Aspergers syndrom

Diagnosen er klar

Jeg har fået den endelige diagnose :”Aspergers syndrom” med diagnosekoden F 84.5, fordi det er en underafdeling af “Gennemgribende udviklingsforstyrrelser (F 84)”.

Jeg vidste det godt; faktisk har jeg vidst det i mindst ti år, men jeg synker alligevel lige en ekstra gang. Det er jo ikke fordi, jeg er blevet et andet menneske, siden jeg senest var hos speciallægen, hvor hun sagde “Autisme”, men  der er ting, der er faldet på plads for mig i den mellemliggende periode. Nu ved jeg, hvorfor jeg er den, jeg er. Det er fx:

  • at jeg har så svært ved at sove
  • at jeg ofte har haft (latente) konflikter med autoritetspersoner – typisk chefer
  • at jeg ikke har nogen humor
  • at jeg har svært ved at være sammen med andre ret længe ad gangen
  • at jeg er noget sær.

I dag sagde hun Aspergers syndrom, og det er jeg enig i efter at have studeret bogen “De psykiatriske diagnoser” fra Psykiatrifondens forlag. Det kan ikke være andet, når man først har sagt autisme, og det så “bare” skal gradbøjes.

Jeg har det fint med det, for hun har jo bare givet mig ret. Jeg vidste det på forhånd og havde selv beskrevet tre sider for og imod, som jeg havde med til hende. Måske var det det, der fik hende på sporet allerede første gang vi sås i januar? Jeg skulle for så vidt bare finde en, der kunne bekræfte mig i det, jeg selv vidste.

Hvad er Aspergers syndrom (F 84.5)?

“Her ses ikke forstyrret sprogudvikling, men afvigende socialt samspil og indsnævret stereotyp adfærd eller usædvanlige og intense særinteresser. Tilstanden er tilbøjelig til at fortsætte i voksenalderen, hvor der kan optræde psykotiske episoder. Aspergers syndrom er eksempelvis demonstreret af hovedpersonen i filmen Rainman. Forekomsten er ca. 8 pr. 10.000 danskere.” Kilde: “De psykiatriske diagnoser”, Psykiatrifondens forlag

Hvad er gennemgribende udviklingsforstyrrelse (F 84)?

“De gennemgribende udviklingsforstyrrelser karakteriseres ved svære forstyrrelser i udviklingen af sprog, social tilknytning og samspil samt ved indsnævrede og stereotype interesser og aktiviteter. Der synes at mangle, hvad man har betegnet som “social intelligens”, en instinktiv fornemmelse af, hvad andre føler og tænker, samt evnen til at aflæse sociale situationer og forholde sig hertil. De hyppigste gennemgribende udviklingsforstyrrelser er infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom.” Kilde: “De psykiatriske diagnoser”, Psykiatrifondens forlag

Næste gang

Jeg har sagt til speciallægen, at jeg gerne vil tale mestringsstrategier forstået på den måde, at hun måske kan rådgive mig om, hvordan jeg håndterer to diagnoser, der på nogle punkter er modsatrettede. Et eksempel er: den autistiske hjerne kører bare derudad og har ikke behov for pauser eller hvile. Den bipolare hjerne har behov for faste strukturer for søvn og hvile ellers lurer manierne. Jeg ved ganske udmærket, at jeg bare kunne sætte et vækkeur, så jeg vidste, hvornår jeg skulle sætte mig i kuglestolen (jeg er glad for den). Den slags fungerer bare ikke for mig. Jeg ved godt, at alle mennesker laver overspringshandlinger og “snyder”, når de lige er i gang med noget sjovt, men nu har jeg papir på, at mit intense arbejde har en anden karakter.

10 replies
  1. Kenneth
    Kenneth says:

    Hej Hanne!
    Hjertelig til lykke med diagnosen Aspergers Syndrom :-). Selv var jeg 38 år, inden jeg fik diagnosen i oktober 2001. Udredningen havde været i gang siden februar 2000 – iværksat af min yngste storebror, som er speciallærer og bl.a. har undervist autister og læst masser af artkler om emnet. Min tidligere psykiater var særdeles afvisende over for tanken om AS, så jeg blev meget ulykkelig og meldte mig ud af terapiforløbet. En ny, yngre psykiater blev sat på min udredning og gav klart og utvetydigt diagnosen for 17½ år siden – efter at jeg havde følt mig “forkert” i masser af år – fik at vide, at jeg var mærkelig, i folkeskolen (som jeg ikke har længtes tilbage til nogen sinde) – og efter at være blevet rettet og “heppet” på (for at anvende De Nattergales formulering: “Do lige this, do lige that” :-)). Jeg kunne læse, inden jeg begyndte i 1. klasse, men det er ikke nødvendigvis en fordel, for jeg blev også kaldt “gammelklog.”
    Mærkelige særinteresser kan jeg afgjort skrive under på at have/have haft – mens jeg selv føler – og ofte bliver bekræftet i – at jeg har god humor. Fx elsker jeg vitser, sjove historier og film + bøger, Gøg & Gokke og Tom & Jerry. Og en “sær” interesse er at lave anagrammer, som jeg selv synes ofte er mega-sjove :-).
    Hvad jeg ikke havde regnet med i sin tid, var, at min arbejdsevne er særdeles dårlig – hvilket forklarer, at jeg vist kun kunne passe ét eneste job i mange år: kirkesanger i Dyrup, Odense SV (en god halv snes km fra, hvor vi bor). Så pension var, hvad jeg blev indstillet til – og blev tilkendt i oktober 2002.
    Endnu en gang til lykke med diagnosen! Selv er jeg ligeglad med, om AS bliver “fjernet” som særskilt diagnose, for jeg føler selv, at den giver god mening.
    Bedste hilsener,
    Kenneth

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Hej Kenneth

      Tak skal du have. Jeg er også selv glad, for diagnosen giver så meget mening for mig. Pludselig er der så meget, der falder på plads, og det er jeg glad for, også selvom det jo er en alvorlig diagnose.

      Min udredning startede den 24. januar, så sammenlignet med din er det jo gået hurtigt. Jeg kender så godt det med at føle sig forkert. Det har jeg gjort siden min tidligste barndom (4-5 år). Og jeg kunne også læse før jeg startede i skole, men det er der nu mange, der kan.

      En af grundene til at jeg er glad for diagnosen er, at nu kan jeg sige til folk, der ellers ville grine ad mine tanker om AS, at det er udredt og diagnosticeret af en ekspert. Mange har grinet ad mig gennem årene, når jeg har fortalt dem, at jeg troede, jeg havde AS, så til sidst holdt jeg op med at sige noget om mine tanker.

      Min. erhvervsevne har været rigtig god indtil jeg blev syg med det bipolare, men øh ja, der var jo lige det med konflikterne med cheferne, som speciallægen gjorde meget ud af at spørge til. Først sagde jeg, at jeg havde skiftet job mange gange som led i karrieren, men jo mere hun borede, jo mere kunne jeg se, at der havde været mange småkonflikter, der havde fået mig til at drage videre. Ikke store konflikter men alligevel… Men som arbejdskraft har jeg været en arbejdshest udover det normale. Bip. eller AS ved jeg ikke.

      DEt betyder heller ikke noget for mig om AS står i ICD eller ej, og en eller anden gradbøjning må der vel til? Man kan jo ikke bare udstikke diagnosen ASF; det er da intetsigende.

      Bedste hilsner
      Hanne

      Svar
  2. Jørgen
    Jørgen says:

    Jeg går ud fra du er tilfreds med at have fået vished uagtet du har haft den i mange år.
    Hvis jeg ellers har forstået det rigtigt er ICD-10 stadig i brug og det er først i ICD-11 Asperger-diagnosen forsvinder som selvstændig diagnose.
    Når man læser i den nye klassifikation forstår man egentlig godt hvorfor der tales om “spektrum”.
    Det bliver spændende om du får nogle mestringsstrategier – og måske endnu mere spændende om du bruger dem. Jeg tænker på at Asperger kan bevirke hjernemæssigt overarbejde og det er ikke godt i forhold til anden diagnose. Derfor bør din gode forstand vel kunne hjælpe dig til at holde styr på aktivitetrne så en god balance kan opstå og fastholdes. Undskyld min noget direkte formulering.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Jow: jeg er meget glad for at have fået vished. For et er, hvad man kan gå og bilde sig selv ind, et andet er, hvad en læge bekræfter.

      Jeg er enig med dig i, i at ICD 10 fortsat er gældende, og at vi derfor fortsat kan sige AS. Jeg har endnu ikke fået læst den nye klassifikation, men det vil jeg gøre.

      Du må gerne være direkte; det kan være det virker 🙂 og derudover er jeg selvfølgelig helt enig.

      Svar
  3. Eric
    Eric says:

    Om det er det ene eller andet eller procent heraf, er i mine øjne ikke så vigtigt. Jeg fornemmer, at du er glad for at have fået din egen formodning bekræftet, og glæden er det vigtigste.
    Man kan også udtrykke det således: Prinsessen på ærten bliver glad, da hun finder ud af, at kvalerne skyldtes en ært. Om ærten var den ene eller anden sort, eller om den var gul eller grøn, er ikke så vigtigt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Du har fuldkommen ret: Jeg er glad og lettet. Alt det jeg har tænkt gennem så mange år er nu bekræftet af sagkundskaben. Dit billede med prinsessen på ærten er rigtig fint.

      Svar
  4. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Asperger diagnosen er jo ellers skrevet ud af ICD nu, og skal i stedet kaldes Autisme Spektrum Forstyrrelse, så hun er da lidt bagud, din speciallæge. Men det giver måske stadig mening at tale om Asperger? Jeg synes, det virker, som om de kloge ikke rigtig ved, hvad de vil. Asperger diagnosen blev ikke alment anvendt før en gang i 90’erne, selv om Aspergers forskning lå før og under 2. Verdenskrig, og nu har man så allerede valgt at forlade diagnosen igen, undtagen – åbenbart – de, som ikke har valgt at gøre det.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Du har helt ret i, at Aspergers nu er skrevet ud af ICD, og derfor var jeg også lidt overrasket, da hun sagde det. Pdas. skal man vel på en eller anden måde gradbøje det, da en diagnose lydende på “autisme” ikke vil give mening. Så kunne man måske sige 33 pct. ASF eller lignende? Jeg ved det ikke.

      Svar
      • Henny Stewart
        Henny Stewart says:

        Som jeg har forstået det, var eksperterne glade for at bruge betegnelsen Asperger, fordi det differentierede forstyrrelsen fra infantil autisme, bl.a. ved at der er sprog og kun yderst sjældent under normal begavelse. På den anden side har der været en tendens til at betragte Asperger som “autisme-light”, hvilket bestemt ikke er korrekt. Asperger er mindst lige så gennemgribenden som de andre former, og det er vel det sidste, man vil understrege ved at ophøre med at bruge betegnelsen Asperger. Efter hvad jeg har kunnet læse mig frem til, er det ikke korrekt at tale om 1/3s autisme. Det er altsammen autisme, men forskellige slags.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Henny

          Jamen vi er slet ikke uenige – tror jeg da. Jeg skrev bare 33 pct. grebet ud af luften, fordi jeg ikke lige kunne finde en anden måde for at gradbøje autisme, hvis/når det ikke længere må kaldes Aspergers. Jeg er jo ikke læge, men jeg synes, diagnosen Aspergers giver god/bedre mening end alle mulige gradbøjninger.

          Rigtig mange med Aspergers er højt begavede. Og du har ret i, at der som HR ikke er sproglige problemer. Hun fortalte i dag, at man siger at grænsen til infantil autisme går ved, om man kan tale som ca. 3-årig. Det er der af gode grunde ingen, der ved, om jeg kunne, men det tror jeg da bestemt. Altså må infantil autisme afvises. Det eneste jeg ved om den motoriske udvikling er, at jeg løb rundt i Odden kirke, da jeg skulle døbes som 3-årig. Det var så sent, fordi mine adoptivforældre først hentede mig fra børnehjemmet, da jeg var 2½ år gl. Og så har de vel tænkt, at jeg skulle have lidt ro inden dåben – hvad ved jeg…

          Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *