Indlæg

/10 Kommentarer/i /af

Er forsikringer organiseret spild af penge?

Er forsikringer organiseret spild af penge?

Spiller forsikringsselskaberne på frygt?

Er forsikringer organiseret spild af penge?

Jeg har flere gange købt et Appleprodukt og hver gang tegnet en forsikring kaldet “AppleCare+” til produktet, da æbledimser er temmelig dyre. Det er forsikringen, der gælder i to år, også! Den, jeg købte til min iPad Pro 12,9″ 5. Gen, kostede den nette sum af 1.399 kr. Et Appleprodukt er af høj kvalitet, meget dyrt og bør selvfølgelig holde i mere end to år. Og så er forsikringen jo ligegyldig = ugyldig og udløbet, når man får brug for den.

Jeg har lige haft et problem med min iPad. Pludselig ville den ikke lade op, og den er kritisk for mig, da jeg bruger den som TV, efter at have opsagt min TV-pakke. Altså måtte den en tur ned til GladTeknik, som hurtigt stillede diagnosen: Adapter og kabel er slidt op. Jeg synes, det er for hurtigt (2½ år) for noget, der ikke belastes synderligt. Adapteren sidder konstant på sin faste plads i sin egen stikkontakt. Kablet bliver selvfølgelig taget ud og sat i et par gange dagligt. De to ting kostede 825 kr.

Inden jeg gik derned, tjekkede jeg forsikringen. Den var (selvfølgelig) udløbet i sommeren 2023. Og endelig læste jeg forsikringsbetingelserne. Det burde jeg have gjort for flere år siden.

AppleCare+’s forsikringsbetingelser

Det står ikke med småt til sidst. Det står faktisk med fed på side 1:

AppleCare+ dækker ikke tab eller tyveri af Din enhed eller fejl, som opstår på grund af defekter i Din enhed, omend sådanne fejl vil være dækket separat enten af Dine rettigheder i henhold til forbrugerlovgivning, af Apples begrænsede garanti eller af selve Apple under den samme periode som forsikringsperioden for AppleCare+, også selvom Du ikke selv har købt eller leaset Dit Apple-produkt fra Apple (som anført i paragraf 5.1.9).

Det interessante er “dækker ikke … fejl som opstår på grund af defekter i Din enhed” Hvad skal man så med en forsikring, når de alligevel henviser til de almindelige regler i købeloven, hvor man har garanti mod fejl og mangler i to år? Hvis jeg havde læst betingelserne ordentligt, havde jeg aldrig ofret en krone på AppleCare+. Det er røveri ved højlys dag.

Hvis jeg ikke havde bedt om tripple ekspres hos GladTeknik, var jeg kommet langt for de 1.399 kr., jeg havde brugt på forsikringen.

Har jeg nogensinde fået noget dækket?

Jeg har engang fået stjålet en cykel, hvilket er helt almindeligt forekommende i København. Det er et livsvilkår her. Den blev dækket. Og for et par år siden, fik jeg stjålet min pung, og selve pungen blev dækket – og da jeg alligevel ikke bruger kontanter, var der ikke andet indhold end kortene.

Dækningerne for de to ting er jo peanuts i forhold til de præmier, jeg har betalt siden 1981. Mit indtryk er, at de meget gerne vil opkræve præmier, men er vældig kede af at dække dagliglivets hændelser. Jeg spurgte fx mit forsikringsselskab, som er Djøf Forsikring, der administreres af Købstædernes forsikring, om de ville dække (ekspres-)behandling mellem jul og nytår af min “dyrepark” i form af væggelus. Næh det ville de ikke. Senere viste det sig heldigvis, at udlejer skal betale i medfør af nogle bestemmelser i lejeloven.

Jeg har også tegnet forsikring for 2.920 kr. til min super-computer. Den er bygget hos GladTeknik i sommeren 2021 af absolutte topkomponenter, der bør holde i meget mere end de fire år, forsikringen løber. Vi drøftede det, da jeg bestilte den, og de sagde jo meget rigtigt: “Sandsynligheden, for at der sker noget, er utrolig ringe, men det kan ske. Det er vi ikke herre over”.

Så turde jeg ikke andet end at betale mig fra frygten. Det vil jeg ikke gøre næste gang (dvs. om mange år for så længe vil den holde, når man passer på den). Jeg kalkulerer hellere med risikoen for at noget “står af” inden for de fire år, for sandsynligheden er urimeligt ringe, når man bruger absolutte topkomponenter.

Da jeg overvejede at opsige min indboforsikring

Da jeg stort set aldrig vil få en skade, der dækkes, nu hvor jeg ikke længere cykler, overvejede jeg at opsige forsikringen. Jeg har bare en indboforsikring, der også dækker noget ansvar af en slags. Jeg betaler mig fra selvrisiko og har tegnet udvidet elektronikdækning. Da jeg i sommer sad med regningen på ca. 2.000 kr.  overvejede jeg at opsige forsikringen, for hvis jeg nu sparer de penge op, har jeg jo rigeligt råd til selv at dække eventuelle skader.

Jeg ringede alligevel og fik en samtale med en vældig flink mand, der selvfølgelig frarådede mig at opsige.

  • De dækker ansvar, hvis jeg fx træder ud på cykelstien, og en cyklist kommer til skade. Det synes jeg godt nok ikke, jeg kan se af vilkårene, men han lyver jo næppe.
  • Hvad stiller jeg op, hvis huset brænder på samme måde som blandt andet hele tagetagen på den anden side af Hvidovrevej? Jeg har jo ikke den halve million, jeg er forsikret for.
  • Forsikring er noget, man betaler og håber aldrig at skulle bruge.

Efter det turde jeg ikke opsige, for det er da rigtigt, at hvis mit hus brænder, vil jeg være på den. Jeg blev da næsten bange. Men hvad er sandsynligheden? Jeg tror, den er meget lille. Men indtil videre betaler jeg mig fra frygten, og selvfølgelig overlever jeg de par tusinde pr. år.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Jeg ser mit handicap som en superkraft

Jeg ser mit handicap som en superkraft

Det handler om rammer

Jeg ser mit handicap som en superkraft

Jeg ser mit handicap som en superkraftJeg kender Mathias E. Nielsen. Han er en ung mand på 31 år. Han er direktør for – og stifter af – virksomheden GladTeknik A/S her i Hvidovre. De reparerer alle former for elektronik (computere, telefoner, tablets, DJ-udstyr, robotarme osv.)

Virksomheden er i vild vækst og fik fx årets Børsens Gazelle-pris i 2023.

Med Google har jeg fundet følgende om Gazellerne:

En gazelle er en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst har fordoblet omsætningen over de fire år.

Du kan høre Mathias i afsnit tre her. Mathias fortæller til Det Centrale Handicapråd, hvordan man kan indrette arbejdspladsen, så et handicap kan blive en styrke frem for en svaghed. Hør også historien om en medarbejder, der gik fra at sidde i kælderen til at have et job, og find ud af, hvad et pingvinrum er, og hvorfor det kan være en fordel at kigge ind i væggen.

Jeg ser mit handicap som en superkraft

Udover at være direktør for – og stifter af – GladTeknik har Mathias Aspergers syndrom (det har jeg også  selv) og ADD. For ti år siden gik han og overvejede, om han mon kunne få et arbejde, når han havde disse diagnoser. Han løste problemet ved i 2018 at starte sin egen virksomhed fra et kollegieværelse.

Om et øjeblik beskæftiger virksomheden 50 årsværk og har åbnet yderligere tre indleveringssteder i region Syddanmark (Vejle, Kolding og Esbjerg). 87 pct. af medarbejderne har en eller flere diagnoser. Virksomheden repræsenterer sammenlagt mere end 70 diagnoser. De fleste har Aspergers syndrom eller en anden diagnose på autismespektret.

Når børn på syv år bekymrer sig om arbejdslivet

For kort tid siden havde GladTeknik besøg af en pige på syv eller otte år. Hun gik og tænkte over, om hun mon kunne få et arbejde, når hun blev stor, når hun havde en diagnose på autismespektret.

  • Historien gjorde mig egl. lidt ked af det, for når man er syv år, skal man gå ud at lege med sine venner og ikke bekymre sig om voksenlivet og arbejdslivet.
  • Til den gode side hørte helt sikkert, at pigen var glad for at besøge GladTeknik, hvor hun kunne høre om, at så mange mennesker på en arbejdsplads havde en diagnose.
  • Ved besøgets slutning sagde hun til sin mor “Det er jo bare fordi, jeg har så stort et vokabularium …” Dum pga. en diagnose? Nej vel.

Aspergers syndrom

I ICD-10 (jeg kan ikke finde ud af, om vi har implementeret ICD-11 eller ej) beskrives Aspergers syndrom (F84.5) sådan:

Her ses ikke forstyrret sprogudvikling, men afvigende socialt samspil og indsnævret stereotyp adfærd eller usædvanlige og intense særinteresser. Tilstanden er tilbøjelig til at fortsætte ind i voksenalderen, hvor der kan optræde psykotiske episoder. Aspergers syndrom er eksempelvis demonstreret af hovedpersonen i filmen “Rainman“. Forekomsten er ca. 8 pr. 10.000 danskere.

Kilde: “De psykiatriske diagnoser”, Psykiatrifondens forlag 2010

Mathias har – med udgangspunkt i egne erfaringer – indset, hvor vigtige rammerne er, for at et handicap kan blive en superkraft. Det er ofte så lidt, der skal til.

  • Bliver man fx nemt distraheret af noget visuelt, får man en arbejdsplads, hvor man kan sidde med ansigtet vendt mod væggen.
  • Er det svært at koncentrere sig, når der er meget støj, sættes akustikplader op.
  • Får man det nemt for varmt i lange bukser, når 50 computere står og udvikler varme i det samme lokale, kan man møde i shorts og badesandaler.
  • Osv.

Det er så lidt, der skal til, for at mennesker med en diagnose kan udfolde deres virkelige superkræfter på arbejdsmarkedet. Medarbejdere med fx Aspergers syndrom er ekstremt gode medarbejdere, der er optagede af altid at gøre “det rigtige” (citat af Christina Sommer).

Det betyder hos GladTeknik, at reparationerne er nærmest “sublime” for “perfekt” er ikke godt nok. Kunden vil altid få et ærligt svar på problemerne med enheden. Kan den repareres, får de en enhed retur, der fungerer, som var den ny.

I Mathias’ egen fortælling indgår altid eksemplet, hvor han har skilt en computer ad og lagt de 200 skruer i sirlig orden. Han bliver kaldt til en anden opgave i virksomheden og vender først tilbage en time senere. Han havde ingen problemer med at huske, hvor hver eneste af de 200 skruer skulle sidde. Der opdagede han for første gang, at han kunne noget, de færreste kan. Og der begyndte han at overveje, om ikke denne superkraft kunne udnyttes.

Er det et handicap?

Jeg ser mit handicap som en superkraftPodcastserien, som jeg linker til ovenfor, har den overordnede titel “Er det et handicap?” Svaret er “nej”, hvis man fx indretter arbejdspladsen efter medarbejderen og ikke forsøger at indrette medarbejderen efter arbejdspladsen.

Ligesom Mathias har jeg valgt at se mit handicap som en #superkraft.

Der er meget, vi kan på grund af diagnosen – ikke på trods af.

Jeg blev temmelig gammel, før jeg fandt min niche/superkraft, som jeg nu udnytter hos nogle, der er glade for min evne til at se (næsten) alle detaljer i en tekst.

Det minder mig altid om Ole Lund Kirkegaard, der allerede i 1975 (i bogen “Gummi Tarzan”) skrev: “Der er altid noget, man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er.”

Verden har udviklet sig, siden jeg var barn

Jeg er født i 1963 og dengang i forhistorisk tid havde man slet ikke det fokus udredning af børn, som man har i dag.

Jeg blev 55 år, før jeg endelig fandt en psykiater, Pia Bohn Christiansen, der kunne udrede mig. Jeg ville have en, der både havde forstand på bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom. Det skyldes, at det er utrolig vanskeligt – med mindre man er højt specialiseret – at skelne en sygelig mani fra en naturlig særinteresse. Hun var slet ikke i tvivl om, at jeg havde Aspergers syndrom. Og alle tests pegede klart i den retning. Især på Systemizer-testen scorede jeg meget, meget højt – næsten maksimalt. Det var ingen overraskelse for nogen af os.

Det var foråret 2019, jeg kom til Pia Bohn Christiansen. Jeg havde læst al den litteratur, jeg overhovedet kunne opdrive om Aspergers syndrom siden 2003, hvor jeg havde hørt Torkild Sonne, der da stiftede den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne. Ergo havde jeg “øvet mig” i 16 år.

Set fra mit synspunkt skulle jeg “bare” finde en, der ville skrive under; så da hun kom med resultatet, var jeg ikke overrasket. Jeg blev derimod glad. Alt det, jeg vidste og havde læst mig til, passede på en prik på mig.

Endelig kunne jeg blive den, jeg altid havde været.

  • Selvfølgelig har jeg haft den psykiske udviklingsforstyrrelse, som Aspergers syndrom jo er, hele mit liv. Der er bare ikke nogen, der har vidst det, for da jeg var barn, havde man jo dårligt opfundet barndommen og da slet ikke diagnoserne.
  • Mit liv i folkeskolen havde været betydeligt nemmere, hvis man havde kendt diagnosen og taget bare lidt hensyn til den. I stedet blev jeg den gammelkloge særling og hjælpelæreren, der altid faldt udenfor.
  • På den baggrund overvejer jeg, om inklusion altid er en god idé?
  • Mathias’ fortælling er samtidig en fortælling om, hvad det kan betyde for et menneske, at der tages hensyn til diagnosen. Det taler for de mange tidlige diagnoser, vi ser i dag.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , , /af , , ,

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

“Tech” kan altså noget

Teknologi forandrer måden, vi arbejder på

Introduktion

Teknologi har ændret vores liv på mange måder, herunder den måde vi arbejder på. Fra digitale værktøjer til fjernarbejde har teknologi revolutioneret arbejdsmetoderne og gjort det muligt for os at arbejde mere effektivt og produktivt end nogensinde før. Men hvordan påvirker teknologien vores arbejde, og hvad kan vi forvente os i fremtiden?

Fjernarbejde

Teknologien har gjort det muligt for mange at arbejde hjemmefra eller andre steder uden for kontoret. Det har ført til større fleksibilitet og mere work-life balance. Men det har også udfordret traditionelle hierarkier og kommunikationskanaler, og det kan være vanskeligt at opretholde teamånden i en fjernarbejdsopsætning.

Jeg har stort set afsluttet et projekt, hvor jeg har hjulpet GladTeknik lidt med deres hjemmeside. Jeg har udnyttet min personlige #Superkraft, som er, at jeg ser alle detaljer. Det er helt almindeligt for mennesker med Aspergers syndrom.

Det sjove er, at selvom jeg aldrig har mødt de mennesker, der arbejder hos GladTeknik, føler jeg mig alligevel lidt som en del af teamet. Det er også deres oplevelse, at jeg hører lidt til – og det glæder jeg mig selvfølgelig over.

Det betyder faktisk ikke noget, at vi kun kommunikerer pr. e-mail og holder et telefonmøde en gang ugentligt.

Læreprocesser

Jeg elsker læreprocesser. Det gælder både, når jeg selv skal lære men også, når jeg skal lære fra mig. Der har været meget af begge former i projektet. Vi er blevet klogere i fællesskab. Og det endda på distancen.

Jeg har skrevet et par guides, der mangler at blive testet. Det kan de kun selv gøre, og mangler der noget, skal jeg rette dem til. Når jeg skriver guides, starter jeg altid helt fra bunden og gennemfører alle trin for forhåbentligt at få det hele med. Men man kan ikke vide det, før en anden har testet dem.

Kunstig intelligens og automatisering

“Artificial intelligence” (AI), det vil sige kunstig intelligens, og automatisering har allerede ændret visse brancher, og det forventes at fortsætte med at påvirke arbejdsmarkedet i fremtiden. Mens nogle job kan blive overflødige, vil nye job opstå, og teknologien kan hjælpe med at optimere og automatisere rutineopgaver, så medarbejderne kan fokusere på mere komplekse og kreative opgaver.

Cloud computing og digitalt samarbejde – hvordan bevarer jeg overblikket?

Cloud computing og digitale samarbejdsplatforme gør det muligt for teams at arbejde sammen på tværs af geografiske placeringer og samarbejde i realtid. Det kan føre til større effektivitet og produktivitet, men det kan også skabe problemer med hensyn til sikkerhed og databeskyttelse.

Jeg har svært ved “Cloud computing”, som nærmest er at samarbejde i “skyen”. I det nævnte projekt ville de gerne samarbejde i fx Google Sheets (Googles svar på mit kære Excel).

Jeg kan naturligvis sagtens se, at det er smart ikke at sidde og sende filer til hinanden, men jeg har svært ved det. Det skyldes, at jeg mister overblikket over:

  1. Hvad er status?
  2. Hvad har vi allerede gjort?
  3. Hvad er næste skridt?
  4. Har vi fremdrift?

Jeg er mere tryg, når jeg kan arbejde i filsystemet på min PC. Her har jeg ejerskabet til alt, hvad der foregår, og ingen kan overskrive det, jeg skriver. Med et lidt mindre flatterende udtryk kunne man kalde det, at jeg har “magten over filerne”.

Unge mennesker tænker formentlig helt anderledes og er mere vant til, at alt nu til dags kan “deles”. I min generation, og i min tid på arbejdsmarkedet, skulle der altid kunne placeres et entydigt ansvar for fejl og mangler, og det var nok sværere, hvis alle kunne sidde og ændre i den samme Excelfil.

Personlig teknologi

Smartphones, tablets og andre personlige enheder har gjort det nemmere at arbejde på farten og at holde sig forbundet. Men det kan også føre til en tendens til konstant tilgængelighed og arbejdsrelateret stress.

Jeg er glad for de herlige enheder, der er kommet ind i min hverdag. Men tænker jeg tilbage på mit arbejdsliv, er jeg glad for, at de ikke var opfundet dengang. Et er, at jeg ofte gik meget sent hjem, hvilket du blandt andet kan høre om i denne podcast, et andet er, at jeg ville have besvaret e-mails, hvis jeg vågnede midt om natten.

Det havde ikke været sundt for mig. Bipolar affektiv sindslidelse og stress er en dårlig cocktail.

Konklusion

Teknologien har forandret arbejdsmetoderne i stigende grad, og det er sandsynligt, at denne udvikling vil fortsætte i fremtiden. Mens teknologien har ført til større effektivitet og produktivitet, er det også vigtigt at overveje de problemer, der kan følge med. Det er op til os selv at navigere i disse forandringer og udnytte teknologiens muligheder til at skabe en mere effektiv og tilfredsstillende arbejdsplads.

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i /af

Jeg har opdateret til Windows 11

Jeg har opdateret til Windows 11

Windows 11 er lækkert

Jeg har opdateret til Windows 11

Jeg troede ikke, det skulle ske, at jeg opdaterede til Windows 11 før sidste udkald den 14. oktober 2025. Men jeg har været nødt til at bruge den ene af mine reserve PC’er (begge Lenovo købt brugt for ca. 3.000 kr.) nogle dage, og de har begge Windows 11. Jeg indså, at det ikke var så slemt endda.

Derfor besluttede jeg at prøve – og Microsoft siger jo, at man kan rulle tilbage inden for ti dage, hvis man ikke bryder sig om Windows 11. Den slags løfter skal man nu tage med et gran salt, for hvem siger,  at det vil virke lige præcis på min PC? Man risikerer at stå med en fuldkommen ubrugelig PC, der ikke kan starte Windows.

Alt går hurtigere

Indtil videre er det min oplevelse, at alt går hurtigere, og er mere effektivt. Jeg er kort sagt begejstret. Det er egl. ikke fordi, det gik langsomt med Windows 10, men det tilskriver jeg nærmere min super-PC specialbygget af GladTeknik. Teknikeren hedder Jens. Det er rart at vide, hvem der har bygget ens PC.

Den højere hastighed skyldes sikkert en kombination af, at min PC netop har fået en indvendig rensning, ny kølepasta, en opdatering af BIOS og så en mere effektiv kodning af Windows 11 end af Windows 10. Selv Microsoft bliver klogere.

En ting, der ikke gik hurtigt, var selve installationen af Windows 11. På et tidspunkt meddelte programmet, at det ville vare to minutter, men jeg brugte godt en time på det. Men pyt med det – jeg skulle ikke nå noget, og to minutter er også et overdrevent positivt estimat.

Det nye design

Meget af det, man kan se, der er nyt i Windows 11, er designet. Eksempelvis er hjørnerne nu alle rundet af og startmenuen i proceslinjen er centreret. Alt det er jeg ligeglad med. Jeg leder efter funktionalitet. Jeg gider ikke alle de ting, der kan fare rundt på skærmen, skrivebordsbaggrunde der skifter og som kan installeres med et utal af farver osv.

Billedet herunder er manipuleret en smule. Jeg har klippet to stykker sammen, da det ellers ville blive for småt til, at du kan se det. Det er et billede af min proceslinje. I virkelighedens verden har jeg ladet ikonerne være i midten af skærmen ligesom standarden i Windows 11. Det er praktisk nok.

Jeg har opdateret til Windows 11

Jeg har installeret StartAllBack, der ankommer til sølle 36 kr. Programmet gør, at man selv kan “få lov” bestemme over sin proceslinje, hvis man ikke bryder sig om Microsofts diktater.

Jeg bryder mig eksempelvis ikke om, at ikonerne på proceslinjen er så store som standarden. Jeg bryder mig heller ikke om det store hvide, centrerede søgefelt, når det eneste, jeg har brug for, er luppen, der skal være ude til venstre, da den ikke er i brug så ofte som ikonerne.

Jeg har opdateret til Windows 11Jeg kan godt lide den runde old school-startknap, der stammer fra Windows 7, og jeg kan godt lide den ensfarvede skrivebordsbaggrund uden alt mulig hejs.

Jeg kan også godt lide den gode gamle menu, der giver mig det, jeg skal bruge og ikke alt muligt andet så som vejrudsigter og fodboldresultater.

Nogle mennesker har utrolig mange filer gemt på skrivebordet – det er et værre rod, der er umuligt at få overblik over. Det ser jeg ofte, når jeg yder support til The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) via TeamViewer.

At gemme på skrivebordet er en dårlig idé, fordi computeren skal holde øje med filerne, selvom du ikke bruger dem. Det vil sige, at det sløver din PC en smule.

Mit skrivebord ser ud som på billedet nederst, da jeg godt kan lide det “nøgne look”, og jeg opfatter skrivebordet som næsten udelukkende værende et temporært sted at gemme en fil, inden den finder sin rette plads i mappesystemet eller ryger i papirkurven.

Dog har fire små filer, en genvej (og papirkurven), jeg bruger meget ofte, fået lov at blive liggende. For så vidt angår papirkurven er jeg ikke klar over, om man kan “få lov” af Microsoft til at flytte den.

Slet aldrig Edge

Som noget af det første slettede jeg Edge, fordi jeg ikke vil have programmer liggende, jeg aldrig bruger. Det skulle jeg imidlertid ikke have gjort. Jeg havde et værre bøvl med at få det installeret igen, også selvom jeg bare gendannede filerne fra papirkurven. Og det er stadig ikke lykkedes til fulde. Det kommer nok.

Nu må jeg leve med, at det findes på min PC, selvom jeg er et udpræget Firefox-menneske og har været det siden 2006.

Power Automate

Windows 11 ankommer med Power Automate, der, som navnet antyder, gør det muligt at automatisere en række ofte forekommende processer. Man opretter en række flows, som man selv definerer, og man kan tage udgangspunkt i en række skabeloner til flows og så selv tilpasse dem til sit behov.

Det ser jeg frem til at lege mere med. Jeg prøvede mig lidt frem med at sætte dato på alle billederne i en mappe vha. Power Automate. Det fungerede overraskende godt.

Jeg har opdateret til Windows 11

Mit skrivebord

Herunder har du mit nøgne skrivebord, hvor jeg let kan finde mine ting:

Jeg har opdateret til Windows 11

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.