Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Anker Jørgensen plus “Post Sucuri”

Blandede bolsjer:

Anker Jørgensen

Anker Jørgensen plus “Post Sucuri”Anker Jørgensen blev statsminister i 1972 og stod i spidsen for Danmark ti år frem. Mange mener, han var en dårlig statsminister, fordi landets økonomi blev kørt helt agterud på de ti år.

Jeg var kun ni år, da han blev statsminister og interesserede mig af gode grunde ikke for politik på det tidspunkt.

“Der er altid noget, man er god til, det er bare om at finde ud af, hvad det er.” Citatet stammer fra Gummi Tarzan af Ole Lund Kirkegaard. (Tak for hjælpen Birgit Huus). I lang tid har jeg haft billedet herover liggende på computerens skrivebord. Anker var åbenbart dygtigere til empati og udlændingepolitik end økonomi. Han havde blik for de strømninger i tiden, der var racistiske og fremmedfjendtlige. Måske skulle jeg sende det til den nuværende statsminister?

Det Socialdemokrati, der er ved magten nu, er alt for bange for Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Når et af de to partier får en lys idé, adopterer Socialdemokratiet den med det samme, for der er stemmer i det.

Og lidt mere “Post Sucuri”…

Nu har jeg omsider fået siden til at køre med ordentlige svartider. Et af de værktøjer, man kan måle svartiderne med, hedder GTmetrix. Det kan også vise historik. Herunder kommer to billeder, der med al ønskelig tydelighed viser, at I virkelig oplevede horrible svartider i en periode og hvorfor det var godt, jeg opsagde Sucuris firewall.

 

Anker Jørgensen plus “Post Sucuri” Anker Jørgensen plus “Post Sucuri”

 

 

/2 Kommentarer/i /af

Kaos i Kabul lufthavn

Kaos i Kabul lufthavn

Tiden er ikke til snak!

Den aktuelle situation ved lufthavnen i Kabul er:

  • folk uden for lufthavnen i Kabul kaster deres spædbørn over muren, der har pigtråd på toppen, ind til lufthavnen i håb om, at enten de britiske eller amerikanske tropper vil sørge for at få dem skrevet dem på listerne over mennesker, der skal flyves ud af Afghanistan,
  • en dreng på 12 år har mistet kontakten til sin mor og lidt yngre bror midt i det kaos, der hersker blandt de tusindvis af mennesker, der forsøger at komme ind til gatene og få en plads på et flyene, og
  • Philip Khokar kunne i TV Avisen 18:30 berette om en ven, der sammen med sin familie i seks dage havde forsøgt at komme ind i lufthavnsområdet, og som det endelig var lykkedes for.

Vi kan snakke senere

Lige nu må alle kræfter samles om at evakuere flest muligt inden den skæbnesvangre dato den 31. august, hvor Biden for længst har meddelt, at USA trækker sine sidste tropper ud (og dermed officielt overlader roret til Taliban).

Det undrer mig, at der er så meget snak om, hvad der er gået galt i de forløbne 20 år, at amerikanerne – og også danskerne – aldrig skulle have været militært til stede, at demokratiopbygningen blev grebet forkert an osv. osv. Selvfølgelig skal fejltagelser analyseres og diskuteres med henblik på at lære af dem, så de ikke gentager sig. Det er bare ikke lige nu, der skal snakkes. Opgaven må først og fremmest være at hjælpe de stakkels mennesker, hvis skæbne er fuldkommen uvis. Eller også er den faktisk ganske vis, og det er det, der er problemet?

Eksperter, militærstrateger, politikere og Gud og hver mand har travlt med analyser og kommentarer, der er inderligt ligegyldige lige nu. Nogle mener, både Jeppe Kofod og Trine Bramsen  bør sættes fra bestillingen som ministre. Det kan da godt være.

Selv synes jeg, Udenrigstjenesten yder en fantastisk indsats i disse dage. Medarbejderne kan trods alt ikke gøre mere end at arbejde på evakueringerne.

Danmark kom sent i gang, ministeren prioriterede sin sommerferie, inden han den 29. juli sagde “vi lader ingen i stikken”. Det kan man sagtens kritisere, og det skal man sikkert også – senere.

/i /af

Taliban slår kvinder uden hijab

Taliban slår kvinder uden hijab
Læs mere
/4 Kommentarer/i /af

Afghanistan: situationen er forfærdelig

Hvad kom der ud af milliarderne?

Det er en verdenshistorisk dag. Efter tyve års krig og vestlig tilstedeværelse i Afghanistan, tusindvis af menneskeliv og milliarder og atter milliarder af dollar, indtager Taliban hele Afghanistan på godt en uge, lyder det fra DR‘s mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, som befinder sig i den afghanske hovedstad.

Hele dagen har jeg fulgt med på DR’s nyhedsblog, og jeg så TV Avisen 18:30, indtil de begyndte at fortælle det samme en gang mere og vise de samme interviews igen. Allerede i første ombæring havde jeg forstået budskabet: hele Afghanistan er nu på Talibans hænder. Præsidenten har sørget for sig selv ved at flygte ud af landet, regeringshæren har opgivet at kæmpe og overdrager uden videre nøglerne til regeringsbygninger mv. til de islamistiske fundamentalister. En ung kvinde har skrevet til en af mine danske Facebookvenner “Taliban er her – vi kan ikke gå ud”.

Philip Khokar var i TV Avisens studie og spurgte ud i luften Johannes Langkilde “Ville du selv stole på løfter fra en Talibaner?” Philip Khokar har boet i Afghanistan og må formodes at vide, hvad han taler om, når han siger “der vil blive begået mord – Talibanerne er ligeglade med liv”.

Der tales om en overgangsregering, men jeg tror ikke på det. Den slags hører til i diplomatier og blandt mennesker, der forstår at forhandle, ikke blandt mennesker, der kæmper med  middelalderlige sværd og uden videre brutalt skærer halsen over på dem, de ikke bryder sig om.

Puk Damsgårds reportage i TV Avisen lørdag aften var gribende. Man mærkede, hun til fulde forstod den menige afghaners desperation og angst. Hun virkede næsten selv desperat. Hun er en fremragende formidler.

Tyv års  militær tilstedeværelse er spildt på nogle få dage. Tusindvis af menneskeliv er gået tabt. Det er så frygteligt.

Hvad gør Danmark?

Vi har flyttet vores ambassadefunktionærer til Kabuls lufthavn, så de kan arbejde på evakueringen derfra. Men det er ikke ret mange, der skal evakueres. Der er indgået en forrykt aftale om, at vi vil sørge for midlertidig sikkerhed til afghanere, der inden for de seneste to år har arbejdet for Danmark. Hvad med alle de andre?

Der er tale om en “bred” politisk aftale, med et temmelig smalt indhold, som både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti naturligvis stå udenfor. De skulle jo nødigt udvise næstekærlighed.

Kilde: regeringen den 11. august 2021:

Et flertal af blandt Folketingets partier vil derfor tilbyde nuværende ansatte på den danske ambassade i Kabul, samt tidligere ansatte på ambassaden eller i Forsvaret, der har haft ansættelse i løbet af de foregående to år, evakuering til Danmark. Evakueringen vil begynde snarest og gennemføres gradvist, så ambassaden i Kabul fortsat kan fungere.

Aftalen mellem regeringen Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Alternativet indebærer, at der i forbindelse med Folketingets åbning bliver fremsat et lovforslag, som etablerer et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag til nuværende ansatte på den danske ambassade i Kabul, samt tidligere ansatte, der har haft ansættelse i løbet af de foregående to år. Opholdsgrundlaget vil være midlertidigt med en tidsbegrænsning på to år uden mulighed for forlængelse. Udlændinge, der er omfattet af det særlige og midlertidige opholdsgrundlag, vil dog kunne ansøge om opholdstilladelse i medfør af udlændingeloven efter ankomst til Danmark og på den baggrund opnå den status og de rettigheder, der følger af reglerne herom, herunder i forhold til familiesammenføring.

Dele af aftalen er allerede forældet, da Taliban handler hurtigere end regeringen og ikke venter på Folketingets åbning.

Jeg er umådelig trist.