Indlæg

/4 Kommentarer/i , , , , , , /af , , , , , ,

Diverse

Denne post er virkelig “diverse”, den kommer ud i alskens afkroge og der er ingen sammenhæng mellem emnerne. Så er du advaret.

Tanker om arbejdsmarkedet

Sommerferien er snart ovre for de, der har den luksus. Det ser jeg frem til, da der så kan komme gang i processen med at finde et nyt fleksjob, hvilket er som at finde en nål i en høstak. Mit CV er blevet afkortet med omkring 75 pct. Jeg har brugt Hennys tips, og en god ven har været second opinion. Når jeg selv sidder og skriver, synes jeg jo, det er intet mindre end genialt, og så er det godt at have lidt netværk, der kan rive mig ud af den vildfarelse.

Der er indsat følgende lille tekstboks lige under stamdata, som udgøres af navn, adresse osv., og inden listen over tidligere stillinger:

Baggrundsinformation: Siden januar 2016 har jeg arbejdet i Folkekirkens Nødhjælp. Kontrakten løber til 31. december 2017. Jobbet er et fleksjob, som jeg er godkendt til af Hvidovre Kommune på baggrund af flere års psykisk sygdom (bipolar affektiv sindslidelse, tidligere kaldet maniodepressiv sygdom). Sygdommen manifesterede sig i 2013. Tilstanden er stationær, og medicinen endeligt justeret. Det bevirker, at jeg kan leve et helt almindeligt liv og passe mit arbejde.

Jeg kan arbejde 15 timer om ugen og kan i disse timer udnytte min erfaring og arbejde med opgaver som i indeværende CV. Jeg kan sende et mere fyldigt CV, hvis det har interesse. Dér er opgaver og roller i den enkelte ansættelse beskrevet i dybden.

Jeg vedlægger en udtalelse fra HR-chef i Folkekirkens Nødhjælp, Sune Lyng, som kan kontaktes for yderligere information.

Det er aftalt med Hvidovre Kommune, at min arbejdsgiver kan få 15 timers arbejde mod at betale for en time. Det er et godt tilbud.

Der er fire, der vil hjælpe, og det er godt, for jeg er ikke selv kreativ, og det er der brug for. Det drejer sig om min nuværende chef, Sune Lyng, psykologen og kommunen (de skal). Der er fem måneder til at få det til at lykkes.

Jeg har allerede sendt en form for ansøgning/præsentation til DRs webredaktør, som jeg for et årstid siden havde dialog med her på bloggen. Jeg har markedsført mig som sprogrøgter. De står imidlertid overfor en fyringsrunde, så chancerne er nok små ikke pga. pengene men på grund af signalværdien. Men så har jeg da gjort et eller andet. Faktisk foretrækker jeg at styre processen selv, men jeg tror ikke, jeg kan.

Komfur i løsdele

Nu hvor jeg er begyndt at lave mad igen, går der selvfølgelig noget galt. Et eller andet sort snask, som jeg ikke ved hvor kom fra, løb ned i “ringbrænderen”, altså der hvor ilden kommer ud på et gasblus. Brændertoppen, altså dækslet, så heller ikke for godt ud. Alle huller var stoppede, og alskens husgeråd blev forsøgt: natron, brun sæbe, bagepulver mv. Det hjalp ikke.

Det vidunderlige internet og ditto Google dirigerede mig til reservedele.nu. De har reservedele til stort hvad som helst, man bruger – især i køkkenet. De havde såmænd også både top (500,-)  og dæksel (500,- for et sæt med fire). Når jeg nu var i gang, bestilte jeg også et par nye riste (500,- pr. styk). Flere af tingene skulle de først bestille hos tredjepart.

Jeg gik og tyggede lidt på det, hvorefter jeg ringede til dem og sagde som det var, at jeg havde forkøbt mig. Han syntes, det var ærlig snak, men de havde allerede bestilt hos tredjepart, så de kunne ikke annullere ordren. På to minutter havde han uden yderligere parlamenteren slået halvdelen af prisen af. Det er rigtig fin service, men det siger så sandelig også noget om avancen.

Varerne er kommet i dag. Det er bare ikke de rigtige.

K2R er dog rigtig, så nu er jeg gået i gang med at fjerne det sirupsagtige snask, der ligger nede ved dysen. Sådan har madlavningen så mange glæder…

Der er dog en glæde mere: Når man laver mad og spiser kartofler, kan man dagen derpå spise en eller flere kartoffelmadder med det hele, som er mayonnaise, purløg, salt og peber. Jeg havde helt glemt, hvor godt det er. Og så er der ingen madspild her.

Hjemlige holdninger – bare ikke i mit hjem

Jeg har siddet og hørt et par af lydoptagelserne med psykologen, og faldt over følgende:

Der, hvor jeg kommer fra, og jeg husker det som at det primært var på Bornholm, var de politiske holdninger på den ekstreme højrefløj: Mogens Glistrup var en helt, vi måtte have noget atomkraft, Christiania burde lukkes, og det var på tide at indføre dødsstraf.

Jeg græmmes og forstår ikke, at mennesker, der selv lever på kanten, kan have den slags holdninger. Det er gudskelov fortid nu.

Jeg flyttede ud på Amagerkollegiet i 1981, og havde kopieret disse holdninger – det gør børn jo – og jeg må sige, at jeg stod ret alene med dem. Jeg tabte konstant i politiske diskussioner, som der var mange af, for jeg havde jo ikke noget at have mine absurde holdninger i, når jeg nu bare havde kopieret. Jeg kunne ikke argumentere for dem. Lige som alle de andre abonnerede jeg på “Informeren”, og det var en øjenåbner. Der gik ikke ret lang tid, før jeg var lige så “ræverød”, som alle de andre.

Og det har så hængt ved…

 

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Dansker?

Martin Henriksen?

September 2016 rasede især en debat om, hvornår man i følge Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti var rigtig dansker. Han kom frem til, at man skulle have været dansker i mindst fire eller fem generationer.

Han fremfører stadig sine synspunkter, når medierne lader ham slippe afsted med det.

Nu har jeg i ca. 10 år beskæftiget mig med mine aner, og jeg kan se, at min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER, kom til Danmark i 1890 fra Frankfurt an der Oder. Han blev jfr. indfødsretssagen, som jeg har undersøgt nøje, dansk i 1919.

Han kom som en meget dygtig hattemagermester til Brede Klædefabrik, der på det tidspunkt havde en hatteafdeling. Senere lukkede Brede hatteafdelingen og videreførte den i Skodsborg under navnet “Skodsborg Hattefabrik”.

Oldefar er min ane i fjerde generation, og dermed synes Martin Henriksen nok ikke, at jeg er rigtig dansker! Men jeg er 53 år, jeg er født og opvokset her, jeg har altid haft dansk statsborgerskab og pas. Hvad kræver han mere?

Et kuriosum

Martin Henriksen er sikkert ligeglad, men glasset herunder betyder meget for mig. Det er et glas oldefar bragte med sig fra an der Oder i 1890. Hvordan det nogensinde er lykkedes glasset at overleve turen, ved jeg ikke.

Det står nu i mit glasskab, og jeg er rigtig glad for det, for det forbinder mig med historien. Martin Henriksen er nok bare ikke så overbevist om, at historie er en vigtig faktor med mindre den meler hans egen beske kage.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Frit valg

Normalt ved jeg ganske udmærket, hvad jeg vil skrive om. Sådan er det bare ikke i dag. Derfor er det blevet en blandet landhandel uden sammenhæng. Jeg kunne ikke prioritere, derfor er der frit valg på alle hylder.

Danmarkskanonen

Da Bertel Haarder i 90’erne var undervisningsminister, kaldte nogle ham “Bertel Bims”. Det brød jeg mig ikke om. Jeg synes faktisk, at han er en af de få redelige ministre/medlemmer af folketinget, og sådan taler man ganske enkelt hverken til eller om et andet mennesker. Politisk er han og jeg ikke enige, men det hindrer mig ikke i at mene, at han gør et godt stykke arbejde.

I sin sidste periode som kulturminister igangsatte han “Danmarkskanonen”. Danskerne skulle prioritere og værdisætte værdier. Der blev i 1. runde afgivet lidt over 326.000 stemmer, hvilket jeg synes er ganske pænt, når der alene måtte peges på immaterielle rettigheder. Det kræver da et vist abstraktionsniveau.

En mængde eksperter har siddet og tematiseret de mange indkomne forslag, og de endte med 20 værdier, der skulle indgå i den endelige afstemning. Det betyder, at danskerne blev spurgt to gange.

De 20 samfundsværdier, som har været til afstemning, er:
Andelstanken, Danmark i verden, deltagende folkestyre, den kristne kulturarv, det danske sprog, folkelige bevægelser, folkeoplysning, foreningsliv og frivillighed, frihed, frisind, hygge, håndværk, kort magtdistance, kønsligestilling, landskab og kultur, lighed for loven, medmenneskelighed, plads til forskellighed, tillid og velfærdssamfundet.

Jeg har været med i begge runder, fordi jeg synes, at det er et både godt og vigtigt initiativ. Jeg kan ikke helt huske, hvad jeg selv foreslog og senere stemte på, men andelstanken var helt bestemt i blandt dem.

Jeg føler mig forbundet med andelsbevægelsen, fordi min morfar og oldefar, der var bønder med et lille husdyrhold på den jyske hede, var en del af andelsbevægelsen, der medførte bedre kår for dem. De havde vel maksimalt 10 køer, og det var ikke let at finde føde til dem på heden. Der måtte udefrakommende midler til.

I min slægtsforskning har jeg fundet breve fra dem hjem til, når de var på den første folkehøjskole i Rødding. De var bønder, de havde ikke gået ret meget i skole, der var ikke stort økonomisk overskud, men alligevel uddannede de sig og deltog i samfundslivet. Jeg er stolt over at være i familie med dem. De repræsenterer noget væsentligt. Øv – jeg har set forkert. Andelsbevægelsen kom netop ikke med, men I skal have historien alligevel, for jeg kan så godt lide den 🙂

I mandags (den 12. december) kom så resultatet af den endelige afstemning her. Her er en meget overskuelig oversigt over værdierne og lidt uddybende tekst.

Jeg synes faktisk, det er nogle fine værdier, som vi vil kunne tage med os ind i fremtiden.

Der er imidlertid rigtig mange kritikere. Som eksempel er “Den kristne kulturarv” kommet med i kanonen, og det var faktisk en af dem jeg stemte på, men forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som jeg følger på Facebook, skriver hertil, at det havde bedre at vælge “Religionsfrihed”, som den nu engang er defineret i grundloven. Hun mener, at vi skiller folk mere, end vi samler dem, og det kan der vel være noget om. Men nu var det jo ikke “Religionsfrihed”, der kom ind hverken i første eller anden runde!

Jeg har set flere steder, at mange er kritiske, og at de fleste siger det med, at vi skiller frem for at samle. I et gammelt klip fra Jyllands Posen kan man læse:

“Der er nogle, der foragter os og vore værdier, men det skal vi på ingen måde lade os kyse af. Især det forhold, at der kommer så mange nye borgere til fra fremmede kulturer, er et argument for, at vi er mere kulturelt tydelige, siger kulturministeren til Jyllands-Posten.”

Hvis det er den holdning, de 326.000 er gået til tastaturet med, er det selvfølgelig et problem, og så har kritikerne ret!

Aleppo – Syrien

Dagens aviser og TV Avisen er fyldt med den frygtelige situation i Aleppo i Syrien, hvor Assad og russerne bomber civile mål i kampen mod oprørsstyrkerne.

Der sidder omkring 10.000 mennesker i murbrokkerne i et område, der er ca. to kvadratkilometer stort. De har ikke en chance. Børnene har ikke fået mad og vand i dagevis. Planen var egentlig, at de indespærrede skulle være kørt ud af byen i morges til et mere fredeligt sted, men af en eller anden grund lykkedes det ikke.

Hvordan kan civilsamfundet tolerere dette? Hvordan kan alle verdens ledere tolerere dette? Hvad hjælper fakkeltoget foran Christiansborg? Det er selvfølgelig altid dejligt, når mennesker bliver oprørte, går på gaden og viser deres afsky, men her skal der mere til end 1.000 med fakler.

Der var en modig kvinde i FNs Generalforsamling, der tog bladet fra munden og spurgte den syriske repræsentant, hvordan dette kan gå til. Han ævlede noget om, at Aleppo nu var “befriet”.

Hos Folkekirkens Nødhjælp kan man købe en overlevelsespakke – der er den dyre til 375,00 kr. og en noget billigere til 125,00 kr.

 

/10 Kommentarer/i , /af ,

Den Korte Avis

I virkeligheden fortjener de overhovedet ikke et indlæg.

Avisen bestyres af Ralf Pittelkow og Karen Jespersen, og der er intet, der er ekstremt nok for dem. Jeg husker Karen Jespersen fra dengang Venstresocialisterne (VS) var nogen, man skulle regne med. Det er der intet tilbage af.

Den korte avis er pludselig dukket op i medierne, fordi store annoncører har sagt, at de ikke vil lege med længere. Den første virksomhed, der sagde fra, var Nordea, dernæst Mc Donald og siden har mange fulgt dem. Det betyder samlet set, at der ikke er kroner i kassen til “Den korte avis” længere. Personligt kommer jeg ikke til at savne dem.

De må anses som værende hadprædikanter med fx følgende tanker: ”De dødbringende sten mod tysk familie fra motorvejsbro har krævet organiseret forberedelse – måske er der endda inspiration fra Islamisk Stat.” Det er under alle omstændigheder en ugerning at smide sten fra en motorvejsbro! Den slags skal naturligvis straffes! Men at rode Islamisk Stat ind i det forekommer mig at være rablende galt.

David Trads har en fin artikel i Jyllands Posten her om emnet her. Han skriver blandt andet:

Slå selv op på deres site, hvis du orker. Det er det post-faktuelle samfund i den yderste potens, hvor Pittelkows og Jespersens fantasier, manipulationer og uvidenhed på overfladen kamufleres som journalistik. Det er det bare ikke. Det er slet og ret propaganda.

Det er lige til at gå tidligt i seng på! Verden er sgu da af lave.