accepteret.

Allerede i min første e-mail havde jeg spurgt, om Djøf Forsikring på sin hjemmeside havde indregnet Købstædernes Forsikrings stigning? Det måtte der et par yderligere e-mails til for at sikre. Og det er jo egl. underligt, at Djøf Forsikring kan gøre det til gammel pris, når de selv køber ind hos Købstæderne. Nåh, det skyldes sikkert en form for stordriftsfordele, som jeg kan være ligeglad med. Jeg undrer mig bare.

Kontakt til Logitech support lukker papegøjen helt ud af buret

Jeg kan så godt lide trackball-mus, men det lykkedes ikke at få dem til at fungere trods mange ombytninger, genfremsendelser og kontrol af selve computeren. Logitech sagde, det skyldtes computeren. Og GladTeknik, som har bygget computeren, og som jeg stoler på, sagde det skyldtes Logitech. Så er man som forbruger lidt tabt.

Inden jeg gav helt op, kontaktede jeg telefonisk Logitech Support. Musen hed “Logitech MX ERGO Graphite – Trackball – Optisk – 8”, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange hun gentog “Logitech MX ERGO Graphite – Trackball” og alt det, jeg havde skrevet i supportsagen forud for opringningen:

  • Selve computeren var tjekket hos min leverandør
  • Jeg havde prøvet samtlige stik til den lille dongle
  • Dette var mus af netop det mærke nummer 4 eller 5
  • At jeg ikke ville teste på en anden PC, da det ikke ville give mening, når netop selve computeren allerede var tjekket

Hver eneste gang hun sagde noget, startede hun med “Logitech MX ERGO Graphite – Trackball” og så fx “You have tried to place the the dongle in another USB-socket…”

Til sidst gav jeg op og sagde, at vi nok ikke kom meget videre. Jeg sendte musen retur til Proshop og fik mine (mange) penge retur.

Årsager til Ekkolalien?

Det er fuldt forståeligt, at de gerne vil være sikre på, at de har forstået henvendelsen rigtigt. Ellers kunne de spilde deres tid på at udrede misforståelser. Men når de får en skriftlig henvendelse med samtlige detaljer, ville det være så dejligt, hvis de læste, hvad der stod, inden de ringede op.

Måske skyldes det stressende arbejdsvilkår?

Lige p.t. har jeg kontakt til en helt anden i en helt anden sammenhæng. Vedkommende er meget stresset.

Jeg prøver at holde mine (få) e-mails korte og præcise. Jeg prøver at skrive fx tre spørgsmål med nummer 1, 2 og 3. Retur får jeg svar på spørgsmål 1. Ny e-mail: “hvad med nummer 2 og 3?”. Svar på 2. Ny e-mail “Hvad med nummer 3?”. Til sidst er der sendt ca. 10 e-mails frem og tilbage, hvor der kunne være nøjedes med 2. Og det havde taget kortere tid.

Jeg tror, det sker, når man har mistet overblikket, og det er jo et tydeligt tegn på stress.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Toiletrullerør og superkraft i GladTeknik

Toiletrullerør og superkraft i GladTeknikStegemüller

Kablernes natlige dans plus “Superkraft”

Toiletrullerør og superkraft i GladTeknik

Dette indlæg er blandet vraggods, men jeg mener hvert et ord!

Da jeg var barn, gik jeg til dans i en temmelig kort periode … (forstå det hvem der kan) og der lærte jeg at danse både polka og vals og noget, der hed noget med “høne”. Jeg er derfor sikker på, at mine kabler har danset alle disse danse om natten, for hver gang jeg skulle bruge et af dem og åbnede kassen, var de filtret ind i hinanden, selvom jeg havde lagt dem pænt på plads – hver for sig – i arkivkassen.

Herudover var der en naturlov, der bevirkede, at jeg altid fik fat i det rigtige kabel i sidste forsøg. Apple er ufatteligt dygtige til at lave “hver enhed, sit kabel”. Det er hamrende irriterende. Bortset fra det leverer Apple lækre, langtidsholdbare produkter, som jeg er glad for.

Forleden så jeg et billede af den hidtil mest fornuftige anvendelse af toiletrulle-rørene, når de altså ikke længere er optagede af toiletpapir. Det var svaret på mine bønner. Nu ligger hvert eneste kabel i sit eget rør, og natlig dans – og hvad de ellers foretog sig om natten – er ikke længere mulig.

Da der er så mange, har jeg skrevet på de fleste af rørene, hvad de indeholder. Det er ikke så let at skrive pænt på rørene. På et tidspunkt, når jeg har styr på, hvad de alle skal bruges til, skriver jeg det nok lidt pænere i Word, klipper ud og fastgør pænt med englehud, men lige nu er det bare om at få det til at fungere, og det gør det. Det er en lise, og det var gratis.

Og nu til noget helt andet: Superkraft og GladTeknik

Så du programmet “Løvens hule” torsdag den 12. januar 2023 på DR1? Er du interesseret i, hvad vi autister kan, trods vores diagnose?

Hvis du svarer nej til det første spørgsmål og ja til det andet spørgsmål, er du helt sikkert gået glip af noget (programmet kan streames). Du kan evt. læse en introduktion her. Det skyldes, at Mathias Emil Nielsen, der er direktør for – og stifter af – en fabelagtig IT-virksomhed her i Hvidovre, deltog. Det er ikke et program, jeg tidligere har set og jeg vil heller ikke se det igen, da jeg ikke er så meget for shows og den type “vind eller forsvind”-programmer. Men jeg tændte for det, da jeg vidste, Mathias skulle medvirke.

Jeg har handlet IT-ting-og-sager (support, reparationer, opsætning af netværk og senest en Custom built PC) hos GladTeknik i en del år – vist siden 2019. Mathias startede fra sit kollegieværelse ene mand i 2018. Han reparerede computere, for det var han god til. Han vidste, han ville være iværksætter, for han havde fundet sin niche – trods Aspergers syndrom og trods ADHD – eller som han selv siger: “sin superkraft”.

Nu driver han en virksomhed med en årlig omsætning på ca. 100 millioner. Jeg er så imponeret af ham. Det er virkelig fantastisk.

Jeg valgte i sin tid GladTeknik som min leverandør af to hovedårsager
  1. Deres sociale profil: Lige p.t. har 80 pct. af medarbejderne en diagnose på autismespektret. Hans kongstanke er: “hvis der er noget, man som autist ikke er så god til, er der til gengæld andre områder, hvor man har en superkraft”. Mange af os har svært ved støj, så han har brugt 100.000 kr. på at sikre akustikken på værkstedet. Der er endvidere god plads omkring hver enkelt medarbejder og alle teknikere kigger ind i en væg for at kunne holde koncentrationen. Andre direktører ville fylde lokalet op for at minimere huslejen pr. medarbejder.
  2. Deres miljøprofil: Mange mennesker smider computeren i skraldespanden, når den larmer og bliver langsom; så går de fluks ud og køber en ny. Det er slet ikke nødvendigt! En indvendig rens hos en professionel og en ny omgang kølepasta kan gøre, at computeren holder dobbelt så længe. Det sparer på CO2-regnskabet og på pengepungen. Værkstedet kan reparere ned på komponentniveau, udskifte slidte dele, små dimser og meget andet, jeg slet ikke ved, hvad hedder. Retur får man en computer, der måske endda kører bedre, end den nogensinde har gjort. Firmaet har kun flotte anmeldelser på Trustpilot.

Jeg har også en “superkraft”

Jeg ville aldrig nogensinde kunne rense min computer, sætte mit netværk op eller noget som helst andet. Min PC skal bare virke – hver gang! Jeg har imidlertid en anden superkraft: Jeg ved noget om sprog om at skrive til nettet. Det kan jeg koncentrere mig om forholdsvis længe.

Lige p.t. hjælper jeg dem med nogle tekster på deres hjemmeside og prøver at formidle viden om sprog, om hastighed, om sikkerhed osv. Det er en stor glæde for mig at medvirke i kulissen til dette eventyr.

#Superkraft

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i , /af ,

PFAS er vores egen skyld

PFAS er vores egen skyld

Regntøj og gryder med teflon

PFAS er vores egen skyld

PFAS er vores egen skyld

Lige nu bliver der fundet PFAS flere og flere steder. Senest er de økologiske æg kommet til, fordi der er FPAS i fiskemelet, man fodrer hønsene med. Børn mellem fire og ni år må højst spise 2½ økologisk æggeblomme om ugen.

Problemet er, at det er vore egen skyld – men vi var i god tro, der er laveste trin på culpa-stigen (hvor culpa betyder skyld); vi var ikke engang simpelt uagtsomme.

Vi ville have vandafvisende regntøj, potter og pander med teflon, vandafvisende maling og meget andet, der var vand- og fedtskyende og let at gøre rent.

Nu sidder vi med smerten, for stoffet dukker op stort set alle de steder, Fødevarestyrelsen undersøger for det: I havskummet, på markerne og nu i de økologiske æg (og sådanne køber jeg altid). Hvad bliver det næste?

Man skal ikke bilde sig ind, at PFAS bliver nemt at komme af med, for det bruges rigtig mange steder. Vi har at gøre med et meget omfangsrigt problem, som vi først nu begynder at kende omfanget og alvorsgraden af. Men et fælles EU-forbud er et vigtigt skridt. Det er ét af de initiativer, der skal til for at inddæmme og på sigt fjerne kilderne til forureningen, så vi trygt kan drikke vores vand og spise vores kød, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Kilde: Miljøministeriets hjemmeside.

Miljøministeren vil i næste uge indkalde alle Folketingets partier til drøftelse, så det er alvorligt. Der tales om en national handlingsplan. For mange fylder kampen om store bededag imidlertid mere. Den er nemlig lettere at forstå. Kan man forestille sig en underskriftsindsamling med mere end 400.000 underskrifter mod brugen af PFAS (fluorstoffer)? Nej, vel!

Danmark og fire andre lande er klar med forslag til EU-forbud mod PFAS. Udkastet, der er sendt til EUs Kemikalieagentur, bliver præsenteret i Bruxelles d. 7. februar.

Hvad sker der med vores klima?

Nu er det PFAS (Der findes ca. 12.000 forskellige slags PFAS-stoffer), før jul var nyheden, at mere end halvdelen af drikkevandsboringerne er forurenede. Mange kommuner har søgt om at få andel i en statslig pulje på 150 millioner til at bygge diger, fordi vandstanden stiger som følge af klimaforandringer. Dragør Kommune var kun tre centimeter fra at blive oversvømmet, da der senest var en alvorlig storm. Der er helt sikkert mere, end jeg lige kan komme i tanke om.

Det er alvorligt, men det bliver ikke taget videre alvorligt af befolkningen. Myndighederne gør, hvad de kan. Mange af os tænker måske, at det ikke for alvor vil gå galt i vores levetid, men det vil det! Truslen rykker tættere og tættere på.

Vi bliver opfordrede til at købe el-biler, fordi el er mindre forurenende end fossile brændstoffer. Problemet er, at både fremstillingen og bortskaffelsen af batterierne er vanvittigt miljøbelastende. Jeg har flere gange overvejet, om man indtænker den samlede livscyklus, når man opfordrer til at købe el-biler. Det må man da gøre, for ellers er det helt Anders And, men jeg er ikke sikker på, at det sker.

Vores computere

Min leverandør af computere, reparationer, “dimser” mv. hedder GladTeknik. Der er flere årsager til, at jeg har valgt dem. En af dem er deres klare miljøprofil.

Mange mennesker smider bare computeren ud, når den bliver gammel og langsom, og så går de ned og køber en ny. Hvis man kender en dygtig reparatør, er det slet ikke nødvendigt. En sådan vil kunne reparere ned på komponentniveau eller blot udskifte de dele, der er blevet slidt med årene. Måske skal der bare en indvendig rensning til evt. kombineret med en ny omgang kølepasta. Så kan computeren køre mange år endnu. Det er godt for forbrugeren, hans/hendes pengepung og ikke mindst miljøet.

GladTeknik skriver blandt andet

Hos GladTeknik tænker vi meget over miljøet og opfordrer alle til at prøve at få repareret deres computer i stedet for blot at købe ny. Hvorfor? spørger du måske? Det er der flere årsager til. Produktionen af computere kræver enormt mange ressourcer og udleder omkring 250 kg. CO2 pr. computer og kræver ca. 1,5 kg. råstoffer. Det er altså en meget tung post i klimaregnskabet.

Derudover kan du ved at få repareret din computer i langt de fleste tilfælde fordoble dens levetid. Ofte er det små ting, som blot skal repareres eller udskiftes, før din computer kan leve videre. Du sparer dermed både dit CO2 forbrug, men højest sandsynligt også en del penge ved at få repareret din computer frem for at købe en helt ny (med forbehold for reparationens omfang).

Energikilder

“Hvad skal væk? Barsebäck”. Sådan sagde vi i min ungdom, for værket lå kun 20 km. fra København, og vi var bange for et uheld. Angsten blev cementeret i april 1986 i forbindelse med ulykken på Tjernobylværket.

Nu taler mange stærke kræfter for at indføre atomkraft i Danmark; argumentet er, at det er den sikreste og reneste energikilde, og at der er sket en voldsom udvikling de seneste 35 år. Selv vil jeg nu altid være bange for affaldet. Hvor skal vi gøre af det?

Jeg fandt følgende med Google. Desværre kan jeg ikke finde kilden, så det kan også være det rene Anders And.

Behandler man ikke det brugte brændsel overhovedet, tager det 250.000 år, før giftigheden er på niveau med det naturlige uran. Genbehandler man brændslet, som man gør i Frankrig, og trækker uran og plutonium ud, så det kan genbruges i en klassisk atomreaktor, går der “kun” 10.000 år.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.