Indlæg

/2 Kommentarer/i , /af ,

Forskning siger valgplakater flytter stemmer

Forskning siger valgplakater flytter stemmer

Åh hvor er de grimme

Forskning siger valgplakater flytter stemmer

Så er byen atter forurenet af valgplakater. Jeg kan ikke lide dem og på min vej ned til Kvickly, fandt jeg ikke en eneste, der talte for mit parti. Hvad der derimod var tydeligt, var konkurrencen om, hvem der turde kravle højst op i lygtepælene.

Udenfor min dør hænger adskillige plakater fra “Nye borgerlige” og “Dansk Folkeparti”. Selvom en eller anden forskning, som jeg ikke kan finde, har dokumenteret, at valgplakater virker, virker de altså ikke på mig. Jeg skulle udsættes for tortur for at stemme på et af de to partier.

Der er ganske vist omtale af valgforsker Kasper Møller Hansen ved Københavns Universitet her på en side fra TV2, som jeg ikke bruger – men siden fortæller ikke rigtig andet end forskningsresultaternes absolutte hovedkonklusioner, så der er ingen grund til at klikke på linket.

Jeg forstår ikke, hvordan mere eller mindre storsmilende ansigter kan flytte stemmer, for de siger jo ikke noget om, hvad vedkommende står for og vil arbejde for i vores kommune, som er en god kommune. Vi har Helle Adelborg (A) som borgmester, og det har vi haft i 100 år. På hjemmesiden citerer hun Olof Palmes ord ‘Politik er at ville og kunne skabe forandring.’ Jeg har oplevet, at man kan skrive til hende og faktisk få et svar og have en dialog. Det kan man vist ikke med mange borgmestre. Det er mit indtryk, at hun selv har fingrene i suppen mht. den kommunale administration i Hvidovre Kommune og faktisk er klar over, hvad der foregår. Det er meget positivt.

Afskaf valgplakaterne

Flere politikere i Københavns Kommune, fx Troels Christian Jakobsen fra Alternativet, har foreslået at afskaffe dem, men var alligevel selv ude at hænge op, fordi de andre partier hængte op. Det er jo det rene vanvid, og vi kommer aldrig videre på den måde.

Valgplakaterne burde afskaffes, blandt andet fordi de er en enorm miljøbelastning og det er et enormt ressourcespild. Godt nok siger flere plakatophængere, at når de om tre uger piller plakaterne ned igen, gemmer de plakaterne til næste gang, der er kommunalvalg. Konklusionen må være, at vi på et eller andet tidspunkt ud i fremtiden, måske allerede om fire år, skal se på unge, der er blevet ældre.

Valgkampen føres bedre online

Det er langt mere fornuftigt at føre valgkampen online, for der er mulighed for dialog. Man kan stille politikerne spørgsmål og hvis de ellers har tid, kan man også få et svar. Har de en hjemmeside, kan de let oprette et forum, hvor de kan have dialog med potentielle vælgere. Spørgsmål og svar kan ses af alle, der besøger forummet. Budskaberne kan så at sige “genbruges” og vedkommende kan komme langt bredere ud uden at belaste miljøet eller påtage sig risikoen for at falde ned af en lygtepæl.

Det, der kan tale imod, er selvfølgelig, at kandidaterne bliver forpligtede af svarene og bliver nødt til at arbejde for det, de nu engang har skrevet, de vil arbejde for. Det bliver slut med at ændre holdning og fokus fra dag til anden. Men det er da kun godt for demokratiet?

Forskellige segmenter

Valgforskeren omtalt ovenfor anfører ganske vist, at man ved online-valgkamp rammer et andet segment. Det kan der selvfølgelig være noget om, men hvem er ikke online nutildags? Det må vitterligt være et fåtal. Kandidaterne må alt andet lige få et større publikum ved at gå online.

Valgforskeren siger også, at vi ved plakaternes hjælp bliver mindet om, at vi snart skal til stemmeurnerne. Hvis det er gået nogens næse forbi, at der er kommunal- og regionsrådsvalg den 16. november 2021, må de bo på en meget lille ø, idet datoen har været omtalt mindst de seneste ni måneder.

God søndag.

/2 Kommentarer/i , /af ,

3 kvinder med 14 børn

3 kvinder med 14 børn

Efter fem måneder skete det

3 kvinder med 14 børn er fløjet hjem til Danmark. Det er fem måneder siden, regeringen blev presset af støttepartierne til at ændre holdning og pludselig gerne ville sørge for at hente børn og kvinder hjem til Danmark. Forud for det var man parat til at hente børnene men ikke kvinderne. Du finder en post fra 19. maj i år om samme emne her.

I aftes kom det frem, at kvinderne og børnene er sat på amerikanske militærfly og via omveje flyver til Danmark. Med på flyet er også kvinder og børn, der skal til Tyskland.

De rejste for syv år siden til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. De seneste år har de tilbragt i fangelejren Al Roj i Syrien, eftersom Kalifatet heldigvis bukkede under i 2019.

Både kvinderne og børnene (som der godt nok er mange af) er danske statsborgere.

Retsfølelsen – hvad er op og ned?

Den Danske Ordbog skriver om “Retsfølelse”: “fornemmelse for hvad der er retfærdigt og rimeligt, og hvad der ikke er“. Det må siges at være en noget kortfattet – omend korrekt – definition på ordet. Retsfølelse er så meget mere.

Flere politikere lavede i aftes opslag på Facebook om, hvor glade de var for, at det endelig, endelig er lykkedes at hente disse mennesker hjem til Danmark. Og Danmark er altså deres hjemland.

Jeg deltog lidt on and off i debatterne. Jeg skrev blandt andet:

Ja de mennesker er jo altså danske statsborgere, så det kan ikke være anderledes, uanset om hr. og fru Danmark bryder sig om det eller ej.
Kvinderne er allerede sigtede efter terrorbestemmelserne og varetægtsfængslede in absentia, så når de lander på dansk jord, skal de stilles for en dommer inden for 24 timer.
Har de gjort noget, der er strafbart efter dansk ret, vil de blive straffede af danske domstole, og det skal de selvfølgelig også.
Jeg håber, der findes muligheder for at finde gode og varige løsninger for børnene, der kun har haft deres mødre som primære omsorgspersoner i årevis.
Det kan ikke være sandt, de skal betale den højeste pris.
*Note*: Hvis du har kommentarer, er du velkommen, men man kan ikke debattere via små figurer, så dem gider jeg ikke have. Du kan sende nogle ord, og så vil du i de fleste tilfælde få et svar. Du får ikke et svar, hvis du bare sviner mig til.
En eller anden fra Dansk Folkeparti skrev, og han er at finde på Christiansborg, jeg kan bare ikke finde kommentaren igen, at det var jo bare ærgerligt for både kvinder og børn, for når de frivilligt var rejst derned, kunne de bare blive der. Så ved man ikke meget om folkeret og internationale konventioner. Er det virkelig tilladt at have den slags dumhed på “borgen”?  Ja – det er det. Sådan er det i et demokrati. Jeg ved det godt.
Uha hvor er der mange, der får deres retsfølelse krænket af denne evakuering. Heldigvis er der nogle få, der får styrket deres retsfølelse ved bevidstheden om, at de pæredanske kvinder retsforfølges af en dansk domstol med danske dommere efter dansk ret. Kvinderne er jo allerede varetægtsfængslede in absentia og stilles straks for en dommer. Og det er allerede sket jf. næste afsnit.

Socialstyrelsen skriver i en pressemeddelelse blandt andet i dag:

“De tre mødre blev ved ankomsten til Danmark anholdt af dansk politi og sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 114 e og 114 j om henholdsvis fremme af terrorvirksomhed og om indrejse og ophold i et konfliktområde.

Børnene står i en svær situation på grund af deres forældres valg. De skal have den hjælp og støtte, de har brug for – tilpasset det enkelte barns behov. Som i andre konkrete sager og af hensyn til børnene vil der ikke blive orienteret om børnenes tilstand, ligesom der ikke vil blive givet løbende statusmeldinger vedrørende børnenes tilstand og udvikling.”

Pressemeddelelsen kan i sin helhed læses her.

Kvinderne er sigtede efter straffelovens §§ 114 e og 114 j. Begge bestemmelser kan give op til otte års fængsel. Det er altså alvor.

Det dobbelte statsborgerskab

En af kvinderne har dobbelt statsborgerskab, idet hun også er statsborger i et østeuropæisk land.

Følgende er pudsigt: I debatten på Facebook er der flere, der måske har erkendt, at to af kvinderne har vi forpligtelser overfor, men den tredje kunne vi vi det mindste være sluppet for, da vi kunne have afskibet hende til det andet land.

Det er som om folk tænker på mennesker som genstande, der kan skubbes rundt i verden. Hver enkelt, vi kan slippe for, tæller i den positive statistik. Jeg forstår det ikke.

Du finder andre poster om politik og/eller jura her (åbner i nyt vindue).

/i /af

De nyuddannede skal betale

De nyuddannede skal betale

Der skal altid hvile en straf?

Det er virkelig underligt, at der, i Grundvigs og Kolds eget land (grundlæggerne af højskolerne og måden vi tænker uddannelse på her i landet), skal hvile en straf på mennesker, der vælger at “tage” en langvarig – evt. akademisk – uddannelse. “Tage” fordi det ikke er noget, man plukker som en vare i Brugsen/Føtex eller et andet supermarked, som var det en hyldevare. Det kræver faktisk mange års ret hårdt arbejde hjemme bag skrivebordet at opnå en kandidatgrad.

Rigtig mange af os fik det ikke ind med modermælken men måtte kæmpe fra (måske under) nul-punktet for at opnå en akademisk grad. Man “tager” ikke bare en akademisk uddannelse, selvom det danske samfund er så venligt at stille selve muligheden til rådighed. Det er kamp fra a til å.

Jeg er utrolig taknemmelig for, at samfundet har stillet muligheden til rådighed. Jeg sad selv tilbage med en statsgaranteret studiegæld på mere end 325.000 kr. (1990-PL-niveau), som jeg havde 13 år til at betale tilbage, og som (det privatkapitalistiske) Nordea scorede fedt på, mens jeg læste, og mens jeg betalte tilbage. Og det gjaldt, selvom jeg havde deltidsjob i Irma ved siden af studierne. Det var som at komme i himmerige, rent økonomisk, da tilbagebetalingen var ovre.

Nu vil man så straffe dimittenderne

Regeringen vil nu fjerne ca. 4.000 kr. brutto fra dimittenderne, for det skal jo kunne betale sig “at tage et arbejde” og dimittenderne er nærmere til at betale den grønne omstilling end de rigeste, der skal have en lettelse af topskatten.Hvad tænker de på?

Regeringen får det til at lyde som om, dimittenderne er helt som alle de andre, der ikke “gider” tage et job. “Det skal kunne betale sig at arbejde”.

Hvordan kan den ene højtuddannede gruppe tro, at en anden højtuddannet gruppe bare ikke gider arbejde? Hvordan kan de tro, at vi efter seks år hjemme bag skrivebordet, efter kassedame-jobbet i Irma, ikke gerne vil arbejde med vores uddannelse? Jeg kender simpelthen ikke nogen der med en langvarig (eller for den sags skyld kortvarig) uddannelse ikke brænder for at komme ud for at bruge de ny-erhvervede kompetencer. Den eneste grund, til de måske ikke gør det, er, at arbejdsgiverne ikke levner rum til dem.

Og så er der boligproblemet

Mens man studerer, har man muligvis mulighed for at bo på kollegium til en fornuftig pris. Når man dimitterer er det – naturligvis – ud ad vagten fra kollegiet. Jeg glemmer aldrig syv måneders angst i 1990, hvor jeg hverken havde job som nyuddannet eller udsigter til en bolig.

Så til jer der tror, det er lutter lagkage at “få” en akademisk uddannelse, tænk jer lige en gang om.

 

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tog fejl

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tog fejl

FE troede ikke, Kabul ville falde i år

Klokken er ikke bare fem minutter i 12. Den er et kvarter over 12. Der vil ikke blive evakueret flere mennesker ud af Kabul af danske fly. Forsvarsministeriet skriver 18:45 i en pressemeddelelse:

Forsvarsminister Trine Bramsen udtaler:

Jeg kan bekræfte, at Forsvarets Hercules-fly har gennemført sin sidste flyvning med evakuerede fra Afghanistan. Denne gang med cirka 90 personer fra de danske lister samt danske soldater og diplomater. Dermed er over 1.000 personer blevet evakueret fra Kabul af danske fly. Det er en imponerende faglig og menneskelig indsats som vores soldater og øvrige udsendte har ydet. Danmark var hurtigt på jorden i Kabul – og det har gjort, at vi både har kunnet hjælpe dem fra de danske lister – og har hjulpet allierede. Tak til alle der har medvirket.

Vi nærmer os den 31. august, hvorefter nødstedte mennesker og militært isenkram ikke længere kan slippe ud af landet. På det tidspunkt tager Taliban endeligt og fuldstændigt magten. Hvis fx amerikanerne skal have en rimelig chance for at få fløjet deres 6.000 mand ud, må de logisk nok begynde nogle dage før. Allerede i dag har de fløjet nogle ud. Både Polen og Danmark har gennemført sine sidste flyvninger i dag.

Allerede nu har Taliban gjort det så godt som umuligt at slippe ind på lufthavnsområdet i Kabul. Deres talsmand udtaler supplerende til Aljazeera, at de ikke vil tillade afghanere at rejse. Den udtalelse har været gengivet i TV Avisen 18:30 flere gange.

Ministeren skriver: “Danmark var hurtigt på jorden i Kabul”. Det stemmer umådelig dårligt med følgende pressemeddelelse på FEs hjemmeside fra kl. 11:52 (altså før ministerens udtalelse).

FE vurderede, at Kabul næppe ville falde i 2021

…Det var ikke en overraskelse, at Kabul faldt, men hastigheden, som det skete med, havde vi ikke anset som sandsynlig. Vi baserede vores vurderinger på det efterretningsgrundlag, vi havde til rådighed fra blandt andet egen indhentning, Forsvaret og internationale partnere, men det har vist sig, at vores vurdering simpelthen var for optimistisk.

FE vil inddrage erfaringerne i det interne kvalitetsarbejde…

Regeringens beslutningsgrundlag

Regeringen baserer naturligt nok sine beslutninger på informationer fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Danmark kom for sent i gang med evakueringerne, fordi FE tog alvorligt fejl og ikke troede, Kabul ville falde i år. Og udenrigsministeren havde også ferie. Jeg er ikke klar over, om forsvarsministeren også nød livet som landligger. Udenrigsministeren må dog have afbrudt sin ferie den 29. juli for at sige den snart berømte sætning “Vi lader ingen i stikken”. Jo, vi lader som minimum dem i stikken, vi kunne have nået at evakuere, hvis FE ikke havde taget fejl og vi derfor var kommet i gang noget tidligere. Det er sørme godt, FE vil inddrage erfaringerne i det interne kvalitetsarbejde, så det ikke går ud over flere…

Kan det koste to ministerposter?

Både støttepartierne og oppositionen er meget kritiske og forlanger, at der hurtigt “sker noget”. Nu, hvor der ikke evakueres flere, er det i orden at begynde at snakke og placere et eller flere ansvar. Når både oppositionen og støttepartierne er måske næsten rasende, er det ikke svært at forestille sig en udskiftning af de to ministre.