Indlæg

Mange detaljer bringes i orden

Mange detaljer bringes i orden

Når Genforeningen rykker tæt på

Mange detaljer bringes i orden

Min morfar havde tre søstre, hvor faster Johanne giftede sig anden gang i 1955 med Broder BRODERSEN, efter “Onkel Thorvald” var død i 1941. Broder Brodersen havde også været gift før. Det er Johannes datter Bertha Emilie Marie ANDREASSEN, der fortæller, at de blev gift i Ribe i 1955. Det er måske rigtigt, men jeg kan ikke finde det i de relevante kirkebøger, men der kan være tale om en borgerlig vielse? De borgerlige vielser er irriterende, da de jo ikke står i kirkebøgerne. Ved Broder Brodersens død står dog, han er gift, så datteren har nok ret.

Broder Brodersen var fra Bredebro, Brede Sogn, Tønder, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, der ligger syd for den daværende grænse. Pludselig rykker Genforeningen tættere på. Prøv at se kirkebogen fra Brede Sogn på billedet. Billedet stammer fra et “Beerdigungsregister” (Begravelsesregister) august 1920. Næsten øverst står en bemærkning om, at “Fra nu af indføres der paa Dansk”. Så rykker Genforeningen pludselig tættere på. 10 juli 1920 red Christian den X over grænsen på sin berømte hvide hest.

Jeg rodede i den kirkebog for muligvis at finde hans første kone Johanne Marie SIMONSEN død. Det lykkedes godt nok ikke, og ægteskabet kan jo også være opløst ved skilsmisse. Jeg fandt ikke dødsfaldet, men jeg fandt Genforeningen. Det er også sjovt.

En u-dokumenteret side på nettet omtaler, at Broder Brodersen på et tidspunkt er smed i Ferup, der ligger i Lejrskov Sogn, Anst Herred, Ribe Amt. Beskæftigelsen “Smed” er rigtig, så hun kan selvfølgelig være død der. Det har jeg ikke kunnet finde, så måske er de bare blevet skilt? Nogle præster er så venlige at skrive det ved næste ægteskabs indgåelse, men i dette tilfælde står der ikke noget.

“Kildedrabene”

Min morfar var med til at betale en slægtsbog, og den har jeg en kopi af. Da jeg startede med at slægtsforske i 2003, troede jeg på, at alt der stod i den var sandt, når den nu var udarbejdet af professionelle, og derfor skrev jeg kritikløst af.

Nu til dags kan man verificere rigtig meget hjemmefra ved hjælp af Statens Arkivers scannede arkivalier, der ligger på deres hjemmeside. Dengang måtte man prioritere tiden lørdage på landsarkivet på Jagtvej, hvor man kunne finde begivenheder fra Sjællandske arkivalier. Det er som om, det er for en menneskealder siden – internettet var jo dårligt opfundet.

Ville man vide noget fra jyske arkivalier, måtte turen gå til landsarkivet i Viborg, hvor jeg har været mange, mange gange. Det var et dejligt sted. Jeg har virkelig meget slægt i den jyske muld, så mange data er ikke verificerede. Faktisk har jeg 372 personer med en eller flere begivenheder, hvor data stammer fra slægtsbogen. Jeg har taget fat på at dræbe flest muligt af de angivelser og erstatte dem med egne fund i primære kilder. Jeg stoler mest på mig selv, og det jeg har konstateret ved selvsyn. Er der herefter fejl, er det i hvert fald mine egne, som jeg gerne vedstår og kan rette. På den måde bringes mange detaljer i orden.

Sikke en masse sludder i slægtsbogen

Der står altså meget sludder i den omtalte slægtsbog, der er fra 1977.

  1. For det første er der overhovedet ingen kildeangivelser,
  2. for det andet er stedsangivelserne upræcise (fx født “i København”; javel ja – men det er jo et ret vidt begreb),
  3. for det tredje er det er ikke angivet, om vielser var kirkelige eller borgerlige,
  4. for det fjerde besmykkes folk typisk med finere titler end dem, der fremgår af kilderne. Titlen “Gravemester” dækker ofte over “Arbejdsmand”. Og den omtalte Broder Brodersen var i følge de primære kilder, jeg indtil videre har fundet ham i, smedesvend og senere smed. Slægtsbogen (og datteren) gør ham til “Smedemester”, og
  5. for det femte er nogle vidner frit opfundne.  Det gælder fx vielsen i juli 1719 mellem Mette Bertelsdatter og Hans Henrik med efternavnet Schütte (eller Schiøt eller lignende). Her anfører slægtsbogen et par “fine” vidner, men i kirkebogen står ikke en lyd om vidner. De er faktisk viede “i Huuset”, hvilket vel vil sige derhjemme. For at det kan ske, skal der foreligge en tilladelse fra Danske Kancelli. Jeg er ikke klar over, hvordan man finder sådan en.

Gennemgangen af de 372 personer tager sin tid, da det griber om sig. Jeg tager fat i dem på listen, men hvis de nu er “for nye” (der er ikke scannet længere end til 1. januar 1960, dødsfald til 31. december 1969), så kan det hjælpe at tage fat i forældrene. Og disses data er typisk også fra slægtsbogen, så de skal ud/ad H…. til/verificeres. Derfor er jeg kun nået til person nummer 68, som er en af min morfars søstres utallige (faktisk ni!) børn. Tænk at få så mange børn, når man lever i så stor fattigdom, at man cykler rundt på gårdene for at sælge sæbe lavet på oksetalg og i sæsonen må tage roer og kartofler op.

U-dokumenterede oplysninger på nettet

Det er ufatteligt let at lave en hjemmeside med information fra slægtsforskningen. Derfor er der masser af slægtsdata på nettet. 99 pct. af oplysningerne er u-dokumenterede. Det forstår jeg ikke en lyd af, da det gør siden mindre brugbar og da det er så nemt at medtage kilderne, der vel har eksisteret på et eller andet tidspunkt? Eller er det bare fri fantasi?

Til det u-dokumenterede hører også det, der er blot og bar afskrift af andres hjemmesider. Der findes en side, der har hundredvis af mine personer. Jeg er ikke angivet som kilde, og han har helt sikkert ikke selv kigget i de primære kilder. Det kan man ikke naturligvis heller ikke nå, når man skal have 103.882 personer i databasen

Jeg sender ham snart min gedcomfil (datafilen). Så behøver han for det første ikke sidde og skrive af og for det andet vil informationerne blive korrekte og opdaterede – eller i hvert fald inkludere mine egne fejl. Det er da bedre.

Intet fund er også et fund

Intet fund er også et fund

Havde jeg bare sat kilder på alt for 18 år siden

Intet fund er også et fund

I dag fandt jeg denne note under Carl Christian THOMAS og ægtefællen Laura THOMAS, (født SØRENSEN:)

Lever i ca. 1956, hvor Jytte og Jørgen Stegemüller boede hos Jørgens mor Karen Stegemüller (født Sørensen) for en periode på tre mdr., og de i fællesskab havde besøg af Carl Christian og Laura. Laura er søster til Karen.

Jeg gad nok vide, hvor det kommer fra. Hvem kan have fortalt det?

Havde jeg dog bare sat kilder på alt også for 18 år siden. Jeg fik vel nok at vide, da jeg startede på slægtsforskning, at jeg skulle notere alt. Alligevel er der oplysninger, jeg ikke har fundet det nødvendigt at notere. Det er ærgerligt, men der er ikke rigtig noget at gøre ved det.

Nu er jeg begyndt at gå meget mere systematisk til værks. Fx. noterer jeg nu “ikke-fund” således:

11/11-2021:
Ved både Niels og John Thomas’ dåb bor han Guldbergsgade 123. Gaden hører til Simeons Sogn.
Ikke død:
1) Københavns amt, Sokkelund, Simeon, 1955-1961, KM, Døde
2 Københavns amt, Sokkelund, Simeon, 1961-1967, KM, Døde
3) Københavns amt, Sokkelund, Simeon, 1967-1973, KM, Døde

Indførsler efter 31/12-1969 er ikke tilgængelige.

Systematik som ovenstående vil gøre, at jeg ikke vedbliver at bruge tid på at lede efter det samme igen og igen. Jeg vil tro, det er effektivt.

Man må gerne vise data om levende, men jeg gør det ikke

Datatilsynet har i sin praksis udtalt, at “slægtsforskere som udgangspunkt godt må offentliggøre stamtræer med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels- og dødsår uden
samtykke fra de registrerede. Dette skyldes, at slægtsforskernes legitime interesser i at offentliggøre stamtræet i disse situationer som udgangspunkt overstiger de registreredes interesser.”

Altså man gerne offentliggøre banale oplysninger også om nulevende, men jeg gør det alligevel ikke, da jeg ikke gider have noget bøvl om Persondataloven/GDPR mv. Derfor lader jeg bare programmerne skrive “Nulevende” om personer, jeg ikke har fundet døde, og hvor der ikke er gået 100 år fra deres fødsel eller fordi jeg ganske enkelt ved/håber, de er i live.

Udokumenterede oplysninger

Der findes virkelig mange udokumenterede informationer på nettet. Af og til tager jeg mig til hovedet. Et eksempel er, at det altid har været kendt, at min fars ungdomskærestes far, Birthe Hanne RASMUSSEN, født JENSEN, var ukendt. Hendes mor har en lidt speciel kombination af navne, så hun var let at finde. En slægtsforsker angiver en far, hvor den oplysning så end stammer fra, for kilder er ikke noteret. Og for det andet skulle den pågældende far så være født samme dag som min fars ungdomskæreste. Hrm…

Jeg tror, jeg vil skrive til ejeren af hjemmesiden og spørge til hans kilder. Jeg er allerede spændt på svaret.

Selvfølgelig skal jeg ikke gøre mig for god, da jeg også har (gamle) udokumenterede oplysninger, men jeg gør alt, hvad jeg kan for at få ryddet ud i dem. Nu overdriver jeg måske nok, men man kan få rigtig meget ud af en dåbsinskription. Det er typisk folk fra familien, der står faddere, og tit er disses adresser angivet. Tidligere har jeg ikke gjort så meget ud af at nyttiggøre adresserne. Det gør jeg fra nu af, fordi de jo kan være ganske nyttige fx til at give et hint om, hvor man skal lede efter dødsfald, jf. eksemplet ovenfor.

Intet fund er også et fund

Intet fund er også et fund

De købte slægtsbøger

Jeg kan godt huske, jeg har harceleret over dem før, da de oftest har form som en ambolt (en lille fod der svarer til forslægten, og en stor bred flade øverst der betegner efterslægten, da det er sidstnævnte, der skal betale, og da det er vældig dyrt, skal der jo helst være mange).

I går fandt jeg et herligt eksempel på denne påstand: Carl Christian SCHIØTT her til højre er omtalt i slægtsbogen, min morfar var med til at betale. Der står, han døde som ung.

Det passer imidlertid ikke, idet han findes i folketællingen 1940 (5. november) for Kongens Lyngby, Lyngby Hovedgade nr. 13, som 58-årig bademester. Hertil kommer at han er noteret som død i Kongens Lyngby den 17. maj 1960 med efterfølgende kremering og urnenedsættelse. Altså blev han da 78 år, hvilket vel næppe kan betegnes som “ung”.

Jeg ledte efter noget helt andet i folketællingen 1940 for Kongens Lyngby, så det er virkelig noget af det, der må betegnes som et “tilfældighedsfund”, og som er så skønne.

Slægtskabet til mig er vist grafisk her.

Datafascinationen

Jeg bliver ved at være fascineret af data og af det forhold, at alt skal passe sammen. Det er som at lægge et enormt stort puslespil, hvor alle brikkerne tilsammen skal danne det samlede billede.

Det, præsterne finder for godt at skrive, skal stemme med de informationer, jeg i forvejen har. Stemmer det ikke, må der være noget galt et sted (enten hos mig eller hos præsten).

Det skal siges, at ikke alle præster har fulgt lige godt med på pastoralseminariet. Nogle kirkebøger er så rodede, at det er næsten umuligt at finde rundt i dem; det gælder især de sogne, hvor der er en fødeklinik. Der var fx en fødeklinik i Virum og der var en fødeklinik i Betlehems sogn her i København.

I de sogne er der naturligvis mange dåbsinskriptioner, men de står hulter til bulter, så man skal bladre et par år frem for at være sikker på, at man virkelig får det hele med og at man har set ordentligt efter.

MyHeritage

MyHeritage

MyHeritage – en pengemaskine

Jeg har mange holdninger til MyHeritage, der er et verdensomspændende online-slægtstræ, der har eksisteret i omkring 20 år og har 13 mia. (ja du læste rigtigt) personer i databasen. De har et samarbejde med Statens Arkiver her i landet, og tilsvarende institutioner i andre lande, så man fx kan se mange folketællinger hos dem. Dem kan man nu bare gå på Arkivalier Online og se ganske gratis. I Danmark er alle basale data i form af kirkebøger og folketællinger scannet ind, så man nu kan sidde hjemme og lede efter basisoplysningerne. Det rigtig spændende, skal man stadig på arkivet for at finde.

Alligevel har jeg sluttet mig til MyHeritage for et år, selvom jeg synes, det er for dyrt. Jeg uploadede bare for sjov min fil med afdøde, og kiggede mig lidt omkring efter andre med mit efternavn. Der var ca. 6 – 700 – temmelig meget skrevet (forkert) af efter mig, masser af rod og sjusk og forkert bogstavering. Og så kunne jeg se rigtig mange af mine billeder brugt i andres slægtstræer. Jeg vænner mig aldrig til, at sådan er det, når man har noget på nettet. Folk stjæler med arme og ben, og muligvis især de slægtsforskere, der jagter det størst mulige slægtstræ. De kunne da i det mindste angive mig som kilde eller spørge først.

Der var dog også et nogle få personer i Belgien, det kunne være interessant at kontakte. De hed i hvert  fald “Stegemüller”, og det var for en gangs skyld stavet rigtigt.

En opringning fra MyHeritage

Der gik højst 25 minutter, fra jeg havde oprettet en konto og uploadet min fil, til jeg havde en sælger i røret. De havde endnu ikke fået mine kort-oplysninger. Jeg har sjældent været ude for noget lignende.

Alle mine fordomme blev bekræftet. Han ville gerne sælge mig et komplet abonnement for fem år for bare lidt over 8.200 kr. Han må da være vanvittig. Efter lang tids parlamenteren frem og tilbage, hvor han sendte mig flere tilbud, som jeg bare skulle acceptere i PayPal, endte jeg med et komplet abonnement i et enkelt år med et afslag på 35 pct. i prisen. Mere ser jeg ingen grund til at betale, når jeg har min egen private side med slægtsforskning, som jeg selv har kontrol over og inden jeg ved, hvad det går ud på.

Som salgsargument brugte han, at de havde backup. Hrm… det har jeg også selv i rigelige mængder. Det var af en eller anden grund svært at forklare ham.

Han var en rigtig sælger, der komplimenterede mig for mit engelsk, der nu nok meget gennemsnitligt, sagde at det var sjældent, de fik så stor en fil osv. Det var om at holde godt fast i bordkanten for ikke at bide på krogen. Pludselig forstår jeg, at det firma er så stort i den verden, når de har sælgere til at sidde og holde øje med, hvornår der kommer en ny bruger/fil og herefter kontakte vedkommende telefonisk.

MyHeritage

Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER / Emilie Margrethe NIELSEN. Fået fra Helle Jensen, Rigmor Stegemüllers barnebarn.

DNA-test

En ting, der altid har undret mig ved de store internationale træer og firmaer er, at de går meget op i DNA-tests for via den vej at sætte folk fra hele verden sammen. Det har jeg aldrig set nogen grund til, men han ville meget gerne sælge mig en DNA-test for kun 439 kr. Den kan jeg ikke se, hvad jeg skal med. Min interesse er fortællingerne om menneskerne ikke at få så stor en database som muligt. Og der er ikke meget fortælling knyttet til et DNA-spor. Det kunne dog måske have den fordel, at det var korrekt?

Jeg har ikke forstand på det, men ved, man tager noget spyt fra mundhulen og analyserer det. Så må det vel være valide data, der dukker op, når de bliver sammenlignet med andre? Det kunne selvfølgelig være sjovt nok at finde nogle nulevende i Indien eller lignende steder, men nej jeg er for traditionsbunden en slægtsforsker til det.

Farvelægning af gamle billeder?

Det, der overhovedet fik mig til at kigge ind på MyHeritage’ side, var deres forholdsvist nye tilbud om farvelægning af gamle billeder. På hjemmesiden har de en række eksempler på “forbedringerne”. Tænk jeg synes, det er synd. Jeg har for megen pietetsfølelse og veneration for de gamle billeder. Skulle oldefar og oldemor her til højre pludselig være i farver?

Jeg er imidlertid stødt på flere, der gør det i at “restaurere” billederne, og der er nogle, der gå vældigt op i det. Også det er jeg alt for traditionsbunden til.