Universitetsreform: lær det hele på halv tid

Universitetsreform: lær det hele på halv tid

Kandidatstudiet halveres

Universitetsreform: lær det hele på halv tid

Jeg har lige set TV Avisen kl. 08:00 her søndag morgen. Regeringen lægger op til, at de unge i fremtiden skal tage en samfundsvidenskabelig eller humanistisk kandidatuddannelse på et år mod de nuværende to år. Statsminister Mette Frederiksen sagde, at baggrunden er, at der skal mere kvalitet i uddannelserne og at de skal gøres mere erhvervsrettede.

Besparelsen vil udgøre to milliarder kr.

Rektorernes formand kommenterede også og sagde blandt andet, at man ikke kan lære det hele på den halve tid.

Umiddelbart har jeg svært ved at forstå, hvordan kvaliteten øges, når den normerede tid halveres. Arbejdsgiverne er ivrige efter arbejdskraft; men de er formentlig mest interesserede i veluddannet arbejdskraft, ellers kunne de bare hive nogle unge ind fra gaden. Hvorfor gør de ikke det?

Beretning fra min egen studietid

Jeg er som bekendt jurist. En af årsagerne, til at jeg valgte netop det studie, var, at det kun var normeret til 4½ år, og jeg havde ikke råd til mere. Jeg havde ingen, der kunne støtte mig. Jeg valgte med hjernen.

Skulle jeg have valgt med hjertet, havde jeg valgt en humanistisk kandidatuddannelse (fx dansk og historie eller tysk og historie, samfundsfag eller måske noget med latin). På Statens Kursus til Studentereksamen havde vi lært refleksion, at stille spørgsmål og selvstændig tænkning. Lærerkollegiet var fantastisk. Det passede som fod i hose til en humanistisk kandidatgrad. Men dengang i starten af firserne var alle mine medkollegianeres frygt, at de med deres humanistiske kandidatuddannelse i hus kunne imødese langtidsarbejdsløshed. Dengang kunne man – som det hed sig – “fodre svin med humanister”.

En anden årsag til mit valg var, at der i min gård på Amagerkollegiet boede en ung mand med en fantastisk rolig udstråling. Han læste jura og røg pibe. Min tanke var, at hvis jeg valgte samme fag og begyndte at ryge pibe, ville jeg opnå den samme ro. Det er selvfølgelig latterligt, men det er ikke desto mindre sandt. Altså gjorde jeg begge dele.

Jeg overskred den normerede studietid med et år, fordi jeg havde for meget erhvervsarbejde. Det havde på den anden side to fordele:

  1. Studiegælden ville blive mindre, og
  2. det ville gøre det lettere at få arbejde efter studiet, for allerede dengang var arbejdsgiverne meget interesserede i erhvervserfaring. Man var altså af flere årsager tvunget til at arbejde samtidig med, at man skulle studere på fuld tid.

Jeg havde adskillige studenterjobs. Det var lige fra togstewardesse hos DSB, hvor man stod op og lavede kaffe hele vejen fra Kbh. H. til Frederikshavn, som da var en tur på ti timer, til forskningsassistent på universitetets Kriminalistisk Institut og som sagsbehandler i det, der dengang hed “Registertilsynet”. Pengene skulle tjenes ind på den ene eller den anden måde.

Det første år på jura inkluderede faget “Nationaløkonomi”, som de færreste jurastuderende bryder sig om.

Vores lærer hed Preben Etwill, og han var utrolig inspirerende. Jeg traf ham mange år senere, hvor han var kontorchef i Danmarks Statistik og jeg var specialkonsulent i administrationen der. Det var så “galt,” at jeg udover pensum også læste den amerikanske “Economics”. Amerikanske lærebøger forklarer ofte tingene grundigere, kommer med flere eksempler og lignende. Prøv fx også selv at sammenligne amerikanske YouTube-instruktionsvideoer med danske. Amerikanerne siger tingene syv gange, så de er sikre på, at det er sivet ind.

Jeg burde have reageret på, at jeg foretrak nationaløkonomien frem for fx person-, familie- og arveret. Jeg skulle ganske enkelt have skiftet studie, men jeg kunne ikke overskue det, og det var også et spørgsmål om min private økonomi.

Selvom jeg arbejdede meget, var det statsgaranterede banklån alligevel løbet op i 325.000 kr., som det tog 13 år at betale tilbage. Bankerne tjente godt på de studerende dengang, for der blev tilskrevet renter både i studietiden og mens man tilbagebetalte. Da jeg endelig havde tilbagebetalt det hele, følte jeg mig rig hver eneste måned. Så vidt jeg husker, var den månedlige ydelse 2.700 kr., der i nutidsværdi (godt nok 2020) svarer til ca. 4.500 kr. Gad nok vide hvor meget jeg i alt tilbagebetalte? Tager man nutidsværdien og ganger den op med de 13 år (13 * 12* 4.500) får man lige knap ¾ million.

Universitetsreform: lær det hele på den halve tid

Coelestem adspicit lucem

Oven over universitetets hovedindgang på Frue Plads i København sidder en ørn og nedenunder en indskrift, der lyder: Coelestem adspicit lucem, ordret: ”(den/ørnen) skuer det himmelske lys”. Skriften refererer til ørnen, der fra portalen på Københavns Universitets hovedbygning skuer imod det himmelske lys.

  • Jeg er nærmest stolt over at have studeret her, selvom meget af mit studie, manuduktionerne, var henlagt til elendige klasselokaler i Vestergade. Stolene var ganske vist et godt bytte for de hårde, fastmonterede træbænke på Frue Plads.
  • Jeg er glad for, at have studeret i en tid, hvor man kunne (og skulle) stille “de frække spørgsmål”, og hvor der vel at mærke var tid til at besvare dem.

Hvis de kandidatstuderende i fremtiden skal tage kandidatgraden på et år frem for to, bliver der ikke meget tid til selvstændig refleksion og frække spørgsmål. Men det er jo ofte det, arbejdsgiverne har brug for. De har da ikke behov for folk, der kun kan “automatsvarene”.

Vil man fx gerne have jurister, der har gennemført en kandidatuddannelse på tre år? Hvor meget juridisk metode og konkret lovstof kan man lære på den tid?

Et eksempel: P.t. hjælper jeg som led i frivilligt arbejde en lille NGO et par timer om ugen med at få styr på deres administrative processer. De har indgået en kontrakt om leverance af funktioner til deres hjemmeside. De bad mig kigge på kontrakten og se, om der var noget, der “stak ud”. Det mente de ikke selv, der var, men jeg fandt alligevel 19 punkter, man kunne stille spørgsmål ved. Kontrakten er for længst underskrevet, så der er i virkeligheden ikke meget idé i min gennemgang. NGO’en var alligevel glad for at have fået pillet kontrakten fra hinanden, så de nu har lidt bedre chancer, når de skal forhandle med leverandøren. Måske har jeg lært dem, at man skal læse det med småt, inden man skriver under?

Hvad betyder ens ophav?

Selvom det er 32 år siden, jeg blev kandidat, og selvom jeg nu er pensionist med et væld af kognitive problemer, kan jeg stadig tænke, være kritisk og stille spørgsmål, for det sidder på min rygrad. Det vil ikke være gældende for fremtidens kandidater. Man kan nemlig ikke lære det hele på den halve tid – og da slet ikke, når man skal arbejde ved siden af.

Venstre har foreslået, at man fjerner det sjette SU-år, så det kun er muligt at få SU i fem år. Det vil sige, at er man mere end fem år om sin kandidatuddannelse, skal man finansiere alt selv via erhvervsarbejde. Man studerer altså ikke hurtigere, når man skal arbejde på fuld tid. Den manglende SU vil så netop kunne føre til “evighedsstudenter”.

Jeg kommer selv af ingenting, hvor “min mors” længste uddannelse var, at hun havde været “i huset” som ca. 15-årig. Jeg kan faktisk kun huske hende i et job: morgenrengøring på lægehuset i Assens. Hendes mand var ganske vist folkeskolelærer, men der var ingen fokus på almendannelse. Min far var ganske vist veluddannet (en treårig uddannelse fra Den Danske Væveskole), men han var jo død mange år tidligere i 1972.

Var jeg derimod kommet af et rigmandshjem med to gode indkomster, opsparing, hus der var betalt osv. kunne de måske have hjulpet, når SU’en stoppede i Venstres model.

At gennemføre regeringens reformudspil samt barbere antallet af år, man kan få SU, vil cementere forskellen på unge, der komme fra øvre middelklasse og derover og på den anden side dem, der kommer fra alt derunder.

Klasseforskellene vil træde endnu tydeligere frem. Det er en farlig vej at gå, når vi har behov for masser af veluddannede unge.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

9 Svar
  1. Carsten O. Holm
    Carsten O. Holm siger:

    En universitetsuddannelse kan sagtens gennemføres på under normeret tid. Evner har selvfølgelig en indflydelse, men ellers er det kun et spørgsmål hvor mange penge man har på bogen inden start og eller størrelsen af forældrenes økonomiske støtte under uddannelsesforløbet.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Carsten

      Mange tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, idet det er første gang, du kommenterer her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Jeg er bestemt ikke enig med dig i, at en universitetsuddannelse “sagtens” kan gennemføres under normeret tid. Det er faktiske et fuldtidsarbejde at være studerende, og dertil skal du lægge det nødvendige erhvervsarbejde.

      “… kun et spørgsmål hvor mange penge …”. Her har jeg problemer med dit brug af ordet “kun”. Du får det til at lyde som om, en universitetsuddannelse er noget, man trækker i nærmeste automat. Jeg synes altså ikke, du har ret. Prøv fx også at læse Henny Stewarts kommentar og mit svar til hende.

      Svar
  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Man kan sikkert sagtens lære folk færdigheder og få dem til at indprente facts noget hurtigere. Spørgsmålet er, om det er ønskeligt. Der er stor forskel på at være uddannet og at være dannet. Dannelse er sådan et antikveret begreb, men det er en stor fejl at smide dannelsen ud med badevandet. Det er i dannelse man finder kultur, empati, forståelse af historien og sig selv, kritisk stillingtagen og meget andet, som vi nok aldrig har haft mere brug for end nu.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Jeg kunne ikke være mere enig: der er enormt stor forskel på at være dannet og at være uddannet!

      For mit eget vedkommende, kunne jeg vel have lært grundloven og nogle flere udenad på fx tre år; det havde bare ikke hjulpet senere, for jeg ville ikke være kommet ret langt uden juridisk metode og fx retslære og folkeret. Det er tre grundstammer i at blive en ordentlig jurist, men hvor man ikke lærer en eneste paragraf; men man lærer – som jeg også skrev til Erik – forudsætninger for at kunne forstå anden lovgivning og eksempelvis statsapparatets opbygning. Og hvem ønsker en jurist, der ikke kender til bogen “Ret og retfærdighed”? Ja de fleste er selvfølgelig uinteresserede i selve bogen, men er der nogen, der ønsker en u-retfærdig jurist? Jeg tror det ikke.

      Det er rigtigt, at der i dag kun er ganske få, der taler om dannelse. Det sjove er, at det gør en af mine behandlere faktisk også. Vedkommende er ud af en lærerfamilie, hvor man gik meget op i dannelse, og det glæder mig altid at høre lidt om det. Og du har fuldkommen ret i, at vi har ufatteligt meget behov for dannelse lige nu; vi er desværre bare ikke mange tilbage, der ved, hvad det går ud på. Det er trist.

      Svar
  3. Eric
    Eric siger:

    Det er kulturløst og gak i låget. Den fejlagtige præmis (som ikke siges direkte) er, at samfundsvidenskab og humaniora er værdiløst for erhvervslivet, og at Socialdemokratiet er blevet så CEPOSiferet er tankevækkende.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Vi er fuldstændig enige (som (næsten) altid).

      Jeg begriber ikke, at man mener, at fx samfundsvidenskaben (nu tager jeg fat i den, da det er den jeg kender) er ubrugelig for erhvervslivet. Vil man ikke i virksomhederne gerne have dygtige advokater, der kan deres (lov-)stof? Vil man ikke gerne have dygtige og velovervejede økonomer, der kan styre økonomien i virksomhederne eller det offentlige? Hvis de ikke er der, går økonomien op i Anders And og Amanda. Vil man ikke gerne have scient.pol.’er, der fx kan sætte virksomhedernes historie i et nutidigt perspektiv.

      Og lad os blive lidt ved juraen: Der findes fx et fag, der hedder “Retslære”. Her lærer man om retfærdighed, som basalt set er en forudsætning for korrekte afgørelser. Der findes også en fag, der hedder “Folkeret”, hvor man bl.a. lærer om EU og forudsætningerne for beslutninger i EU, om hvad der skal til for en grundlovsændring, hvad et § 20-spørgsmål er, og det gælder alt sammen i sidste ende borgernes retssikkerhed, hvad “krigens love” er, så man kan vurdere Putins krig i Ukraine osv. Alt sammen noget, der er forudsætninger for at blive en god jurist, der løser opgaverne korrekt i både det offentlige og i det private.

      Herudover lærer man det mere “floffy” begreb “juridisk metode”, som også er en forudsætning for at forstå og læse en hvilken som helst lov. Man kan jo ikke lære hele reguleringen på studiet, og da slet ikke på fx tre år.

      Vil man slet ikke have alt dette længere?

      Svar
  4. Per
    Per siger:

    Interessant indlæg af dig.

    Lær det hele på den halve tid. Det er ikke en god løsning. Jeg vil ikke være i tvivl om, at kvaliteten af uddannelserne forringes, og det er ikke der, vi skal hen.

    Jeg har ikke selv en universitetsuddannelse, men mine børn har høje stillinger som speciallæge og advokat/forsker. Jeg er da sikker på, at de også mener, at kandidatstudiet ikke tidsmæssigt bør halveres. De nuværende studerende mener det heller ikke, hørte jeg i radioen i morges.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Per

      Tak skal du have!

      Jeg kan altså heller ikke se, at vi får øget kvaliteten, hvis de unge skal lære det hele på den halve tid. Men det var det statsministeren udtalte, men hun forklarede bare ikke, hvordan det kunne hænge sammen.

      Hvor er det dejligt, at du har været medvirkende til, at dine børn fik gode uddannelser. Du har sikkert ret i, at de vil være enige med dig. (Du kan jo sende dem linket til artiklen). TV Avisen havde også interviewet to eller tre studerende, der heller ikke mente, at de ville kunne lære det hele på den halve tid.

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] er fint og vigtigt, men det behøvede vel ikke at medføre, at kandidatuddannelserne skal forringes, når I gerne vil sørge for, at kun de, der skal forske, må bruge to år på en kandidatgrad, men […]

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *