Indlæg

,

Lad aldrig Microsoft komme på din PC

Kampen med Microsoft

Det var nærmest ikke min PC

Jeg har i lang tid haft det sære problem, at min maskine havde to konti, hvorfor Windows selvfølgelig ikke selv kunne “gætte”, hvilken der skulle bruges til at logge på med. Derfor fik jeg besked om, at der var fejl i brugernavn eller adgangskode. Jeg kunne klikke OK og vælge den rigtig konto (Microsoftkontoen). Dernæst kunne jeg logge på uden problemer.

Kampen mod overflødige klik

At klikke OK var dumt og overflødigt, og når man har så fremragende en PC som min, skal den jo bare kunne logge på af sig selv uden indblanding. Derfor ville jeg nedlægge den overflødige konto, som vist nok er en “lokalkonto”. Den var usynlig, forstået på den måde at den ikke kunne ses i sektionen “Konti”.

Adskillige søgninger med Google viste, at mange havde haft det samme problem tilbage i 2016, derfor turde jeg ikke forlade mig på svarene. Man kan ikke bruge fem år gamle løsninger til noget.

Min ven på Mors kunne heller ikke se lokalkontoen. Derfor aktiverede han super-administratorkontoen i håb om, at denne konto kunne bruges til at se den usynlige konto. Det kunne den ikke. Nu havde jeg tre konti i stedet for to.

Opringning til Microsoft Support

Hrm… når man selv har forsøgt alt, er der kun opringning til Microsoft Support tilbage. Da det endelig lykkedes at finde ud af, hvordan man ringer til et menneske og ikke en talemaskine med tåbelige standardløsninger, fik jeg fat i en venlig medarbejder.

Hun fik adgang til min PC og rodede rundt de samme steder, vi selv havde været, hvilket naturligvis var resultatløst. Herefter slettede hun lokalkontoen! Det viste sig, at den var “bundet sammen med” min Microsoftkonto. Det medførte, at der kun var super-administratorkontoen tilbage, og at det var som om, det ikke var min PC længere. Ingen af mine ting var tilgængelige, min mail var væk, mine programmer var væk – simpelthen alt.

Zofia tilhørte formentlig first level-support og kunne ikke mere, end vi selv kunne. Jeg skulle have bedt om third level-support.

Microsofts manglende forståelse for brugerens præferencer

Hun anbefalede herefter en ren installation/clean install uden at fatte, at jeg jo så ville stå tilbage på et absolut nulpunkt, uden mine programmer, mine mails, mine alting samlet sammen gennem årevis.

Jeg tager backup med Acronis hver dag. Der er også et backupjob, der rummer hele maskinens c-drev. Hun mente ikke, det kunne bruges. Det forstår jeg ikke. Man tager jo backup for at sikre sig mod lige netop sådanne uheld. Hvorfor kan den ikke bruges?

For at hun kunne vise, hvordan jeg fandt linket til en ren installation, skulle hun bruge en side på deres hjemmeside. Min standardbrowser er Firefox og har været det siden 2006. Men hun kunne kun bruge Edge og sagde, at det er en del af Windows 10. Det forstår jeg heller ikke, for hvorfor kunne jeg så fjerne programmet uden videre?

Hun forstod ikke, at jeg ikke bruger OneDrive og anbefalede det varmt. Men jeg skal ikke have mine ting til at ligge og flyde i en eller anden sky. Jeg kan ikke holde overblik, hvis jeg ikke har dem på mine egne diske.

Hold da op hvor blev jeg træt af at få Microsofts præferencer og produkter trukket ned over hovedet. Og af at hun ødelagde meget mere, end jeg selv kunne have ødelagt på langt kortere tid. Allerede mens hun ævlede løs og talte som om, jeg ikke kunne bruge en PC, besluttede jeg at kontakte GladTeknik for at få hjælp.

GladTeknik afhjalp problemet

GladTeknik har mulighed for at vælge en trippel-haster: “Kommer på teknikerens bord inden for 5 minutter – og du får svar hurtigst muligt i forhold til selve fejlfindingen.” Sådan en valgte jeg. Det er naturligvis ikke gratis. Efter en time ringede Jens – deres supertekniker – og sagde, han mente, han kunne løse problemet. Og han lyttede faktisk til, hvad jeg sagde, og behandlede mig ikke som om, jeg ikke kunne bruge en PC. Det var rigtig rart.

Kl. 11:00 i dag kom Rasmus tilbage med vilddyret, satte kablerne i, alt fungerer igen, det er min PC, og jeg er, hvor jeg var, inden Microsoft Support smadrede det hele. Mit råd er desværre, at du aldrig nogensinde skal lade Microsoft Support få adgang til din PC. Skulle det alligevel være nødvendigt, bør du bede om en medarbejder fra third level-support, der kan mere, end du selv kan.

 

,

Den nye computer er i hus – alt spiller

GladTeknik har hentet computeren

Det er helt fantastisk dejligt

Kl. 13:15 kom Rasmus fra GladTeknik med min nye computer, og jeg har ikke ladt den af syne siden. Han satte diverse kabler i og forlod mig ikke, før end vi begge havde set, at alt så tilforladeligt ud. Og det gjorde det.

Alt spiller, som det skal.

Selvom kloningen i weekenden ikke var gået planmæssigt, fik de den op at køre her til formiddag, så min drøm om bare at kunne fortsætte hvor jeg slap, er gået i opfyldelse. Der er en lille detalje med, at Windows ikke er aktiveret, men det fixer vi telefonisk i morgen.

Jeg har ændret på systemmappernes placering, så jeg udnytter den kæmpe disk på to TB bedre. Det tog sin tid at flytte dokumenterne, for Windows talte op, at der var lidt over 70.000 filer. Godt nok gemmer jeg meget, faktisk smider jeg næsten aldrig noget væk, men jeg har altså ikke 70.000 dokumenter. Jeg undrer mig lidt over, hvad det mon går ud på.

Backupjobbene skulle lige konfigureres på ny, når der nu er nye placeringer, og det tog lidt tid. “Heldigvis havde jeg noget, der ikke virkede.”

Og jeg har brugt et par timer på at rydde op i nogle meget gamle filer, som jeg med garanti aldrig nogensinde får brug for igen.

Da den er klonet, sparer jeg flere timers arbejde med at rydde op i diverse standardprogrammer, der følger med Windows, og som jeg alligevel aldrig bruger.

I weekenden opdagede jeg, at jeg ikke havde fået kopieret Legacy-filen (slægtsforskningen) til Google Drev, som jeg ellers havde kopieret alt meget vigtigt til. Jeg havde givet GladTeknik den eksterne harddisk med, hvor der ligger backup. Jeg havde næsten onde drømme om, at den lille disk skulle blive væk for dem, at der skulle ske noget med den eller lignende samtidig med, at klonen mislykkedes. Det kunne have været 18½ års arbejde, der smuttede med et. Heldigvis var alle mine bekymringer overflødige.

Det er virkelig skønt!

,

GladTeknik har hentet computeren

GladTeknik har hentet computeren

GladTeknik har hentet computeren

Jeg har en lille Lenovo ThinkPad, købt brugt og billigt hos Refurb.dk, i reserve, som jeg må klare mig med til på mandag, men det går også nok. Den kommer sjældent ned fra hylden, så der var en masse, der skulle opdateres eller hentes. Nu er jeg vist køreklar.

Af en eller anden grund bryder jeg mig ikke om bærbare PCer, men en sådan er nu praktisk at have i en situation, som den nuværende.

De har hentet den gamle PC, fordi de skal overføre programmer mv. (klone) og genbruge mest muligt fra den til den nye PC. De siger, det lykkes fint i 98 pct. af deres sager. Så hvorfor skulle det nu ikke lykkes her?

For at være på den sikre side, gav jeg dem den eksterne harddisk med, for den er fyldt med backups af alt det vigtigste. Jeg har herudover forberedt kloningen mest muligt ved grundig oprydning. Jeg ved ikke, om det betyder noget, men min tanke er, at der så er mindre at klone, og at det må være godt.

Ventetiden har været lang

Jeg synes, jeg har ventet længe. Vi indgik aftalen den 28. juli, og GladTeknik kan jo ikke gøre for, at nogle dele blev forsinkede i tolden, og at der har være problemer med PostNord. Alle delene kom i går, og en medarbejder blev ekstra længe for at få den bygget færdig og gennemtestet.

I morges 8:52 kom der en mail om, at den er klar. Nu mangler så bare kloningen. Jeg glæder mig helt vildt til på mandag, hvor de håber at kunne levere. I kontrakten skrev de, at de kunne levere i løbet af 10 – 25 arbejdsdage, hvis delene ikke blev forsinkede. De 25 arbejdsdage er gået på onsdag den 1. september. Så de har altså mere end holdt, hvad de lovede.

Det er spændende, om jeg virkelig bare kan tænde for vilddyret og fortsætte, hvor jeg slap. Det er mit håb, men ellers er mit motto: “Jeg har heldigvis noget, der ikke virker”. Så må jeg selv rode med at få det sidste på plads.

Jeg føler mig overbevist om, at de vil gøre alt, så godt de kan. Jeg kender deres hjemmeside temmelig godt 🙂 , og jeg har handlet hos dem i mange år, så jeg ved, hvad de står for: service, kvalitet og en høj grad af kundetilfredshed.

Muligheder for at bygge ud og om

Den gamle PC er fra 2009 og begyndte at vise svaghedstegn, selvom der er lavet udskiftninger af diske mv. undervejs. Jeg synes ikke, man kan klage over en computer, der har været udsat for intensivt brug i 12 år.

Et af mine krav til den nye computer var, at der skulle være en lang holdbarhed og muligheder for at bygge ud og om, hvis det skulle blive nødvendigt. Det har Mathias (ejer og stifter af GladTeknik) garanteret for, at der er. Jeg har nul forstand på hardware, så jeg må handle et sted, hvor jeg kan stole på deres oplysninger. Det ved jeg, jeg kan hos dem, og holder vilddyret også 12 år, er jeg tilfreds.

Jeg har købt kvalitetskomponenter, det bedste af det bedste, så jeg er så spændt. Deres mest erfarne tekniker er sat på opgaven med at bygge og klone. Det kan kun gå godt.

,

Slægtsroderi og luksusliv

Oh hvilket luksusliv

Slægtsroderi og luksusliv

Tænk at have tankens (sådan nogenlunde da) fulde kraft, og at kunne bruge den til det, man helst vil. Det kan vel kun siges at være en form for luksus?

Billedet i toppen er omkring 98-99 år gammelt og forestiller fra venstre: Min farmor Karen født Sørensen, min tante/faster Kirsten, min far Jørgen og så kan man lige se min farfar Rudolph Reinholdt Felix til højre for min far. Hvem der holder hestens hoved, ved jeg ikke. Det er ikke en fra familien, for de havde kun de to børn.

En personlig side om Aspergers syndrom

I et par år har jeg haft idéen om at ville udvide psykiatridelen af hjemmesiden med en personlige beretning om Aspergers syndrom. Jeg kender en meget dygtig sygeplejerske fra psykiatrien, som selv har Infantil Autisme (så vidt jeg husker), der også er en såkaldt “Gennemgribende udviklingsforstyrrelse” på samme måde som Aspergers syndrom er det, og som for længe siden har sagt, at hun gerne ville agere “second opinion” på den del.

Jeg har også idéer til et par andre fagfolk, jeg har truffet gennem årene, der sikkert gerne vil komme med rettelser og input. Det, man finder på mine sider, skal være så korrekt som muligt.

Nu har jeg faktisk fået skruet et vældigt Worddokument sammen, som jeg har sendt til min “første-læser”. Umiddelbart kunne hun godt lide det, hun så. Det er jo ikke nogen videnskab, men mere en form for videndeling og et forsøg på at skabe noget, andre kan måle sig op ad, hvis de også går i 10 år tænker over, om der “kunne være noget om snakken.”. Så længe gik jeg faktisk og tænkte over det og undersøgte sagerne for og i mod, og der gik 16 år, fra jeg første gang havde fået tanken og skrev en uopfordret ansøgning til stifteren af “Specialisterne”, til jeg havde diagnosen i hånden. Fra 2003 til 2019. Psykiatrien spurgte adskillige gange, hvad jeg ville med det. Jeg kunne ikke rigtig få forklaret, at en gennemgribende udviklingsforstyrrelse ikke bare er noget, man går og finder på, og at jeg gerne ville veksle tvivl til vished.

Oversættelser af visse slægtssider

Slægtsroderi og luksuslivI meget lang tid har det generet mig, at man kan få vist mine TNG-sider med de rå data på tre sprog (dansk, engelsk og tysk), men selve fortællingerne om de liv, der gemmer sig bag de rå data, findes kun på dansk. Det er ikke så professionelt, når jeg nu altid har gået mest op i historierne og ser datoerne som nødvendige forudsætninger for, at historierne bliver placeret korrekt på en tidslinje. Så nu er jeg gået i gang med at oversætte de historier, der gemmer sig her.

Billedet til højre, der er fra dengang børn skulle være små voksne, forestiller min farfar i midten, broderen Valther Robert til venstre og søsteren Lydia Frida Martha til højre.

Det tager sin tid og indbefatter en frygtelig masse kopiér og sæt ind. Det bliver heller ikke de mest fremragende/fejlfrie oversættelser, da jeg må støtte mig til Google Translate, der fx har svært ved ord som “alimentationsbidrag”, “fødehjemstedsret” og den slags, men det er bedre end ingenting, og så er det rigtig hyggeligt. Og det kunne være fantastisk at få kontakt til nogle nulevende Stegemüller evt. Stegmüller i enten Tyskland eller Letland, hvor de første (af mig) kendte Stegemüller blev født midt i 1700-tallet. At komme bare et skridt bagud ville også være stort.

For så vidt angår Letland har jeg faktisk fået en direkte mailadresse på lederen af statsarkivet der fra formanden/-kvinden for dansk-lettisk venskabsforening, som er min tidligere tysklærer på studenterkurset (alle kneb gælder). Arkivarerne i de tre baltiske lande har et samarbejde, så hvis jeg er heldig, kan der komme noget ud af det. Jeg skrev til arkivlederen den 14. juli uden at have fået svar, men folk på arbejdsmarkedet har jo selvfølgelig holdt ferie.

Og så går jeg og glæder mig

På et eller andet tidspunkt mellem 10 og 25 arbejdsdage målt fra den 28. juli kommer min nye PC – GladTeknik A/S skal lige have delene hjem fra leverandørerne først. Den bliver det vildeste af det vilde, fx med ekstra støjsvagt kabinet, to TB plads, vandkøling og formentlig driftssikker i omkring ti år. Der er masser af udvidelsesmuligheder og det er ikke en maskine, man smider ud, når den begynder at vise svaghedstegn. Ergo: Både godt for miljøet og mig.

De skal klone (er lig kopiere) de gamle diske og det går godt i 99 pct. af tilfældene. Jeg gør min del til en succesfuld kloning fx ved at rydde mest muligt op, sikre licensnøgler og backups osv. Al slægtsforskning og gamle billeder er for længst røget til Google Drev.

Det kunne være dejligt, hvis de bare kommer og sætter stikket i og så kører det. Men det er nok næsten for meget at håbe på, selvom de har lovet at sætte deres dygtigste tekniker på sagen.

Psykologens sommerferie er slut

Og jeg har fået en tid til den 17. august. Det ser jeg også frem til. Jeg må have en at vende mine tanker med og hun er den mest “valide”, hvis man da kan bruge det ord i den sammenhæng.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.