Indlæg

,

Kontanthjælpsloftet

1. oktober træder det moderne kontanthjælpsloft i kraft.

Alle ofrene fik i morges et brev via KMD, hvor det fremgår, hvor meget de vil have til rådighed fra den dato. Det snedige i hele denne her øvelse er, at der ikke skæres i selve kontanthjælpen, men derimod i boligstøtten og støtten til særligt høje boligudgifter (Aktivlovens § 34). Dette skete med applaus fra DF, der jo på denne måde undgik at løbe fra sine valgløfter.

De mennesker, der bliver ramt, er primært dem, der ikke har skaffet sig et arbejde i 113 timer siden 1. april (225 times kravet med effekt i et halvt år).

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har gentagne gange i dag sagt, at man har reddet sit skind, hvis bare man tager et job seks timer om ugen – igen “tag et job”. Det ved han sikkert en masse om fra sin tid som administrerende direktør i DA.

Tager man nogle få timers arbejde om ugen, undgår man at blive ramt af kontanthjælpsloftet, siger Jørn Neergaard Larsen.” Hans holdning er, at man bare går ned på jobcenteret og kræver det antal timer, og så fikser de det for en. Hvis det nu var så let, var der mange, der havde gjort det for længst.

Hele idéen med kontanthjælpsloftet er at motivere kontanthjælpsmodtagere til “at tage et job.” Det skal med andre ord kunne betale sig at arbejde. Den sang har vi hørt alt for tit. Hans ministerium har så regnet lidt på effekten af hele denne her øvelse, og hold dig nu fast: Der vil komme ca. 650 årsværk (fuldtidsstillinger) ud af dette her. Waugh hvor det virker.

Og er arbejdsgiverne så til rådighed for de udsatte? Jow da!

Der er en lang række erhvervsområder, der igen og igen kalder på arbejdskraft. Hotel, restauration, landbrug. Nu fylder vi de jobs ud med arbejdstagere fra nabolande. Men vores arbejde som politikere er at sikre, at de mennesker, der bor i Danmark, får del i de job, siger Jørn Neergaard Larsen.

Der har henover sommeren været en del forskellige tal på bordet om antallet af børn, der kommer til at vokse op under den ikke-eksisterende fattigdomsgrænse. Næsten uanset  hvordan man vender og drejer klaveret, ender man på ca. 7.000 børn. Alle organisationer, der har forstand på dette, havner på de 7.000. Det er kun beskæftigelsesministeren, der ikke kan se problemet.

Her kl. 20:45 vil jeg sætte mig hen at se 2. afsnit af “Barndom på bistand” på DR2. Den er optaget længe før 1. oktober, så de børn vi følger vil få endnu værre vilkår at leve under. I første afsnit var der en lille sekvens: Moderen havde lavet en eller anden kødret, der var ikke ris nok, men der var ikke penge til at gå ned at købe en pose ris mere.

Godt at fattigdom er noget, vi ser i fjernsynet…

Her fortælles historien om at gå ned på jobcenteret.

Boligselskaberne prøver at hjælpe beboere, der er i fare for at blive sat på gaden.

 

,

Karina Pedersen

Logitech Illuminated Keyboard K740

Karina Pedersen får de første tasteanslag på mit nye tastatur, egl. ikke fordi hun fortjener det, men jeg vil fejre, at jeg igen kan se alle tasterne. Det er vældig rart.

Alle kender vel efterhånden Karina Pedersen, da snart alle medier har haft omtalen af hendes (hvis det da er hendes) bog: ”Helt ude i hampen. Mails fra underklassen”. Bogen er udgivet af Gyldendal, som herved har begået en brøler af dimensioner.

Masser af medier har haft historien på en eller flere forsider, men den eneste, der har tjekket kilder og fulgt op på påstande, er Lars Fogt fra MetroXpress, som ikke engang er en rigtig avis, men endnu et stykke tabloidpresse.

Karina er understøttet af Liberal Alliance med sit neoliberalistiske projekt, der mest går ud på at vise, at underklassen ingen moral har, og at (fattigdoms)ydelserne er for høje.

POV International skriver: Det er både brandærgerligt og en regulær skandale. Ærgerligt, fordi Karina Pedersens formål med bogen er at rejse en vigtig, samfundspolitisk debat: Hvordan hjælper vi bedst underklassen (de mange på kontanthjælp, de ufaglærte der ryger ind og ud af arbejdsløshed m.fl.) til at få et bedre liv? Ødelægger vi i virkeligheden deres muligheder i den retning ved at kvæle dem i alle velfærdsstatens velmente tilbud om kontanthjælp og et hav af sociale tiltag, så de synker hen i passivitet og kynisk udnytter systemets godhed?

Hun tager udgangspunkt i sin egen barndom i Korskærparken i Fredericia, og hun er nødt til at svine familien til fra ende til anden, for ellers passer historien ikke ind i det neoliberalistiske projekt. Moderen drikker mere end i virkeligheden, brødrene belastes med kriminalitet og offentlig forsørgelse. Det samme sker med de tidligere klassekammerater. Når Lars Fogt graver lidt dybere, kan ingen af ofrene genkende sig selv.

Thomas Milsted (egl. stressguru)  skriver i dag for POV International: Bogen står tilbage som et velskrevet og raffineret stykke politisk håndværk med et entydigt neoliberalistisk budskab: demonter velfærdsstaten – afskaf socialpolitikken.

Jeg sad og så “Afsked med Abdel” fra DR2 en aften. Abdel fulgte hende hel dag, og man så en stribe små klip a’la interviews.

Karina Pedersen er dum som en dør. Hun kan ikke argumentere selvstændigt eller sammenhængende, og hun virker fuldstændig “argumentresistent”. Jeg fik det indtryk, at hun ikke selv havde skrevet bogen – men der er sikkert også masser af forfatterspirer i Liberal Alliance.

Mennesker som hende er ekstremt farlige, da hun lefler for laveste fællesnævner, og sikkert formår at tiltrækker masser af mennesker fra den yderste højrefløj.

, , ,

Danskhed mv.

Danskhed mv.

Danskhed mv. og indfødsretsprøven

Danskhed mv.: En af ugens kioskbaskere har været indfødsretsprøven – prøv den her – som man skal bestå for at blive dansk statsborger. Man har bestået, når man har 32 rigtige svar ud af 40 spørgsmål. Jeg har pakket kufferten, for jeg fik kun 30 rigtige. Jeg kan ikke blive. Det er ellers min egen opfattelse, at jeg er nogenlunde velfunderet i vores kultur og historie, men ak nej… Jeg dumpede på dem med skillingsviserne, Michelin-stjernerne Olsenbanden, stænderforsamlingen og et spørgsmål mere. Jeg spørger mig selv, hvad alt dette har med danskhed at gøre?

Der er masser af etniske danskere, der siger til udlændingene, at de jo bare kunne have læst lidt mere på pensum, for så havde de klaret alle spørgsmålene. Det er da nok muligt, men det gør dem vel ikke mere eller mindre danske? Så kan jeg bedre lide Bertel Haarders udlægning: Det drejer sig om at ville Danmark.

Bertels Danmarkskanon

Apropos samme Bertels Danmarkskanon: Jeg hørte ham sige i radioen, at det skal ende med en liste over det, vi opfatter som danske værdier. Det er da egentlig ikke så tosset. Lad det bare ikke blive en liste over “fortidsminder” så som højskolebevægelsen og andelsbevægelsen. Det er vigtige institutioner, som jeg holder af og er vel noget, der ligger dybt i sjælen, men de er ikke med til at tegne fremtiden.

I Danmark er vi formet af forskellige lokale, nationale og globale begivenheder, traditioner, bevægelser, strømninger, idéer mv. Kulturministeren samler en “Danmarkskanon” med eksempler på det, vi er formet af. Til Danmarkskanonen vil vi gerne have dit begrundede svar på følgende spørgsmål:

Hvilke samfundsværdier, traditioner eller bevægelser, der har formet os, vil du tage med ind i fremtidens Danmark?

Alle kan være med – uanset partifarve

En af styrkerne ved dette nye arbejde er, at alle kan være med via hjemmesiden. Der dannes en bruttoliste. Senere vil listen blive barberet af nogle eksperter… der herefter sender listen til en form for folkeafstemning. Befolkningen bliver altså hørt to gange.

Jeg stemmer ikke Venstre, men jeg har altid ment, at Bertel Haarder og Birthe Rønn var de eneste sande humanister i det parti.

Dansk Folkeparti glæder sig sikkert over kanonen, men det er ikke af samme årsager, som jeg glæder mig over den. Jeg synes, det drejer sig om noget større end juletræer og leverpostej.

God weekend.

,

Uhyrligheder

Hver morgen vågner jeg op til nye politiske uhyrligheder på alle de områder, jeg synes er vigtige, for at vi kan kalde os for et samfund, hvilket jo altså er synonymt med fællesskab.

Eric skrev den 28. maj:

Det er ved at være så vanvittigt, at jeg nok stadig observerer, men ligesom lukker af så vanviddet ikke smitter. Vi kan heldigvis skabe en fornuftens osteklokke i vores eget liv.

Jeg kunne også finde på at gemme mig i osteklokken, og alligevel kan jeg ikke lade være at følge med i, hvad der foregår:

De største uhyrligheder findes i asylpolitikken senest med hastebehandlingen af lovforslaget om, at børn på otte (!) år skal bedømmes på deres integrationspotentiale (eller hvad det nu hed – meningen er klar nok) for at kunne blive familiesammenført med en herboende forælder. Hvordan i alverden foretager man den vurdering af et barn? Selve behandlingen af lovforslaget skete på tre dage. Jeg betegner det som lovsjusk og undergravning af demokratiet, da fx interesseorganisationer ikke kan nå at afgive høringssvar på den korte tid.

Og så var der integrationsministerens annoncer i syriske og libanesiske aviser, hvor formålet var at skræmme folk fra at søge asyl i Danmark – og det har sandelig virket. Hertil kommer, at ministeren nu vil gøre tålt ophold lig med utåleligt ophold – det skal nok lykkes hende.

Og glem ikke at udlændinge ikke længere har den grundlovssikrede ret til at blive stillet for en dommer indenfor 72 timer.

Endelig er der selvfølgelig Lovforslag L87 med 12 stramninger = “Smykkeloven”. Danmarks Radio har lavet en fin opsummering af uhyrlighederne her. Egentlig burde jeg ikke starte afsnittet med “endelig”, for det er helt sikkert ikke slut endnu. Ministeren “udfordrer” de internationale konventioner Danmark har tilslutte sig, og går Den Europæiske Union hende imod på én lov, ændrer hun da bare i en anden lov. Hun vil have sin vilje, og hun kan være sikker på støtte fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Som et aber dabei kan man undre sig over, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er slået sammen. Hvordan kan man under én hat være eksperter på både udlændinge og boliger? Hvad har disse sagsområder med hinanden at gøre.

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde, og derfor har regeringen opfundet det moderne kontanthjælpsloft, der træder i kraft den 1. august i år. Dansk Folkeparti forsvarer sit løftebrud med, at der jo ikke skæres i selve kontanthjælpssatsen men i de tilgrænsende ydelser, der oftest består af boligstøtte og støtte til finansiering af særlig høje boligudgifter jfr. lov om aktiv socialpolitik § 34, hvis stk. 1 lyder sådan: “Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter § 25 få en særlig støtte.” Organisationerne – endda KL – betonede i deres høringssvar, at kontanthjælpsloftet i særlig grad ville ramme de allersvageste i vores samfund og deres børn. I værste fald vil folk ende på gaden.

Jeg bliver altid så vred, når jeg hører termen “Det skal kunne betale sig at arbejde”. Jeg har lige selv været uden for arbejdsmarkedet i et par år. Og det var altså ikke, fordi det ikke kunne betale sig at arbejde! Jeg delte bare skæbne med flertallet af kontanthjælpsmodtagere; jeg var hundesyg. Enhedslisten plejer at svare, at man ikke bliver rask af at arbejde. Og er der hovedet et arbejde at få for de mest syge? Dagens arbejdsmarked kræver, at man er “robust” – det nye modeord i jobannoncerne.

Gårsdagens uhyrlighed var: Regeringen, DF og S vil lave loft over gratis uddannelser.
For at dække udgifter til dagpengesystemet skal det være delvist selvfinansieret, hvis man vil tage flere uddannelser på samme niveau. Det virker som om, det altid er de svageste, der skal finansiere hinanden, mens de rigeste også skal finansieres af de svageste. Der er altid råd til skattelettelser for de rigeste, og dette er Liberal Alliances ypperste mål. Besparelsen ved uddannelserne må bare anses for minimal, da en opgørelse har vist, at der i 2014 kun var 2.500, der tog sig en ekstra uddannelse.

Afskaffelsen af PSO-afgiften bevirker, at der ikke længere er råd til at bygge nye vindmøller. Klimaministeren mener godt nok, at Danmark stadig skal være i front med hensyn til den grønne omstilling, men det er åbenbart ikke qua vindmøllerne, der er en torn i øjet på regeringen. Et svar fra Klima- og Energiministeriet til Folketinget viser, at støtten til de kystnære møller – betalt af virksomhederne og borgerne over elregningen med PSO-afgiften – kan stige dramatisk, i forhold til hvad man kunne have forventet. Dermed bliver den grønne omstilling for dyr, mener ministeren. Vindmølleindustrien svarer, at så kan ministeren lige så godt nedlægge energiaftalen, der stammer fra den forrige regering (2012), og som Politiken beskriver i store træk her. Den grønne omstilling er kort sagt ikke regeringens kop te.

Hvis vi vil have et bæredygtigt landbrug med alt hvad det betyder for reduktion af CO2-udledning, bedre forhold for dyrene, reduktion af kvælstoffer i vandløb, mindre gødning på markerne osv. skal der forskes i økologi, og forskningsresultaterne skal omdannes fra rapporter til virkelighed. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har afsat 20 millioner til forskning og udvikling af økologisk landbrug. Det er kun en tredjedel af de penge, der er nødvendig for at opretholde det nuværende niveau.

Indlægget kunne være meget længere, for der er langt flere uhyrligheder i spil for tiden; jeg har bare udvalgt dem, der lige randt mig i hu. Og i øvrigt er det for varmt…

God weekend.