Indlæg

, ,

Dansker?

Martin Henriksen?

September 2016 rasede især en debat om, hvornår man i følge Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti var rigtig dansker. Han kom frem til, at man skulle have været dansker i mindst fire eller fem generationer.

Han fremfører stadig sine synspunkter, når medierne lader ham slippe afsted med det.

Nu har jeg i ca. 10 år beskæftiget mig med mine aner, og jeg kan se, at min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER, kom til Danmark i 1890 fra Frankfurt an der Oder. Han blev jfr. indfødsretssagen, som jeg har undersøgt nøje, dansk i 1919.

Han kom som en meget dygtig hattemagermester til Brede Klædefabrik, der på det tidspunkt havde en hatteafdeling. Senere lukkede Brede hatteafdelingen og videreførte den i Skodsborg under navnet “Skodsborg Hattefabrik”.

Oldefar er min ane i fjerde generation, og dermed synes Martin Henriksen nok ikke, at jeg er rigtig dansker! Men jeg er 53 år, jeg er født og opvokset her, jeg har altid haft dansk statsborgerskab og pas. Hvad kræver han mere?

Et kuriosum

Martin Henriksen er sikkert ligeglad, men glasset herunder betyder meget for mig. Det er et glas oldefar bragte med sig fra an der Oder i 1890. Hvordan det nogensinde er lykkedes glasset at overleve turen, ved jeg ikke.

Det står nu i mit glasskab, og jeg er rigtig glad for det, for det forbinder mig med historien. Martin Henriksen er nok bare ikke så overbevist om, at historie er en vigtig faktor med mindre den meler hans egen beske kage.

, ,

Frit valg

Normalt ved jeg ganske udmærket, hvad jeg vil skrive om. Sådan er det bare ikke i dag. Derfor er det blevet en blandet landhandel uden sammenhæng. Jeg kunne ikke prioritere, derfor er der frit valg på alle hylder.

Danmarkskanonen

Da Bertel Haarder i 90’erne var undervisningsminister, kaldte nogle ham “Bertel Bims”. Det brød jeg mig ikke om. Jeg synes faktisk, at han er en af de få redelige ministre/medlemmer af folketinget, og sådan taler man ganske enkelt hverken til eller om et andet mennesker. Politisk er han og jeg ikke enige, men det hindrer mig ikke i at mene, at han gør et godt stykke arbejde.

I sin sidste periode som kulturminister igangsatte han “Danmarkskanonen”. Danskerne skulle prioritere og værdisætte værdier. Der blev i 1. runde afgivet lidt over 326.000 stemmer, hvilket jeg synes er ganske pænt, når der alene måtte peges på immaterielle rettigheder. Det kræver da et vist abstraktionsniveau.

En mængde eksperter har siddet og tematiseret de mange indkomne forslag, og de endte med 20 værdier, der skulle indgå i den endelige afstemning. Det betyder, at danskerne blev spurgt to gange.

De 20 samfundsværdier, som har været til afstemning, er:
Andelstanken, Danmark i verden, deltagende folkestyre, den kristne kulturarv, det danske sprog, folkelige bevægelser, folkeoplysning, foreningsliv og frivillighed, frihed, frisind, hygge, håndværk, kort magtdistance, kønsligestilling, landskab og kultur, lighed for loven, medmenneskelighed, plads til forskellighed, tillid og velfærdssamfundet.

Jeg har været med i begge runder, fordi jeg synes, at det er et både godt og vigtigt initiativ. Jeg kan ikke helt huske, hvad jeg selv foreslog og senere stemte på, men andelstanken var helt bestemt i blandt dem.

Jeg føler mig forbundet med andelsbevægelsen, fordi min morfar og oldefar, der var bønder med et lille husdyrhold på den jyske hede, var en del af andelsbevægelsen, der medførte bedre kår for dem. De havde vel maksimalt 10 køer, og det var ikke let at finde føde til dem på heden. Der måtte udefrakommende midler til.

I min slægtsforskning har jeg fundet breve fra dem hjem til, når de var på den første folkehøjskole i Rødding. De var bønder, de havde ikke gået ret meget i skole, der var ikke stort økonomisk overskud, men alligevel uddannede de sig og deltog i samfundslivet. Jeg er stolt over at være i familie med dem. De repræsenterer noget væsentligt. Øv – jeg har set forkert. Andelsbevægelsen kom netop ikke med, men I skal have historien alligevel, for jeg kan så godt lide den 🙂

I mandags (den 12. december) kom så resultatet af den endelige afstemning her. Her er en meget overskuelig oversigt over værdierne og lidt uddybende tekst.

Jeg synes faktisk, det er nogle fine værdier, som vi vil kunne tage med os ind i fremtiden.

Der er imidlertid rigtig mange kritikere. Som eksempel er “Den kristne kulturarv” kommet med i kanonen, og det var faktisk en af dem jeg stemte på, men forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som jeg følger på Facebook, skriver hertil, at det havde bedre at vælge “Religionsfrihed”, som den nu engang er defineret i grundloven. Hun mener, at vi skiller folk mere, end vi samler dem, og det kan der vel være noget om. Men nu var det jo ikke “Religionsfrihed”, der kom ind hverken i første eller anden runde!

Jeg har set flere steder, at mange er kritiske, og at de fleste siger det med, at vi skiller frem for at samle. I et gammelt klip fra Jyllands Posen kan man læse:

“Der er nogle, der foragter os og vore værdier, men det skal vi på ingen måde lade os kyse af. Især det forhold, at der kommer så mange nye borgere til fra fremmede kulturer, er et argument for, at vi er mere kulturelt tydelige, siger kulturministeren til Jyllands-Posten.”

Hvis det er den holdning, de 326.000 er gået til tastaturet med, er det selvfølgelig et problem, og så har kritikerne ret!

Aleppo – Syrien

Dagens aviser og TV Avisen er fyldt med den frygtelige situation i Aleppo i Syrien, hvor Assad og russerne bomber civile mål i kampen mod oprørsstyrkerne.

Der sidder omkring 10.000 mennesker i murbrokkerne i et område, der er ca. to kvadratkilometer stort. De har ikke en chance. Børnene har ikke fået mad og vand i dagevis. Planen var egentlig, at de indespærrede skulle være kørt ud af byen i morges til et mere fredeligt sted, men af en eller anden grund lykkedes det ikke.

Hvordan kan civilsamfundet tolerere dette? Hvordan kan alle verdens ledere tolerere dette? Hvad hjælper fakkeltoget foran Christiansborg? Det er selvfølgelig altid dejligt, når mennesker bliver oprørte, går på gaden og viser deres afsky, men her skal der mere til end 1.000 med fakler.

Der var en modig kvinde i FNs Generalforsamling, der tog bladet fra munden og spurgte den syriske repræsentant, hvordan dette kan gå til. Han ævlede noget om, at Aleppo nu var “befriet”.

Hos Folkekirkens Nødhjælp kan man købe en overlevelsespakke – der er den dyre til 375,00 kr. og en noget billigere til 125,00 kr.

 

,

Den Korte Avis

I virkeligheden fortjener de overhovedet ikke et indlæg.

Avisen bestyres af Ralf Pittelkow og Karen Jespersen, og der er intet, der er ekstremt nok for dem. Jeg husker Karen Jespersen fra dengang Venstresocialisterne (VS) var nogen, man skulle regne med. Det er der intet tilbage af.

Den korte avis er pludselig dukket op i medierne, fordi store annoncører har sagt, at de ikke vil lege med længere. Den første virksomhed, der sagde fra, var Nordea, dernæst Mc Donald og siden har mange fulgt dem. Det betyder samlet set, at der ikke er kroner i kassen til “Den korte avis” længere. Personligt kommer jeg ikke til at savne dem.

De må anses som værende hadprædikanter med fx følgende tanker: ”De dødbringende sten mod tysk familie fra motorvejsbro har krævet organiseret forberedelse – måske er der endda inspiration fra Islamisk Stat.” Det er under alle omstændigheder en ugerning at smide sten fra en motorvejsbro! Den slags skal naturligvis straffes! Men at rode Islamisk Stat ind i det forekommer mig at være rablende galt.

David Trads har en fin artikel i Jyllands Posten her om emnet her. Han skriver blandt andet:

Slå selv op på deres site, hvis du orker. Det er det post-faktuelle samfund i den yderste potens, hvor Pittelkows og Jespersens fantasier, manipulationer og uvidenhed på overfladen kamufleres som journalistik. Det er det bare ikke. Det er slet og ret propaganda.

Det er lige til at gå tidligt i seng på! Verden er sgu da af lave.

,

Nye Borgerlige

Pernille Vermund i debat med Clement.

Pernille Vermund og venner har samlet de (vistnok) 20.000 underskrifter, så Nye Borgerlige kan blive berettiget til at stille op ved det måske snarlige valg.

BT har aldrig været et medie for mig, men i går havde de faktisk en lille artikel, hvor de forestiller sig, hvordan Danmark vil se ud i 2030, hvis partiet får magt. Artiklen er her. Den slutter med at spørge: “Overvejer du at stemme på Nye Borgerlige til et kommende folketingsvalg?”.  49 pct. svarer “Ja”, mens 51 pct. stemmer “nej”. I alt deltog 4.600.Tallet må se anderledes ud, hvis man spurgte læsere af nogle andre aviser.

Det er et ret trist resultat. Og jeg synes, det er skræmmende, at et parti, der slår sig op på, at de vil være til højre for DF, kan fange så mange underskrifter og måske også stemmer.

Jeg er altid bange for den slags partier, der slår sig op på ultra højreorienteret populisme og leflen for laveste fællesnævner. Hvor bliver solidariteten og omsorgen for hinanden af? Er vi ikke længere tilladt at tænke selvstændige tanker, når vi vil forstå samfundets mekanismer og fællesskabet? Er det ikke længere tilladt at være intellektuel?

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan parlamentarismen vil se ud efter næste valg. Jeg tror, jeg kryber ind i mit sneglehus og venter på, at det går over.