Engagement!

Facebook

Et politisk menneske!

Altid har jeg gået op i politik – og jeg har været medlem af et politisk parti siden 1983, for jeg mener, det er det mest rigtige for mig. Jeg kommer fra et sted, hvor man stemte på Glistrup og gik ind for dødsstraf.

Partierne har været svingende fra EL, til S, til SF, til RV, ud af RV og nu tilbage til RV igen. Det kan være svært at finde et sted at høre til, men bare at sætte et kryds hvert ca. fjerde år er ikke nok for mig. Og så bliver der lidt “slingrekurs”; man kan spørge, om det alene er min kurs, der er en slingrekurs? Er det ikke også partiernes? Måske lidt af hvert?

Engagement via Facebook

Facebook kan bruges til mange tåbelige ting, men den aktuelle situation, med risikoen for udsendelse af 505 mennesker til diktatoren Bashar al-Assads Syrien, viser, at platformen er fantastisk. Her kan meningsfæller finde hinanden og danne suveræne netværk. Her kan vi dele viden, søge kilder og gøre hinanden klogere på et ordentligt grundlag. Det er fremragende.

Jeg måtte bare stå af igen

Gennem de seneste par uger havde jeg tilmeldt mig nogle særdeles aktive grupper med meningsfæller. Jeg var også selv aktiv, hvis jeg kunne bidrage med noget jura. Jeg skaber ikke skilte eller møder til demonstrationer, for det forbyder min psykiske sygdom mig, men jeg kan noget andet.

I går gik det op for mig, at min Facebookprofil ikke kunne holde ud længere. Jeg kunne ikke længere holde ud at læse om alle de forfærdelige ting, der er er et resultat af S-politikken. Jeg er ikke blevet indifferent, jeg er ikke blevet partineutral; jeg er bare nødt til at kunne hvile med min Facebookprofil og ikke kun at se verdens fortrædeligheder i øjnene.

Det kan lyde som “både og”. Sådan er det dog ikke ment. Hvis det ikke giver mening for dig, så send en kommentar. Herefter vil jeg prøve at forklare det bedre.