Slægtsforskning med DNA 4
I virkeligheden ikke om DNA
Indholdsfortegnelse
Slægtsforskning med DNA 4
Det er så mærkeligt … men i morgen kl. 20 kan jeg ringe til min biologiske mors første datter efter mig (en pige fra 1969). Og det har jo slet ikke noget med DNA at gøre, for så vidt jeg ved, har jeg hendes oplysninger fra min biologiske mor. Men jeg kan ikke huske det. Jeg ved bare ikke, hvor oplysningerne ellers skulle komme fra? De er jo da ikke faldet ned fra himlen. Det er ikke noget, jeg har drømt! Jeg husker dårligt, men logik kan jeg altså sagtens bruge!
Kontakt til en halvsøster?
Hvad vil jeg med kontakten?
Måske vil jeg gerne spørge til min biologiske mors traume ved at gå ind på Usserød Sygehus ultimo oktober 1963 med stor mave og et par dage senere – eller samme dag – at gå ud derfra uden hverken barn eller mave. Det må have været forfærdeligt. Jeg kan slet ikke forestille mig det. Jeg er født ca. fire uger for tidligt og med gulsot.
Jeg er taknemmelig for, at hun hverken brugte strikkepinde eller brun sæbe, som var almindeligt dengang før aborten den blev fri (det skete først i 1972).
Jeg vil gerne komme nærmere, hvem der evt. måtte være min biologiske far. Det er den søgen, der har startet det hele.
Min biologiske mor fortæller til Mødrehjælpens journal om en person, hun har været ringforlovet med indenfor “avlingstiden” som ligger mellem “midten af januar og noget før midten af marts 1963: Vedhæftning til “Skema angående børns udviklingsgrad ved fødslen”: Svend K. Svendsen, Kredslæge-Helsingør den 8. december 1963. J.nr.: 22 48 1963: “Barnet maa være avlet i tiden mellem noget før midten af januar 1963 og noget før midten af marts 1963.”
Hvis noget skal give mening burde der have stået: “… Barnet maa være avlet i tiden mellem noget efter midten af januar 1963 …”.
Nu er jeg spændt på at tale med pigen fra 1969 og se, hvad hun kan tilføje. Vi har mødtes engang i ca. 1981 og jeg kan huske lidt af hende, og hun kan huske lidt af mig. Men heller ikke mere.
Det er alt sammen vildt.
Når man ikke ved noget, ved man alligevel noget
Når man ikke ved noget, ved man måske alligevel noget? Jeg har lavet lidt af en lyn-slægtstavle for hende. Den viser stort set, at vi er beslægtede, hvis det er korrekt, at hendes far hedder Klaus XYZ. Det kan jeg ikke vide. Det med “lyn” betyder naturligvis ikke, at kilder og inskriptioner er udeladte. Jeg går op i at mine fund skal være dokumenterede, og det gælder også min biologiske slægt uanset om det er sandt eller falsk.
Jeg må jo have fået en masse oplysninger fra vores biologiske mor (herunder en masse billeder), men jeg kan ikke huske det. Derfor er jeg utrolig spændt på at tale med hende i morgen kl. 20:00.
Waugh … Jeg synes selv, jeg er sej, at jeg fik mod til at ringe hende op!
Har du en mening om hjemmesiden?
Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Jeg er imponeret over din energi og ikke mindst dit mod til alle de nye skridt du tager i slægtsforskning. Held og Lykke med det.
PS ved ikke om du kan se svensk TV1, men i går begyndte en ny serie “genjægerne. Første udsendelse handlede om en kvinde uden far og via dna og klassisk slægtsforskning, lykkedes det at fundere faderen. Der var meget god viden i udsendelsen. Næste afsnit på søndag.
@ Mia
Tak skal du have. Tjah, af og til overvejer jeg også, om det er mere en besættelse/en lidelse end en hobby. Mht. den biologiske slægt er det utrolig svært at at forklare de følelser, der ligger bag hele miseren. Det er måske en besættelse? Jeg ville så gerne kunne forklare, hvorfor det er så h…… vigtigt at vide, hvem der var min biologiske far, men jeg kan ikke.
Næh, jeg ved såmænd heller ikke, om jeg kan se svensk TV1 – men det du nu fortæller gør, at jeg vil bringe mig ud af uvidenheden. Det er da lige en udsendelse for mig. Tak for tippet. Jeg synes virkelig, det med DNA er vanskeligt, og jeg føler mig temmelig dum, men jeg skal nok finde ud af det, og så er slægtsforskere jo altså sindssygt venlige og hjælpsomme mennesker. Dvs.: Jeg har skabt nogle kontakter, som jeg vil kunne trække på.