Bliv klogere på en autistisk hjerne
Jeg er med i GladPodcast
Indholdsfortegnelse
Bliv klogere på en autistisk hjerne
” ‘Bliv klogere på en autistisk hjerne’ er titlen på den nyeste episode af GladPodcast, hvor vi har besøg af vores frivillige webmaster Hanne B. Stegemüller.
I episoden kan du blive klogere på, hvordan vi arbejder forskelligt, og hvordan det kan bruges som en styrke på din arbejdsplads, hvis du forstår de forskellige behov, den enkelte har.
Hanne har bl.a. autisme, og hun er vanvittigt skarp til at sætte ting i system og orden. For hende er kun det perfekte godt nok. Hun er tillige Mensaner, og hun elsker at kræse om detaljerne, så intet er overladt til tilfældighederne.”
Jeg elsker at “gøre orden”
Ovenstående er Mads Marius’ introduktion af mig i dagens episode af GladPodcast. Den varer 29:39 minutter, hvor du blandt andet kan høre om, at jeg elsker at “gøre orden”, og at med min Aspergerdiagnose har jeg endelig kunnet blive den, jeg altid har været.
Jeg er glad for mit frivillige arbejde hos GladTeknik, fordi jeg glæder mig over fortsat at kunne bruges til noget, selv om jeg måtte opgive arbejdsmarkedet og blev tilkendt pension i 2021. Jeg tror, alle mennesker har behov for at kunne bruges til noget. Der må være en grund til, at så mange pensionister finder en form for frivilligt arbejde, hvor de kan udnytte kompetencer og erfaring.
Mit arbejdsliv har også båret præg af at “gøre orden” – utallige er de styrelser, hvor jeg har “gjort orden” i en rodet og uigennemskuelig økonomi. Det er ikke fordi, det på nogen måde har været genialt. Det har været lidt husmandsagtigt, så alle efterfølgende kunne gennemskue økonomien og forstå de tilhørende styringsprocesser. Det har jeg haft meget glæde ved.
Kunne jeg vælge forfra, altså begynde mit arbejdsliv på ny, tror jeg, jeg ville forske i et eller andet; det kunne fx være kriminologi, der drejer sig om kriminalitetens årsager, udbredelse og virkning. Jeg kan godt lide tanken om at fordybe mig i en mængde detaljer, sørge for kildematerialet, sørge for empirien og til sidst uddrage resultaterne og formidle dem i et sprog, alle kan forstå.
“Så gå dog hjem”
En sætning, jeg har hørt mange gange i mit arbejdsliv fra kolleger, medarbejdere og chefer, er “Så gå dog hjem”, men det følte jeg ikke, jeg kunne, før opgaven var løst. Jeg husker blandt andet en direktør, der passerede mit kontor og sagde “Det er godt, du brænder for sagen, men du må ikke brænde ud”, og så gik han hjem.
Jeg har været glad for mit arbejdsliv, men det havde været rart med hjælp til at gå hjem noget før. Uden at en jobfunktion skulle have udviklet sig til en terapeutisk session, kunne nogen måske have spurgt “Hvorfor føler du ikke, du kan gå hjem, før opaven er løst?”
Jeg ved såmænd ikke, hvad jeg ville have svaret, men noget af det skyldes min autisme, hvor jeg ikke er tilfreds, før resultaterne er sublime. Perfekt er ikke godt nok.
Og noget af det skyldes mine egne ambitioner om at etablere en karriere, fordi jeg kommer fra samfundets bund og havde et ønske om at lave social opstigning.
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Det er meget smart at kopier og sæt ind er slået fra, men det betyder også, at jeg ikke kan indsætte den kommentar jeg har skrevet i Notepad++. Du får den pr. mail og kan indsætte den herunder, hvis det er muligt.
@ Jørgen
Her kommer din kommentar:
Som skrevet i en kommentar, kan jeg ikke indsætte følgende kommentar fra Notepad++ i kommentarfeltet, måske kan du selv gøre det.
Vh. Jørgen
Jeg synes meget godt om podcasten. Den foregår i et taletempo, der er meget behageligt at høre på og som bevirker, at det er muligt at høre efter uden at blive irriteret, som det meget let sker for mig i disse tider, hvor alt for mange taler hurtigere end de kan.
Jeg glædede mig også over, at der ikke var ret meget udenlandsk (“får en feeling”) som også kan forstyrre. Intervieweren var fin, men han kunne nu godt spare lidt på den moderne brug af “sindssyg” i alle mulige og umulige sammenhænge.
Det der gør podcasten meget lytteværdig, er den ordentlighed, der lægges for dagen i den. Det skal forstås sådan, at det meget tydeligt kan høres, at der er muligheder uagtet diagnoser, og at forskellighed er en styrke. Derfor kan mange mennesker, der spekulerer over egne reaktioner, tanke- og handlemåder meget vel blive inspireret til yderligere tænkning ved at lytte til den.
Jeg lagde særligt mærke til det der handlede om den mere plagsomme del af aspergerhjernen hos dig, nemlig selvkravet om at gøre opgaver færdige uanset den tidsmæssige omkostning. Det er netop den del der har slidt på arbejdsevnen ved i alt for lang tid at have medført et overforbrug af ressourcer, og det er ganske tydeligt, at det ville have været godt om ledelsen dengang havde brugt lidt kræfter på at skabe dig sådanne vilkår, at udbrændtheden kunne været undgået. Men det har du (næsten) selv fået styr på efterhånden.
Så – hermed en anbefaling til andre: lyt til den gode samtale.
Jeg har ikke hørt podcasten endnu, men det kommer. Jeg bruger pt. en del tid på at gøre orden i billeder og gamle dokumenter, og kan naturligvis undre mig over at jeg ikke har taget grundigt fat i den for for systematik tidligere. Det er sikkert et led i en aldersbetinget trang til en vis form for oprydning i det hele taget.
@ Jørgen
Det vil glæde mig, hvis du hører podcasten og fortæller, hvad du mener om den.
Ja, måske er ordens-generativet aldersbetinget, eller også er det et resultat af, at man på et tidspunkt har samlet så meget materiale, at man kan se, at orden er nødvendig. Lige når man begynder at samle ting, sager, billeder, dokumenter mv., har man jo den naive forestilling, at man nemt kan holde styr på det.