Frossen skulder plus diskusprolaps i nakken
Reumatolog Karen Lisbeth Faarvang i Kgs. Lyngby
Indholdsfortegnelse
Frossen skulder plus diskusprolaps i nakken
Jeg er ganske udmærket klar over, at jeg ikke har gigt, og det er jo typisk det, reumatologer tager sig af, men jeg fik varmt anbefalet speciallæge i reumatologi Karen Lisbeth Faarvang af en, der kendte en, der havde fået god og professionel hjælp til en frossen skulder der. Altså gik jeg til lægen og fik en henvisning – og det er jeg glad for!
Karen Lisbeth Faarvang er anerkendt vidt og bredt med priser, akkrediteringer og tillidsposter. Det kan man læse om på hjemmesiden. Og hun kender Per Nyvold, som jeg var hos på privathospitalet Gildhøj. Altså følte jeg mig i trygge hænder. Det er vigtigt for mig.
En second opinion
Jeg ønskede mig en second opinion, fordi smerterne går og kommer. Der kan være dage, hvor jeg ikke behøver tage smertestillende, og der kan være nætter, hvor jeg stadig vandrer grædende rundt med vilde smerter. Men samlet set er det da bestemt blevet bedre, bortset fra at jeg stadig har konstant fandens ondt i 1. og 2. finger på højre hånd. Når jeg kommer ud i kulden bliver det værre. Når jeg bærer rygsækken med varer, bliver det også værre.
Hun stillede mange gode spørgsmål, bad mig lave forskellige tests og bevægelser, og hun lavede en enormt grundig ultralydsscanning, hvor hun (og jeg efter instruktion) blandt andet kunne se, at supraspinatus, som er en lille muskel, var “væk”. Mens hun skrev, sad jeg og tænkte lidt over det, så jeg spurgte, hvordan en muskel kan forsvinde? Det kan den selvfølgelig heller ikke. Den kan briste og altså gå i to stykker, og derfor var den ikke at se, hvor den burde være.
Diagnosen var ret klar “Frossen skulder plus diskusprolaps i nakken”. Så der er ikke noget at sige til, at det har gjort – og ind imellem stadig gør – fandens ondt. Det positive er, at hendes vurdering er, at begge dele er ved at gå i sig selv. Jeg skal ringe, hvis det bliver værre, inden vi ses næste gang den 29. februar.
Jeg er ikke blevet dum af at blive syg
Hun viste mig nogle lette øvelser, som jeg skal lave nogle gange om dagen. En af dem kaldte hun for “Edderkop”, og hun viste den to gange. Jeg forstod simpelthen ikke, hvad de hånd- og fingerbevægelser havde med en edderkop at gøre, så det var jeg nødt til at spørge om for at begribe, hvad øvelsen gik ud på. Eller kan jeg jo ikke lave den rigtigt herhjemme.
Ergo stillede hun sig op ad døren, lavede bevægelsen og sang et par strofer af “Lille Peter Edderkop for mig”. Vi lo begge højt, men jeg var nødt til at sige noget, jeg ellers meget sjældent siger efterhånden, fordi det kan lyde for hårdt: “Jeg er ikke blevet dum af at blive syg”.
Jeg havde min solsikkesnor på, og da hun spurgte, om jeg fejlede andre ting, sagde jeg selvfølgelig, at jeg havde Aspergers syndrom og bipolar affektiv sindslidelse. Begge dele er ret ligegyldige for en frossen skulder og en diskusprolaps, men nu spurgte hun jo, og så var jeg selvfølgelig ærlig. Jeg har faktisk papir på, at jeg ikke er dum, så jeg orker ikke helt at blive anset som sådan. Og det kan da også være, jeg bare er for følsom?
Ikke at forstå den slags er bare et meget godt billede på, hvordan det kan være at have autisme. Mange af os sanser mindre og er meget konkrete. Fx forstår jeg aldrig vittigheder, emojis, “sjove” billeder mv., folk viser på Facebook. Og tit sidder jeg virkelig og spørger mig selv “Hvorfor er det mon sjovt?”. Jeg prøver virkelig, men det lykkes ikke.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Øv for diagnosen, men godt den blev stillet.
Jeg har levet med en truende diskusprolaps i nakken i ca 30 år med de massive gener, det har medført. Min højre arm er ramt. Det har hjulpet at jeg blev pensioneret og ikke arbejder så koncentreret. Jeg arbejder stadig i mange timer hver dag ved en computer, men der indgår flere pauser.
Måske kan du bruge et par råd:
Husk at lave dine øvelser.
Snak med er dygtig fysioterapeut/ergoterapeut med indsigt i arbejdsstillinger contra computerarbejde. Der er mange små tilretninger af arbejdsstillingen og indretning af skrivebord, computerens ståsted, lys m.v., som har stor indflydelse på generne.
Tjek at du har den rette computermus! Der findes utroligt mange og de belaster fingre/arm/nakke på hver sin måde.
Hvis du kan klare at blive rørt ved og få massage, så gå til en fysioterapeut/massør, når du føler at nakke, skulder er krampagtige og smerter. Indkøb gerne en varmepude til selvbehandling de dage, det er slemt.
Tjek din hovedpude og eksperimenter med hvilken type pude, der giver din nakke den bedste og mindst smertefulde hvile/søvn.
De bedste ønsker for at du finder en måde at leve med det.
Kære @ Mia
Ja, det er en træls diagnose, men jeg er utrolig glad for at vide, hvad der foregår i min krop.
30 år … Du milde kineser. Kan der ikke gøres noget? Operation? (Men jeg ved godt, at det kan være risikabelt at operere i nakken).
Mange tak for dine råd. På baggrund af dem vil jeg give mig til at lede efter en fysioterapeut, der kan komme hjem til mig og se på mine arbejdsstillinger. Det er mange år siden, jeg flyttede musen (trådløs) ind foran tastaturet, så jeg undgår den konstante yderstilling. Lige p.t. “sparer” jeg på computerarbejdet – fx har jeg ikke rørt slægtsforskningen siden den 22. december 2023 – men jeg savner det, og vil gerne i gang igen. Men jeg ved godt, at når jeg åbner databasen og en kirkebog, så flyver dagen og der går mange timer.
Det “sjove” er, at jeg på intet tidspunkt har haft ondt i nakken (lige bortset fra en enkelt nat). Og det er måske også det, der fik Karen Lisbeth Faarvang til at sige, at prolapsen kan være ved at forsvinde af sig selv. Jeg håber.
Hvis jeg kan finde en udkørende fysioterapeut, må vi sammen kigge på min mus (Logitech MX Master 3).
Mange tak!
Det har heldigvis ikke været så slemt, at det skulle opereres. Det gør man kun hvis smerterne er permanente og ubehandlelige. Mine gener kommer og går — jeg har haft masser af sygedage, men heldigvis de fleste dage, hvor jeg intet mærker. Jeg har fået forklaret, at mit store problem var at prolapsen/skævheden i nakken trykker på nerver til h arm og så opstår problemerne samt de faktum, at vi altid sørger at lindre på smerter ved at spænde uhensigtsmæssigt med andre muskelgrupper.
Jeg havde diverse hjælpemidler på jobbet for at kunne passe det.
Din mus ser god ud – bedømt ud fra mine gener.
@ Mia
Jeg kender godt det med at det kommer og går. Nu har mit jo kun varet fra ca. den 20. december – og det er jo ingenting i forhold til dine 30 år – en fx vågnede jeg 8. januar og tænkte “Waugh, det er meget bedre”. En uge efter var det igen pludselig ad h…. til. Jeg opdagede mit ved, at jeg pludselig løftede hele skulderen, når jeg skulle nå noget, fx min kaffekande, der står i et overskab i køkkenet. Og det er jo sådan en kompensation, som du også beskriver.
Dejligt at du kan lide min mus! Jeg er egl. også selv ret glad for den. Og jeg har fået den anbefalet af GladTeknik. De ved selvfølgelig ikke noget om ergonomi.
Test.