Regntøj og gryder med teflon

PFAS er vores egen skyld

Lige nu bliver der fundet PFAS flere og flere steder. Senest er de økologiske æg kommet til, fordi der er FPAS i fiskemelet, man fodrer hønsene med. Børn mellem fire og ni år må højst spise 2½ økologisk æggeblomme om ugen.

Problemet er, at det er vore egen skyld – men vi var i god tro, der er laveste trin på culpa-stigen (hvor culpa betyder skyld); vi var ikke engang simpelt uagtsomme.

Vi ville have vandafvisende regntøj, potter og pander med teflon, vandafvisende maling og meget andet, der var vand- og fedtskyende og let at gøre rent.

Nu sidder vi med smerten, for stoffet dukker op stort set alle de steder, Fødevarestyrelsen undersøger for det: I havskummet, på markerne og nu i de økologiske æg (og sådanne køber jeg altid). Hvad bliver det næste?

Man skal ikke bilde sig ind, at PFAS bliver nemt at komme af med, for det bruges rigtig mange steder. Vi har at gøre med et meget omfangsrigt problem, som vi først nu begynder at kende omfanget og alvorsgraden af. Men et fælles EU-forbud er et vigtigt skridt. Det er ét af de initiativer, der skal til for at inddæmme og på sigt fjerne kilderne til forureningen, så vi trygt kan drikke vores vand og spise vores kød, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Kilde: Miljøministeriets hjemmeside.

Miljøministeren vil i næste uge indkalde alle Folketingets partier til drøftelse, så det er alvorligt. Der tales om en national handlingsplan. For mange fylder kampen om store bededag imidlertid mere. Den er nemlig lettere at forstå. Kan man forestille sig en underskriftsindsamling med mere end 400.000 underskrifter mod brugen af PFAS (fluorstoffer)? Nej, vel!

Danmark og fire andre lande er klar med forslag til EU-forbud mod PFAS. Udkastet, der er sendt til EUs Kemikalieagentur, bliver præsenteret i Bruxelles d. 7. februar.

Hvad sker der med vores klima?

Nu er det PFAS (Der findes ca. 12.000 forskellige slags PFAS-stoffer), før jul var nyheden, at mere end halvdelen af drikkevandsboringerne er forurenede. Mange kommuner har søgt om at få andel i en statslig pulje på 150 millioner til at bygge diger, fordi vandstanden stiger som følge af klimaforandringer. Dragør Kommune var kun tre centimeter fra at blive oversvømmet, da der senest var en alvorlig storm. Der er helt sikkert mere, end jeg lige kan komme i tanke om.

Det er alvorligt, men det bliver ikke taget videre alvorligt af befolkningen. Myndighederne gør, hvad de kan. Mange af os tænker måske, at det ikke for alvor vil gå galt i vores levetid, men det vil det! Truslen rykker tættere og tættere på.

Vi bliver opfordrede til at købe el-biler, fordi el er mindre forurenende end fossile brændstoffer. Problemet er, at både fremstillingen og bortskaffelsen af batterierne er vanvittigt miljøbelastende. Jeg har flere gange overvejet, om man indtænker den samlede livscyklus, når man opfordrer til at købe el-biler. Det må man da gøre, for ellers er det helt Anders And, men jeg er ikke sikker på, at det sker.

Vores computere

Min leverandør af computere, reparationer, “dimser” mv. hedder GladTeknik. Der er flere årsager til, at jeg har valgt dem. En af dem er deres klare miljøprofil.

Mange mennesker smider bare computeren ud, når den bliver gammel og langsom, og så går de ned og køber en ny. Hvis man kender en dygtig reparatør, er det slet ikke nødvendigt. En sådan vil kunne reparere ned på komponentniveau eller blot udskifte de dele, der er blevet slidt med årene. Måske skal der bare en indvendig rensning til evt. kombineret med en ny omgang kølepasta. Så kan computeren køre mange år endnu. Det er godt for forbrugeren, hans/hendes pengepung og ikke mindst miljøet.

GladTeknik skriver blandt andet

Hos GladTeknik tænker vi meget over miljøet og opfordrer alle til at prøve at få repareret deres computer i stedet for blot at købe ny. Hvorfor? spørger du måske? Det er der flere årsager til. Produktionen af computere kræver enormt mange ressourcer og udleder omkring 250 kg. CO2 pr. computer og kræver ca. 1,5 kg. råstoffer. Det er altså en meget tung post i klimaregnskabet.

Derudover kan du ved at få repareret din computer i langt de fleste tilfælde fordoble dens levetid. Ofte er det små ting, som blot skal repareres eller udskiftes, før din computer kan leve videre. Du sparer dermed både dit CO2 forbrug, men højest sandsynligt også en del penge ved at få repareret din computer frem for at købe en helt ny (med forbehold for reparationens omfang).

Energikilder

“Hvad skal væk? Barsebäck”. Sådan sagde vi i min ungdom, for værket lå kun 20 km. fra København, og vi var bange for et uheld. Angsten blev cementeret i april 1986 i forbindelse med ulykken på Tjernobylværket.

Nu taler mange stærke kræfter for at indføre atomkraft i Danmark; argumentet er, at det er den sikreste og reneste energikilde, og at der er sket en voldsom udvikling de seneste 35 år. Selv vil jeg nu altid være bange for affaldet. Hvor skal vi gøre af det?

Jeg fandt følgende med Google. Desværre kan jeg ikke finde kilden, så det kan også være det rene Anders And.

Behandler man ikke det brugte brændsel overhovedet, tager det 250.000 år, før giftigheden er på niveau med det naturlige uran. Genbehandler man brændslet, som man gør i Frankrig, og trækker uran og plutonium ud, så det kan genbruges i en klassisk atomreaktor, går der “kun” 10.000 år.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.