, , ,

Sproget har haft sin blomstringstid

Sproget har haft sin blomstringstid

Man taler om “sprogblomster”

Sproget har haft sin blomstringstid

Selv synes jeg, sproget er ved at være afblomstret, men det bevirker selvfølgelig, at jeg kan hygge mig med at samle de visne blade sammen!

Metode

Jeg har “udviklet” en ny metode til at få samlet eksemplerne til databasen sammen:

  1. Notér løbende i Excel.
  2. Skriv løbende artiklen for gerne at få den oprindelige sammenhæng med. To uger efter kan jeg ikke huske sammenhængen. Det giver flere poster, så databasen vokser hurtigere.
  3. Herefterdags vil artiklerne om sprog derfor udkomme den 1.  og den 14. i måneden. Hvis der kun er én månedlig udgivelse, bliver artiklerne alt for lange til at nogen læser dem.
  4. Artiklerne bliver længere og måske også bedre? Giv meget gerne din mening tilkende i spørgeskemaet nederst på siden.

Om kategorien “Professionelle”

Generelt placerer jeg samtlige eksempler fra hjemmesider og annoncer i kategorien “Professionelle”, uagtet det er tydeligt, at afsenderen gerne vil virke professionel uden at være det. De havner der, da der er et bagvedliggende profitmotiv. Det er selvfølgelig mere end tilladt at have forskellige kompetencer. Fx ville jeg selv være en elendig sælger, da jeg er alt for seriøs og kedelig.

Selvom de færreste politikere har et profitmotiv, lander de også i “Professionelle”, da også de bør kende deres kernekompetencer, hvis de vil fremstå troværdige.

Min larmende undren går på, at man ikke kender sine kernekompetencer og dermed ikke er klar over, hvad man ikke er god til. Det, man ikke er god til, kunne man måske få en ven til at hjælpe med? På den måde ville virksomheden eller politikeren fremstå mere troværdig, og gad vide om ikke det ville fremme omsætningen og vælgerandelen? Mig kunne de i hvert fald godt fange.

Markedsføringsloven: Om vildledende eller aggressiv handelspraksis

I vissent blad nummer 22 og 23 herunder er nævnt “freebies”, som betegner det forhold, at en kunde med sin e-mailadresse “betaler” for noget, der er “gratis” målt i kroner og øre. Jeg har flere gange nævnt det, men aldrig undersøgt det. Jeg troede, jeg var humoristisk, og måske burde jeg have vidst følgende:

Det fremgår af nummer 20 i bilag 1 til “Bekendtgørelse af lov om markedsføring” (LBK nr 866 af 15/06/2022), at det kan være vildledende eller aggressivt, når

Et produkt omtales som “gratis”, “vederlagsfrit”, “uden betaling” eller lignende, selvom forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for levering af produktet.

Advokat Kristian Weber skriver: “Da data, fx en e-mailadresse, også kan udgøre værdi, bør du udvise forsigtighed, hvis du anvender udtrykket “gratis”, men kræver betaling i form af kundens e-mailadresse”.

Hvorfor “freebies” så ikke betragtes som vildledende eller aggressiv markedsføring, forstår jeg ikke, men lad det nu ligge.

De “visne blade” følger herunder

1. Mange drilles af forskellen på mistænksomt og mistænkeligt: “Jeg syntes det ser mistænksomt ud”. Her havde det rigtige været “Jeg synes, det ser mistænkeligt ud”. (I parentes bemærket: Ikke “syntes” da sætningen er i nutid, mens “syntes” hører til datid. Det er en fejl, der fremgår oftere og oftere.)

  • Ifølge Den Danske Ordbog er mistænksom: “nærer mistanke til nogen eller noget; som har begrænset tillid til sine medmennesker, deres motiver m.m.”
  • Mistænkelig er derimod: “vækker nogens mistanke, fx ved sit udseende eller sin adfærd.”

2. Hvad er der galt med ordet “Enheder”?: “De lader deres devices op”. Jeg har også masser af devices, men jeg lader stadig mine enheder op, uagtet det nok er oldnordisk.

3. Denne lander lukt i kategorien “Professionelle”, da den stamme fra en annonce. Annoncer er dyre, så hvis jeg indrykkede annoncer, ville jeg ofre de par hundrede kroner ekstra, det kan koste at få læst korrektur og dermed virke som en virksomhed, der er værd at handle hos: “Kurser, uddannelser og konferencer til dig, der arbejder som administrativ i stat eller kommune”.

4. På samme måde som en pris ikke er dyr, er en temperatur ikke kold; den er lav. TV Avisen 8:00 står den 1. oktober bag denne: “Vi skal vænne os til koldere temperaturer”.

5. I psykiatrien taler man meget om “at komme sig”, men fordi det lyder bedre, tror jeg, kalder man det “recovery”. Der findes også “recovery-mentorer” og jeg er da helt klar over, at man ikke kan kalde det “at komme sig-mentorer”, men alligevel …

6. Gad vide om ikke “Talk” er det samme som foredrag? Hvis svaret er ja, så kunne det være brugt her: “Talk om unges trivsel”. Citatet stammer fra PsykInfo region H’s Facebook-opslag, der inviterede til foredrag den 5. oktober. Talk er et af de ord, man måske ikke skal slå op i Den Danske Ordbog, for det betyder faktisk: “hvidligt eller lysegrønt, blødt mineral af magnesiumsilikat anvendes bl.a. i pudder (talkum) og som tilsætning i papir”.

7. Åh, jeg kan næsten ikke klare det: “Jeg er nysgerrig på at finde efterkommere”. Jeg synes simpelthen, at “nysgerrig på …” lyder så uendeligt dumt, men slår man op i DDO har de hele tre eksempler med den konstellation, så her er jeg nok (også) bagud. Selv synes jeg, at det hedder “nysgerrig efter …”.

8. En kvik stavekontrol havde kunnet fange denne, som egentlig er meget sød: “Når lukommet brænder ,så begynder folk og vågne op.”. Herudover vises den irriterende vane, nogle har, med at sætte kommaet ved det kommende ord og ikke der, hvor det hører til, nemlig ved slutningen af det foregående ord i ledsætningen

9. Æsken med “komma” er næsten tom, så jeg var glad for at fange denne: “Johan mener jeg er født i Hamborg ca 1800 men ved det ikke.”. Der mangler to kommaer, hvis man skal tro på, at der er tale om en nulevende skribent, der ikke er født ca. 1800. De to små tegn burde formentlig være sat sådan: “Johan, mener jeg, er født i Hamborg ca 1800 men ved det ikke.”

10. Man kan godt kræse om sproget. Her er en af de bedre lydskrifter: “Hun er efterlyst i forskellige politi kræse, så hvis i ser hende …”. Herudover er der det sædvanlige problem med, at anden person flertal hedder “I” og ikke “i”.

11. TV Avisen kl. 12:00 den 6. oktober “Der skal tages handling”, stammer fra en undersættelse af Joe Bidens udtalelse i forbindelse med orkanen Ian, der har hærget det sydlige Florida. På engelsk giver det mening at sige “Take action” men det gør det ikke på dansk.

12. “Du” skal på ingen måde med stort, m.m. det starter en sætning: “Hvad Du end gør: stem ikke på …”

13. Kommaet er malplaceret, da det slet ikke skulle være placeret: “Nu har jeg kun 60 dage til, at tage 4 Kg på”

14. Formentlig er det igen telefonen, der har været på spil. Jeg tror, der skulle have stået “skalerbart”, da eksemplet stammer fra Facebookgruppen “Unge programmører”, hvor man fx kan spørge til størrelsen på en server: “Hvis det virkelig skal være skaller art”.

15. DDO kender ikke: “Slutvis bliver du klogere på, hvad du selv kan gøre for at øge sikkerheden”, som jeg fandt i en annonce, da der ikke er noget, der hedder “Slutvis”. Det rigtige ord ville her have været “Afslutningsvist”, men “Slutvis” lyder muligvis smartere i nogles ører.

Sproget har haft sin blomstringstid16. Bauhaus spørger: “Var denne artikel behjælpelig?” Artikler kan ikke være behjælpelige; det kan mennesker. Var det min side, havde jeg måske spurgt: “Fandt du løsningen?”

17. Det er endnu ikke gået op for mig, hvorfor folk “smider” ting på nettet, når de kan “lægge” det: “Jeg smider et link op inden for 10 min”

18. Det er let at huske, hvad der kendetegner lang tillægsform/præsens participium, for det er verber, der er bøjet sammen, til de ender på “ende”.

Som regel er problemet, at man bruger præsens participium for meget. Her er problemet det modsatte: Præsens participium er ikke gjort helt færdig:

Sproget har haft sin blomstringstid

19. Og her er mere manglende lang tillægsform: “De efterfølgene navne var faddere”. Min stavekontrol fanger uden besvær problemet.

20. Eric Bentzen fandt den 8. oktober denne på TV2’s hjemmeside, og en af hans følgere skrev: “De spiller nok cricket til sidste gærde er faldet”:

Sproget har haft sin blomstringstid

21. Denne stammer fra socialdemokraternes ophængning af valgplakater den 8. oktober: “Hvis du har tid og lyst til at hjælpe i dag, er du rigtig velkommen”. Selv er jeg næsten holdt op med at bruge ordet “rigtig” og finde på noget andet, idet ordet som oftest er overflødigt, når man ikke kan siges at være “forkert velkommen”.

22. En “freebie” er et slangudtryk for noget ejere af hjemmesider tilbyder for at få læserne til at vende tilbage til siden. Et andet ord for fænomenet er “læsermagnet”. Læserne skal bare betale den gratis gave med deres e-mailadresse. Se evt. omtalen af markedsføringsloven i indledningen.

23. Den der tier, samtykker … Denne stammer fra ovenstående forklaring på “freebie”: “Accepter cookie-samtykke”. Et samtykke er selvfølgelig en accept; det behøver man ikke være jurist for at vide. Derfor er det noget sludder, som jeg har lagt i kassen “Professionelle”, men måske havde “Pleonasmer” været bedre?

Sproget har haft sin blomstringstid

24. Dette får ikke mig til at vende tilbage til en hjemmeside: “Lydfiler kan ofte være ekstra gode til at connecte med dit publikum”.

25. Der ligger intet indhold “” Google. Google er en søgemaskine, der vha. sine algoritmer (en form for “regneregler”) leder efter indhold på nettet i diverse hjemmesider. Derfor er dette noget sludder: “Søg på Google”. Firefox har taget konsekvensen. Det hedder “Søg med Google”.

Sproget har haft sin blomstringstid

26. Det er ikke altid en god idé at lade Google oversætte. På denne side er implementeret en form for oversættelse med Google til alt fra Afrikaans til Zulu. Vælger man engelsk, kan man fx få “Børglum gentleman” som en oversættelse af “Børglum Herred”.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

0 Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *