Kan bedst beskrives som “specielt”

Tre søskende på Fejø

Vi er tre mennesker, der er bundet sammen af en fælles far; ingen af os har samme mor. Jeg er bortadopteret. De er mine halvsøskende. De to kender hinanden gennem hele livet. Den ene opsøgte mig den 11. juli i år. Den anden traf jeg første gang i torsdags.

Gennem længere tid har to af os haft besluttet, at vi ville til Fejø for at se, hvor vores far var fra. Måske kunne vi finde nogle interessante gravsten på vores farmors side, der levede og døde på Fejø i århundreder? Vi ville se kirken, hvor vores far blev døbt i 1940, vi ville prøve, om vi kunne finde hans fødested mv. Sådan rigtig slægts-nørdet. Vi har forsøgt om præsten, en graver, et medlem af menighedsrådet eller en anden havde tid at vise os lidt rundt i kirken og på kirkegården, men vi havde ramt en dårlig dag, hvor ingen havde tid. Det må så blive næste gang.

Ingen af os havde nogensinde været på øen før, men i dag har vi uden tvivl set hele øen i strålende sol og augusttemperaturer. Det har været forrygende, og det kan nok bedst beskrives som “specielt”. Vi kender næsten ikke hinanden, men et usynligt bånd binder os sammen, og vi kigger alle tre efter ligheder.

De synes, de kan se noget af vores far i mig (jeg er ældst); det er noget med øjenbrynene. Jeg leder efter “mentale spor” og om der fx skulle være arvelige psykiske sygdomme. Det synes der ikke at være, men han havde noget med tal og tabeller …

Bestemmelserne i arkivloven

Jeg har ledt efter dem i minimum ti år. Jeg har haft adoptionssagen i knapt 20 år, men på grund af 75-års restriktionen og vilkårene i adgangstilladelsen, jf. arkivlovens §§ 23 og 40, har jeg ikke lov at opsøge dem, hvad der er rimeligt nok. Det står sort på hvidt flere gange i adgangstilladelsen.

Jeg har stor forståelse for, at mennesker, der vælger at bortadoptere, har ret til at være i fred og lægge låg på et muligt traume; taler man ikke om ting, går de sikkert væk på et tidspunkt, synes filosofien at være hos nogle mennesker, og den filosofi har så sneget sig ind i arkivloven.

Arkivlovens § 40 lyder

Den, der får adgang til benyttelse af arkivalier, som ikke er umiddelbart tilgængelige, må ikke uberettiget offentliggøre, videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser.

Jeg er jo da trods alt jurist, så selvfølgelig har jeg overholdt alle paragraffer og vilkår, men jeg kan jo ikke gøre for, at mine søskende opsøger mig. Og det er, hvad der er sket.

Pludselig sidder vi alle tre i én bil

Har vi noget at tale om, bare fordi vi deler lidt DNA? Ja, det har vi, men vi kan også være stille og eftertænksomme sammen og betragte den umådeligt kønne ø. Jeg er meget spændt på, hvordan det kan udvikle sig.

To af os har skrevet/talt om, at ingen af os har erfaring med, hvordan “man gør”, når man pludselig får en ny familie. Det må komme lidt henad vejen. Det er “specielt” og uhyre spændende.

Langt over frokosttid genlød bilen af maverumlen. Vi havde regnet med, at det ville være muligt at spise en frokost et sted på øen, men det lykkedes ikke at finde noget andet, der var åbent, end et sted med et stort billardbord og ivrige billardspillere, hvor kokken var ude af syne og så en “Restaurant fodkoldt”, selvom vi afsøgte alle muligheder. Det gjorde selvfølgelig, at vi fik set hele øen.

Vi endte et fremragende sted i Maribo ved navn “Café Vin&Brød”. På det tidspunkt var kl. 15, og jeg havde ikke spist morgenmad, så burgeren ledsaget af en Rauchbeer fyldte sin plads godt ud.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Du er fuldkommen anonym og alt vedr. GDPR overholdes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.