Tag Archive for: SEO

Fordele ved hukommelsestabet

Fordele ved hukommelsestabet

Hvor er det godt, det er glemt

Der er helt bestemt fordele ved hukommelsestabet!

I forbindelse med mit projekt om søgemaskineoptimering gennemgår jeg som det første de 136 poster med mærkaten/tagget “Bipolar affektiv sindslidelse”, hvor jeg lige nu kun mangler 18, så det går bestemt fremad. Der burde være mange flere end de 136, når der er 445 poster i kategorien “Sygdom og sundhed”, men jeg har ikke været konsekvent med at opmærke posterne. Det er bare ærgerligt, for jeg gider ikke lede efter dem manuelt blandt 1.650 poster, og jeg er ikke skrap nok til SQL til at kunne finde dem maskinelt.

For at optimere siderne må jeg selvfølgelig læse dem igennem. Der er masser af stavefejl, dobbelte mellemrum, manglende billeder mv. i de poster, der er skrevet på iPadden på diverse psykiatriske afdelinger fra 14. juli 2014 og frem. Alt det retter jeg op på. Det er perfektionismen, der tager over og det er i orden, da jeg ikke generer andre mennesker med den. Google kan også godt lide orden i sagerne. De dobbelte mellemrum er selvfølgelig ligegyldige, men det er de manglende billeder ikke.

En barsk rejse bagud i tid

Jeg skriver ikke for at få medlidenhed. Det er bare objektivt konstaterbart.

Det er en barsk rejse bagud i tid at læse alle de gamle poster. Hvor er jeg dog glad for, der er så meget, der er glemt. Det er bestemt ikke værd at huske på. For pokker/fanden da hvor var jeg bare hundesyg længe. Det er lidt af et mirakel, jeg er i live, for hvor har jeg været tæt på at tjekke ud i lange, lange perioder. Alt var gjort parat, timet og tilrettelagt, jeg kunne bare ikke finde en sikker metode. Skulle jeg prøve igen, skulle det lykkes. Jeg var ikke en kylling, der var bange for smerten, jeg var kun bange for, at det ikke ville lykkes. Jeg mente ikke selv, jeg havde livslyst tilbage, men psykologen overbeviste mig om, at det havde jeg, for ellers havde jeg tjekket ud for længst. Jeg havde bare meget mere livsangst end dødsangst. Nu er det Gudskelov omvendt – og jeg er taknemmelig hver eneste dag.

Årene med uvished om økonomi, arbejdsmarked, fremtid og bolig var barske. Alt var uvist, og jeg havde mistet kontrollen over mit eget liv. Det er svært, når man er vant til at have kontrol over alle dele af livet. Jeg var ikke “bare” blevet syg. Der fulgte meget mere med.

Jeg var så tåbelig, at jeg ville arbejde, uanset Psykiatrifonden allerede i sommeren 2015 mente, det tegnede til pension. Jeg kunne ikke forestille mig at skifte identiteten ud med en anden. Jeg forsøgte mig med samlet set seks fleksjobs, hvor det bare gik værre og værre. Det bekræftede mig i, at jeg ikke havde kompetencer i behold. Det var en opfattelse jeg fik allerede i sommeren 2015, hvor psykologen bad mig lave to lister: den første har jeg lige nu glemt, men den anden skulle handle om kompetencer. Det sendte mig til tælling og og indlæggelse. Det var forfærdeligt ikke at kunne noget mere.

Psykoserne/nærpsykoserne var svære, for jeg var klar over, at det var uvirkeligt, men kunne ikke handle mig ud af det:

  • Jeg hørte en respirator stå i klædeskabet med dens bip-bip, men når jeg åbnede klædeskabet for at slukke for den, var den der selvfølgelig ikke.
  • En film kørte uafbrudt i de nederste 25 pct. af det indre skærmbillede. Den handlede om min begravelse, og alt var rigtigt: præsten, gæsterne, salmerne osv. Den varede vist omkring 12 måneder.
  • Jeg gik langs væggene for at finde ud af, om Jimmi Hendrix kom fra naboerne eller fra mit eget hoved. Derpå gik turen til Psykiatrisk Center Hvidovre, som det hed dengang.

Og så var der Parkinsonismen i sommeren 2020, hvor jeg nærmest var forgiftet af antipsykotisk medicin gennem mange år. Jeg kunne ikke ramme tasterne på tastaturet, fordi jeg rystede for meget, når jeg faldt, kunne jeg ikke rejse mig, jeg kunne ikke holde på vandet osv.

På den “positive side” tæller manierne, hvor jeg havde det pragtfuldt, udviklede forskellige løsninger på alt muligt ligegyldigt midt om natten, sov to timer i døgnet, ikke spiste og brugte penge, jeg ikke havde fx på tre computere på en dag. Sygdomsindsigt og skub fra dejlige læsere sendte mig afsted til afdelingen igen. Der fodrede de mig med sovepiller, da søvnbalancen er det første, der skal genoprettes for at standse en mani.

Hjælpen udefra

Det fremgår med al tydelighed af posterne, at jeg har fået meget hjælp udefra.”Systemet” har som hovedregel behandlet mig godt.

Psykiatrien har som hovedregel også behandlet mig godt, da den fandt ud af, at jeg kom igen og igen, altså nærmest var stamgæst på fx 808. Mig slap de ikke lige af med. På et tidspunkt, hvor jeg stod der med tasken endnu en gang og næsten var  flov over det, sagde en af sygeplejerskerne “Vi er her for dig, Hanne”. Bare ved tanken kan jeg næsten få tårer i øjnene. Det er en del af det bipolare, at man kommer igen og igen. Om rejserne frem og tilbage til diverse afsnit er forbi nu, kan kun tiden vise.

Samarbejdet med Hvidovre Kommune har som hovedregel også været godt. Især da de fandt ud af, at jeg ikke var doven men syg.

Er der noget at sige til, jeg nu nyder hvert minut?

Hvor er jeg dog glad for hukommelsestabet.

Efter de år med de oplevelser, jeg har præsenteret dig for bare et lille udsnit af, er der næppe noget at sige til, at jeg nu nyder livet hvert eneste minut, og selvfølgelig er bange for at miste det.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

, ,

Jeg kan se en pixel

Jeg kan se en pixel

En udpræget sans for detaljer

Billederne til hjemmesidens forside skal være 665 * 531 pixels; hverken mere eller mindre. De 531 definerer jeg med billedbehandlingsprogrammet “GIMP” (skønt gratis program). For samtidig at ramme præcist de 665 uden at forvrænge noget, bruger jeg et andet program “Icecream Screen Recorder”, der kan lave et meget fint udsnit af det aktuelle billede.

For ikke at havne med en eller anden streg for oven eller for neden, som virkelig generer mig, da jeg kan se en pixel (eller er det mon rettere en dot i en DPI?), som ellers ikke er ret stor, har jeg fundet den lette løsning bare at sætte Screen Recorderen til kun at klippe 665 * 530 pixels ud. Voila. Der er ingen overflødige streger blandt de fire billeder, der udgør forsiden.

Screen Recorderen placerer sig som hovedregel meget præcist, men det sker, at jeg er nødt til selv at trække den en pixel ned eller skubbe den en pixel op for at undgå et stykke med bart for neden eller for oven. Det kræver et godt øjemål og rolige hænder. Det var aldrig gået med Parkinsonismen.

Det er naturligt for en med Aspergers syndrom

Jeg kender ingen med Aspergers syndrom, der ikke er detaljeorienterede. Selv hører jeg vist til i den værste kategori, men jeg generer ikke nogen med det. Det var værre, hvis jeg havde en partner, som jeg hele tiden korrigerede. Stakkels hende.

Resten er blandede bolsjer

1) Ren installation/clean install

Min højt besungne nye PC ville pludselig ikke indlæse Windows. Og så er der jo ikke meget ved en PC, når man altså ikke er til Linux – det har jeg prøvet. Det var ingen succes. Altså måtte jeg ud i en ren installation/clean install. Den del ordnede GladTeknik. Problemet var, at der ikke er lavet en ren installation/clean install siden Windows 7, så nu kunne den ikke mere.

Du milde et arbejde der var til mig selv efterfølgende. Jeg tror, jeg brugte samlet set et døgn, inden alle programmer og tilpasninger var på plads igen, for nu slet ikke at tale om den tid, der gik med at fjerne alt det overflødige pjat, der følger med en standard Windowsinstallation. Jeg skal nok selv bestemme min browser, mit e-mail-program, mit billedbehandlingsprogram, jeg gemmer ikke i OneDrive, jeg handler ikke i Microsofts store, jeg skal ikke have Netflix osv. Det skal Microsoft ikke blande sig i.

Det er min maskine og ikke Microsofts.

2) Kampen med Microsoft

Jeg har nu kæmpet en måned med Microsoft support for at få en dialog om, at de skal godtgøre mig den udgift, jeg havde, da de slettede brugeren, og maskinen nærmest ikke var min længere og i hvert fald var ubrugelig. De lukker bare sagen, og så sker der ikke mere. Jeg har rykket for svar 10 gange (bogstaveligt talt), men har intet hørt. Den gode Zofia har simpelthen bare ikke sendt et svar.

I torsdags ringede jeg til dem for at få et svar. Der blev oprettet en ny sag af en ny medarbejder, der meget beklagede, at jeg ikke havde hørt noget. Jeg har bedt om at tale med en overordnet, der har kompetence til at indgå i en dialog. Han lovede, at jeg ville få et svar. Efter et par timer kom der en mail fra Zofia, som oplyste, at den første sag var lukket. Jeg måtte svare hende, at det var jeg klar over, og at det jo var det, der var problemet. Jeg bad endnu engang om at tale med en overordnet med større beføjelser.

Efter et stykke tid kom der endnu en mail med et link til en eller anden formular. Jeg udfyldte ikke formularen, men svarede, at jeg ville tale med et menneske.

I dag kom der en mail om, at også sag nr. to er lukket. Det svarede jeg følgende på:

Kære Microsoft support

Af hvilken grund har I nu også lukket denne sag?

Jeg har dags dato modtaget denne meddelelse:
Serviceanmodning nr.: 1029335537
itel på serviceanmodning: IVR Ticket
Dato for lukning: 10/1/2021 11:52:36 AM UTC

Sagen skal IKKE lukkes. Jeg ønsker dialog med en overordnet medarbejder, der kan løse det problem, der opstod i Case #:1027761639 den 3. september 2021, og hvor jeg har rykket for svar 10 gange den seneste måned.

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Det er nok en svær kamp, men jeg giver ikke op. De spørger, hvad status er nu? Status er fremragende – men det skyldes jo i hvert fald ikke Microsoft support! At der nu måtte laves en ren installation/clean install har intet at gøre med, at de slettede brugeren for en måned siden.

3) Søgemaskineoptimering (SEO)

Jeg overvejer, om SEO-projektet er det rene vanvid? På den anden side set kan jeg se af diverse værktøjer, at arbejdet faktisk bærer frugt; og jeg har det jo hyggeligt og forsømmer intet. Der er bare så lang vej til målet, også selv om jeg virkelig har skåret projektet ind til benet, at det kan føles fuldkommen uoverskueligt.

Jeg har lavet nogle Excelark, som hjælper med at bevare overblikket over de mere end 1.600 poster og over 110 sider samt at holde fokus. For at lave dem måtte jeg lave nogle SQL-udtræk direkte fra databasen, for WordPress er ikke født med gode udtræksmuligheder. Det forudsatte en del forespørgsler med Google, for det er ikke noget, jeg har på rygmarven; det lykkedes at få trukket det ud af databasen, jeg skulle bruge. Jubi – endnu engang er jeg begejstret for at lære noget (nyt).

Status lige nu er, at jeg har optimeret 70 ud af i alt 136 poster med mærkaten “Bipolar affektiv sindslidelse” plus et ukendt antal af nogle andre sider. Jeg begyndte den 26. september (i år).

4) Min “bund” er forsvundet

Da jeg ikke har tid at rode med hjemmesiden andet end at optimere enkeltsider, begriber jeg ikke, hvor  min “bund” på hjemmesiden er blevet af. Bunden er det hvide felt under “Kontakt mig”, hvor jeg til venstre linker til firmaer, man kan stole på og til højre har en rullemenu med kategorier under overskriften “Jeg skriver om” og allernederst det felt, der kaldes “footeren”, som blandt andet rummer et link til cookie- og privatlivspolitikken, og sådan en skal man jo have, og så en lille kort menu,  ikoner til mail, Facebook og lidt andet

Alle elementerne findes i temaet, som de skal, men de vises ikke. Meget mærkeligt. Jeg har vel fumlet med et eller andet, for de kan vel ikke bare forsvinde af sig selv? Der er trods alt ting, jeg ikke er begejstret for at lære 🙂



Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Sikke en dum sælger!

Sikke en dum sælger

De vil alle gerne sælge noget – men

 Sikke en dum sælger

Adskillige annoncer har tilbudt mig en gratis søgeordsanalyse, og jeg har taget imod nogle af dem, forstået på den måde, at jeg bare har indsendt min webadresse og min e-mail-adresse.

Jeg har aldrig nogensinde haft en idé om, at de skulle lave SEO for mig. Det skal jeg nok selv klare! Jeg har langt om længe fattet pointen, og jeg har adgang til en ekspert. Jeg tror på, at jeg kan gøre det både billigere og bedre. Det er trods alt ikke lægevidenskab, det er bare et enormt arbejde, når man sidder med et 14-år gammelt site.

I annoncerne stod der ikke noget om, at man efterfølgende forpligtede sig til at købe noget. Jeg er ikke dummere, end at jeg er klar over, at de håber, jeg efterfølgende vil købe nogle ydelser hos dem, men det står der ikke noget om i annoncen, at man forpligter sig til. Jeg har taget webteksten for pålydende og jeg er udmærket bekendt med reglerne i aftaleloven!

Gårsdagens opringning

I går blev jeg ringet op af verdens dummeste sælger – og jeg har det utrolig svært med dumhed eller bare det, at folk er dårligt forberedte, inden de tager min tid.

Han ville gerne vide, hvad siden handlede om, og hvad jeg solgte i min webshop?

Øh jamen… Menuen viser da ret klart, hvad siden handler om, og holder man fx musen over menupunktet “Psykiatri”, folder det sig ud og viser, at der under “Psykiatri” ligger en del materiale om Bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Det må herudover være ret så tydeligt, at jeg ikke har nogen webshop. Det finder man vel ud af, hvis man leder efter den og ikke finder den?

Jeg syntes derfor, han havde forberedt sig rigtig dårligt, inden han ringede op. Jeg lød sikkert nok irriteret, da jeg skulle fortælle ham, hvad siden handlede om og hvor han ikke kunne finde min webshop.

Og så var han sur

Han startede med at fortælle mig, at de selvfølgelig tilbød en gratis søgeordsanalyse, fordi de håbede, at folk så ville købe SEO hos dem. Det kunne jeg altså godt selv regne ud, men jeg havde jo da ikke forpligtet mig til noget ved at indsende webadresse og e-mail-adresse for en måned siden.

Han forstod (vist) ikke, at han var dårligt forberedt – og han syntes, det var forståeligt, at min forretning gik dårligt, hvis jeg altid talte til folk, som om de var idioter, når jeg nu talte til ham, som om, han var idiot. Jamen jeg har jo (for 14. gang) ingen forretning! Det er faktisk mig selv, der betaler hele gildet! Så måske er han idiot?

Jeg synes nu ikke, jeg taler til folk, som om de er idioter

Det er på den anden side helt klart, at jeg ikke gider bruge min tid på folk, der møder uforberedte frem. Jeg gider ikke fortælle, hvad siden handler om, når de kunne have set det på to minutter, og jeg gider ikke fortælle, af hvilken grund de ikke finder en webshop, når de som det eneste naturlige kunne have klikket på hjemmesidens “Om”. Det er da altid sådan, man hurtigt kan finde ud af, hvad en side drejer sig om.

Vi har ikke mere at tale om!

Da vi havde mundhuggedes lidt frem og tilbage, endte det med, at jeg sagde “Vi kommer vist ikke videre”. Det var han enig i og smed røret på. (Jeg er klar over, at man ikke længere “smider røret på” med en smartphone, men jeg ved ikke, hvad det i stedet hedder nu til dags.)

Det var lidt underligt at blive klassificeret som en sur gammel kælling, hvis ikke-eksisterende webshop af naturlige årsager gik dårligt, men sådan må det så være.

,

SEO: at plukke de lavthængende frugter først

SEO WebGain Simon Hermansen

Søgemaskineoptimering (SEO) er en balanceakt

SEO er en balanceakt mellem alt det, Google måler på. Fx må titlen hverken være for lang eller for kort og metabeskrivelsen må ikke være mere end 920 pixels bred.

Metabeskrivelsen er det, der mere specifikt fortæller, hvad den konkrete side handler om. Det er de to linjer lige under sidens titel. Beskrivelsen fortæller brugeren, der har fået resultatet frem efter at have indtastet en søgefrase, hvad han/hun kan forvente, hvis vedkommende klikker videre ind på selve søgeresultatet. Hvis man fx søger på mit navn, får man følgende, som jeg selv synes beskriver de absolut vigtigste emner under sidens titel:

SEO dette er metabeskrivelsen

Mine hidtidige metabeskrivelser er virkelig ikke videre intelligente, eftersom de er dannet ud fra det automatiske uddrag, jeg brugte i årevis – og det automatiske uddrag er hos mig de første ca. 225 bogstaver, men de giver sjældent mening. Der er kun en ting at gøre: at gå i kødet på dem. Var jeg dog bare gået i gang for 5 eller 10 år siden.

Titlerne er heller ikke videre gode

Talrige titler siger intet om, hvad siden drejer sig om, men er mere resultatet af en øjeblikkelig sindsstemning, en “ordleg” eller hvad der nu var plads til, dengang der næsten ikke var plads til titler. Også dem må jeg i kødet på.

Jeg havde en klar plan med fokusområder, men den er svær at følge, for kommer man i gang med en given fejltype, følger der mange andre med. Når jeg alligevel er inde på en given side, kan jeg jo lige så godt rette alle fejlene. Så nu har jeg i stedet valgt at fokusere på at plukke de lavthængende frugter først. Jeg retter på de emner, hvor der er færrest fejl. Således er jeg fx blevet færdig med “Siden har en for lang metabeskrivelse”. Der var kun 58, men det greb jo altså om sig; derfor tog det et par dage.

Nu overvejer jeg, hvad den næste frugt skal være. Der er kun 61 med for lang en titel. Det ville være til at overkomme – men jeg forstår ikke helt fejlen, for i disse tilfælde er der faktisk tale om gode titler, der ret præcist fortæller Google, hvad siden handler om.

Et eksempel er denne side: https://stegemueller.dk/kvoteflygtninge-paa-midlertidigt-ophold/ Jeg er ikke klar over, hvor lang en titel “må” være; nogle skriver om 70 pixels og andre har lavet værktøjer til at teste de forskellige parametre. Denne side er fx god at bruge, og her vises titlen med kvoteflygtningene ikke som værende for lang. Jeg synes, Morningscore tager fejl og vil spørge dem, hvordan det hænger sammen. De er flinke til at svare på mails – også i weekenden.

 SEO er tilfredsstillende og Morningscore hjælper på vej

Det er tungt, der er lang vej til målet, men det er uhyre tilfredsstillende at flytte en sides score fra fx 10 til 87. Efter sådan en 50 – 60 stykker har jeg fattet pointen, og så er der kun 1.550 tilbage, og det er bare at gå i gang 🙂

At rydde op i stedkoderne i TNG var barnemad sammenlignet med dette. Jeg kan bare så godt lide orden i sagerne.

Jeg er begejstret for Morningscore, som ret præcist viser, hvor man skal sætte ind. Jeg fik forhandlet mig til 25 pct. rabat ved at kombinere en rabatkode fra WebGain med betaling for et år. Når året er gået, har jeg lært det, der er ryddet op, og herefter vil jeg kunne klare mig med gratis værktøjer.

Tilbagemeldingerne kan være lidt nedslående: fx “6.938 billeder mangler ALT tags”. Jeg begriber ikke, hvordan de kommer til det tal, når mit mediebibliotek kun rummer omkring 1.000  billeder. Det må være de størrelsesvarianter, som temaet Enfold – eller noget andet – genererer af det enkelte billede. Jeg har ofte undret mig over, hvor alle de ekstra billeder kommer fra. Jeg kunne godt tænke mig at slette dem, da de bare er fyld. Ulempen er selvfølgelig, hvis jeg alligevel har brugt nogen af dem, og en side så efterfølgende bare har en form for pladsholder uden indhold.

Det gode er, at Rank Math vist nok er i stand til at sætte tagget på af sig selv, for selvom jeg er et arbejdsomt menneske, går jeg lige godt ikke i gang med 7.000 billeder. Rank Math har været installeret en uge, men antallet af billeder, der mangler ALT tag, er ikke faldet, som det burde. Jeg kontaktede supporten, som vejledte om en lidt anden fremgangsmåde. Den har jeg nu fulgt og er meget spændt på at se fremdriften, når Morningscore kører en scanning i morgen søndag. Rank Math kan selvfølgelig ikke sætte tagget på 7.000 billeder på en time. Det vil vel være en proces, der løber lidt over tid.