Indlæg

/i /af

De nyuddannede skal betale

De nyuddannede skal betale

Der skal altid hvile en straf?

Det er virkelig underligt, at der, i Grundvigs og Kolds eget land (grundlæggerne af højskolerne og måden vi tænker uddannelse på her i landet), skal hvile en straf på mennesker, der vælger at “tage” en langvarig – evt. akademisk – uddannelse. “Tage” fordi det ikke er noget, man plukker som en vare i Brugsen/Føtex eller et andet supermarked, som var det en hyldevare. Det kræver faktisk mange års ret hårdt arbejde hjemme bag skrivebordet at opnå en kandidatgrad.

Rigtig mange af os fik det ikke ind med modermælken men måtte kæmpe fra (måske under) nul-punktet for at opnå en akademisk grad. Man “tager” ikke bare en akademisk uddannelse, selvom det danske samfund er så venligt at stille selve muligheden til rådighed. Det er kamp fra a til å.

Jeg er utrolig taknemmelig for, at samfundet har stillet muligheden til rådighed. Jeg sad selv tilbage med en statsgaranteret studiegæld på mere end 325.000 kr. (1990-PL-niveau), som jeg havde 13 år til at betale tilbage, og som (det privatkapitalistiske) Nordea scorede fedt på, mens jeg læste, og mens jeg betalte tilbage. Og det gjaldt, selvom jeg havde deltidsjob i Irma ved siden af studierne. Det var som at komme i himmerige, rent økonomisk, da tilbagebetalingen var ovre.

Nu vil man så straffe dimittenderne

Regeringen vil nu fjerne ca. 4.000 kr. brutto fra dimittenderne, for det skal jo kunne betale sig “at tage et arbejde” og dimittenderne er nærmere til at betale den grønne omstilling end de rigeste, der skal have en lettelse af topskatten.Hvad tænker de på?

Regeringen får det til at lyde som om, dimittenderne er helt som alle de andre, der ikke “gider” tage et job. “Det skal kunne betale sig at arbejde”.

Hvordan kan den ene højtuddannede gruppe tro, at en anden højtuddannet gruppe bare ikke gider arbejde? Hvordan kan de tro, at vi efter seks år hjemme bag skrivebordet, efter kassedame-jobbet i Irma, ikke gerne vil arbejde med vores uddannelse? Jeg kender simpelthen ikke nogen der med en langvarig (eller for den sags skyld kortvarig) uddannelse ikke brænder for at komme ud for at bruge de ny-erhvervede kompetencer. Den eneste grund, til de måske ikke gør det, er, at arbejdsgiverne ikke levner rum til dem.

Og så er der boligproblemet

Mens man studerer, har man muligvis mulighed for at bo på kollegium til en fornuftig pris. Når man dimitterer er det – naturligvis – ud ad vagten fra kollegiet. Jeg glemmer aldrig syv måneders angst i 1990, hvor jeg hverken havde job som nyuddannet eller udsigter til en bolig.

Så til jer der tror, det er lutter lagkage at “få” en akademisk uddannelse, tænk jer lige en gang om.

 

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tog fejl

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tog fejl

FE troede ikke, Kabul ville falde i år

Klokken er ikke bare fem minutter i 12. Den er et kvarter over 12. Der vil ikke blive evakueret flere mennesker ud af Kabul af danske fly. Forsvarsministeriet skriver 18:45 i en pressemeddelelse:

Forsvarsminister Trine Bramsen udtaler:

Jeg kan bekræfte, at Forsvarets Hercules-fly har gennemført sin sidste flyvning med evakuerede fra Afghanistan. Denne gang med cirka 90 personer fra de danske lister samt danske soldater og diplomater. Dermed er over 1.000 personer blevet evakueret fra Kabul af danske fly. Det er en imponerende faglig og menneskelig indsats som vores soldater og øvrige udsendte har ydet. Danmark var hurtigt på jorden i Kabul – og det har gjort, at vi både har kunnet hjælpe dem fra de danske lister – og har hjulpet allierede. Tak til alle der har medvirket.

Vi nærmer os den 31. august, hvorefter nødstedte mennesker og militært isenkram ikke længere kan slippe ud af landet. På det tidspunkt tager Taliban endeligt og fuldstændigt magten. Hvis fx amerikanerne skal have en rimelig chance for at få fløjet deres 6.000 mand ud, må de logisk nok begynde nogle dage før. Allerede i dag har de fløjet nogle ud. Både Polen og Danmark har gennemført sine sidste flyvninger i dag.

Allerede nu har Taliban gjort det så godt som umuligt at slippe ind på lufthavnsområdet i Kabul. Deres talsmand udtaler supplerende til Aljazeera, at de ikke vil tillade afghanere at rejse. Den udtalelse har været gengivet i TV Avisen 18:30 flere gange.

Ministeren skriver: “Danmark var hurtigt på jorden i Kabul”. Det stemmer umådelig dårligt med følgende pressemeddelelse på FEs hjemmeside fra kl. 11:52 (altså før ministerens udtalelse).

FE vurderede, at Kabul næppe ville falde i 2021

…Det var ikke en overraskelse, at Kabul faldt, men hastigheden, som det skete med, havde vi ikke anset som sandsynlig. Vi baserede vores vurderinger på det efterretningsgrundlag, vi havde til rådighed fra blandt andet egen indhentning, Forsvaret og internationale partnere, men det har vist sig, at vores vurdering simpelthen var for optimistisk.

FE vil inddrage erfaringerne i det interne kvalitetsarbejde…

Regeringens beslutningsgrundlag

Regeringen baserer naturligt nok sine beslutninger på informationer fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Danmark kom for sent i gang med evakueringerne, fordi FE tog alvorligt fejl og ikke troede, Kabul ville falde i år. Og udenrigsministeren havde også ferie. Jeg er ikke klar over, om forsvarsministeren også nød livet som landligger. Udenrigsministeren må dog have afbrudt sin ferie den 29. juli for at sige den snart berømte sætning “Vi lader ingen i stikken”. Jo, vi lader som minimum dem i stikken, vi kunne have nået at evakuere, hvis FE ikke havde taget fejl og vi derfor var kommet i gang noget tidligere. Det er sørme godt, FE vil inddrage erfaringerne i det interne kvalitetsarbejde, så det ikke går ud over flere…

Kan det koste to ministerposter?

Både støttepartierne og oppositionen er meget kritiske og forlanger, at der hurtigt “sker noget”. Nu, hvor der ikke evakueres flere, er det i orden at begynde at snakke og placere et eller flere ansvar. Når både oppositionen og støttepartierne er måske næsten rasende, er det ikke svært at forestille sig en udskiftning af de to ministre.

 

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Anker Jørgensen plus “Post Sucuri”

Blandede bolsjer:

Anker Jørgensen

Anker Jørgensen plus “Post Sucuri”Anker Jørgensen blev statsminister i 1972 og stod i spidsen for Danmark ti år frem. Mange mener, han var en dårlig statsminister, fordi landets økonomi blev kørt helt agterud på de ti år.

Jeg var kun ni år, da han blev statsminister og interesserede mig af gode grunde ikke for politik på det tidspunkt.

“Der er altid noget, man er god til, det er bare om at finde ud af, hvad det er.” Citatet stammer fra Gummi Tarzan af Ole Lund Kirkegaard. (Tak for hjælpen Birgit Huus). I lang tid har jeg haft billedet herover liggende på computerens skrivebord. Anker var åbenbart dygtigere til empati og udlændingepolitik end økonomi. Han havde blik for de strømninger i tiden, der var racistiske og fremmedfjendtlige. Måske skulle jeg sende det til den nuværende statsminister?

Det Socialdemokrati, der er ved magten nu, er alt for bange for Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Når et af de to partier får en lys idé, adopterer Socialdemokratiet den med det samme, for der er stemmer i det.

Og lidt mere “Post Sucuri”…

Nu har jeg omsider fået siden til at køre med ordentlige svartider. Et af de værktøjer, man kan måle svartiderne med, hedder GTmetrix. Det kan også vise historik. Herunder kommer to billeder, der med al ønskelig tydelighed viser, at I virkelig oplevede horrible svartider i en periode og hvorfor det var godt, jeg opsagde Sucuris firewall.

 

Anker Jørgensen plus “Post Sucuri” Anker Jørgensen plus “Post Sucuri”

 

 

/2 Kommentarer/i /af

Kaos i Kabul lufthavn

Kaos i Kabul lufthavn

Tiden er ikke til snak!

Den aktuelle situation ved lufthavnen i Kabul er:

  • folk uden for lufthavnen i Kabul kaster deres spædbørn over muren, der har pigtråd på toppen, ind til lufthavnen i håb om, at enten de britiske eller amerikanske tropper vil sørge for at få dem skrevet dem på listerne over mennesker, der skal flyves ud af Afghanistan,
  • en dreng på 12 år har mistet kontakten til sin mor og lidt yngre bror midt i det kaos, der hersker blandt de tusindvis af mennesker, der forsøger at komme ind til gatene og få en plads på et flyene, og
  • Philip Khokar kunne i TV Avisen 18:30 berette om en ven, der sammen med sin familie i seks dage havde forsøgt at komme ind i lufthavnsområdet, og som det endelig var lykkedes for.

Vi kan snakke senere

Lige nu må alle kræfter samles om at evakuere flest muligt inden den skæbnesvangre dato den 31. august, hvor Biden for længst har meddelt, at USA trækker sine sidste tropper ud (og dermed officielt overlader roret til Taliban).

Det undrer mig, at der er så meget snak om, hvad der er gået galt i de forløbne 20 år, at amerikanerne – og også danskerne – aldrig skulle have været militært til stede, at demokratiopbygningen blev grebet forkert an osv. osv. Selvfølgelig skal fejltagelser analyseres og diskuteres med henblik på at lære af dem, så de ikke gentager sig. Det er bare ikke lige nu, der skal snakkes. Opgaven må først og fremmest være at hjælpe de stakkels mennesker, hvis skæbne er fuldkommen uvis. Eller også er den faktisk ganske vis, og det er det, der er problemet?

Eksperter, militærstrateger, politikere og Gud og hver mand har travlt med analyser og kommentarer, der er inderligt ligegyldige lige nu. Nogle mener, både Jeppe Kofod og Trine Bramsen  bør sættes fra bestillingen som ministre. Det kan da godt være.

Selv synes jeg, Udenrigstjenesten yder en fantastisk indsats i disse dage. Medarbejderne kan trods alt ikke gøre mere end at arbejde på evakueringerne.

Danmark kom sent i gang, ministeren prioriterede sin sommerferie, inden han den 29. juli sagde “vi lader ingen i stikken”. Det kan man sagtens kritisere, og det skal man sikkert også – senere.