Min PC er til indvendig rens og optimering
En PC skal holdes vedlige, når den skal holde
Indholdsfortegnelse
Min PC er til indvendig rens og optimering
En PC skal – ligesom alt andet – holdes vedlige for at sikre, at den får den længst mulige levetid. En af de ting, man kan gøre for at vedligeholde sin PC, er at foretage en rensning. Over tid samler en PC samler støv indvendigt, især når den køler, og når man er ryger, klistrer det sig endnu bedre fast.
Det er vigtigt at undgå at bruge en støvsuger til rengøring af din PC, da det kan skabe statisk elektricitet, der kan ødelægge komponenterne.
Jeg kan godt lide at holde vedlige fremfor at smide ud og købe nyt, da det både er økonomisk og miljøvenligt. Køber man kvalitetsudstyr, kan det med næsten 100 pct.s sikkerhed holdes i god stand gennem regelmæssig vedligeholdelse.
Dette er en af grundene til, at jeg aldrig har ønsket at eje en Mac, selvom kvaliteten er høj. Mange Mac-modeller er limet sammen, hvilket gør dem svære eller umulige at åbne og vedligeholde. Det betyder, at når de ikke længere fungerer optimalt, skal de udskiftes, hvilket hurtigt kan blive en dyr affære.
En årlig fransk vask og strygning
Hvert år i maj sender jeg min PC til indvendig rensning, tjek af kølepasta og generel optimering hos GladTeknik. Jeg beder dem om at tjekke og optimere alt og behandle maskinen, som var det deres egen.
Jeg bestiller denne service som en “tripple-haster”, så jeg er sikret, at den kommer på teknikerens bord fem minutter efter ankomst. Jeg ønsker ikke at være på min reserve-PC længere end nødvendigt, da den ikke opfylder mine behov lige så godt som min primære PC. Reservens tastatur og skærm er mindre, og det gør arbejdet besværligt.
Selvom jeg kunne tilslutte min bærbare til min store skærm eller bruge mit trådløse tastatur, foretrækker jeg at vente på min egen PC, som jeg typisk har retur indenfor få timer.
Jeg bruger ikke “skyen” til andet end backup i Dropbox via NAS, så jeg er lidt handicappet uden min primære PC. En dag som i dag kunne “skyen” være praktisk, men de øvrige 364 dage fungerer det fint uden. Jeg foretrækker mine egne mapper på de forskellige drev, så jeg altid ved, hvor mine ting er. Jeg bliver bare forvirret af “skyen”.
GladTeknik henter og bringer min PC, da jeg ikke har bil.
Jeg har erkendt min begrænsning
Tidligere rodede jeg selv med hardwareoptimering og legede den lille tekniker. Efter en uheldig installation af Ubuntu som dualboot, der ødelagde hele Windows-installationen, har jeg valgt at overlade avanceret vedligeholdelse til professionelle.
Jeg er bare en bruger nu og lader GladTeknik ordne det tekniske. På den måde har jeg også et sted at klage, hvis noget mod forventning ikke er i orden. Det har dog aldrig været nødvendigt, og jeg har været kunde hos dem siden 2019.
Rammer mine artikler dine interesser?
Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.
Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
At slibe saven er et godt princip at følge, hvis man skal fælde træer – og også hvis pc’en skal være effektiv. Gad godt vide hvor mange der gør som du gør en gang om året?
@ Jørgen
Du har fuldkommen ret. Det er et godt billede med saven.
Jeg har heller aldrig sendt mine tidligere computere til rensning, for jeg vidste ikke, at det ville forlænge deres levetid. Flere har i denne omgang sagt til mig, at det har de da aldrig gjort. Mit svar har været “Nej men det burde du”.
Min nuværende computer har været temmelig dyr, så den vil jeg jo gerne have til at holde længst muligt. Jeg skrev til GladTeknik, at alt skulle være optimalt, og deres gennemgang viste, at jeg havde brug for en ny vandtank (min PC er med vandkøling, der er noget meget fint). Det ville jeg jo aldrig nogensinde selv have fundet ud af. Jeg ved ikke, hvad der kan ske, hvis en sådan går i stykker, men det værste scenarie er, at der ryger vand ud på alle komponenterne. Så ville det nok være good bye til den PC.
Det var da en reklamespot, der vil noget … og så sidder jeg og tænker over hvordan min PC mon ser ud indeni efter mange års brug … selv om den har fået nogle pust med trykluft, er det helt sikkert ikke det samme. Og på om de mon også henter helt her ude på landet – PC med cykel, bus og tog er bare ikke sjovt!
@ Charlotte
Ja, det kan man sige – men jeg gør det udelukkende fordi, jeg stoler på dem. Ellers turde jeg ikke.
Og derudover synes jeg da, der er noget reel forbrugeroplysning i det, idet mange ikke er klar over, at de med jævne mellemrum bør få tjekket PC’en, fremfor at køre den helt død, og så smide den ud og købe en ny.
Den trænger nok til en indvendig rens. Du kan tjekke deres mange indleveringssteder og muligheder for afhentning eller ringe til dem og høre. Der er muligheder i hele landet. Dem har jeg af god grund ikke forstand på.
De skriver lidt om trykluft her: https://www.gladteknik.dk/tips-til-at-vedligeholde-din-pc/ Det har jeg aldrig selv prøvet.