Indlæg

Kilder, kilder, kilder, kilder

Kilder, kilder, kilder, kilder

Sig mig lige om kilderne er hemmelige

Jeg undrer mig over, at mange slægtsforskere ikke angiver deres kilder. Det nedsætter troværdigheden af ellers fine oplysninger.

  • Hvad kan grunden være?
  • Hvorfor lægger man udokumenterede oplysninger på sin hjemmeside eller i en af de store – typisk amerikanske – databaser?

En fremragende database – uden kilder

Jeg har fundet en fremragende database med mange fornemme indgange til min biologiske slægt herunder min biologiske fars navn (jeg kendte det i forvejen), men databasen rummer ikke en eneste kildeangivelse, selvom der er registreret mere end 204.000 personer… Til sammenligning har jeg selv registreret lidt over 4.400 personer. Jeg har aldrig forsøgt at samle et enormt stort antal personer men koncentreret mig om at fortælle historierne. Stamdata skal være korrekte, men de er bare en forudsætning for at fortælle historierne. Jeg forstår overhovedet ikke dem, der samler over fx 100.000 personer. Hvad vil de med dem?

Jeg har skrevet til ejeren af databasen med min fars navn og spurgt, hvad hans kilder til oplysningen er og hvilken relation, han har til ham. Desværre har jeg ikke fået svar. Det ville ellers være utrolig spændende, at komme nærmere på ham.

Oplysningerne i databasen er rigtige. Med udgangspunkt i den har jeg kunnet gå til de originale kilder og få informationerne verificeret. Det har givet adskillige gode timer. Således er jeg blevet meget klogere på min biologiske fars side.

De manglende kilder er ikke noget problem, så længe vi er i fortiden, for der kan jeg jo bare selv kontrollere oplysningerne, hvilket jeg gør under alle omstændigheder, men hvis der fx er tale om dødsfald efter ca. 1960/70, er det umuligt at verificere dem på nuværende tidspunkt og derfor vil jeg ikke bruge dem direkte i min egen slægtsfil. Jeg har fundet en mellemløsning: jeg skiver oplysningen i notefeltet, men angiver at det er usikkert, da der mangler kilder. Så har jeg oplysningen og kan verificere den, når de relevante kirkebøger engang bliver tilgængelige, men den “forurener” ikke databasen.

Det er blevet så nemt at angive kilder

Da jeg startede for 18 år siden, var jeg selv ikke omhyggelig nok med at angive kilderne; det gælder fx angivelser af nyere dødsfald, hvor kommer billederne fra, hvornår holdt jeg et interview med en slægtning osv. Det svider til mig selv nu og jeg ærgrer mig gul og grøn. Men der er ikke noget at gøre ved det andet end at forsøge at samle op på det – og det er grunden til, jeg på et tidspunkt vil gennemgå Legacy-filen fra A til Å og perfektionere det, jeg allerede har fremfor at finde nyt. Det vil tage flere år, men så hænger jeg da ikke på gadehjørnerne så længe 🙂

Jeg mangler ikke angivelser af kirkebøger og folketællinger. De er angivet, men de er fra tiden med mikrokort, altså nærmest forhistorisk tid, men de skulle være gode nok. Jeg havde eget mikrokortapparat og brugte mange penge på mikrokort. Meget er forandret og det er dejligt. Jeg gav både mikrokortapparatet og mikrokortene væk for snart en del år siden.

Nu om dage er det blevet så nemt. Man kan sidde hjemme og angive kilder fx sådan:

AO Salldata – KB, “Kirkebog”. Reg. dato: 3 Sep. 2021, Odense Amt, Odense, Odense – Sankt Hans, 1729-1756, EM, Fødte, Viede og Døde – opslag: 143 af 297 opslag. Udarb. dato: 9 Sep. 2021. No. 2. Copulerede d 1te Dec: 1738. Torsdagen den 23de Octobr. hafde hæderlige og velagtbare Mand Hans Pedersen hands Kongel. Maytets., Skoele Holder udi Hunderup Skoele Troelovelse med ærlige og Gudelskende Pige Bodil Jespersdatter Bolter. Forloverne vare for ham Jochim Henric Foss, og for hende Madz Jespersen Bolter. Og Vidner velbemeldte Forlovere, at indbemeldte mands tilstand for hands mange smaae og uopfødte Börn icke tillod ham længere at sid(d)e ugift.

Jeg lægger det hele i TNG, så kan brugerne selv vurdere kvaliteten og evt. komme videre med deres egne undersøgelser.

Når jeg søger med Google efter indgange til en person, er jeg for længst holdt op med at klikke på resultater fra fx geni.com og MyHeritage, da de altid er uden kilder, man skal til lommerne, hvis man vil vide mere, forskeren er anonym og det er tydeligt, at folk skriver af efter hinanden, da de samme fejl går igen og igen. Ingen synes at verificere deres oplysninger. Det fatter jeg ikke. Og det har intet med slægtsforskning at gøre.

Ikke at finde noget er også et fund

Som noget nyt er jeg begyndt at angive, hvor og hvornår jeg har ledt efter en begivenhed og ikke fundet den, for det er også et resultat. Det kan fx se sådan ud:

10/9-2021: Ledt efter dåben
Odense Amt, Odense, Odense – Sankt Knud, 1698-1741, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 240 til og med 253 af 451 opslag (1730 – 1732). Efterset to gange. Ikke fundet.

Så behøver hverken jeg selv eller andre at lede det samme sted igen.

MyHeritage

MyHeritage

MyHeritage – en pengemaskine

Jeg har mange holdninger til MyHeritage, der er et verdensomspændende online-slægtstræ, der har eksisteret i omkring 20 år og har 13 mia. (ja du læste rigtigt) personer i databasen. De har et samarbejde med Statens Arkiver her i landet, og tilsvarende institutioner i andre lande, så man fx kan se mange folketællinger hos dem. Dem kan man nu bare gå på Arkivalier Online og se ganske gratis. I Danmark er alle basale data i form af kirkebøger og folketællinger scannet ind, så man nu kan sidde hjemme og lede efter basisoplysningerne. Det rigtig spændende, skal man stadig på arkivet for at finde.

Alligevel har jeg sluttet mig til MyHeritage for et år, selvom jeg synes, det er for dyrt. Jeg uploadede bare for sjov min fil med afdøde, og kiggede mig lidt omkring efter andre med mit efternavn. Der var ca. 6 – 700 – temmelig meget skrevet (forkert) af efter mig, masser af rod og sjusk og forkert bogstavering. Og så kunne jeg se rigtig mange af mine billeder brugt i andres slægtstræer. Jeg vænner mig aldrig til, at sådan er det, når man har noget på nettet. Folk stjæler med arme og ben, og muligvis især de slægtsforskere, der jagter det størst mulige slægtstræ. De kunne da i det mindste angive mig som kilde eller spørge først.

Der var dog også et nogle få personer i Belgien, det kunne være interessant at kontakte. De hed i hvert  fald “Stegemüller”, og det var for en gangs skyld stavet rigtigt.

En opringning fra MyHeritage

Der gik højst 25 minutter, fra jeg havde oprettet en konto og uploadet min fil, til jeg havde en sælger i røret. De havde endnu ikke fået mine kort-oplysninger. Jeg har sjældent været ude for noget lignende.

Alle mine fordomme blev bekræftet. Han ville gerne sælge mig et komplet abonnement for fem år for bare lidt over 8.200 kr. Han må da være vanvittig. Efter lang tids parlamenteren frem og tilbage, hvor han sendte mig flere tilbud, som jeg bare skulle acceptere i PayPal, endte jeg med et komplet abonnement i et enkelt år med et afslag på 35 pct. i prisen. Mere ser jeg ingen grund til at betale, når jeg har min egen private side med slægtsforskning, som jeg selv har kontrol over og inden jeg ved, hvad det går ud på.

Som salgsargument brugte han, at de havde backup. Hrm… det har jeg også selv i rigelige mængder. Det var af en eller anden grund svært at forklare ham.

Han var en rigtig sælger, der komplimenterede mig for mit engelsk, der nu nok meget gennemsnitligt, sagde at det var sjældent, de fik så stor en fil osv. Det var om at holde godt fast i bordkanten for ikke at bide på krogen. Pludselig forstår jeg, at det firma er så stort i den verden, når de har sælgere til at sidde og holde øje med, hvornår der kommer en ny bruger/fil og herefter kontakte vedkommende telefonisk.

MyHeritage

Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER / Emilie Margrethe NIELSEN. Fået fra Helle Jensen, Rigmor Stegemüllers barnebarn.

DNA-test

En ting, der altid har undret mig ved de store internationale træer og firmaer er, at de går meget op i DNA-tests for via den vej at sætte folk fra hele verden sammen. Det har jeg aldrig set nogen grund til, men han ville meget gerne sælge mig en DNA-test for kun 439 kr. Den kan jeg ikke se, hvad jeg skal med. Min interesse er fortællingerne om menneskerne ikke at få så stor en database som muligt. Og der er ikke meget fortælling knyttet til et DNA-spor. Det kunne dog måske have den fordel, at det var korrekt?

Jeg har ikke forstand på det, men ved, man tager noget spyt fra mundhulen og analyserer det. Så må det vel være valide data, der dukker op, når de bliver sammenlignet med andre? Det kunne selvfølgelig være sjovt nok at finde nogle nulevende i Indien eller lignende steder, men nej jeg er for traditionsbunden en slægtsforsker til det.

Farvelægning af gamle billeder?

Det, der overhovedet fik mig til at kigge ind på MyHeritage’ side, var deres forholdsvist nye tilbud om farvelægning af gamle billeder. På hjemmesiden har de en række eksempler på “forbedringerne”. Tænk jeg synes, det er synd. Jeg har for megen pietetsfølelse og veneration for de gamle billeder. Skulle oldefar og oldemor her til højre pludselig være i farver?

Jeg er imidlertid stødt på flere, der gør det i at “restaurere” billederne, og der er nogle, der gå vældigt op i det. Også det er jeg alt for traditionsbunden til.