Indlæg

,

Smartmatch er ikke slægtsforskning

Smartmatch er ikke slægtsforskning

For og imod MyHeritage

Smartmatch er ikke slægtsforskning

Forleden læste jeg et interessant opslag på Facebook. Det stammede fra en jødisk slægtsforsker, der skrev om den uhyre omfattende kopiering på MyHeritage. Folk kopierer i et væk og skaber enorme slægtstræer, der ikke har noget med slægtsforskning at gøre.

Hun gav et eksempel med en såkaldt “slægtsforsker”, der havde kopieret adskillige personer uden selv at tjekke kilderne. Vedkommende havde set de samme oplysninger i to træer og havde derfor antaget, at oplysningerne var korrekte.

Hvad hjælper det at se de samme oplysninger to gange på MyHeritage, når folk bare sidder og kopierer bevidstløst fra hinanden? Der opstår jo nemt minimum 150 træer med det samme vrøvl i. Smartmatch har intet med slægtsforskning at gøre.

Vil man lave seriøs slægtsforskning, må man studere kilderne selv – og også angive dem, så andre let kan slå op og se, om de er enige. Hvis de ikke er enige, kan man jo få en dialog om det og måske få rettet sine egne data, for vi laver alle fejl, og det kan være vældig rart at få en “second opinion”.

Der er ikke noget at sige til, at der eksisterer så enorme træer, når folk bare hapser det, de tror er korrekt. Sjovt nok ser jeg aldrig ejerne af de enorme træer med fx over 50.000 navne i Facebookgruppen “Slægtsforskning”, der har mere end 28.000 medlemmer, stille et spørgsmål om fx hjælp til tydning. Hvorfor kommer de ikke i tvivl om, hvorvidt de læser rigtigt? Det undrer mig meget.

Opdateret den 17. august 2023

Prøv at se et eksempel på vanviddet: Det er simpelthen ikke normalt at have mere end 1,2 millioner personer – og i hvert fald kan det ikke være mange oplysninger, der er faktatjekkede i de originale kilder;

Smartmatch er ikke slægtsforskning

Smartmatch er ikke slægtsforskning

Irritationsmomenter ved MyHeritage

Jeg har selv et abonnement, fordi jeg trods alt en gang imellem finder noget, der kan lede mig på et spor til en original kilde. Men det sker så sjældent, at jeg overvejer, om jeg vil forny abonnementet. På den anden side set er fx folketællingen fra 1940 vældig rar og det samme gælder originale indrejsedokumenter til Ellis Island. Sidstnævnte synes jeg, det er ret indviklet at søge på, og der er MyHeritage en hjælp.

Irritationsmomenterne kan deles op i to:

  1. systemet
  2. brugerne.
1.  De systemmæssige irritationsmomenter

A) Tillempede søgekriterier hvor jeg eksempelvis søgte efter en “Anne Marie”, der var gift med Johannes, og blev præsenteret for resultater om Christen, Jørgen og Jens Jørgen som billedet viser. Eller det hænder, at mænd bliver gift med mænd, og det er altså ikke så mange år siden, vi indførte det registrerede partnerskab her i landet.

Smartmatch er ikke slægtsforskning

Smartmatch er ikke slægtsforskning

 

B) Hvad skal man med en “kildeangivelse”, der hedder “Danmarks Kirkebøger 1576 – 1919”. Det giver ingen mening.

C) Man skriver fx et fødselsår 1750 og sætter flueben i “Match år nøjagtigt”, men alligevel får man resultater, der ligger 100 år senere.

D) De skriver meget om, hvor forsigtige de er med ikke at udlevere oplysninger om nulevende. Og det er selvfølgelig fint. Systemet angiver imidlertid “Private”, bare der ikke er en dødsdato, eller der ikke er sat et spørgsmålstegn i dødsdatoen. Så er børn født i fx starten af 1800-tallet markeret som “private”. Det giver heller ingen mening.

E) Kvinders fødenavn ændres til deres giftenavn, hvilket er noget frygteligt rod og decideret forkert. I nutiden eller lidt før er det selvfølgelig fint nok, men vi skal maksimalt 75 år tilbage, før det er noget hø og alene bringer rod og tvivl i databasen. Også kvinder hedder det, de er døbt, medmindre de adopteres eller tager navneforandring.

F) Der er ikke noget, der på dansk hedder “Gravlagt” bortset fra fx “at henlægge et lig (især: uden kiste) i graven”, jfr Ordbog over det dansk Sprog. Med de priser MyHeritage tager, må det være muligt at sørge for en ordentligt oversættelse. Her kalder vi det “begravelse” eller “bisættelse”, da det er meget sjældent folk bliver/blev lagt i graven uden kiste.

G) Man bliver konstant ført til siden, hvor de vil sælge en DNA-test.

H) Det man skrev i felterne “Fødselsår” og “Sted” forsvinder, så man bliver nødt til at skrive det igen og lave en ny søgning.

2. Dårlige data fra brugerne

Selve firmaet MyHeritage kan selvfølgelig ikke stilles til ansvar for dårlige data fra brugerne!

A) Der indtastes og publiceres hvad som helst. Jeg kigger stort set aldrig i brugeres data. Det skyldes blandt andet, at systemet åbenbart ikke tillader angivelse af kilder, for man ser det stort set aldrig, og at stedsangivelserne er det rene Anders And & Co. Der er alt for mange postnumre, regioner og “I København”, hvor folk ikke har gjort sig den ulejlighed at lede efter det rigtige sogn. “København” er et vidt begreb.

B) I går sad jeg og ledte efter en Hans CHRISTENSEN, som der jo er en del af. Han “Døde paa en Reise fra Haderslev Marked i Ammitzbøl Kroe” i 1850. Adskillige brugere har ham med det samme ganske nutidige billede, de har kopieret fra hinanden. Det er godt klaret, eftersom det, vi i dag kender som fotografiapparatet, først blev opfundet ca. 1887, dvs. ca. 37 år efter hans død.

C) I min database har jeg fx Mette Marie THOMASDATTER, som adskillige på MyHeritage angiver død i Franklin, Iowa, USA den 10. marts 1912. Jeg har svært ved at se, hvad hun skal der, og jeg har ikke kunnet finde hende hverken i Det Danske Udvandrerarkiv eller i Vejle-listerne. På den anden side kan det være rigtigt, for jeg har ikke kunnet finde hendes død i Vejle Amt, Brusk Herred, Øster Starup Sogn, 1892-1922, KM. Her ville det have været rart med en kildeangivelse.

D) Jeg har eksempler på billeder af en granvoksen kvinde ved en pige, der døde knapt tre år gammel.

E) Jeg er irriteret over, at mine egne billeder er tyvstjålet og komplet forvanskede. Nu til dags vandmærker jeg alle mine billeder, men det hjælper ikke på de billeder, folk allerede har “lånt”. Nogle gør sig endda den umage at klippe i billederne, så de slipper udenom vandmærket. Har man en legitim interesse, kan man ved at henvende sig til mig få en version uden vandmærke. Jeg har aldrig fået nogen henvendelser.

F) Mine fejl bliver også kopierede. På den ene side kan jeg selvfølgelig være tilfreds med, at folk stjæler med arme og ben hos mig. Det må jo betyde, at de mener min forskning er brugbar. På den anden side kan jeg se, at også mine fejl bliver kopieret. Jeg havde fx et ægtepar, hvor jeg fejlagtigt havde angivet dem døde samme dag. Den er kopieret i et væk uden at en eneste har udført “kan det passe-prøven”. Det er meget sjældent, et par dør samme dag!

G) Engang diskuterede jeg med en MyHeritage-bruger med adskillige store træer (over 100.000 personer), der har stjålet med arme og ben hos mig. Hans fulde overbevisning var, at “vi hjælper hinanden”. Det har jeg svært ved at se. På den anden side set må jeg nok acceptere, at sådan er virkeligheden, og ønsker man ikke den form for “hjælp”, må man lade være at lave en hjemmeside og lægge sin forskning derud.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Enhver genealog bør bruge Notepad++

Enhver genealog bør bruge Notepad++

Simpelt og gratis – men med stor styrke

Enhver genealog bør bruge Notepad++

Vi kan forhåbentlig være enige om, at slægtsforskning uden angivelse af kilder er den rene mytologi, og intet har med slægtsforskning at gøre. Transskriptionerne skal naturligvis med sammen med kilderne, men du kan jo blive træt af at skrive “Sogn”, “Husmand”, “Indsidder” osv.

Det er her Notepad++ kommer ind i billedet.

Programmet husker nemlig, hvad du tidligere har skrevet. Vil du fx skrive “Indsidder” endnu en gang, behøver du kun skrive “Inds”, så regner programmet selv ud, at du nok vil skrive “Indsidder”, og så vælger du bare det ord på rullelisten.

Programmet er gratis, så der er ingen grund til ikke at prøve det. Det almindelige Notepad/Notesblok, der følger med Windows, har ingen hukommelse. Her er det altså forfra hver gang.

På min computers skrivebord har jeg en fil, jeg bare har kaldt Slægt-temp.txt. Temp minder mig om, at det bare er noget midlertidigt. Den fil bruger jeg til at skrive transskriptionerne i. Herefter kopierer jeg dem ind i Legacy sammen med den fulde kildeangivelse.

Notepad++ husker også stave- og slåfejlene

Når programmet husker, hvad du tidligere har skrevet, gentager det naturligvis også dine stave- og slåfejl. Programmet har ingen stavekontrol, og det kender ikke forskel på rigtigt og forkert.

Det vil sige, at hvis du fx har skrevet “Insidder”, som er forkert, (med mindre det faktisk var det, præsten skrev), så foreslår det dette næste gang. Jeg har endnu ikke fundet ud af at trække fejlene ud. Derfor sletter jeg af og til indholdet af den midlertidige fil og prøver at tage mig sammen til at stave rigtigt i fremtiden. Notepad++ viser antallet af linjer, så jeg sletter som regel, når jeg har ca. 1.000 linjer. Men det er helt op til dig.

Notepad++ har mange fordele

Kildeangivelser

Når kilderne skal angives, skal der stå alt det, der er brug for til entydigt at identificere notatet. Mange linker til kirkebogen, og det er selvfølgelig fint, og det går godt, lige til Rigsarkivet ændrer lidt på deres filstruktur, hvilket vi ikke kan hindre dem i … Så er dine links ikke noget værd mere. Du må tage turen forfra med dine måske tusindvis af links. God fornøjelse.

Når du bruger http://ao.salldata.dk/ sammen med Notepad++ er det simpelt at kopiere fx: “Ribe Amt, Vester Horne, Ål, 1902-1915, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 47 af 216 opslag” fra Lars’ øverst linje. Du skal ganske vist selv indsætte opslagsnummeret (her de 47). Resten følger gratis med, og nu kan Rigsarkivet gøre, hvad de vil. Du kan læne dig tilbage, for du har alt, hvad du skal bruge i al evighed.

Sortering af linjer

Det er vigtigt at notere alt; også alt det du har forsøgt men ikke har haft succes med. Et ikke-fund er også et fund, og så behøver du ikke kigge efter det samme igen om måske flere år. Havde jeg dog bare tænkt på det for 20 år siden.

Hvis du fx har prøvet følgende vanvittige eksempel, ville det jo være rart at få dem sorteret, så det er lettere at overskue:

Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1892-1907, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Vejle Amt, Nørvang, Brande, 1948-1954, KM, Konfirmerede, Viede, Døde
Vejle Amt, Nørvang, Brande, 1892-1898, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1885-1891, KM, Døde mænd

Det klarer Notepad++ som en mis, hvis du markerer de fire rækker > vælger Rediger > Linjehandlinger > Sorter alfabetisk. Resultatet er på sekundet:

Vejle Amt, Nørvang, Brande, 1892-1898, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Vejle Amt, Nørvang, Brande, 1948-1954, KM, Konfirmerede, Viede, Døde
Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1885-1891, KM, Døde mænd
Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1892-1907, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde

Du behøver ikke gemme og du kan have flere faner åbne ad gangen

Du har hermed mine varmeste anbefalinger af Notepad++. Prøv det. Du vil blive glad for det.

Som det sidste nævner jeg, at du kan have mange faner (filer) åbne på en gang, og du behøver ikke en gang at gemme indholdet af dem. De er, hvor du forlod dem, næste gang du åbner programmet.

Hent Notepad++

Hvis du vil hente programmet, gør du det her.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Tilbage til slægtsforskningen

Tilbage til slægtsforskningen

Slægtsforskning med Legacy

Tilbage til slægtsforskningen

Åh, hvor har jeg glædet mig til at vende tilbage til slægtsforskningen. Hvor er jeg glad for at se Legacy og mine data igen.

Siden den 15. januar i år har jeg haft travlt med at hjælpe min ven Mathias Emil Nielsen, stifter og ejer af GladTeknik, med hans hjemmeside. Det startede alt sammen med, at jeg “bare” skulle læse læse korrektur på hans hjemmeside, men det udviklede sig, så jeg nu også er deres webmaster.

Det er et “job”, jeg elsker. Det er svært at adskille sproglig korrektur fra ting, der ikke rigtig fungerer på hjemmesiden. Enten får man øje på manglerne, eller også gør man ikke. Og min #Superkraft er, at jeg ser alle detaljer. Det er fx kun mig, der opdager, at et link ikke fungerer, som det burde. Jeg har altid troet, at alle mennesker ser alle detaljer, men har nu lært, at det gør de ikke.

Som hovedregel er jeg glad for min #Superkraft, for den har mange anvendelsesmuligheder. Men der er også undtagelser. Jeg har fx utrolig svært ved at læse opslag på Facebook, der er virkelig dårligt skrevne (fyldt med stave- og kommafejl, ingen mellemrum (2 * tvungen ny linje) osv.).

Er det fuldkommen Anders And, og er jeg “ven” med vedkommende, sletter jeg vedkommende som “ven”. Det kan jeg lige så godt, for jeg kan alligevel ikke læse vedkommendes indlæg. Som min psykolog siger: “Når en autist ser en revne i væggen, ser hun kun revnen – ikke resten af væggen”. Og det har hun ret i.

Og nu, hvor jeg er igennem “det lange seje træk” med ca. 400 sider og indlæg, er der kun det sjove tilbage. Det er utrolig sjovt at være webmaster! Det kan jeg virkelig godt lide. Man skal holde tungen lige i munden, hvis man gør noget “farligt” og man skal vide, hvad man gør. Selvfølgelig kan det gå galt, selvom man er forsigtig. Det gjorde det også for mig en dag.

Heldigvis havde jeg en kopi at rulle tilbage til. “Better safe than sorry”. Uanset hvad var det en “lesson learned”. Jeg var lige lovlig hurtig til at slette et plug-in. Et plug-in er et lille tilføjelsesprogram.

Men uanset hvad har jeg nu tid til at vende retur til slægtsforskningen, og det er virkelig dejligt. Jeg kan ikke læse korrektur mv. mere end 4-5 timer om dagen. Det vil hjernen ikke være med til. Men jeg kan slægtsforske 16 timer om dagen.

At vende tilbage til Legacy

Det er herligt at se Legacy igen. Og jeg ved ganske præcist, hvor jeg kom til i den store oprydning, for jeg har udviklet et lille Excelark, der hjælper mig med at holde øje med, hvor jeg er kommet til.

Bortset fra Sommer-familien, som jeg arbejdede med ultimo februar i år, var jeg i færd med nogle direkte aner i Hørup, Slangerup Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt. De stammer fra 1600-tallet, hvor størstedelen af kirkebøgerne er brændt, hvor der ikke findes folketællinger (den første findes i 1769), og findes kirkebøgerne, har jeg utrolig svært ved at læse dem. Og det er vel egl. okay, når de er 400 år gamle.

Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke for 20 år siden var tilstrækkeligt opmærksom på, at alt skulle dokumenteres. Erfarne slægtsforskere havde fortalt mig, at jeg skulle notere alt. Nu kan jeg se, at der ikke var grænser for, hvad jeg fandt det overflødigt at notere. Som eksempel er jeg ikke i tvivl om, at oplysningerne om de direkte aner i Hørup i Slangerup Sogn stammer fra en valid kilde – men havde jeg dog bare noteret hvilken.

Jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde vil komme igennem den store oprydning. Men jeg vil gøre mit bedste. Lige nu er jeg igennem ca. 11 pct. af databasen. Lykkes det ikke, vil det ærgre mig, men der er ingen døde eller sårede af den grund.

Er du interesseret, finder du langt det meste af min forskning her.

Tilbage til slægtsforskningen

Slægtsforskning med DNA

Jeg har indsendt mundskrab til både MyHeritage og Ancestry, og får også jævnligt e-mails fra i hvert fald MyHeritage. Jeg er nok bare en alt for traditionel slægtsforsker, for jeg har svært ved at tro på de mere end 6.000 matches. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal behandle dem. Hvad betyder i det hele taget “Forælders kusine i 2. led“? Det siger mig ikke så meget.

Min strategi er, at først gennemgår jeg min database, hvor jeg har sat slutdatoen til 31-12-2026. Og først derefter kigger jeg på alle de underlige ting fra MyHeritage.

Herudover har jeg smertelige erfaringer med at sige til en (formodet) halvsøster, at vi måske alligevel slet ikke havde fælles far. Så måske skal jeg bare holde mig til det, jeg kender ud og ind: slægtsforskning på papir?

Tilbage til slægtsforskningen

Københavns Brand 1728 – del 2

Københavns Brand 1728 – del 2

Historiens vingesus mv.

Københavns Brand 1728 – del 2

Min ven Kenneth i Odense, der er dygtigere til gotisk end jeg, har transskriberet det sidste af inskriptionen om Københavns Brand i 1728. I den passage skriver pastor Sigvardt Lÿcke (som var født Ao 1680 på “Borringsholm”) faktisk om sine egne følelser for blandt andet det brændte bibliotek, som var enestående i Europa.

Det, der er sat med grå skrift, har du muligvis allerede læst. Det, der følger med almindelig sort skrift, er nyt.

Ao. 1728: d 20 Octobr begynte den store ildebrand i Kiöbenhafn, som varede fra Onsdagen d 20 og til Lördagen d 23 Oct. ilden begÿndte om afftenen Klokken 8te og Kom fra en lden HÿkkerBod (må være = høkerbod) udi Lille St Clemensstrede lige over for Vesterport, og udbredde denne ild sig saa vidt at meere End de 3 parter i Kiöbenhafn afbrndte imod to tusinde Huuse og gaarde afbrændre, thi der opbrændte imod helffiersindstive (= halvfjerdsindstyve) Gader og stræder, som hoved Kierker afbrændte, som vare Vorfrue Kierke, tydske Kierke, den Runde eller Trinitatis Kierke, Hellig Gejstis og Calvinsk Kierke, hvilke saa ÿnkelig blef lagt i aske at intet blef tilovers af dem, men alle lig ere i Begravelserne opbrændte, ja, ligstene refnede f hede, og det brændte dÿbt ned i jorden. Tre Collegier som var Borlhem(?), Ejlersens og Walkendorps opbrændte, Studiigaarden, Regentzen, dend latinske Schole, Bispegaarden, og alle Professorerni boliger afbrændte, Raadhuuset, og andre flere public Steder afbrændte saasom Wejsenhuuset etc.

Vel var Kiöbenhafn for branden i saa stor(e) flam(mer) (?) og endsaa ¨Yperlige Boliger og kostbare Bÿgninger beprÿdet, som en (? – ulæseligt!) stad i verden kans findis, og aldrig saadanne Bÿgninger i vores (?) stad her effter kand Ventes.

NB i Runde Kierke opbrændte Universitetets bibliotech, hvis lige iche var at finde i Europa. i vor frue Kierke opbrændte og Eet kostbar bibliotech, som for fattige Studentere var indrettet: paa Raadhuuset opbrændte utalige mange fattige börns börnepenge, disforuden opbrænte og paa Raadhuuset alle Kongernis Schillerier fra Kong Dan dend förste og til Kong Friderich dend fierde, huilke da (ulæseligt). Kongens Skillerier vare meget store, og stod rundt omkring paa raadhuuset, Gud hielpe mig at ieg skulde leve dend E…..lige tid at see dend dejlie stad i saa ÿnkelig En tilstand, og at f….. skrive for Effterkommerne om denne Æl…dighed (mener præsten mon “elendighed”?).

Det er næsten ikke til at forstå, at vi kan sidde hjemme 300 år senere og læse det på Rigsarkivets hjemmeside! Jeg synes, det er fantastisk.

Hård opdatering af TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Der er lige udkommet en ny stor opdatering af TNG (programmet jeg viser mine slægtsdata på nettet med). Det er det, man kalder en “major release”, hvor der er sket mange grundlæggende ændringer. Jeg stødte ind i uendeligt mange problemer og knoklede løs i 2 – 3 dage, men nu er jeg vist igennem det, og jeg mangler kun at tjekke en enkelt ting. Der er heldigvis et fantastisk “Community”, hvor man kan spørge om hjælp. Det kan bare være svært, da vi er så mange nationaliteter med mange forskellige modersmål, som alle forsøger at skrive på engelsk. Folk er utrolig søde og hjælpsomme, og så må vi jo leve med sprogbarriererne.

Gennemgangen/perfektioneringen af slægtsfilen

Jeg har nu gennemgået 401 personers data svarende til 8,3 pct. Der er lang vej endnu, for lige p.t. har jeg 4.804 personer. De nyeste måske 2-300 lever dog op til min nutidige valgte standard. Formålet med gennemgangen er ikke at tilføje nye personer, men af og til er det ikke til at undgå, fx fordi det er tydeligt, at der er flere vielser, men jeg kun har noteret en. Så uundgåeligt har jeg tilføjet 35 nye personer indtil nu.

4.804 er ikke ret mange, når jeg sammenligner mig med andre og når jeg tænker på, at jeg har arbejdet med det i 20 år. Jeg bilder mig dog ind, at mine data er veldokumenterede og at der er kilder på (næsten) alt. Herudover gør jeg en del ud af at fremlægge mine diskussioner med mig selv og logiske følgeslutninger fx følgende om en 6 * tipoldemor ved navn Inger Hansdatter, født ca. 1675 i Hørup, Slangerup Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt:

“Tvivl om dødsfaldet

Hvis dødsfaldet er korrekt, skal hun være gift igen efter Jens Hansens død i 1720, jfr.: “1747 nr. 11. d 26 Sept. blev Dend gl Jens Isaachsens Enke fra Bunderup begraven.”

Ægtefællen skal hedde Jens Isaachsen. Dette ægteskab kan jeg ikke finde i Ude Sundby 1720 – 1729. Er dødsfaldet så forkert?

11/1-2023
HBS”

Jeg ville ønske, at alle slægtsforskere offentliggjorde deres tvivl, logiske følgeslutninger, resultatløse søgninger og formodninger samt angav kilder til kendsgerninger. Jeg kan ikke se nogen grund til at lade være. Billedet nederst skal illustrere, at man som slægtsforsker har behov for begge hjerne halvdele: både den logiske og den kreative tænkning.

I aftes sad jeg med fine oplysninger om skifter, ejerforhold til gårde, aftægtskontrakter mv. Alt sammen i 1600-tallet. Jeg fik oplysningerne for mange, mange år siden af en seriøs forsker, jeg havde tillid til. Desværre har jeg ikke noteret hvem! Pokkers også. Nu har jeg simpelthen skrevet under disse noter, at jeg modtog dem fra en seriøs forsker, men desværre ikke har noteret hvem.

(U-)frivillige pauser

Grundet sygdom var der nogle år (jeg husker ikke hvor mange), hvor jeg var nødt til at holde pause, for jeg kunne simpelthen ikke arbejde, fordi jeg var for hårdt ramt på kognitive funktioner så som hukommelse, overblik og koncentration. Og så kan man ikke slægtsforske.

Derudover brugte jeg meget tid på projektet med Nygårds Sedler og på Dansk KirkegårdsIndex (DKI). Så det er nok derfor, jeg ikke en gang har 5.000 personer. Den dag, jeg rammer dette antal, holder jeg en lille digital fest online.

Stor (og hård) opdatering af TNG

Der er lige udkommet en ny stor opdatering af TNG (programmet jeg viser mine slægtsdata på nettet med). Det er det, man kalder en “major release”, hvor der er sket mange ændringer. Jeg stødte ind i uendeligt mange problemer, knoklede løs i 2 – 3 dage, fordi der var et par fejl i selve programmet, men nu er jeg vist igennem det og jeg mangler kun at tjekke en enkelt ting.

Der er et fantastisk “Community”, hvor man kan spørge om hjælp. Det kan være svært, da vi er så mange nationaliteter med lige så mange modersmål, som alle forsøger at skrive på engelsk. Folk er utrolig dygtige, søde og hjælpsomme, og så må vi jo leve med sprogbarriererne.

Københavns Brand 1728 – del 2


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.