Indlæg

/8 Kommentarer/i , /af ,

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

Nye Borgerlige vil overhale DF og DD højre om?

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

De fleste mennesker er heldigvis søde, rare, empatiske og fornuftige, men det sker, man støder på de modsatte typer. Kampen på de politiske yderfløje er sikkert hård og ubarmhjertig. Der lefles for laveste fællesnævner, for det er der stemmer i.

Annoncen herunder er selvfølgelig ikke henvendt til mennesker fra Syrien. Den er henvendt til Nye Borgerliges potentielle vælgere.

Måske skulle Martin Henriksen selv deltage i konkurrencen? Han skal bare love, han aldrig kommer igen.

Han vil sikkert trives glimrende i Bashar al-Assads autoritære regime. Assads regime har beskrevet sig selv som sekulært, mens eksperter har hævdet, at regimet udnytter etniske og sekteriske spændinger i landet for at forblive ved magten.

Det anslås, at borgerkrigen i Syrien, har kostet 220.000 mennesker livet, mens 11 millioner er sendt på flugt. I januar 2015 blev det rapporteret, at 200.000 politiske fanger var fængslet i Syrien for at modsætte sig Assads regime. Under den syriske borgerkrig, er Assad personligt blevet impliceret i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden af FN. Kilde: Wikiwand.

Ugeavisen Odense bragte den 12. juni 2024 nedenstående annonce, så det må stå sløjt til med avisens annonceindtægter:

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

“Nye Borgerlige udlodder enkeltbillet til Syrien

Stort set hele Syrien er sikkert igen. Landet skal genopbygges.
Sydens varme kalder på de over 43.000 syrere, som i dag er i Danmark.
Vind en billet hjem – du skal bare love, at du aldrig kommer igen.
Tilmeld dig konkurrencen på aabenraa@nyeborgerlige.dk”

Teksten siger meget om partiets kernevælgere. Det må formodes, at det ikke er studenterhuen, der trykker. Det bygger jeg på, at jeg selv voksede op et sted, hvor man stemte på Fremskridtspartiet. Man gik ind for dødsstraf, atomkraft, lukning af Christiania og så Glistrup som den bedste statsminister.

Nye Borgerliges vælgere går måske heller ikke tallene så nøje efter efter i sømmene?

Den største indvandrergruppe i Danmark kommer fra Syrien. Det samlede antal var i starten af 2022 i alt 35.325 personer. Her kom 96 pct. til Danmark enten som flygtninge (56 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Kilde: Danmarks Statistik (DST), der desværre ikke har nyere tal.

Det vil sige, at på ca. 18 måneder skal antallet være steget med 7.675 personer. Kan det passe, når den store flygtningetilgang sås i 2015? Hvis det er sandt, så må det næsten være familiesammenførte? Partiets hjemmeside oplyser desværre ikke om talgrundlaget.

Syrernes beskæftigelsesgrad i 2022

I 2022 så syrernes beskæftigelsesgrad ud som tabellen herunder viser. En beskæftigelsesgrad på 43 er ikke høj!

Det ville være interessant at se nyere tal, fordi den generelle beskæftigelse i samfundet er øget. Vi har sjældent haft så mange i beskæftigelse og så få arbejdsløse. Det har måske også påvirket mennesker fra Syrien?

Statistikbanken hos DST Mænd Kvinder I alt  Andel
Beskæftigede      10.777      4.338      15.115 43 %
Arbejdsløse            661              719            1.380 4 %
Uden for arbejdsstyrken        7.944        10.355          18.299 53 %
I alt      19.382        15.412          34.794 100 %

Sammenligner man beskæftigelsesgraden med mennesker fra Somalia, er deres beskæftigelsesgrad 47, og mennesker fra Iran har en beskæftigelsesgrad på 54. Landene, jeg sammenligner med, er grebet ud af luften. Det er altså helt tilfældige tal.

Altså ligger syrerne i den lave ende.

  • Har man levet i et samfund, der er præget af hændelserne omtalt i udlændingeloven § 7 Stk. 3, som mange syrere har ophold efter, kan man måske godt forstå, det er svært at indgå i arbejdsstyrken?
  • Der er også den mulighed, at arbejdsgiverne ikke ønsker at ansætte mennesker af syrisk herkomst?
  • Er syrerne bare dovne?
  • Er der andre muligheder?

Udlændingeloven § 7 Stk. 3 lyder:

I tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.

Tilføjelse den 24. juni 2024 – tilmeld Martin Henriksen med familie til konkurrencen

Min læser Charlotte (Uglemor) har skrevet denne fede tilmelding til konkurrencen. Jeg tror, hun accepterer, at du bruger hendes tekst, som er:

“Hej Nye Borgerlige

Jeg vil gerne tilmelde: Martin & Lea Berg Henriksen, Vissemosevej 22, Gevnø, 4660 Store Heddinge.
Hvis der er plads, kan de måske få deres tre børn med?

Begrundelse: Jeg synes, familien på egen krop skulle have lov at opleve, hvor dejligt det sikre og solrige Syrien er.

Venlig hilsen”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i /af

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

Facebooks idioter

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

Normalt skjuler man folks identitet.

Det ser jeg ingen grund til at gøre i dette tilfælde, når opslaget fra i aftes ligger frit tilgængeligt.

Du kan se yderligere kommentarer i denne artikel.

  • Hvorfor er der kun to sure figurer?
  • Hvorfor er det ikke i strid med de ellers allestedsnærværende, såkaldte “fællesskabsregler” hos Facebook?
  • Jeg anmelder opslaget nu.
  • Måske har du lyst at gøre det samme?

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

 

/3 Kommentarer/i , /af ,

Tyrkiet og Syrien i kapløb mod tiden

Tyrkiet og Syrien i kapløb mod tiden

Jordskælvene i Tyrkiet

Tyrkiet og Syrien i kapløb mod tiden

Jeg så TV Avisen kl. 12:00 men måtte kigge væk, da de bar en lille dreng ud af murbrokkerne. Jeg gætter på, at han var ca. fire år. Han var i live. Næste billede: liget af en voksen mand blev båret ud. Dødstallet er lige nu knapt 5.000. Nogle kilder vurderer, at man vil nå ca. 20.000.

Jeg ved ikke, om jeg bare er specielt følsom, men jeg kan ikke klare sådan noget. Tårerne triller.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at 23 millioner mennesker, herunder 1,4 millioner børn, vil være påvirkede af jordskælvet og dets konsekvenser. Det skyldes blandt andet, at tusindvis af bygninger og hjem er kollapsede. Kilde: Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Det er intet mindre end en katastrofe – og jeg har sendt lidt penge via Røde Kors. Kan du også undvære lidt?

Jeg fandt et såkaldt “Fact sheet” fra juni 2016 hos Røde Kors. De skriver

Afhængig af forholdene er det de færreste, der overlever længere end 48 timer. 85-95 % af de personer, der udfries i live, er udfriet inden for de første 24-48 timer efter jordskælvet. De væsentligste faktorer for overlevelse er: adgang vand, påtagede traumer og klima. Der er dog få eksempler på folk, der overlever i længere tid. Fx ved jordskælvet i Tyrkiet 2011, hvor en 12-årig dreng blev redet ud af murbrokkerne efter 108 timer.

De første 24 timer er gået. Nu er det et kapløb mod tiden. I Syrien er redningsarbejdet ekstra kompliceret, idet mange bygninger i forvejen er molesterede af borgerkrigen. Der skal mindre til, før de falder sammen og man kan begynde at bære ligene ud.

Værten i TV Avisen spurgte to forskellige journalister “Hvad er de største udfordringer lige nu?” Jeg har det utrolig svært, når man kalder massive problemer med død og ødelæggelse for “udfordringer”.

Hunde sniffer efter overlevende.

Sådanne hunde kaldes detektor-hunde og det er fascinerende, at man kan lære et dyr op i at genkende både levende og døde menneskers lugtstoffer fra huden. 19 europæiske lande sender 1.150 redningsarbejdere og 70 hunde.

I det mindste spurgte studieværten ikke hundene, hvad der var deres største udfordringer er lige nu.

Så store er skælvene

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) skriver: “De hidtil største Richtertal, der er udregnet, har været for jordskælv omkring Stillehavet på knap 9.” Et af skælvene (eller begge?) i Tyrkiet er målt til 7,8 på Richterskalaen. Det er ganske usædvanligt og ganske forfærdeligt.

Der er ikke langt fra 7,8 til 8 – næsten som en stor atomsprængning:

  • Styrke 7: Kraftige skælv med omfattende skader. Solide og stærke konstruktioner tager betydelig skade.
  • Styrke 8: Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade. Energien er tilsvarende en stor atomsprængning.

Danmark sender også hjælp

Danmark sender 30 millioner kr. (først 10, så 20) og fire mand … De fire skal hjælpe med at koordinere redningsindsatsen blandt andet inden for it, logistik og telekommunikation. Måske skulle vi hellere sende 30 millioner mand og fire kr.? Der er vist mere brug for hænder end for kroner.

En journalist spurgte i Kastrup en af de fire mand, der var fra Beredskabsstyrelsen, hvad han følte lige nu? Hvad søren forventer man(d), han skal svare? Skal han græde for åben skærm? Heldigvis var han professionel og fattet og svarede, som man kan forvente det af en sådan.

Selvfølgelig skal der bruges en masse penge til at etablere nødhjælp i form af fx felthospitaler, krisehjælp, krisepsykologer, mad, personlige fornødenheder (såsom tandbørster og kamme ..), men det forudsætter, at der er overlevende i nød at hjælpe.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Har du læst Udlændingelovens paragraf 7 stk. 3?

Har du læst Udlændingelovens paragraf 7 stk. 3?

Kravene for at få midlertidig ophold i Danmark

Har du læst Udlændingelovens paragraf 7 stk. 3?

Mange skriver om Udlændingelovens § 7, stk. 3, som syrerne er her efter. I dag fik jeg lyst til selv at se efter, hvad der egentlig står i bestemmelsen. Hvis du (heller) ikke har styr på bestemmelsen, bringer jeg den her:

Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.

Stk. 3 henviser til stk. 1 og 2, og de lyder:

§ 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951. (Konventionsflygtninge (min kommentar))

Stk. 2. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter stk. 1.

Udgangspunktet er altid “midlertidigt ophold”

Altså skal der helt umenneskeligt meget til bare at få et midlertidigt to-årigt ophold her i landet. Man skal risikere “dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf”, hvis man vender tilbage til hjemlandet. Gør man det, kan man få lov at være her i to år. Det skyldes stramningerne fra lov nr. 174, der trådte i kraft d. 1. marts 2019, som vist er det, der også betegnes “Paradigmeskiftet”. Når jeg er i tvivl, om det netop var den lov, skyldes det, at der det forår var flere nye love, der viste Danmarks ulyst til at hjælpe mennesker i nød. Om det er den ene eller den anden lov betyder i virkeligheden heller ikke så meget, for intentionen er den samme. Paradigmeskiftet var en realitet uanset nummeret på loven.

Dansk Folkeparti var mere end tilfredse, endda inden blækket var tørt, skrev dr.dk. De udtalte blandt andet “Man skal vænne sig til, at når man kommer til Danmark, så er man her midlertidigt, og når man har haft midlertidigt husly, kommer man tilbage igen.”

En del af den nye lovgivning havde også det, man kan kalde “semantisk karakter”, idet ydelsen til flygtninge ikke længere skulle hedde “Integrationsydelse” men “Hjemrejseydelse”. Selvfølgelig skal tingene hænge sammen – er man her kun midlertidigt, og er hele idéen, at man skal rejse tilbage igen hurtigst muligt, er det selvfølgelig fornuftigt nok, at ydelsen ikke skal hedde “Integrationsydelse”. Alle ord sender signaler. Oveni semantikken lå så det forhold, at ydelsen blev reduceret med 2.000 kr. om måneden. De mente det skam alvorligt på Christiansborg – både DF og S.

Hvad er vi (blevet) for nogen?

Mit udgangspunkt er, at ingen forlader jobs, naboer, fast ejendom, kolleger, legekammerater, klassekammerater m.fl. uden, at der er mere end tungtvejende grunde til det. Ville du fx vække dine børn midt om natten og sige til dem, at “Nu skal vi afsted mod Europa. Mor/Far og jeg har besluttet, at det er det bedste for os. Pak dine bamser.”?

Ønsker vi som nation ikke længere at hjælpe mennesker i dybeste nød? Hvordan kan vi inddrage opholdstilladelser og sende mennesker fra Syrien i udrejsecenter, fordi vi ikke har en aftale med Assads rædselsregime? Men en sådan aftale bliver vel det næste…

Mange af de mennesker, der havner i et af de rædsomme udrejsecentre, er højuddannede, eller i hvert fald med en mellemlang uddannelse som fx sygeplejerske. Danmark skriger på arbejdskraft og vil så gerne importere udenlandsk arbejdskraft. Syrerne har gjort alt for at tilpasse sig, har gjort alt for at passe ind i vores luksusfælde. Hvad sker der her? Hvorfor siger vi ikke “Ja tak” til mennesker, der vil Danmark og som har gjort en mere end enorm indsats for at få lov at blive? De kan noget, vi gerne vil have, og som vi mangler. Hvorfor skal de ikke have lov? Jeg fatter det ikke.

Hvad er vi (blevet) for nogen? I går skrev en menneskerettighedsforkæmper ved navn Rahima Abdullah blandt andet:

En mand kommer ind ad døren. Den lille pige, Rawan, løber ud til ham og spørger: ”Har Danmark sagt ja? Har Danmark sagt ja til at vi skal blive her?”.
Manden er familiens advokat. Han står der fuldstændig lammet og rørt og ved ikke, hvad han skal svare tilbage til den lille pige. For det rigtige svar er nej, familien har ikke fået lov til at blive i Danmark. Men hvordan kan advokaten forklare det til den lille pige på 10 år, hvor det eneste hun forstår er, at Danmark er hendes hjem?
Jeg ved ikke, om det rører ved dine følelser, men det rører ved mine. Og jeg kan forstå, at den 19. november er livet i det sædvanlige Danmark slut for familiens vedkommende. Herefter venter et ukendt antal år i et udrejsecenter. Formålet er at få dem til fluks at rejse retur til Assad men helt ærligt: ville du selv gøre det?

Hvem underskrev Flygtningekonventionen i 1951?

Nuvel 1951 er 70 år siden, og konventionsflygtninges status blev beskrevet på bagkanten af en frygtelig, frygtelig anden verdenskrig med millioner af døde, uskyldige mennesker. Min far var jøde. Dem mistede vi seks millioner af i koncentrationslejrene. Han var født i 1922 og blev mirakuløst ikke forfulgt og rejste ikke til Sverige, hvilket sikkert havde været det mest fornuftige.

Som jeg husker at have læst det, men det kan være forkert, var det Poul Hartling, der underskrev Flygtningekonventionen i 1951 på Danmarks vegne. På det tidspunkt anerkendte man altså, uanset hvem der skrev under, at mennesker kan være i en så forfærdelig situation, at de må forlade alt kendt, og det er det, der er en reminiscens af i den nuværende Udlændingelovs § 7, stk. 1. Jeg vil være polemisk og sige at havde Inger Støjberg fået sin vilje og kunnet gå til kanten af samtlige konventioner, havde vi såmænd nok også meldt os ud af Flygtningekonventionen.

Hartling, eller en hvilken som helst anden underskriver, har imidlertid min dybeste sympati. De værdier, der lå i fyldepennen, har vi fortsat behov for. Der er fortsat behov for, at nogen forstår, at det ikke er for sjov, man forlader alt, man kender, og som vist om § 7, stk. 2 og stk. 3, skal man nærmest forvente dødsstraf eller noget en anelse mindre omfattende for at få bare et midlertidigt ophold her.

Hvor er den kristne næstekærlighed blevet af? Er det noget, vi bare fortæller om i de mindste klasser? Eller gør man slet ikke det mere?