Indlæg

,

Skabelse af et retligt parallelsamfund

Der ER gode emner

I regeringens udspil om ghettoer og parallelsamfund “Et Danmark uden parallelsamfund” findes der bestemt gode emner:

  • Det er svært at være uenig i, at børnene skal kunne tilstrækkeligt dansk, når de starter i skole. Kan de ikke det, bliver de tabt, og det kan man ikke byde dem.
  • Det er svært at være uenig i, at hvis man vil bo her, må man have et arbejde.
  • Det er svært at være uenig i, at kommuner, der skaber gode integrationsresultater, skal have en økonomisk belønning.
Medaljens bagside

Udspillet marginaliserer de marginaliserede yderligere.

Børnene, der dumper til testen i 0’te klasse, og derfor må gå om, får et stigma knyttet til sig, og lur mig om det ikke er svært at bryde det senere.

Problemet med tilknytningen til arbejdsmarkedet er, at arbejdsgiverne ikke står og råber på arbejdskraft hos de ikke-vestlige medarbejdere.

Problemet med belønningen til de dygtige kommuner, der skaber gode resultater, er, hvor pengene skal komme fra.

Retlige parallelsamfund?

Regeringen ønsker et markant opgør med parallelsamfundene. Det skal de nok få banket igennem med støtte fra både Mette Frederiksen og Martin Henriksen, men samtidig skaber de nye parallelsamfund. Det mest eklatante eksempel på dette er forslaget om særlig strafzoner, hvor man, hvis man bor i Vollsmose, og begår kriminalitet der, skal straffen være dobbelt op i forhold til kriminalitet begået i Fruens Bøge. Jeg har boet begge steder i Odense som barn, så jeg ved ganske udmærket, at det ene sted er for taberne, og det andet er for velhaverne.

Pengene til de dygtige kommuner, kommer fra deres egen økonomi, jfr. side 19 i regeringens pdf-fil, der kan hentes på hjemmesiden. Der er sat op til en milliard kr. af årligt!

De nye resultattilskud udgør op til 1 mia. kr. årligt. Det skal styrke kommunernes tilskyndelse til at yde en mere målrettet indsats for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, så flere deltager aktivt i det danske samfund. Resultattilskuddene finansieres indenfor rammerne af den aftalte kommunale økonomi.

Det vil sige, at det bliver et spørgsmål om prioritering i den enkelte kommune. Jeg er spændt på, hvilke grupper, der skal nedprioriteres.

For at give børn og unge den bedste start på livet – i sig selv sympatisk – skal der sættes hårdt ind overfor kommunale medarbejdere, der ikke lever op til den særlige underretningspligt. Straffen vil være bøde eller op til fire måneders fængsel, og i skærpende tilfælde fængsel i op til et år, jfr. pdf-filen side 30:

Det er svært at forestille sig sagsbehandlerne i fængsel for ikke at gøre deres arbejde ordentligt. Og det er et af problemerne ved udspillet:

Regeringen formoder, at straf, straf og straf motiverer både de ikke-vestlige indvandrere, kontanthjælpsmodtagere, der flytter til de belastede boligområder og nu også diverse sagsbehandlere.

Information skrev i en leder i går den 2. marts 2018:

Overordnet er planen om et Danmark uden ghettoer i 2030 et løfte om, at regeringen påtager sig ansvaret for borgernes lige muligheder i fremtidens Danmark.

Men hvis regeringen havde forstået det frigørende potentiale i socialdemokratismen, havde den ikke taget pengene til finansieringen fra alle lejere og givet til de svageste lejere. Så havde regeringen brugt det økonomiske opsving til at investere i nye boliger, ny infrastruktur og flytte arbejdspladser derud. Hvis de ville forsvare det bedste i velfærdsstaten mod det værste, havde de ikke været så optaget af at tage rettigheder og ydelser fra svage borgere, men insisteret på, at offentlige investeringer kan give frihed og muligheder for alle.

Jeg er meget spændt på at følge den debat, der forhåbentlig vil opstå som reaktion på dette udspil – eller dør det bare ud som så meget andet, når journalisterne vender mikrofonen den anden vej?

,

Når du strammer garnet…

Politik er vigtigt

Jeg har altid interesseret mig for politik, helt tilbage fra jeg som 16-årig gik ind for dødsstraf, ønskede mig atomkraft og mente, at Glistrup ville være en god statsminister 🙂 Partibogen fik hurtigt en anden farve, da jeg flyttede på kollegium, og stavede mig igennem “Informeren”.

Nu om dage er det så nemt at følge med i, hvad der foregår på Christiansborg, hvis man bruger hjemmesiden regeringen.dk., hvor jeg i dag har brugt flere timer på regeringens strategi “Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030”. På hjemmesiden ligger også en pdf-fil på 40 sider, hvor man kan sætte sige yderligere ind i emnet. Det er faktisk ret spændende.

Når du strammer garnet…

Nu strammer regeringen garnet, og af og til ser det ud til, at de også kvæler barnet. Overordnet set er intentionerne fine, problemet er bare, at det kan befrygtes, at det endnu engang er de svageste, der skal finansiere hinanden – ikke kun pekuniært men også når de fx skal kæmpe med hinanden om de få “tilladte” almene boliger, der måtte blive tilbage.

Meget af udspillet handler om boliger, eftersom ghettoområder består af boligområder. Men der er også en del andre initiativer, som Statsministeren og Økonomi- og Indenrigsministeren virker stålsatte på at gennemføre.

Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder

For fremtiden må der ikke være mere end 40 pct. almene boliger i et boligområde. De resterende 60 pct. skal omdannes til ejerboliger, andelsboliger, pensionistboliger eller ungdomsboliger. Makker boligselskaberne ikke ret, overtager staten styringen og jævner i sidste ende bebyggelsen med jorden. Regeringen vil sørge for adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder. Hvor skal de 60 pct. så bo? De har jo næppe råd til hverken ejer- eller andelslejlighed. Jeg kan ikke lige få øje på så mange andre almene og tomme boliger? I København er der vist en ventetid på 15 år eller deromkring, hvis man gerne vil/kun kan bo til leje.

Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder

Håndfast – ja mon ikke. Hvis man er på kontanthjælp, må man ikke flytte ind i en ghetto. Gør man det alligevel, reduceres ydelsen med op til 6.600 kr. om måneden! Er man på integrationsydelse, må man slet ikke flytte ind.

Højere straffe i bestemte områder

Det skrev jeg også lidt om forleden dag, og det er ikke blevet bedre i mellemtiden. Det er stadig apartheid – og ved nærmere eftertanke er der faktisk store dele af dette udspil, der kan sammenlignes med apartheid.

Kvinderne og børnene

Disse to befolkningsgrupper ligger regeringen meget på sinde. Kvinderne er undertrykte og børnene er understimulerede.

Børn i de berørte boligområder skal tvinges i vuggestue, når de fylder et år. De skal bestå en test, for at det kan vurderes, om de må rykke op i 1. klasse, eller de må gå nulte klasse om. Der vil være “sanktioner” overfor de folkeskoler, hvor der er for mange børn, der dumper. Tør man gætte på, at disse “sanktioner” er af økonomisk karakter? Varetager forældrene ikke deres ansvar som forældre ordentligt, ryger børnechecken.

Samlet vurdering

Det er interessant, at der er lavet en helhedsplan, og hvis den ikke havde haft en så voldsom social slagside og var fyldt med ulovlig forskelsbehandling, ville det ikke være så tosset, fordi de netop er kommet “hele vejen rundt”. De har magten, og de tar magten.

Planen rammer primært de ikke-vestlige personer i vores samfund.  Og det er også meningen! Statsministeren indledte også med at fortælle, at de ikke-vestlige personer nu udgør 8,5 pct. af befolkningen.

Vil man også i andre områder komme efter folk, der ikke sætter deres børn i vuggestue, når regeringen mener, de er modne til det? Vil man også i andre områder, lade børnene dumpe i nulte klasse og gå om, hvis de ikke taler tilstrækkeligt dansk?

Børn, der ikke får lært dansk, er bagud fra starten, og det er ikke rimeligt overfor netop børnene. Forældrene må tage sig sammen og løfte deres ansvar. Jeg er bare usikker på, om et par kvartaler uden børnechecken er den rigtige løsning.

Hele tilgangen til de konkrete boliger virker urealistisk. Kan man virkelig forestille sig, at regeringen eksproprierer fx Vollsmose og derefter sender ti gravkøer og river det hele ned? Hvordan vil de få mulighed for at sætte lejere ud, fordi lejligheden skal omdannes til ejerbolig? Jeg er godt klar over, at man selvfølgelig altid kan ændre lejeloven. Et eller andet sted i oplægget findes dette: “En udlejer kan dog ikke opsige en lejer, hvis formålet er, at den almene bolig skal sælges. Det er en barriere for at sikre blandede boligformer og en mere blandet beboersammensætning.”

Er regeringen i færd med at afskaffe lejeboligerne? Det vil være ret trist for mig, for jeg har ikke råd til hverken eje- eller lejebolig, og det havde jeg heller ikke, da jeg tjente “rigtige” penge!

, ,

Apartheid

De retslærde

Forleden efterlyste jeg de retslærde i forbindelse med regeringens nye idé om særlige strafzoner. De lærde er nu kommet frem i lyset, eller også har jeg bare ikke tidsnok været opmærksom på det.

Regeringen gambler med retssikkerheden

At give dobbeltstraf i ghettoområder vil sandsynligvis være diskrimination, vurderer professor og jurist.

Strider mod konventionerne:

Professor ved Københavns Universitets Juridiske Fakultet Kirsten Ketscher vurderer, at det sandsynligvis vil være i strid med både dansk lov, menneskerettighedskonventionen og FN’s konvention mod racediskrimination at indføre dobbeltstraf i ghettoområder, fordi diskrimination på baggrund af afstamning er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Kilde: dr.dk.

Det er meget modigt – for nu at sige det pænt – af regeringen, at den nu vil sætte sig op imod både dansk og international ret, men den har muligvis ladet sig inspirere af Inger Støjbergs evindelige mantra “Jeg går til kanten af konventionerne”.

Jeg begriber det ganske enkelt ikke. Hvordan tør de? Det er da et soleklart eksempel på (ulovlig) forskelsbehandling, og det behøver man altså ikke nogen særlig uddannelse for at se.

Hvis Mohammed fra Tingbjerg laver hærværk i Tingbjerg, skal han fx have fire måneders fængsel, og det skal nu så fordobles til otte måneder. Holger fra Gentofte, der laver samme hærværk i Gentofte, vedbliver at nøjes med fire måneder. Det er ikke en ordentlig måde at få Mohammed ind i en god gænge og væk fra hærværket. Selvfølgelig skal han straffes, men når han har udstået straffen, er han en fri mand, som samfundet har stor interesse i bliver gelejdet tilbage på rette spor.

Noget positivt

Jeg synes bestemt, der trods alt er nogle positive momenter i ønsket om at gøre noget ved “ghettoerne”. Den segregering, der hersker nu, er ikke sund. Alle bør blande sig med hinanden, alle bør tale dansk, alle bør være på arbejdsmarkedet, ingen bør være lovovertrædere osv. Problemet med den aktuelle debat er, at den i realiteten kun retter sig imod de ikke-vestlige indvandrere. Den burde rette sig mod os alle.  Når den ikke gør det, kalder jeg det hårdnakket for apartheid.

, ,

Apartheid

Det rette ord?

Måske er “apartheid” ikke det rette ord, men det er det, der falder mig ind, når jeg læser følgende:

Regeringen:

Kriminalitet i ghettoer skal straffes dobbelt så hårdt. Et nyt udspil skal gøre op med parallelsamfundene i danske ghettoer. Kilde: dr.dk

Måske har regeringen, og dermed Søren Pape Poulsen, glemt at repetere FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) artikel 1: “Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.”.

Hvis regeringen kommer igennem med sin idé om at straffe visse personer dobbelt så hårdt som andre for den samme forbrydelse, så står verden ganske enkelt ikke længere. Det være symbolpolitik, men Trine Bramsen (retsordfører for S) har allerede bakket op om det, og så følger DF jo nok trop om kort tid.

Hvor bliver diverse retslærde af? Jørn Vestergaard, Eva Smith, Anette Storgaard osv. Har de gennemskuet, at det er symbolpolitik, og gider de derfor ikke udtale sig?

Parallelsamfundene

Jeg så statsministeren i 21-søndag i aftes, og måden han talte om disse samfund på, var egentlig tiltalende. Der er noget rigtigt i, at det ikke er sundt kun at være blandt sine egne, med egne regler, intet arbejde, kun en lille bid dansk osv. Det er der vel næppe nogen, der kan være uenige i.

Problemet er, at man kun rammer en bestemt befolkningsgruppe med sådanne tiltag: de ikke-vestlige indvandrere (pudsigt ord der nu ligger på alles læber). Det svarer til det såkaldte maskeringsforbud, der reelt er et burkaforbud, da vi ellers får et problem med julemanden. Når man kun rammer en bestemt etnisk gruppe, er det apartheid forstået som raceadskillelse. Det klæder ikke en retsstat.

Det er meget muligt, at integrationen i mange år er slået fejl, og det bør man selvfølgelig rette op på så hurtigt som muligt!

Arbejdsgivernes og udlejernes rolle

Er der nogle, der bidrager med eklatante mangler, er det arbejdsgiverne, der op gennem tiden ikke har været villige til at ansætte mennesker med “anden etnisk herkomst end dansk”.

Udlejerne har hyttet eget skind. Dem med de dyre lejligheder har skuttet sig bag de høje lejer, hvor kun de etniske danskere har kunnet betale lejen. Dem med de billige lejligheder har været tvunget til altid at udleje til dem, der kun lige knap havde råd til at bo i den ringeste boligmasse.

På den måde opbygger man de usunde parallelsamfund.

Inger Støjbergs rolle

Selvfølgelig er det noget andet, men der er masser af paralleller: Der har gennem det seneste års tid – måske mere -været adskillige indslag om, at flygtninge/indvandrere havde fast arbejde, det var vist på Danish Crown i Jelling, var engagerede i den lokale boldklub, havde børn/barn i den lokale vuggestue osv. Alligevel er de sendt “hjem”, hvor de kom fra. Hvorfor? Hvorfor lader vi ikke disse mennesker være rollemodeller for den gode og gennemtænkte integration, der altid starter med et job?

Genbrug er guld

Man siger, at “Genbrug er guld”, og det er det på mange måder. En historie, der har gjort stort indtryk på mig er følgende: To unge syriske mænd arbejder nu nogle dage om ugen i en genbrugsforretning på Vestsjælland. Det er muligvis en af Folkekirkens Nødhjælps butikker, men det er nu ret ligegyldigt. De unge lærer dansk i et naturligt miljø.  De øvrige frivillige lærer noget om Syrien og om andre former for liv. Alle får udvidet netværket. Alle har brug for hinanden og kan hjælpe hinanden. Det er integration, når det er bedst. Det er sådan arbejdsgiverne burde agere. Skal integrationen være civilsamfundenes opgave?

Fordomme

Jeg er sikkert på, at mange arbejdsgivere har fordomme overfor ikke-vestlige indvandrere.

Det har de også over for psykisk syge i fleksjob, og jeg skulle hilse at sige, at det kræver meget at “sparke døre ind”, men det kan lade sig gøre, hvis man taler godt dansk. 🙂