Indlæg

Taliban slår kvinder uden hijab

Taliban slår kvinder uden hijab

Afghanistan: situationen er forfærdelig

Hvad kom der ud af milliarderne?

Det er en verdenshistorisk dag. Efter tyve års krig og vestlig tilstedeværelse i Afghanistan, tusindvis af menneskeliv og milliarder og atter milliarder af dollar, indtager Taliban hele Afghanistan på godt en uge, lyder det fra DR‘s mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, som befinder sig i den afghanske hovedstad.

Hele dagen har jeg fulgt med på DR’s nyhedsblog, og jeg så TV Avisen 18:30, indtil de begyndte at fortælle det samme en gang mere og vise de samme interviews igen. Allerede i første ombæring havde jeg forstået budskabet: hele Afghanistan er nu på Talibans hænder. Præsidenten har sørget for sig selv ved at flygte ud af landet, regeringshæren har opgivet at kæmpe og overdrager uden videre nøglerne til regeringsbygninger mv. til de islamistiske fundamentalister. En ung kvinde har skrevet til en af mine danske Facebookvenner “Taliban er her – vi kan ikke gå ud”.

Philip Khokar var i TV Avisens studie og spurgte ud i luften Johannes Langkilde “Ville du selv stole på løfter fra en Talibaner?” Philip Khokar har boet i Afghanistan og må formodes at vide, hvad han taler om, når han siger “der vil blive begået mord – Talibanerne er ligeglade med liv”.

Der tales om en overgangsregering, men jeg tror ikke på det. Den slags hører til i diplomatier og blandt mennesker, der forstår at forhandle, ikke blandt mennesker, der kæmper med  middelalderlige sværd og uden videre brutalt skærer halsen over på dem, de ikke bryder sig om.

Puk Damsgårds reportage i TV Avisen lørdag aften var gribende. Man mærkede, hun til fulde forstod den menige afghaners desperation og angst. Hun virkede næsten selv desperat. Hun er en fremragende formidler.

Tyv års  militær tilstedeværelse er spildt på nogle få dage. Tusindvis af menneskeliv er gået tabt. Det er så frygteligt.

Hvad gør Danmark?

Vi har flyttet vores ambassadefunktionærer til Kabuls lufthavn, så de kan arbejde på evakueringen derfra. Men det er ikke ret mange, der skal evakueres. Der er indgået en forrykt aftale om, at vi vil sørge for midlertidig sikkerhed til afghanere, der inden for de seneste to år har arbejdet for Danmark. Hvad med alle de andre?

Der er tale om en “bred” politisk aftale, med et temmelig smalt indhold, som både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti naturligvis stå udenfor. De skulle jo nødigt udvise næstekærlighed.

Kilde: regeringen den 11. august 2021:

Et flertal af blandt Folketingets partier vil derfor tilbyde nuværende ansatte på den danske ambassade i Kabul, samt tidligere ansatte på ambassaden eller i Forsvaret, der har haft ansættelse i løbet af de foregående to år, evakuering til Danmark. Evakueringen vil begynde snarest og gennemføres gradvist, så ambassaden i Kabul fortsat kan fungere.

Aftalen mellem regeringen Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Alternativet indebærer, at der i forbindelse med Folketingets åbning bliver fremsat et lovforslag, som etablerer et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag til nuværende ansatte på den danske ambassade i Kabul, samt tidligere ansatte, der har haft ansættelse i løbet af de foregående to år. Opholdsgrundlaget vil være midlertidigt med en tidsbegrænsning på to år uden mulighed for forlængelse. Udlændinge, der er omfattet af det særlige og midlertidige opholdsgrundlag, vil dog kunne ansøge om opholdstilladelse i medfør af udlændingeloven efter ankomst til Danmark og på den baggrund opnå den status og de rettigheder, der følger af reglerne herom, herunder i forhold til familiesammenføring.

Dele af aftalen er allerede forældet, da Taliban handler hurtigere end regeringen og ikke venter på Folketingets åbning.

Jeg er umådelig trist.

,

Når folk diskuterer politik på Facebook

Når folk diskuterer politik på Facebook

Sikandar Siddique vågnede op til dødstrusler

Den politiske leder for “Frie Grønne”, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, hedder Sikandar Siddique. Han vågnede i dag op til dødstrusler, sendt af en person, der ønskede ham mejet ned med en ni-millimeter pistol. Han tog skærmprint af en række af truslerne og proselytternes efterfølgende kommentarer. Jeg er endnu engang rystet over, hvad folk kan finde på at skrive til en politiker, de bare ikke er enige med.

Herefter udspillede der sig en form for “debat”, som bestemt ikke gjorde sagen bedre. “Debat” er i citationstegn, for der er i stedet tale om de groveste tilsvininger. De, der forsøgte at skrive, at dødstrusler er uacceptable i et demokrati, blev nærmest sendt med Sikandar til Pakistan – hvad han så end skulle der, da han er ærkekøbenhavner, født på Nørrebro i 1986. Forældrene kom til Danmark i 1970’erne, jf Wikipedia.

Når folk diskuterer politik på Facebook

Jeg kender kun Facebook, men jeg forestiller mig, at de øvrige sociale medier ikke er et hak bedre. Det går rent galt for mange, der sætter sig til tastaturet. “Kældermenneskerne” kommer rædsomt og rærligt til syne. I 2018 skrev Carsten Jensen en bog med titlen “Kældermennesker”, og den blev blandt andet anmeldt af Beth Høst på Litteratursiden. Hun skrev fx.:

Det hele er meget velformuleret, men dog en smule blomstrende nogle steder. “De sociale medier afslører sig som forråelsens eksercitsplads” i afsnittet om “Afstumpethedens skole”, og i det om “Folket og eliten på samme side” bliver valgstrategerne beskrevet som “en anden flok skifteholdsarbejdere, der har været på overarbejde i de gustne overlægs uvaskede maskinrum”. Meget underholdende.

Jeg kan kun være enig i det om forråelsens eksercerplads, der er helt korrekt anbragt i et afsnit kaldet “Afstumpethedens skole”.

Der er masser af politikere, jeg ikke er enig med, men jeg kunne da aldrig finde på at svine dem til på de sociale medier – eller andre steder. Det er så uendeligt trist, at folk ikke kan finde ud af at se de sociale medier som en fantastisk mulighed for dialog med politikerne; et led i den demokratiske proces i et land som Danmark, hvor vi har lov at mene og udtrykke, det vi vil, jf. dog næste afsnit.

Grundlovens § 77 om ytringsfrihed

“§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”

Alt for mange har glemt at læse hele § 77 i Danmarks Riges Grundlov. De standser før kommaet og “dog under ansvar for domstolene.” Fremsættelse af dødstrusler simpelthen være strafbart. Heldigvis har Sikandar anmeldt de verbale overfald til politiet.

Når folk tror, der er “ytringspligt”, og at de skal hælde den ene møgspand efter den anden ud over vores politikere, risikerer vi, der er politikere, der opgiver ævred. Det vil være mere end uheldigt.

 

Vi må prøve at forstå: en artikel fra Zetland

Vi må prøve at forstå: en artikel fra Zetland

I Danmark har vi det godt

I Danmark har vi det fremragende! Og det gælder uanset, om vi er fysisk syge eller psykisk syge. Selv er jeg ikke gået igennem tilværelsen uden de mærkeligste ar på kroppen. Jeg kan skrive under på, at har man hjælp-behov, får man også hjælpen! Altså som hovedregel. Jeg ved, at det gælder etnisk danske og jeg håber og tror, at det også gælder unge/gamle med etnicitetsbaggrund. Og egl. er det noget bavl at skrive “etnicitetsbaggrund”, for en sådan har vi jo alle, jeg er jo etnisk dansker – den ser bare forskellig ud.

De studenter, der bringer ud nu med roser i hånd, ser vi bare alle vegne, og dem er der også en særlig grund til at ønske tillykke. Jeg siger “Tillykke student” til enhver af dem, måske endda to gange. Også selv om dette måtte være forældet. Men jeg er så et mosefund, hvilket jeg har det fremragende med. De fortjener det bare. De er måske vandret herop ad en motorvej i 2015 – og nu springer de ud som studenter! Det er stort. Danmark har brug for dem. Vi har brug for unge med intellektuelle ressourcer, da vi ikke selv er et videnssamfund, men et produktionssamfund, der bare ikke producerer specielt meget.

Hvis de er gået hele vejen herop, efter at have taget den farefulde over Middelhavet, hvor de måske har mistet 1-2-3 familiemedlemmer, så kan jeg ikke andet andet end at lykønske dem. Min lille stemme uden de mange emojis trænger ikke langt igennem. Det ved jeg godt; men jeg prøver alligevel, for sådan er jeg.

Det er ikke bare let at være i Danmark

Jeg læste i formiddag en fremragende artikel fra Zetland.dk, den kan også bare lyttes til, og den skal du også læse/lytte til, hvis du ikke allerede kender den. Den drejer sig om, hvad der skete, da S blødte stemmer til DF. Hvad gjorde de rent faktisk ved det?

Jow de gjorde en masse, for det var de nødt til. De nedsatte fokusgrupper for at finde ud af, hvad DF’erne var for nogle – hvad var det helt konkret, der fik S’erne til i stedet at stemme DF? Hvad er DF’erne for nogle mennesker: Hvordan tænker de? Hvordan får vi dem tilbage til truget? Og kan vi ikke få dem tilbage til truget, kan vi så i stedet indrette vores egen politik, så den passer bedre til DF’s? Det korte svar er at: “Ja det kan vi!” Se bare på udlændingepolitikken. S’s udlændingepolitik passer så smukt med DF’s udlændingepolitik. Det er bare et spørgsmål om at vente. Jeg synes, det er grimt, for jeg kan også læse Udlændingelovens § 7 stk. 1 – 3. Hvad er det, de mennesker skal vente på, alt imens de har deres midlertidige ophold? Skal de vente på en mindre skånselsløs tortur i Damaskus? Eller hvad går det hele ud på?

Som jurist savner jeg svar! Som Asperger savner jeg svar.