MyHeritage

MyHeritage – en pengemaskine

Jeg har mange holdninger til MyHeritage, der er et verdensomspændende online-slægtstræ, der har eksisteret i omkring 20 år og har 13 mia. (ja du læste rigtigt) personer i databasen. De har et samarbejde med Statens Arkiver her i landet, og tilsvarende institutioner i andre lande, så man fx kan se mange folketællinger hos dem. Dem kan man nu bare gå på Arkivalier Online og se ganske gratis. I Danmark er alle basale data i form af kirkebøger og folketællinger scannet ind, så man nu kan sidde hjemme og lede efter basisoplysningerne. Det rigtig spændende, skal man stadig på arkivet for at finde.

Alligevel har jeg sluttet mig til MyHeritage for et år, selvom jeg synes, det er for dyrt. Jeg uploadede bare for sjov min fil med afdøde, og kiggede mig lidt omkring efter andre med mit efternavn. Der var ca. 6 – 700 – temmelig meget skrevet (forkert) af efter mig, masser af rod og sjusk og forkert bogstavering. Og så kunne jeg se rigtig mange af mine billeder brugt i andres slægtstræer. Jeg vænner mig aldrig til, at sådan er det, når man har noget på nettet. Folk stjæler med arme og ben, og muligvis især de slægtsforskere, der jagter det størst mulige slægtstræ. De kunne da i det mindste angive mig som kilde eller spørge først.

Der var dog også et nogle få personer i Belgien, det kunne være interessant at kontakte. De hed i hvert  fald “Stegemüller”, og det var for en gangs skyld stavet rigtigt.

En opringning fra MyHeritage

Der gik højst 25 minutter, fra jeg havde oprettet en konto og uploadet min fil, til jeg havde en sælger i røret. De havde endnu ikke fået mine kort-oplysninger. Jeg har sjældent været ude for noget lignende.

Alle mine fordomme blev bekræftet. Han ville gerne sælge mig et komplet abonnement for fem år for bare lidt over 8.200 kr. Han må da være vanvittig. Efter lang tids parlamenteren frem og tilbage, hvor han sendte mig flere tilbud, som jeg bare skulle acceptere i PayPal, endte jeg med et komplet abonnement i et enkelt år med et afslag på 35 pct. i prisen. Mere ser jeg ingen grund til at betale, når jeg har min egen private side med slægtsforskning, som jeg selv har kontrol over og inden jeg ved, hvad det går ud på.

Som salgsargument brugte han, at de havde backup. Hrm… det har jeg også selv i rigelige mængder. Det var af en eller anden grund svært at forklare ham.

Han var en rigtig sælger, der komplimenterede mig for mit engelsk, der nu nok meget gennemsnitligt, sagde at det var sjældent, de fik så stor en fil osv. Det var om at holde godt fast i bordkanten for ikke at bide på krogen. Pludselig forstår jeg, at det firma er så stort i den verden, når de har sælgere til at sidde og holde øje med, hvornår der kommer en ny bruger/fil og herefter kontakte vedkommende telefonisk.

MyHeritage 3

Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER / Emilie Margrethe NIELSEN. Fået fra Helle Jensen, Rigmor Stegemüllers barnebarn.

DNA-test

En ting, der altid har undret mig ved de store internationale træer og firmaer er, at de går meget op i DNA-tests for via den vej at sætte folk fra hele verden sammen. Det har jeg aldrig set nogen grund til, men han ville meget gerne sælge mig en DNA-test for kun 439 kr. Den kan jeg ikke se, hvad jeg skal med. Min interesse er fortællingerne om menneskerne ikke at få så stor en database som muligt. Og der er ikke meget fortælling knyttet til et DNA-spor. Det kunne dog måske have den fordel, at det var korrekt?

Jeg har ikke forstand på det, men ved, man tager noget spyt fra mundhulen og analyserer det. Så må det vel være valide data, der dukker op, når de bliver sammenlignet med andre? Det kunne selvfølgelig være sjovt nok at finde nogle nulevende i Indien eller lignende steder, men nej jeg er for traditionsbunden en slægtsforsker til det.

Farvelægning af gamle billeder?

Det, der overhovedet fik mig til at kigge ind på MyHeritage’ side, var deres forholdsvist nye tilbud om farvelægning af gamle billeder. På hjemmesiden har de en række eksempler på “forbedringerne”. Tænk jeg synes, det er synd. Jeg har for megen pietetsfølelse og veneration for de gamle billeder. Skulle oldefar og oldemor her til højre pludselig være i farver?

Jeg er imidlertid stødt på flere, der gør det i at “restaurere” billederne, og der er nogle, der gå vældigt op i det. Også det er jeg alt for traditionsbunden til.