Jeg elsker Danmark, men der er noget galt

Der er altså noget galt i Danmark

Jeg kan ikke lade være at tænke på den (meget) gamle sang fra John Mogensen fra 1971 “Der er noget galt i Danmark…”. For 50 år siden, i 1971, sang han blandt andet: “…Bare tegnedrengen er i orden, kan man få det, som man vil…” Jamen han havde jo inderligen ret! Har man midlerne, og fx uddannelsen, kommer man lettere til torvs. Det er ikke i orden!

Enig med regeringen

På nogle få områder er jeg enig med regeringen. Jeg synes fx., de har håndteret Coronakrisen utrolig godt: der er ikke ret mange døde i Danmark, og en fjerdedel af befolkningen er snart færdigvaccineret.De har gjort det bedre end Israel og knapt så godt som USA.

Jeg bakker op om alle restriktionerne, der er etablerede ud fra et “forsigtighedsprincip”. Det kunne ikke have været gjort bedre, og regeringen har stået flot imod Venstre, der har haft travlt med at få “genåbnet” hvadsomhelst hvornårsomhelst. Der er vel kommunalvalg inden så længe?

Regeringen har været dygtigere til at lytte til fx “Epidemiologi og evidens” end Venstre og Konservative har.

Uenig med regeringen

Imidlertid fejler regeringen fuldstændig på udlændingeområdet, og jeg ved ikke, hvad der skal til, for at de retter ind. Der skal helt åbenbart mere til end titusinder af mennesker, der demonstrerer over det ganske land, til. De demonstrerer mod “hjemsendelserne” af mennesker til Syrien af mennesker, der flygtede ikke fra bomberegn, men fra Assads fængsler, der var malet røde med blodet fra de torturerede fanger. Men Assad sidder der jo stadig, og han fik 99 pct. af stemmerne ved det nyligt afholdte valg. Ethvert førskole-barn ved, at opnår en hersker 99 pct. af stemmerne, er det ikke et demokratisk afholdt valg, og at man kan ikke stole på resultaterne.

Det er vanvittigt. Mennesker fra Syrien, der muligvis er vandret hertil i 2015, får nu en ringere status end kriminelle, vi har her på “tålt ophold”, fordi vi bare ikke kan sende dem ud. Syrerne fra 2015 har gjort alt for assimilation, og dem afhører vi nu i ni timer pr. stk. i Udlændingestyrelsen, til de dejser om af udmattelse.

De kan anke til Flygtningenævnet, men det får de næppe meget ud af, da der er tale om et politisk sammensatte organ. Vi taler om ca. 500 mennesker. Hvis der nu skulle være tale om et “kommune-problem”, så lad os fordele disse mennesker (for det er mennesker – ikke halve grise) ud fra et forholdstal: der skal ikke meget hovedregning til at finde ud af at finde ud af, at vi så taler om lidt under fem syriske flygtninge pr. kommune.

Adskillelsen af familierne

Jeg har utrolig svært ved at fatte, at den danske regering (og centraladministrationen handler jo bare på baggrund af regeringen, sådan er det), skiller familier ad. Man sender små børn afsted til Syrien, mens forældrene bliver her, man sender mødre på min alder afsted (og jeg er en gammel dame), mens deres sønner kan få beskyttelsesstatus her, fordi de risikerer indlemmelse i Assads hær osv.

Menneskerettighedskonventionen må indeholde regler/artikler om det at adskille familier. Jeg kan desværre ikke finde dem.