Indlæg

/i , /af ,

Slægtsroderi og luksusliv

Slægtsroderi og luksuslivHanne B. Stegemüller

Oh hvilket luksusliv

Slægtsroderi og luksusliv

Tænk at have tankens (sådan nogenlunde da) fulde kraft, og at kunne bruge den til det, man helst vil. Det kan vel kun siges at være en form for luksus?

Billedet i toppen er omkring 98-99 år gammelt og forestiller fra venstre: Min farmor Karen født Sørensen, min tante/faster Kirsten, min far Jørgen og så kan man lige se min farfar Rudolph Reinholdt Felix til højre for min far. Hvem der holder hestens hoved, ved jeg ikke. Det er ikke en fra familien, for de havde kun de to børn.

En personlig side om Aspergers syndrom

I et par år har jeg haft idéen om at ville udvide psykiatridelen af hjemmesiden med en personlige beretning om Aspergers syndrom. Jeg kender en meget dygtig sygeplejerske fra psykiatrien, som selv har Infantil Autisme (så vidt jeg husker), der også er en såkaldt “Gennemgribende udviklingsforstyrrelse” på samme måde som Aspergers syndrom er det, og som for længe siden har sagt, at hun gerne ville agere “second opinion” på den del.

Jeg har også idéer til et par andre fagfolk, jeg har truffet gennem årene, der sikkert gerne vil komme med rettelser og input. Det, man finder på mine sider, skal være så korrekt som muligt.

Nu har jeg faktisk fået skruet et vældigt Worddokument sammen, som jeg har sendt til min “første-læser”. Umiddelbart kunne hun godt lide det, hun så. Det er jo ikke nogen videnskab, men mere en form for videndeling og et forsøg på at skabe noget, andre kan måle sig op ad, hvis de også går i 10 år tænker over, om der “kunne være noget om snakken.”. Så længe gik jeg faktisk og tænkte over det og undersøgte sagerne for og i mod, og der gik 16 år, fra jeg første gang havde fået tanken og skrev en uopfordret ansøgning til stifteren af “Specialisterne”, til jeg havde diagnosen i hånden. Fra 2003 til 2019. Psykiatrien spurgte adskillige gange, hvad jeg ville med det. Jeg kunne ikke rigtig få forklaret, at en gennemgribende udviklingsforstyrrelse ikke bare er noget, man går og finder på, og at jeg gerne ville veksle tvivl til vished.

Oversættelser af visse slægtssider

Slægtsroderi og luksuslivI meget lang tid har det generet mig, at man kan få vist mine TNG-sider med de rå data på tre sprog (dansk, engelsk og tysk), men selve fortællingerne om de liv, der gemmer sig bag de rå data, findes kun på dansk. Det er ikke så professionelt, når jeg nu altid har gået mest op i historierne og ser datoerne som nødvendige forudsætninger for, at historierne bliver placeret korrekt på en tidslinje. Så nu er jeg gået i gang med at oversætte de historier, der gemmer sig her.

Billedet til højre, der er fra dengang børn skulle være små voksne, forestiller min farfar i midten, broderen Valther Robert til venstre og søsteren Lydia Frida Martha til højre.

Det tager sin tid og indbefatter en frygtelig masse kopiér og sæt ind. Det bliver heller ikke de mest fremragende/fejlfrie oversættelser, da jeg må støtte mig til Google Translate, der fx har svært ved ord som “alimentationsbidrag”, “fødehjemstedsret” og den slags, men det er bedre end ingenting, og så er det rigtig hyggeligt. Og det kunne være fantastisk at få kontakt til nogle nulevende Stegemüller evt. Stegmüller i enten Tyskland eller Letland, hvor de første (af mig) kendte Stegemüller blev født midt i 1700-tallet. At komme bare et skridt bagud ville også være stort.

For så vidt angår Letland har jeg faktisk fået en direkte mailadresse på lederen af statsarkivet der fra formanden/-kvinden for dansk-lettisk venskabsforening, som er min tidligere tysklærer på studenterkurset (alle kneb gælder). Arkivarerne i de tre baltiske lande har et samarbejde, så hvis jeg er heldig, kan der komme noget ud af det. Jeg skrev til arkivlederen den 14. juli uden at have fået svar, men folk på arbejdsmarkedet har jo selvfølgelig holdt ferie.

Og så går jeg og glæder mig

På et eller andet tidspunkt mellem 10 og 25 arbejdsdage målt fra den 28. juli kommer min nye PC – GladTeknik A/S skal lige have delene hjem fra leverandørerne først. Den bliver det vildeste af det vilde, fx med ekstra støjsvagt kabinet, to TB plads, vandkøling og formentlig driftssikker i omkring ti år. Der er masser af udvidelsesmuligheder og det er ikke en maskine, man smider ud, når den begynder at vise svaghedstegn. Ergo: Både godt for miljøet og mig.

De skal klone (er lig kopiere) de gamle diske og det går godt i 99 pct. af tilfældene. Jeg gør min del til en succesfuld kloning fx ved at rydde mest muligt op, sikre licensnøgler og backups osv. Al slægtsforskning og gamle billeder er for længst røget til Google Drev.

Det kunne være dejligt, hvis de bare kommer og sætter stikket i og så kører det. Men det er nok næsten for meget at håbe på, selvom de har lovet at sætte deres dygtigste tekniker på sagen.

Psykologens sommerferie er slut

Og jeg har fået en tid til den 17. august. Det ser jeg også frem til. Jeg må have en at vende mine tanker med og hun er den mest “valide”, hvis man da kan bruge det ord i den sammenhæng.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i /af

Dårlig service og god service.

Dårlig service og god service.

Jeg går efter den gode service

Af og til kan jeg føle, at jeg som forbruger skal lede længe efter den gode service. Og ofte også skal løse halvdelen af opgaven selv. Men der er klart også undtagelser. Det handler denne post om.

Den dårlige service:

  1. Topscorer i denne kategori er PostNord.
    • Jeg har modtaget en pakke, men jeg skal selv hente den. I “gamle dage”, blev den leveret. I dag koster det spidsen af en jetjager at sende både breve og pakker, selvom man skal løse halvdelen af opgaven selv. Leveringstiden for pakker er op til fem dage.
    • Min afsender har valgt at sende min pakke til en butik, jeg af forskellige årsager ikke kan bruge, derfor vil jeg gerne have pakken omdirigeret til det sted, jeg handler. Der er ca. 1,2 km. mellem de to steder. Det forventede jeg at kunne gøre via deres applikation. Det kan man ikke.
    • De har en såkaldt kundeservice, som man kan ringe til. Efter 20 minutters venten i telefonen, tog jeg mod tilbuddet om at blive ringet op uden at miste min plads i køen. Der gik et par timer, inden jeg blev ringet op af en medarbejder, der ikke kendte applikationen, og nærmest ikke troede på mig, når jeg citerede teksten i den for ham.
    • En pakke kan ikke omdirigeres – men jeg fik oplyst, at det ville koste 60 kr. Hvordan de to ting hænger sammen, ved jeg ikke.
    • Nu må jeg undlade at hente pakken. Så går den vel retur til afsender, der vel så kontakter mig, hvorefter jeg kan fortælle dem, hvor jeg vil have pakken hen.
  2. Min lokale isenkræmmer (en Kop og Kande):
    • Forleden købte jeg for 1.500 kr., men måtte have en pose at bære min vare hjem i. Posen skulle de have fire kr. for.
    • Kunne de da ikke udvise lidt konduite og sondre mellem små og store køb? Køber kunden for fx mere end 1.000 kr. eller bare 500 kr., ville de næppe gå nedenom og hjem ved at forære posen bort?

Den gode service – som også er meget sjovere at skrive om:

  1. Topscorer er GladTeknik, der har værksted her i Hvidovre, og hvor jeg har handlet i mange år, netop fordi deres service er helt i top. De har hjulpet med både store og små opgaver.
    • Min stationære PC er (vist nok) fra 2009 og begynder at udvise svaghedstegn. Det er fair nok efter 12 års intensivt brug.
    • I går kl. 16:45 sendte jeg en “kravsspecifikation”, hvor jeg beskrev behov og forbrugsmønster samt betonede, at jeg ikke har forstand på hardware, men at jeg vil have en vild og mest muligt fremtidssikret PC. Jeg vil have det bedste af det bedste og kunne aldrig drømme om at købe en plastik-PC hos fx Elgiganten.
    • Kl. 22:50 sendte stifteren Mathias tre forskellige tilbud i tre vidt forskellige prisklasser, så jeg havde et reelt valg.
    • I morges sendte jeg ham nogle uddybende spørgsmål, som han svarede på. Jeg ringede ham op senere for at få yderligere forklaringer og med et par supplerende spørgsmål. Han betonede, at ingen spørgsmål var dumme. Han syntes fx, det var fornuftigt at spørge, hvad jeg selv kunne gøre for at sikre en succesfuld kloning fra den gamle PC udover selvfølgelig at have en frisk backup klar?
    • Jeg får 20 pct. i “storkunderabat”.
    • Der skal bruges en frisk Windowslicens, da licensen knyttes til bundkortet og derfor ikke kan klones med over til den nye PC. Da ordren er stor, skal jeg ikke betale for licensen.
    • De sørger – uden beregning – for sikker bortskaffelse af den gamle PC, blandt andet vha. overskrivning af eventuelle overskydende diske med nuller.
    • Mere uden beregning: flytning af de gamle diske i det omfang det er muligt.
    • De sætter deres dygtigste tekniker til at bygge PC’en. De går i gang, så snart de har komponenterne inden for døren. Vidunderet vil stå hjemme hos mig i løbet af 10 – 25 dage.
    • De henter og bringer til en fordelagtig pris.
    • På under 24 timer har jeg fået et tilbud, jeg føler mig tryg ved. Jeg har fået besvaret alle mine spørgsmål og der er betalt. Nu skal jeg bare glæde mig.
    • Det er sådan noget, jeg kan lide.
  2. Proshop: De sælger alt muligt inden for tilbehør til computere og sikkert også andet “teknisk”.
    • To gange på flere år har jeg ikke været tilfreds med varen, senest den dyre MX ERGO Trackball-mus. Jeg ringede til dem og fortalte, at musen havde fået sit eget liv, ikke var til at styre og ikke kunne markere. Jeg købte den i maj måned i år.
    • Efter han havde sikret sig, at der ikke manglede strøm(!) og at jeg havde rengjort den (der kommer let støv på selve kuglen og ind, hvor sensorerne sidder), oprettede han uden videre en reklamationssag og sendte en returlabel, så de betaler returportoen.
    • Ingen diskussion om noget som helst. Han spurgte tilsidst bare, om jeg ville have pengene tilbage eller have en anden tilsvarende mus. Jeg valgte det sidste, så nu skal jeg bare vente på dyret, som ikke kommer med PostNord, hvorfor den bliver leveret helt hjem til min gadedør. Men de kan selvfølgelig ikke sende den nye mus, før de om ca. fem dage har den defekte retur med PostNord.
    • Det er sådan noget, jeg kan lide.
  3. Apples telefonsupport: For en måneds tid siden købte jeg ny iPad, idet den gamle var slidt op. Da jeg var i Thy, ville den selvfølgelig pludselig ikke lade op. Det var et meget uheldigt tidspunkt.
    • Hjemme igen søndag morgen kl. 7:30 ringede jeg til Apples telefonsupport og forventede slet ikke, de tog telefonen på det obskure tidspunkt. Det gjorde de nu heller ikke, men man kunne vælge at blive ringet op.
    • Der gik maks et kvarter, før de ringede mig op, og her var en tekniker, der vidste hvad han talte om. Han brugte en time og otte minutter på mig og mit problem.
    • Han gjorde alt muligt, stillede alle mulige spørgsmål, “overtog” skærmen og bad mig gøre alt muligt. Hans diagnostik gjorde ham ikke klogere, sagde han lige ud.
    • Han syntes, jeg skulle tage til et af deres certificerede værksteder i Glostrup og få iPadden ombyttet, da den er så ny. Man reparerer ikke på iPads, man ombytter dem bare. Det er et frygteligt ressourcespild og ugunstigt for miljøet, men til den pris der er på Apple-produkterne, skal de bare virke – hver gang!
    • Det er sådan noget, jeg kan lide.
/2 Kommentarer/i , /af ,

Dejlige data

Sjov med hjemmesiden

Lyse(re) toner om data

I slipper ikke for en opfølgning på indlægget fra i går. Verden ser nemlig lysere ud på datafronten.

Gode meldinger fra Glad Teknik

Når det står skidt til med teknikken, og der skal ske noget, min cyberven på Mors ikke kan klare via TeamViewer eller Facetime, benytter jeg altid Glad Teknik. De har blandt andet et værksted her i Hvidovre, de er hurtige og de både henter og bringer. De giver mulighed for, at man kan vælge forskellige ‘hastigheder’ for, hvor hurtigt man kommer til. Jeg vælger altid 3 * haster.

Det er selvfølgelig ikke gratis, men min PC er mit liv og mit et og alt, og der så meget andet, jeg ikke bruger penge på. Jeg har brugt Glad Teknik i flere år, og derfor får jeg 20 pct. rabat. Jeg har altid været tilfreds med det, de har lavet.

Chaufføren kom ved frokosttid for at hente PC’en, og en times tid efter ringede de og fortalte, at de er ret sikre på, at de i løbet af en lille uge kan redde mine data. Jeg er sørme lettet, selvom jeg selvfølgelig vil se det, før jeg helt tør tro det.

Harddisken er til at sende på lossepladsen, når den først har fået nogle dask med en lægtehammer eller lignende. Det gør ikke noget, for jeg har jo de to SSD’er. Vi har aftalt, at de lægger alt, inkl. Windows, på den store SSD (500 GB), der alligevel står ubrugt hen.

De kender naturligvis ikke min filstruktur, så jeg vil få data retur i en enorm bunke i en mappe på skrivebordet. Det er selvfølgelig noget bøvl men hellere det end ingen data og historieløshed.

På jagt i skylagrene

Jeg har været på jagt i de forskellige skylagre, og jeg har fundet en masse dejlige data fx alle de gamle billeder, jeg har samlet sammen som led i min slægtsforskning og en masse filer, der vedrører mit sygdomsforløb. Jeg ved aldrig, hvornår jeg kan få brug for nogle gamle speciallægeerklæringer mv. Jeg har intet overblik over data i de forskellige skyer; jeg er bare glad for at gense nogle af dem. Min struktur er god, så det er forholdsvis let at finde noget igen.

Hånden på hjertet: Der vil også være meget, der kan smides ud. Der skal simpelthen en grundig oprydning til, når der er kopieret til fx Dropbox, så jeg kan få et overblik igen. Jeg sletter stort set aldrig noget, for jeg har ikke noget incitament til det, når jeg har masser af plads – men nu er det på tide med en kritisk gennemgang.

Hvad der kan være blevet af den eksterne harddisk, Eric gjorde opmærksom på, ved jeg simpelthen ikke.

Det kommer til at tage sin tid, men det bliver rigtig godt, når jeg engang bliver færdig. Jeg er efterhånden fortrøstningsfuld. Og hvad pokker… det er alligevel begrænset, hvad man kan foretage sig her i Corona-tiden.