Indlæg

/2 Kommentarer/i , /af ,

Ydelseskommissionens anbefalinger

Så kom endelig ydelseskommissionens anbefalinger

(Personen på billedet er Torben Tranæs, der er/var formand for ydelseskommissionen.)

Jeg læste et sted, at hvis regeringen, med velvillig opbakning fra støttepartierne, gennemfører ydelseskommissionens anbefalinger, opnår man sådan set bare en omfordeling af fattigdommen. Det er sikkert korrekt, for da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i december 2019 nedsatte kommissionen, lå det i kortene, at et nyt kontanthjælpssystem ikke måtte øge de samlede udgifter.

Der er lagt op til at afskaffe kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen. Man vil rydde op i 29 forskellige regelsæt. Det er i sig selv positivt, men man skal ikke lade sig forblænde.

Når man nu blandt andet vil give 450 kr. som skattefrit fritidstillæg, så fattige børn kan deltage i fritidsaktiviteter på linje med velstillede børn, så skal der jo være nogen til at betale. Og det må de andre fattige så gøre! Der er den interessant detalje fsva. fritidstillægget, at 75 pct. skal fradrages i enlige forsørgeres ordinære børnetilskud svarende til 337,50 kr. Altså er nettoforøgelsen til de enlige forsørgeres børn 112,50 kr. Hrm… Er det ikke ligegyldigt, om man kalder pengene det ene eller det andet? Og nu er 112,50 vel ikke noget at skrive hjem om?

Der vil blive opereret med to satser: En grundsats på 6.600 kr. pr. måned før skat og en forhøjet sats på 10.500 kr. pr. måned før skat, det skal nemlig fortsat kunne betale sig at “tage et arbejde”. Det kan det så sandelig også. Jeg ville på ingen måde kunne eksistere for grundsatsen og det ville være uhyre vanskeligt at få det til at løbe rundt selv på den “høje” sats, når huslejen er 6.600 kr.

Hvordan gør man sig fortjent til den “høje” sats?

Man kan opnå den “høje” sats via arbejde eller uddannelse. Kilde: Ydelseskommissionen

Man kan blive berettiget til den forhøjede sats ved enten at have gennemført en uddannelse, der giver erhvervskompetencer, eller ved at have haft to et halvt års ordinær beskæftigelse inden for de seneste ti år.

Man skal dog også have haft lovligt ophold i Danmark i syv af de seneste otte år, efter at man er fyldt 18 år. Man kan dermed først få adgang til den forhøjede sats, når man er fyldt 25 år.

Grundskolen: Man kan også få den forhøjede sats, hvis man har bestået afgangseksamen på grundskoleniveau.

Man skal dog også have haft lovligt ophold i Danmark i 12 af de seneste 13 år, efter at man er fyldt 18 år. Hvis man følger denne model, kan man tidligst få adgang til den forhøjede sats, når man er fyldt 30 år.

Hjælper det på børnefattigdommen?

Statsministeren tror ikke på, at der er ca. 60.000 fattige børn her i landet. Det er der ellers mange sagkyndige, der har regnet sig frem til og er enige om. Arbejderbevægelses Erhvervsråd skrev i 2019, at der var 64.500 fattige børn her i landet. De havde deres tal fra Jyllands Posten. Artiklen er her. Af det tal var de 20.000 fattige børn under fem år. Definitionerne tager udgangspunkt i FN’s definitioner på fattigdom og tallene er beregnet af Danmarks Statistik.

Det fremgår af et interessant notat fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra den 3. januar 2019, at der i familier på integrationsydelse på det tidspunkt var 18.400 børn under fattigdomsgrænsen. Da Arbejderbevægelses Erhvervsråd brugte samme regnestok på kontanthjælpsfamilierne, nåede de til, at der blandt disse var 21.300 fattige børn. Jeg tror, statsministeren må læse lidt på lektien.

Ydelseskommissionen vurderer selv, at ændringerne i kontanthjælpssystemet vil flytte 4.000 – 6.000 danske børn ud af reel fattigdom og løfte endnu flere tættere på grænsen. Det er et beskedent succeskriterium. 10 pct… hvad så med de 90 pct.?

Yderligere læsning

Det er vanskeligt at få overblik over kommissions anbefalinger, men jeg har fundet to overskuelige artikler til den interesserede læser:

  • Fagbladet 3F De skriver primært om at løfte børnene ud af fattigdommen.
  • Sjællandske Nyheder giver et fint overblik over satserne.
/i /af

Engagement!

Facebook

Et politisk menneske!

Altid har jeg gået op i politik – og jeg har været medlem af et politisk parti siden 1983, for jeg mener, det er det mest rigtige for mig. Jeg kommer fra et sted, hvor man stemte på Glistrup og gik ind for dødsstraf.

Partierne har været svingende fra EL, til S, til SF, til RV, ud af RV og nu tilbage til RV igen. Det kan være svært at finde et sted at høre til, men bare at sætte et kryds hvert ca. fjerde år er ikke nok for mig. Og så bliver der lidt “slingrekurs”; man kan spørge, om det alene er min kurs, der er en slingrekurs? Er det ikke også partiernes? Måske lidt af hvert?

Engagement via Facebook

Facebook kan bruges til mange tåbelige ting, men den aktuelle situation, med risikoen for udsendelse af 505 mennesker til diktatoren Bashar al-Assads Syrien, viser, at platformen er fantastisk. Her kan meningsfæller finde hinanden og danne suveræne netværk. Her kan vi dele viden, søge kilder og gøre hinanden klogere på et ordentligt grundlag. Det er fremragende.

Jeg måtte bare stå af igen

Gennem de seneste par uger havde jeg tilmeldt mig nogle særdeles aktive grupper med meningsfæller. Jeg var også selv aktiv, hvis jeg kunne bidrage med noget jura. Jeg skaber ikke skilte eller møder til demonstrationer, for det forbyder min psykiske sygdom mig, men jeg kan noget andet.

I går gik det op for mig, at min Facebookprofil ikke kunne holde ud længere. Jeg kunne ikke længere holde ud at læse om alle de forfærdelige ting, der er er et resultat af S-politikken. Jeg er ikke blevet indifferent, jeg er ikke blevet partineutral; jeg er bare nødt til at kunne hvile med min Facebookprofil og ikke kun at se verdens fortrædeligheder i øjnene.

Det kan lyde som “både og”. Sådan er det dog ikke ment. Hvis det ikke giver mening for dig, så send en kommentar. Herefter vil jeg prøve at forklare det bedre.

/3 Kommentarer/i , /af ,

På arbejde igen

Arbejde

En stor dag for mig

Jeg havde glædet mig og jeg var spændt – cfr. nervøs – for at komme på arbejde igen. Hvordan ville det være? Ville chefen/kollegaen/direktøren, som er en og samme person, forvente en hel masse? Og ville jeg i givet fald kunne leve op til det? Ville mit hoved falde af? Ville hænderne ryste som før mv.?

Nej sådan var det slet ikke at komme på arbejde igen efter tre fire ugers fravær. Vi tog det stille og roligt med lidt snak, og så lidt snak foran skærmen for sådan snakker man godt, bevægede os ind på et område, hvor jeg faktisk kunne bidrage med noget, som han ikke havde kendskab til, men som på sigt kan være vigtigt for kunderne. Det føltes rigtig godt.

Jeg skal virkelig vænne mig til at se kollegaen som kollegaen cfr. direktøren eller chefen. Det bliver en stor udfordring, når man kommer fra ekstremt topstyrede organisationer med en departementschef i spidsen efterfulgt af en stribe kontorchefer i departementet og en række direktører i styrelserne. Alle retter ind efter departementet, og sådan er det selvfølgelig nødt til at være.

Men nu skal jeg altså til at tænke, at direktøren er min kollega, og at jeg har andre at spørge end Google. Det kræver nok lige lidt tilvænning. Det er svært at spørge til råds, hvis man føler sig dum.

Resten af ugen

Vi tager det stille og roligt. Vores foreløbige mål er at nå op på de 15 timer pr. uge i løbet af den kommende måned. Når vi ikke målet, laver vi da bare et nyt. Han er enormt fleksibel og imødekommende, så det er jeg også. Jeg fik allernådigst lov at arbejde på onsdag. Jeg vil jo gerne i gang. Bidrage aktivt til samfundet. Være noget. Gøre noget osv. Og nu har jeg vist så fået en chef, der kan og vil hjælpe mig til at gøre det under kontrollerede former. Jeg har højt og helligt lovet kun at arbejde i tre timer på onsdag 🙂 Vi ses på Midtsjælland på fredag.

Politik: Befordringsfradrag

Virksomheden ligger på Midtsjælland udenfor Roskilde, så det koster 44 kr. hver vej. I starten er min timeløn ikke så høj, så transportudgifterne spiser næsten timelønnen op, hvis vi skal mødes tre gange om ugen, hvad jeg jo på den anden side meget gerne vil. Jeg bliver nu engang klogere af at sidde sammen med kollegaen end alene med Google.

Jeg gav mig derfor til at regne lidt på det: Jeg bruger Rejsekortet, så om morgenen koster det 44 kr., og om eftermiddagen koster det 35 kr. I alt pr. dag: 79 kr. Der er 70 km. frem og tilbage, og for de første 24 km. er der intet kørselsfradrag, men derefter er der 1,98 kr. i fradrag svarende til 70-24 * 1,98 = 91,08. Summa summarum: statskassen er så venlig at betale for mine rejser til Midtsjælland til arbejde. Det er da super udregnet fra politisk hold, at man kan tage kollektive transportmidler gratis til arbejde. Det er måden at lokke flere over i den kollektive transport på.

/6 Kommentarer/i /af

Klimaplan: Klimaet kalder

Klimaplan

Radikale Venstres klimaplan

Jeg har netop tygget mig gennem de meste af Radikale Venstres (RV) klimaplan “Klimaet kalder”. Hold da op hvor er det spændende læsning, også selvom noget af det er temmelig svært at forstå, når man hverken er forsker, ingeniør eller landmand. Klima er ikke enkelt. Det er enorme økosystemer, vi griber ind i, hvis vi ikke gør noget nu!

Skovene

Jeg hæfter mig først og fremmest ved bierne og skovene. Bierne er ved at dø ud, og det er et enormt problem, da de så at sige bærer bi(o)diversiteten. Uden bierne ingen bestøvning. RV vil udtage en tredjedel af  landbrugsarealet inden 2050 til fordel for enge og skove.

Inititiativ 1 under Landbrug:

“Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden Vi vil udtage en tredjedel af det nuværende landbrugsareal inden 2050 Denne tredjedel skal overgå til nye former, fx skov, natur og græsenge, hvor køer og heste kan græsse Udtagningen er nødvendig for, at landbruget bidrager til at løse klimaudfordringerne Når man pløjer en mark, frigiver man CO2 Ved at omlægge intensiv drift til ekstensiv drift – og stoppe dyrkning, som man typisk kender det – udledes mindre CO2 Planter man i stedet skov, så optager dén CO2.

Vi vil udtage 230.000 hektar landbrugsjord i det næste årti Det svarer til fire gange Bornholms størrelse (ca 59.000 hektar) indtil 2030 og over dobbelt så meget som Fyn indtil 2050”

Bierne vil kunne leve i denne natur og på disse græsenge. Tingene hænger jo sammen. Hvad jeg så ikke helt forstår er, hvordan man finde de arealer, der skal være dobbelt så store som Fyn – heller ikke selvom man skærer Fyn i småstykker.

Initiativ 4: Vilde naturreservater

De nuværende nationalparker indeholder i dag både marker og tankstationer. Noget, de færreste forbinder med natur, og i den grad noget, som ikke bidrager positivt til biodiversiteten.

Derfor vil RV oprette ti nye vilde naturreservater, som virkelig skal være vilde og fx ikke må rumme landbrugsjorder. Arealet skal være ca 120 km² i alt. Naturen skal have førsteret og der må ikke gås på kompromis. Mennesker må færdes i reservaterne men kun, hvis det er foreneligt med naturen.

Herudover skal (set i forhold til i dag) 2/3 af landbrugsarealet være giftfrit og så altså en tredjedel overgå til enge mv.

Det er en ambitiøs plan, men det er nødt til at kunne lade sig gøre, for jeg kan ikke forestille mig, hvad der sker, hvis bierne dør.