Skabelse af et retligt parallelsamfund

Der ER gode emner

I regeringens udspil om ghettoer og parallelsamfund “Et Danmark uden parallelsamfund” findes der bestemt gode emner:

• Det er svært at være uenig i, at børnene skal kunne tilstrækkeligt dansk, når de starter i skole. Kan de ikke det, bliver de tabt, og det kan man ikke byde dem.
• Det er svært at være uenig i, at hvis man vil bo her, må man have et arbejde.
• Det er svært at være uenig i, at kommuner, der skaber gode integrationsresultater, skal have en økonomisk belønning.

Medaljens bagside

Udspillet marginaliserer de marginaliserede yderligere.

Børnene, der dumper til testen i 0’te klasse, og derfor må gå om, får et stigma knyttet til sig, og lur mig om det ikke er svært at bryde det senere.

Problemet med tilknytningen til arbejdsmarkedet er, at arbejdsgiverne ikke står og råber på arbejdskraft hos de ikke-vestlige medarbejdere.

Problemet med belønningen til de dygtige kommuner, der skaber gode resultater, er, hvor pengene skal komme fra.

Retlige parallelsamfund?

Regeringen ønsker et markant opgør med parallelsamfundene. Det skal de nok få banket igennem med støtte fra både Mette Frederiksen og Martin Henriksen, men samtidig skaber de nye parallelsamfund. Det mest eklatante eksempel på dette er forslaget om særlig strafzoner, hvor man, hvis man bor i Vollsmose, og begår kriminalitet der, skal straffen være dobbelt op i forhold til kriminalitet begået i Fruens Bøge. Jeg har boet begge steder i Odense som barn, så jeg ved ganske udmærket, at det ene sted er for taberne, og det andet er for velhaverne.

Pengene til de dygtige kommuner, kommer fra deres egen økonomi, jfr. side 19 i regeringens pdf-fil, der kan hentes på hjemmesiden. Der er sat op til en milliard kr. af årligt!

De nye resultattilskud udgør op til 1 mia. kr. årligt. Det skal styrke kommunernes tilskyndelse til at yde en mere målrettet indsats for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, så flere deltager aktivt i det danske samfund. Resultattilskuddene finansieres indenfor rammerne af den aftalte kommunale økonomi.

Det vil sige, at det bliver et spørgsmål om prioritering i den enkelte kommune. Jeg er spændt på, hvilke grupper, der skal nedprioriteres.

For at give børn og unge den bedste start på livet – i sig selv sympatisk – skal der sættes hårdt ind overfor kommunale medarbejdere, der ikke lever op til den særlige underretningspligt. Straffen vil være bøde eller op til fire måneders fængsel, og i skærpende tilfælde fængsel i op til et år, jfr. pdf-filen side 30:

Det er svært at forestille sig sagsbehandlerne i fængsel for ikke at gøre deres arbejde ordentligt. Og det er et af problemerne ved udspillet:

Regeringen formoder, at straf, straf og straf motiverer både de ikke-vestlige indvandrere, kontanthjælpsmodtagere, der flytter til de belastede boligområder og nu også diverse sagsbehandlere.

Information skrev i en leder i går den 2. marts 2018:

Overordnet er planen om et Danmark uden ghettoer i 2030 et løfte om, at regeringen påtager sig ansvaret for borgernes lige muligheder i fremtidens Danmark.

Men hvis regeringen havde forstået det frigørende potentiale i socialdemokratismen, havde den ikke taget pengene til finansieringen fra alle lejere og givet til de svageste lejere. Så havde regeringen brugt det økonomiske opsving til at investere i nye boliger, ny infrastruktur og flytte arbejdspladser derud. Hvis de ville forsvare det bedste i velfærdsstaten mod det værste, havde de ikke været så optaget af at tage rettigheder og ydelser fra svage borgere, men insisteret på, at offentlige investeringer kan give frihed og muligheder for alle.

Jeg er meget spændt på at følge den debat, der forhåbentlig vil opstå som reaktion på dette udspil – eller dør det bare ud som så meget andet, når journalisterne vender mikrofonen den anden vej?