Indlæg

/i /af

Aftale om lovgivning for fordrevne ukrainere

Aftale om lovgivning for fordrevne ukrainere

Særloven er sær

Aftale om lovgivning for fordrevne ukrainere

For Søren da hvor debatten raser. Raseriet skyldes denne aftale af 4. marts 2022 om lovgivning for fordrevne ukrainere. Pressemeddelelsen kan læses her.

Enhedslisten får på puklen blandt andet for at stemme for aftalen, idet den stiller flygtninge fra Ukraine langt bedre end flygtningene fra Syrien i 2015. Hvad pokker skulle Enhedslisten ellers gøre? Skulle vi undlade at hjælpe mennesker ordentligt nu, fordi vi behandlede andre mennesker meget ringe for 6½ år siden? Skulle vi gentage den dårlige opførsel? Jeg kan ikke se det. Det er ikke fordi, jeg synes, regeringen handler korrekt, men de er i det mindste konsistente, når de udtaler, at Danmark pludselig selv er det “nærområde”, de altid har fablet om. Det er da rigtigt.

En dag kunne jeg selv blive flygtning: et forfærdeligt dilemma mht. Ukraine

Måske nærmer den dag sig, for i mine mest pessimistiske minutter/timer/dage ser jeg tredje verdenskrig for mig. I dag læste jeg et godt indlæg fra en Facebook-ven ved navn Anja. Hun rejste dilemmaet: hvor er det godt, NATO viger tilbage fra at sætte støvler og grej på europæisk jord og i Ukraine især. Aktuelt vil NATO ikke etablere et flyveforbud over Rusland.

Jens Stoltenberg var tydeligt bevæget, da han udtalte sig om spørgsmålet. Gjorde NATO det, ville det udløse helt uoverskuelige konsekvenser i Europa og i Ukraine. Vesten ville eskalere krigen. Der skal kun en enkelt galning til at trykke på knappen, der udløser atomvåbnene. Truslerne har vi allerede hørt. De er slet skjulte. Næste gang er det måske mig selv, der bliver flygtning.

Ukrainerne skuffede over NATO

Ukraines præsident Volodymyr Zelensky er ikke tilfreds med udmeldingen. Han mener, Vesten hytter sit eget skind og lader Ukraine i stikken. Og hans reaktion er fuldt forståelig. Vi kan ikke lade de mennesker, der bor i vores “nærområde” i stikken. Vi må gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe de stakkels mennesker. Og det er dilemmaet. Skulle NATO så ikke agere?

Jeg talte med en veninde om det. Hun sagde helt rigtigt, at hvis dette her udvikler sig til det, vi vist er mange, der frygter, kan ukrainerne helt rigtig sige, at NATO sad med hænderne i skødet. Og lod ukrainerne i stikken. Dette ligner alt for meget starten på anden verdenskrig. Putin minder alt for meget om Hitler. Manden er komplet sindssyg.

Tanker om tid

Krigen har nu varet i 10 dage. Når man ser ødelæggelserne i Ukraine, føles ugen mere som år. Jeg er ikke helt klar over, hvornår anden verdenskrig officielt siges at starte, men det var vel med Tysklands invasion af Polen den 1. september 1939? Og så varede den altså ca. seks år.

Tid er ikke bare tid, når en uge ligner år, og når 1,2 millioner (FN’s tal) mennesker kan nå at flygte på ingen tid. Det er uklart hvor mange flygtninge, der forventes til Danmark. Regeringen regner vist med omkring 20.000 – men er åbne overfor måske 100.000. Ingen kan vide det. Man kan ikke sætte sig ned og regne på  det. Men selvfølgelig må Danmark løfte sit ansvar. Vi er “nærområde” og vi har et ansvar.

Hvad kan jeg selv bidrage med?

Jeg har selv plads til to kvinder uden børn, (idet jeg ikke kan klare støj), og det tror jeg, jeg vil skrive til kommunen, der har oprettet en “task force”, en særlig hjemmeside, hvor man kan melde ind, hvad man kan hjælpe med. Der vil blive brug for tolkebistand, men jeg taler jo hverken ukrainsk eller russisk, men måske er der noget andet, jeg kan hjælpe med? Måske kan jeg bidrage med den koordination, der bliver behov for? Jeg har flest kompetencer på det administrative område, og jeg vil da være overrasket, hvis de ikke kan bruges i den aktuelle situation.

Branden i Zaporizjzja-værket

Der var desværre ingen kildeangivelser – irriterende nok – men angiveligt skulle nogle vestlige “eksperter” have udtalt, at russernes beskydning af værket med et eller flere misiler og den efterfølgende brand var langt farligere, end vi umiddelbart får at vide. Det skulle ifølge dem “være tæt på at gå helt galt”. Er der nogen, der ikke tænker på Tjernobyl i 1986? Jeg husker ganske nøjagtigt, hvad jeg lavede, da jeg fik meddelelsen om ulykken. Sådan har mange det vist.

Links

Flere poster om Ukraine.

Aftale om lovgivning for fordrevne ukrainere

Aftale om lovgivning for fordrevne ukrainere

/i /af

Er det ren altruisme i relation til Ukraine?

Er det ren altruisme i relation til Ukraine?

Interessant samtale med præsten

Er det ren altruisme i relation til Ukraine?

Der er noget, der er grimt: Folk diskuterer på sociale medier (selv bruger jeg kun Facebook) som om, det ikke er i orden, at der nu nærmest er en stemning svarende til Ungarn i 1956 (Ungarnshjælpen) eller luftbroen til Berlin i 1948/49. Alle er på stikkerne og vil hjælpe det ukrainske folk, men offerviljen havde ikke nær det omfang, da det var syrerne, der blev nedlagt af russerne i 2015. Det falder nogle for brystet. Og det er som om, de mennesker ikke mener, det er i orden at hjælpe nu.

Jeg må gribe i egen barm (uagtet den ikke er så stor). Det gælder også mig selv. Jeg har sendt et beløb via UNHCR til “1919” men sendte vist ikke noget dengang. Jeg kan ikke lide diskussionen og holder mig langt fra væk den. Jeg bryder mig ikke om, at nogle flygtninge (måske) er bedre end andre.

DDO har nogle fine forklaringer på “altruisme“, som jeg slog op for at være sikker. Et af de ord, der nævnes er “godhjertethed”, som jeg fik en interessant samtale med præsten om i går.

Hvad er mon hvad?

Jeg havde på forhånd filosoferet over følgende:

  • Hvor meget skyldes min ægte medlidenhed med det ukrainske folk – og hvor meget skyldes min frygt for, at russernes kampgejst og invasionslyst når Danmark og mig? Hvad vejer mon tungest?
  • Når despoten over dem alle lufter sine vanvittige tanker/trusler om atomare våben, bliver jeg sat 30 år tilbage i tid. Den “grundfrygt”, jeg voksede op med og var ung med, er retur. Skyldes det udelukkende, at der er kortere til Kiev end til Paris?
  • Eller skyldes det, at det er lettere at have medfølelse med andre, der ligner mig selv end med kvinder i niqab?

Præsten havde større forståelse for russerne, end jeg har

Er det ren altruisme i relation til Ukraine?

Er det ren altruisme i relation til Ukraine?

Jeg kunne slet ikke være med, da hun skitserede, at russerne er vældig bange for NATO’s ekspansion bare siden 1997 – således som billedet viser.

Jeg regner ikke med, at de (læs: despoten) er videre bange, og skulle de/han være det, vækker det ingen medfølelse hos mig.

Min holdning er, at det er et land med en ganske enormt stor militær slagstyrke, der har invaderet en fredelig, folkeretligt suveræn, stat med en demokratisk valgt præsident. Derfor fryder jeg mig i mit stille sind (så ubehageligt et menneske er jeg altså), når aggressoren holder i en 67 km. lang kolonne med alt sit militære isenkram og kun har rykket sig fire kilometer på 24 timer.

Og det er jo nok forkert af mig, idet det ikke går ud over despoten men over de unge mænd, der antageligt sidder i de af køretøjerne, der ikke er selvkørende, og som i følge forlydender ikke aner, hvad de foretager sig i Ukraine. Og som mangler mad.

Det fryder mig også, at de samlede sanktioner fra Vestens side på ingen tid har smadret den russiske økonomi. Men det er nok også forkert, idet despoten ikke selv kommer til at mangle noget. Det er den menige russer, der ser sin opsparing være forsvundet nærmest fra den ene dag til den anden.

Jeg lytter begejstret til mediernes slet skjulte fryd over, at “krigen går ad helvede til” (citat Peter Viggo Jakobsen).

Både Sofie Carsten Nielsen og Conni Hedegaard har ret i, at en måde at reducere Putins og oligarkiernes magt er at blive selvforsynende med grøn energi – slut med Gazprom og fart på den grønne omstilling, og det kan kun gå for langsomt.

Definitionen på nationalisme

Disse forfærdelige dage, der måske bliver til uger og måneder (eller år?), er vi vidner til, hvad nationalisme er: Viljen til at dø for sit land.

Jeg gerådede ud i en kort (men venlig) diskussion om, hvorvidt ukrainsk nationalisme er bedre end russisk ditto? Næh, det er den vel egentlig ikke. Vi enedes dog hurtigt om følgende, som jeg fremkom med:

Der er den forskel, at den russiske nationalisme bevirker, at man iværksætter en fjendtlig overtagelse af en fredelig nabo, der ikke har gjort en noget, og man er en overmægtig aggressor, mens den ukrainske nationalisme er udtryk for forsvar af eget territorium.

Links

Flere poster om Ukraine.

/1 Kommentar/i , , , , /af , , , ,

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Gentagelse fremmer forståelsen

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Det er næppe noget nyt, men disse dage er det markant, at uhyggelige begivenheder bliver underholdning. To emner præger TV Avisen og har gjort det i en uge: det forfærdelige drab på den unge kvinde i Aalborg og krisen Ukraine versus Rusland (eller Nato versus Rusland).

Alle vi, der ikke steg ombord i den sorte bil og ikke bor i Ukraine, kan tænde for TV Avisen og glæde os over, at det ikke os, men at vi bare kan lade os “underholde” i vores lune stuer og få de seneste nyheder serveret på sølvfadet.

Drabet i Nordjylland

I en uge er det første, der er blevet vist, den fortsatte fortælling om politiets imponerede opklaringsarbejde. Vi har hørt kvindens navn gang på gang i hver eneste udsendelse, som om vi skal have det ind med skeer hver aften. Journalisten har været på pletten i Hammer Bakker, hvor vi har fået lov at se politiets vogne lidt på afstand i tusmørket. Vi har set billedet af den uhyggelige store, sorte bil så mange gange, at vi snart kan nummerpladen udenad. Vi har næsten selv talt med indbyggerne i Flauenskjold. Vi ved alle sammen, hvad kvindens forældre skrev på et eller andet socialt medie, da det stod klart, at det var hendes ligdele, politiet havde fundet.

Jeg siger ikke, at det ikke er en forfærdelig hændelse. Og jeg siger heller ikke, at der ikke bør gøres en indsats for, at kvinder ikke bliver dræbt, når de går hjem fra byen. Eller at der ikke skal gøres en indsats for, at partnerdrab/-vold bare henføres til kategorien “husspektakler”, underforstået at dem kan man jo ikke gøre noget ved, de har altid eksisteret, og det må vi kvinder bare finde os i – med mindre vi vil gå klædt som kvinden på billedet.

Det, jeg ikke bryder mig om, er den underholdningsværdi en sådan hændelse tillægges.

Jeg har heller ingen bud på, hvordan DR kunne have håndteret det anderledes. Men det må der være kloge mennesker, der har.

Billedet fra dr.dk herunder skal forsøge at løfte stemningen bare lidt. Da jeg så overskriften, udbrød jeg ret højt for mig selv: “Nej det er klart”. Kan du se komikken?

Og apropos overskriften “#TextMeWhenYouGetHome”: Hvad skulle det egl. hjælpe? Så er man jo hjemme. En mere relevant SMS, er den, der sendes, hvis man ikke kommer hjem (hvis det kan lade sig gøre; det kan det nok ikke).

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Krisen i Ukraine

Når TV Avisen er færdig med at fortælle om drabet i Nordjylland, er punkt to krisen i Ukraine. (Bagagearbejdernes strejke i Kastrup Lufthavn sneg sig dog ind på andenpladsen i dag; folk skal jo da på vinterferie med bagagen. Så må krigstruslen vente.)

Jeg glæder mig over ikke at være en af dem, der går på natklub i Kiev. Som Steffen Kretz fortalte “Folk bor her jo, de har ikke andre steder at tage hen, de arbejder her osv.” Livet skal gå videre, uanset kammerat Putins planer om en mulig invasion, hvis det altså er hans planer. Jeg er slet ikke sikker på, hvad der er op og ned.

Jeg er fortsat bekymret over situationen, og jeg synes, den tilspidses dag for dag. Flere og flere lande kalder deres statsborgere hjem, ambassader lukkes og også ambassadørerne kaldes hjem. Det er altid et alvorligt signal. Der er nogle, der taler sammen på meget højt plan. Der tales om iværksættelse af økonomiske sanktioner mv. Min fornemmelse er, at det er for sent. Løbet er kørt. Både Rusland og Nato har besluttet deres “action”, og ingen lytter reelt til hinanden. Det er vist det, der kaldes skindiplomati.

Som en af mine læsere skrev til indlægget forleden “Vejen til fred går ikke via oprustning”. Og det har hun ganske ret i. Når stormagterne holder op med at lytte, når de taler sammen, kunne de lige så godt tie stille.

For nu slet ikke at nævne truslen/planerne om amerikanske tropper på dansk jord… Men dem blev der ikke overskud til i dag. De kommer en anden dag. Bare de ikke medbringer atomvåben.

 

/4 Kommentarer/i /af

To relevante bekymringer

To relevante bekymringer

Hvad er det, der sker?

To relevante bekymringer.

Bekymring nr. 1

Rusland har opmarcheret 140.000 soldater ved grænsen til Ukraine. Ukrainere melder sig i hobetal til noget, der minder om vores hjemmeværn og træner med trægeværer. Nato og EU gør klar til at sende styrker afsted.

For at vise vores solidaritet med det ukrainske folk og opfylde vores del af musketereden, er Danmark klar til at sende 7-800 soldater afsted. De befinder sig p.t. i Slagelse sammen med diverse grej, der vel har skullet opdateres, da der var både krudt og kugler, der var langt over udløbsdatoen (eller hvad det nu hedder for sådan noget)? Der skal stationeres to F16-fly i Rønne, så vejen til Kreml og omliggende egne er kortere. dr.dk vurderer ikke, at det vil komme til en virkelig krig.

Den franske præsident Macron forsøger sig stadig med timelangt diplomati, godt vi i det mindste har ham, men Matilde Kimer fortalte i gårsdagens TV Avis 18:30, at Putin taler et sprog men handler med en anden hånd. Ord og handling følges ganske enkelt ikke ad.

Jeg har (heller) ikke et hak forstand på sikkerhedspolitik, men jeg er alvorligt bekymret for en ny kold krig eller en virkelig krig. Og jeg synes, bekymringen er reel nok. Så vidt jeg med min manglende forstand kan vurdere, kan russerne ikke blande sig i, hvilke “foreninger” (her Nato) Ukraine skal være medlem af. Hvad kommer det dog dem ved, så længe Ukraine rent folkeretligt er en suveræn stat? Og det er vist dette med medlemskabet af Nato, der har startet hele miseren?

Det er svært at finde ud af, hvad der er op og ned. For ikke så længe siden skrev Eric, at de underretninger, vi får i TV Avisen og fra andre journalister (og jeg bruger ikke TV2, Ekstra Bladet eller lignende underlødige kanaler), er farvede af vores medlemskab af Nato og af, at vi tilhører Vesten. Måske er den russiske logik og de russiske bevæggrunde i virkeligheden helt legitime, vi hører bare ikke om dem?

Jeg er klar over, at afsnittet rummer flere spørgsmål end svar. Det bliver ikke bedre i næste afsnit. Så er du advaret.

To relevante bekymringer

To relevante bekymringer

Bekymring nr. 2

Flere og flere taler begejstrede om atomkraftværker på dansk jord, fordi det skulle være mere CO2-neutralt end mange andre energikilder, og fordi det ikke blæser tilstrækkeligt til at drive det nødvendige antal vindmøller til vores forbrug. Det er vist initieret her til lands af Nye Borgerlige, der på deres hjemmeside blandt andet skriver:

Forbuddet mod offentlig finansieret forskning i kernekraft skal fjernes

Så er bolden givet op til den rundboldkamp, jeg troede, vi endegyldigt havde lagt bag os for 30 – 40 år siden, hvor jeg var medlem af OOA og lignende “foreninger”. Jeg husker stadig Tjernobyl, Fukushima i Japan, Barsebäck-værket 20 kilometer fra min by mv.

EU-parlamentet udtalte forleden, at EU stadig har brug for atomkraft, hvis behovet for energi skal opfyldes. De bruger næsten samme argumenter som Nye Borgerlige.

De supplerer Nye Borgerlige ved at udtale, at atomkraft er den væsentligste vej til bekæmpelse af klimaforandringer (som NB ikke tror på).

Jeg har ikke børn og børnebørn, men de, der har, tænker formentlig på, om de skal være naboer til et affaldsdepot, hvor den brugte uran skal opbevares. De, der gerne vil være naboer til et sådant, bedes række hånden op nu (og beholde den der).

Hvis det ikke blæser nok til vores forbrug, er det en bedre og mere langsigtet løsning at skrue ned for forbruget.