Indlæg

/7 Kommentarer/i , /af ,

Når du strammer garnet…

Politik er vigtigt

Jeg har altid interesseret mig for politik, helt tilbage fra jeg som 16-årig gik ind for dødsstraf, ønskede mig atomkraft og mente, at Glistrup ville være en god statsminister 🙂 Partibogen fik hurtigt en anden farve, da jeg flyttede på kollegium, og stavede mig igennem “Informeren”.

Nu om dage er det så nemt at følge med i, hvad der foregår på Christiansborg, hvis man bruger hjemmesiden regeringen.dk., hvor jeg i dag har brugt flere timer på regeringens strategi “Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030”. På hjemmesiden ligger også en pdf-fil på 40 sider, hvor man kan sætte sige yderligere ind i emnet. Det er faktisk ret spændende.

Når du strammer garnet…

Nu strammer regeringen garnet, og af og til ser det ud til, at de også kvæler barnet. Overordnet set er intentionerne fine, problemet er bare, at det kan befrygtes, at det endnu engang er de svageste, der skal finansiere hinanden – ikke kun pekuniært men også når de fx skal kæmpe med hinanden om de få “tilladte” almene boliger, der måtte blive tilbage.

Meget af udspillet handler om boliger, eftersom ghettoområder består af boligområder. Men der er også en del andre initiativer, som Statsministeren og Økonomi- og Indenrigsministeren virker stålsatte på at gennemføre.

Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder

For fremtiden må der ikke være mere end 40 pct. almene boliger i et boligområde. De resterende 60 pct. skal omdannes til ejerboliger, andelsboliger, pensionistboliger eller ungdomsboliger. Makker boligselskaberne ikke ret, overtager staten styringen og jævner i sidste ende bebyggelsen med jorden. Regeringen vil sørge for adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder. Hvor skal de 60 pct. så bo? De har jo næppe råd til hverken ejer- eller andelslejlighed. Jeg kan ikke lige få øje på så mange andre almene og tomme boliger? I København er der vist en ventetid på 15 år eller deromkring, hvis man gerne vil/kun kan bo til leje.

Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder

Håndfast – ja mon ikke. Hvis man er på kontanthjælp, må man ikke flytte ind i en ghetto. Gør man det alligevel, reduceres ydelsen med op til 6.600 kr. om måneden! Er man på integrationsydelse, må man slet ikke flytte ind.

Højere straffe i bestemte områder

Det skrev jeg også lidt om forleden dag, og det er ikke blevet bedre i mellemtiden. Det er stadig apartheid – og ved nærmere eftertanke er der faktisk store dele af dette udspil, der kan sammenlignes med apartheid.

Kvinderne og børnene

Disse to befolkningsgrupper ligger regeringen meget på sinde. Kvinderne er undertrykte og børnene er understimulerede.

Børn i de berørte boligområder skal tvinges i vuggestue, når de fylder et år. De skal bestå en test, for at det kan vurderes, om de må rykke op i 1. klasse, eller de må gå nulte klasse om. Der vil være “sanktioner” overfor de folkeskoler, hvor der er for mange børn, der dumper. Tør man gætte på, at disse “sanktioner” er af økonomisk karakter? Varetager forældrene ikke deres ansvar som forældre ordentligt, ryger børnechecken.

Samlet vurdering

Det er interessant, at der er lavet en helhedsplan, og hvis den ikke havde haft en så voldsom social slagside og var fyldt med ulovlig forskelsbehandling, ville det ikke være så tosset, fordi de netop er kommet “hele vejen rundt”. De har magten, og de tar magten.

Planen rammer primært de ikke-vestlige personer i vores samfund.  Og det er også meningen! Statsministeren indledte også med at fortælle, at de ikke-vestlige personer nu udgør 8,5 pct. af befolkningen.

Vil man også i andre områder komme efter folk, der ikke sætter deres børn i vuggestue, når regeringen mener, de er modne til det? Vil man også i andre områder, lade børnene dumpe i nulte klasse og gå om, hvis de ikke taler tilstrækkeligt dansk?

Børn, der ikke får lært dansk, er bagud fra starten, og det er ikke rimeligt overfor netop børnene. Forældrene må tage sig sammen og løfte deres ansvar. Jeg er bare usikker på, om et par kvartaler uden børnechecken er den rigtige løsning.

Hele tilgangen til de konkrete boliger virker urealistisk. Kan man virkelig forestille sig, at regeringen eksproprierer fx Vollsmose og derefter sender ti gravkøer og river det hele ned? Hvordan vil de få mulighed for at sætte lejere ud, fordi lejligheden skal omdannes til ejerbolig? Jeg er godt klar over, at man selvfølgelig altid kan ændre lejeloven. Et eller andet sted i oplægget findes dette: “En udlejer kan dog ikke opsige en lejer, hvis formålet er, at den almene bolig skal sælges. Det er en barriere for at sikre blandede boligformer og en mere blandet beboersammensætning.”

Er regeringen i færd med at afskaffe lejeboligerne? Det vil være ret trist for mig, for jeg har ikke råd til hverken eje- eller lejebolig, og det havde jeg heller ikke, da jeg tjente “rigtige” penge!

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Apartheid

Apartheid

De retslærde

Forleden efterlyste jeg de retslærde i forbindelse med regeringens nye idé om særlige strafzoner. De lærde er nu kommet frem i lyset, eller også har jeg bare ikke tidsnok været opmærksom på det.

Regeringen gambler med retssikkerheden

At give dobbeltstraf i ghettoområder vil sandsynligvis være diskrimination, vurderer professor og jurist.

Strider mod konventionerne:

Professor ved Københavns Universitets Juridiske Fakultet Kirsten Ketscher vurderer, at det sandsynligvis vil være i strid med både dansk lov, menneskerettighedskonventionen og FN’s konvention mod racediskrimination at indføre dobbeltstraf i ghettoområder, fordi diskrimination på baggrund af afstamning er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Kilde: dr.dk.

Det er meget modigt – for nu at sige det pænt – af regeringen, at den nu vil sætte sig op imod både dansk og international ret, men den har muligvis ladet sig inspirere af Inger Støjbergs evindelige mantra “Jeg går til kanten af konventionerne”.

Jeg begriber det ganske enkelt ikke. Hvordan tør de? Det er da et soleklart eksempel på (ulovlig) forskelsbehandling, og det behøver man altså ikke nogen særlig uddannelse for at se.

Hvis Mohammed fra Tingbjerg laver hærværk i Tingbjerg, skal han fx have fire måneders fængsel, og det skal nu så fordobles til otte måneder. Holger fra Gentofte, der laver samme hærværk i Gentofte, vedbliver at nøjes med fire måneder. Det er ikke en ordentlig måde at få Mohammed ind i en god gænge og væk fra hærværket. Selvfølgelig skal han straffes, men når han har udstået straffen, er han en fri mand, som samfundet har stor interesse i bliver gelejdet tilbage på rette spor.

Noget positivt

Jeg synes bestemt, der trods alt er nogle positive momenter i ønsket om at gøre noget ved “ghettoerne”. Den segregering, der hersker nu, er ikke sund. Alle bør blande sig med hinanden, alle bør tale dansk, alle bør være på arbejdsmarkedet, ingen bør være lovovertrædere osv. Problemet med den aktuelle debat er, at den i realiteten kun retter sig imod de ikke-vestlige indvandrere. Den burde rette sig mod os alle.  Når den ikke gør det, kalder jeg det hårdnakket for apartheid.

/i , , /af , ,

Apartheid

Apartheid

Det rette ord?

Måske er “apartheid” ikke det rette ord, men det er det, der falder mig ind, når jeg læser følgende:

Regeringen:

Kriminalitet i ghettoer skal straffes dobbelt så hårdt. Et nyt udspil skal gøre op med parallelsamfundene i danske ghettoer. Kilde: dr.dk

Måske har regeringen, og dermed Søren Pape Poulsen, glemt at repetere FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) artikel 1: “Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.”.

Hvis regeringen kommer igennem med sin idé om at straffe visse personer dobbelt så hårdt som andre for den samme forbrydelse, så står verden ganske enkelt ikke længere. Det må være symbolpolitik, men Trine Bramsen (retsordfører for S) har allerede bakket op om det, og så følger DF jo nok trop om kort tid.

Hvor bliver diverse retslærde af? Jørn Vestergaard, Eva Smith, Anette Storgaard osv. Har de gennemskuet, at det er symbolpolitik, og gider de derfor ikke udtale sig?

Parallelsamfundene

Jeg så statsministeren i 21-søndag i aftes, og måden han talte om disse samfund på, var egentlig tiltalende. Der er noget rigtigt i, at det ikke er sundt kun at være blandt sine egne, med egne regler, intet arbejde, kun en lille bid dansk osv. Det er der vel næppe nogen, der kan være uenige i.

Problemet er, at man kun rammer en bestemt befolkningsgruppe med sådanne tiltag: de ikke-vestlige indvandrere (pudsigt ord der nu ligger på alles læber). Det svarer til det såkaldte maskeringsforbud, der reelt er et burkaforbud, da vi ellers får et problem med julemanden. Når man kun rammer en bestemt etnisk gruppe, er det apartheid forstået som raceadskillelse. Det klæder ikke en retsstat.

Det er meget muligt, at integrationen i mange år er slået fejl, og det bør man selvfølgelig rette op på så hurtigt som muligt!

Arbejdsgivernes og udlejernes rolle

Er der nogle, der bidrager med eklatante mangler, er det arbejdsgiverne, der op gennem tiden ikke har været villige til at ansætte mennesker med “anden etnisk herkomst end dansk”.

Udlejerne har hyttet eget skind. Dem med de dyre lejligheder har skuttet sig bag de høje lejer, hvor kun de etniske danskere har kunnet betale lejen. Dem med de billige lejligheder har været tvunget til altid at udleje til dem, der kun lige knap havde råd til at bo i den ringeste boligmasse.

På den måde opbygger man de usunde parallelsamfund.

Inger Støjbergs rolle

Selvfølgelig er det noget andet, men der er masser af paralleller: Der har gennem det seneste års tid – måske mere -været adskillige indslag om, at flygtninge/indvandrere havde fast arbejde, det var vist på Danish Crown i Jelling, var engagerede i den lokale boldklub, havde børn/barn i den lokale vuggestue osv. Alligevel er de sendt “hjem”, hvor de kom fra. Hvorfor? Hvorfor lader vi ikke disse mennesker være rollemodeller for den gode og gennemtænkte integration, der altid starter med et job?

Genbrug er guld

Man siger, at “Genbrug er guld”, og det er det på mange måder. En historie, der har gjort stort indtryk på mig er følgende: To unge syriske mænd arbejder nu nogle dage om ugen i en genbrugsforretning på Vestsjælland. Det er muligvis en af Folkekirkens Nødhjælps butikker, men det er nu ret ligegyldigt. De unge lærer dansk i et naturligt miljø.  De øvrige frivillige lærer noget om Syrien og om andre former for liv. Alle får udvidet netværket. Alle har brug for hinanden og kan hjælpe hinanden. Det er integration, når det er bedst. Det er sådan arbejdsgiverne burde agere. Skal integrationen være civilsamfundenes opgave?

Fordomme

Jeg er sikkert på, at mange arbejdsgivere har fordomme overfor ikke-vestlige indvandrere.

Det har de også over for psykisk syge i fleksjob, og jeg skulle hilse at sige, at det kræver meget at “sparke døre ind”, men det kan lade sig gøre, hvis man taler godt dansk. 🙂

/i , , /af , ,

Decentraladministrationen

Ny “bølge” af udflytninger

Det er vældig vigtigt for især Venstre, at der ikke er “hvide pletter på landkortet”, og at vi har et “Danmark i balance”, så derfor splitter man de statslige arbejdspladser ad, man atomiserer dem, og pludselig er det så fremragende, at Nota skal til Nakskov, at Innovationsfonden skal til Aarhus og at Dansk Sprognævn skal til Bogense for nu bare at nævne et par stykker.

Statsministerens og den såkaldte innovationsministers pressemøde findes her.

Dette er anden “bølge”, den første påbegyndtes i 2015. Sidstnævnte er under udredning af Rigsrevisionen – en form for evaluering af alle parametre, men det må ventes, at rapporten i særlig grad vil beskæftige sig med de økonomiske aspekter, eftersom budgettet lød på 400 millioner kr., men regnskabstallet er foreløbigt landet på 1 milliard kr. Da jeg lavede tal, regnede vi altså bedre.

Det er da fuldt forståeligt, at regeringen ikke venter på evalueringen, for den vil betyde fakta, mens regeringen driver politik. De to ting har sjældent noget med hinanden at gøre.

Hvad udflyttes?

Belært af erfaringerne fra første “bølge” kan det ikke ventes, at ret mange af medarbejderne flytter med. Det er ikke medarbejdere, der flyttes, det er årsværk/fuldtidsansatte/stillinger, for medarbejderne vil som hovedregel ikke med. Hvordan bryder man op fra Østerbro til fx Augustenborg? Ægtefællens arbejdsplads – måske egen virksomhed – daginstitutioner, uddannelsesinstitutioner, håndboldklubben, socialt netværk osv. Det flytter man jo ikke bare 300 km. væk. Skal man bare starte forfra på livet i Brovst? Al erfaring viser, at jo ældre man bliver, jo sværere er det at etablere nye netværk.

Hvornår begynder man at udflytte departementerne, der jo er finere end os andre? De kan vel lige så vel betjene ministeren pr. e-mail og telefon, som alle vi andre kan betjene vores kunder på den måde. Og er der et vigtigt møde, kan de vel pendle?

Videnstab

For temmelig mange år siden (2000 – 2004), var jeg ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen i Høje Taastrup. Styrelsen varetager højt specialiseret sagsbehandling på de to sagsområder. Det tager, så vidt jeg husker, 4 – 5 år at uddanne en patentingeniør, og det er uhyre vigtigt, at afgørelserne er 100 pct. korrekte. Er de ikke det, risikerer man, at virksomheder får udstedt et patent, lejer/bygger lokaler, sætter produktion i gang, ansætter medarbejdere osv., og senere dukker en anden rettighedshaver op og siger “Jeg kom først. Du har krænket mine rettigheder”. Princippet om “Først i tid bedst i ret” gælder i høj grad her. Det er bestemt ikke godt for dansk erhvervsliv. Har man opnået rettigheden, skal man kunne stole på den. Gad vide hvad styrelsen gør, indtil den har fået uddannet nye folk i Ikast? Skal sagerne bare vente?

Det gælder naturligvis ikke kun min gamle styrelse; det gælder alle dem, der skal flyttes, og som ikke får medarbejderne med sig. Alle statslige afgørelser mv. skal være 100 pct. korrekte, ellers er der hele balladen med Ombudsmanden m.fl. Herunder kommer et par eksempler på nogle af dem, der er ramt at innovationen:

Nota

Nota er et nationalbibliotek under Kulturministeriet, som betjener sådan nogen som mig, dvs. folk, der af den ene eller den anden grund ikke kan læse en analog bog. Jeg synes selvfølgelig, at de laver vigtigt arbejde! Jeg har fået følgende refereret fra Dagbladet Politiken:

Vedr. Nota bliver de jo flyttet til Nakskov i forbindelse med den nye statslige udflytning. Politiken havde i går flere sider om emnet og gjorde meget ud af Nota. Borgmesteren dernede vidste ikke, hvad det var (naturligt nok), men var glad for, at der med Nota kommer 80 nye arbejdspladser til hans kommune. Fra Notas side blev det udtalt, at der er ansat rigtig mange specielt uddannede it-folk til at varetage indspilning og distribution, og man var bange for, at sådanne ville være svære at finde på Lolland. Men ikke mindst var de nervøse for, om de kunne få skuespillere og andre oplæsere til at rejse til Nakskov. Disse kan ikke klare at indlæse mere end fire timer ad gangen, så er de trætte, og det forstår man jo godt. Og ofte handler det om indviklet faglitteratur, som jo kræver særlig kunnen i forbindelse med indlæsning.

Ligeledes bruger de jo også oplæsere til oplæsning på andre sprog, og alt i alt er man bange for, at det bliver svært for Nota at fungere i Nakskov.

I dag skrives der i avisen en masse fra DJØF-folk, og det bliver åbent erkendt, at det ved seneste udflytning i 2015 var et stort problem, at man mistede så megen erfaring og ekspertise, fordi fire ud af fem sagde op og ikke ville flytte med. Det forstår man jo udmærket, for hvordan bære sig ad med at flytte, hvis ens ægtefælle har en god stilling her, og hvad med skolepligtige børn etc.

Dansk Sprognævn

Sprognævnet skal til Bogense, og det er de bestemt ikke tilfredse med. På deres hjemmeside skriver de:

Selvom jeg godt forstår intentionen med flytningen, har jeg svært ved at se den dybere mening i at flytte en institution som Dansk Sprognævn så langt væk fra de videnskabelige miljøer vi samarbejder med”, siger Sprognævnets direktør Sabine Kirchmeier. “Jeg er bange for at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense, og jeg er meget spændt på at høre hvilke faglige vurderinger der ligger til grund for beslutningen.

Der er også et kæmpe problem for vores afdeling for dansk tegnsprog da der i Bogense og omegn ikke findes et tegnsprogsmiljø som vores medarbejdere kan samarbejde med.

Jeg kan se at man ved flytningen af andre institutioner har taget hensyn til synergieffekter og relationer til andre institutioner, og jeg er meget forundret over at der ikke er sket noget tilsvarende i vores tilfælde.

Jeg synes, det er temmelig modigt, for nu ikke at sige lidt dumt, at skrive den slags på nævnets officielle hjemmeside; det hører til på Intranettet. Det risikerer at give bagslag senere, også selvom jeg er 100 pct. enig med hende i indholdet. Det kan let blive anset som illoyalt, og det bør man afholde sig, når man er en del af embedsværket.

Direktøren spørger til “hvilke faglige vurderinger der ligger til grund for beslutningen?” Det er et godt spørgsmål, men også et let spørgsmål, som jeg kan besvare “Mette Vuns”. Der er nemlig ingen faglige vurderinger, det er derimod politik. Der stod vel et tomt hus i Bogense i en passende størrelse, så derfor skal nævnet til Bogense. Absurd men sikkert sandt.

Innovationsfonden

Innovationsfonden skal til Aarhus, og også de har skrevet om det på deres hjemmeside. Betragtningerne om loyalitet som en del af embedsværket, gælder naturligvis også her. De bløder det op i den sidste sætning, men det virker som glasuren, der skal få lagkagen til at glide ned. De skriver:

Innovationsfonden er en hjørnesten i et velfungerende dansk forsknings- og innovationssystem, hvor idéer trives og bliver omsat til virkelighed. Vi er hele Danmarks Innovationsfond med aktiviteter overalt i Danmark og højt specialiserede medarbejdere placeret på vores kontor i København. Det er medarbejdere, der er eksperter i alt fra komplicerede forskningsfelter, talentpleje til skalering af virksomheder.

Ved en flytning af fonden vil det sandsynligvis betyde et farvel til mange af fondens erfarne og højt specialiserede medarbejdere. Dette tab af viden vil for en længere periode sætte Innovationsfondens arbejde under et stort pres, så vi risikerer, at vigtig samfundsudvikling bliver forsinket. Vi vil fra fondens side naturligvis gøre alt hvad vi kan, for at fonden stadig lever op til sit formål.

Hvis nu det var mig?

Det er fire og et halvt år siden, jeg ikke længere var en del af centraladministration og embedsværk, men efter 23 års “opdragelse” i centraladministrationen ligger mit hjerte naturligvis stadig der, og jeg kan ikke lade være med at tænke “Hvis nu hvis det var mig?”

Jeg har jo ingen børn, samlever, håndboldklubber eller lignende, så hvad skulle hindre mig i at rykket til Brovst sammen med de ti andre fra “Sekretariatet for frivilligrådet” og “Det centrale handicapråd”. Internettet fungerer vel også der – bare ikke så hurtigt?

Det, der ville få mig til at takke nej, er hele min solide kontakt til psykiatri og kommune, som jeg har brugt årevis på at opbygge. Skulle hele cirkusset så starte forfra? Ny læge, ny Distriktspsykiatri, ny kommune – hele “systemet”. Det ville jeg ikke være tryg ved.