Indlæg

/i , /af ,

Man skal ikke tolke resultater fra kilderne

Man skal ikke tolke resultater fra kilderne

Kilderne skal være, som de er

Man skal ikke tolke resultater fra kilderne

Meget ofte ser jeg, at andre slægtsforskere tolker kilderne i datafelterne. Det, mener jeg, er forkert. I denne artikel prøver jeg at forklare, hvorfor jeg synes, det er forkert.

Hvad er nu datafelter?

I min egen lille ordbog for slægtsforskere er datafeltet i diverse slægtsprogrammer det sted, man skriver, hvad man har fundet i de originale kilder. Det kan eksempelvis være transskriptioner af det, der står i kirkebøger og folketællinger mv. Det skal ikke være det, man kan udlede af beslægtede kilder. Det skriver man i “historier” eller hvad programmet nu end kalder det. I Legacy er der to muligheder for sådanne noter:

  1. Generelle noter
  2. Forskningsnoter

Man må tage hver kilde for sig og behandle den, som den nu er. Det kan fx være, at en person kaldes noget andet, end det vedkommende er døbt. Man hedder det, man er døbt, med mindre man er adopteret og får nyt slægtsnavn/efternavn ved adoptionen (jeg skulle fx have heddet Nielsen) eller man tager navneforandring. Flere muligheder er der ikke. Jeg bruger Legacy som mit primære program og her er det muligt at angive flere navne.

Jeg har fx en person, der hele sit voksenliv kaldes “Christence PEDERSDATTER”, men hun er i realiteten og uden tvivl døbt “Chrestens PEDERSDATTER”, hvilket selvfølgelig virker underligt for en kvinde, men jeg er ikke i tvivl om, at det er, hvad der står. Jeg går ikke i gang med at fortolke det, jeg skriver det, hun er døbt, trods det at det er underligt. Mit mantra er: “Det kan være, det er forkert, men det fås ikke bedre”.

Nogle online programmer, blandt andet MyHeritage, ændrer eksempelvis kvinders efternavn til deres giftenavn. Det er forkert, da det ikke er en genealogisk standard.

Et datafelt er fx angivelsen af stedet. Her mener jeg, at det er i orden at angive stedet, som det er angivet i krabsen.dk, bare man gør det konsekvent og fortæller, hvad man gør. Eksempelvis angiver krabsen.dk stederne indtil kommunalreformen 1970, så man får både herred og amt med. Når disse to oplysninger er med, er det nemt at “gå baglæns”. Postnumre, regioner o.lign. har intet at gøre her. “7330 Brande” eller “Region Syddanmark”giver ingen mening i 1789.

Skrev man her, hvad der står i kilden, ville eksempel Thyregod kunne skrives på mange “interessante” måder. For ikke at havne med adskillige steder, der reelt er det samme sted, må man standardisere det – eksempelvis ud fra krabsen.dk eller noget andet, hvor man ved, hvad der foregår. Herunder er eksempler på, hvordan det samme sted kan skrives på mange måder.

  • Tÿregod
  • Tÿregoed
  • Tyregod
  • Tyregoed
  • osv.

I selve transskriptionen skriver man det, den skriftkloge præst, degn mv. skrev altså fx Tÿregod. I datafeltet skriver man det standardiserede stednavn, fx Thyregod.

Angivelser af kilder

Hvor ville jeg dog ønske, at alle slægtsforskere angav deres kilder. Der er så mange informationer på fx MyHeritage, hvor kilden ikke er angivet. Måske er oplysningerne sande, men det er umuligt at vide, når der ikke er angivet kilder. Folk har vel deres oplysninger et sted fra – så hvorfor ikke skrive hvorfra?

Et sjovt eksempel er en tipoldemors bror ved navn “Niels IVERSEN BAGER”. Hvordan “BAGER” kommer ind i billedet, er jeg ikke klar over, men det er helt sikkert, at det ikke var hans beskæftigelse, eftersom denne mand, der idømmes dødsstraf for at have ombragt aftægtsmanden Mikkel Nielsen, men senere benådes, var husmand.

Hvordan mange på MyHeritage er kommet frem til, at han skulle være bager, ved jeg ikke, men jeg har et gæt: Nogle angiver beskæftigelsen som en del af det datafelt, der er beregnet til navnet fx “Husmand Niels HANSEN”. Det vil sige, at nogle måske har forventet, at det var det samme, der gjorde sig gældende for så vidt angår Niels IVERSEN BAGER. Tænk hvis der var angivet en kilde …

Her kommer endnu en genealogisk standard dog til hjælp: Efternavne skrives med versaler. Så ville det være nemt at se, at BAGER var et navn og ikke en stillingsbetegnelse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

En fantastisk tråd i AneEfterlysning

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

Det er helt utroligt, når man får oprettet en tråd i Danske Slægtsforskeres forum, som folk af en eller anden årsag synes, det er interessant at åbne og at bidrage til.

Jeg ved ikke, hvad der gør et opslag indbydende, men jeg skrev: “Inspiration søges: Heinrich LICHT: Muligvis død 08/1718 i København” som overskrift, hvorefter det er væltet ind med hjælp, forslag, kilder, viden, erfaring og alt det andet, man kan have brug for, når man er kørt fast i en ane. Min tråd er i skrivende stund vist 334 gange. Det er ikke så ringe.

Efter overskriften skrev jeg

Inspiration søges: Heinrich LICHT: Muligvis død 08/1718 i København

Jeg leder efter min 6*tipoldefars dødsfald.

Herunder fortæller jeg, hvad jeg har forsøgt.

Har I forslag til, hvad jeg mere kan gøre?

Heinrich LICHT var formentlig gift med Margrethe Evers.

Der findes en fin bog om slægten: “Firmaet C. Licht 1875-1925”, (forfatter H. G. Olrik), og af den fremgår det side 12: “… Auktionsdirektør i Kjøbenhavn, hvor han antagelig er død i August 1718.”

Ikke fundet:
Garnison, 1706-1807, EM, Døde
Helligånd, 1713-1756, EM, Døde (dobbelttjekket for perioden fra 11/3-1722 (hvor konen er enke) og baglæns til kirkebogens start). Der findes ikke ældre kirkebøger med døde for Helligånds Sogn.
Hof og Slot (relevant idet han har arbejdet for Frederik d. 4. som hofbarberer, kammertjener og overkammertjener)
Sankt Nikolaj (har ingen døde før 1767)
Sankt Petri Tyske Kirke (har ikke “almindelige” kirkebøger med døde, kun registre)
Trinitatis, 1679-1740, EM, Døde
Vor Frelser, 1711-1736, EM, Døde
Vor Frue, 1704-1726, EM, Døde

Ikke fundet: FamilySearch

Ikke fundet: Adskillige sider på MyHeritage skriver “I københavn” og død 2. maj 1718. Det kan ikke verificeres i de forannævnte kirkebøger, og der er ikke angivet kilder eller sogne.

  1. Jeg har en fornemmelse af, at det hjælper, hvis man skriver, hvad man allerede selv har forsøgt, og som andre derfor ikke behøver hverken at forsøge eller at foreslå.
  2. En anden fornemmelse er, at hvis man er flittig til at svare på alle de henvendelser, man får, er bidragyderne endnu mere flittige til at bistå.
    • Så bliver der en dialog, og så er det sjovt for alle, der er med.
  3. En tredje fornemmelse er, at hvis man ikke er bleg for at lægge de transskriptioner ud, man selv har forsøgt sig med, er de skarpe tydere mere end villige til at lave rettelser. Som eksempel kom vi i fællesskab frem til følgende (og mit eget udkast var alligevel ikke helt Ander And). Jeg synes altid, det er svært at lægge mine egne transskriptioner ud, for det kan være, jeg udstiller min egen uvidenhed?:

88. Bevilling at afgangne Henrich Licht
forige Auctions Directeur i Kiøben-
havn, hans Liig maa begraves om afte-
nen med mere frihed end Forordningen
tillader.

F.4 (betyder Frederik 4.)

G. A. V.* at Vi, efter allerunderdanigste (betyder “Giøre Alle Vitterligt”)
ansøgning og begiering, allernaadigst ha-
ve bevilget og tilladt, saa og hermed bevil-
ge og tillade, at afgangne Henrich Licht
forige Auctions Directeur her i Vores
Kongelig residentz Stad Kiøbenhafn, hans
Liig maa efter den Kongel. Forordning,
som om Liigs begravelser Anno 1682 al-
lernaadigst er udgangen, om aftenen
begraves, dog maa Liig Kisten med soert
Day* overtreckes og Sang Klockerne ved (måske skriver han Baj)
Liig begengelsen* lade sig høre en time over
den i bemelte Forordning tilladte tid, hvil-
ket Vores Politiemester til efterret-
ning strax skal kundgiøres. Givet etc.
Hafn: den 29 April 1718

Lidt royal har man vel lov at være

Jeg interesserer mig i virkeligheden ikke videre meget for konger og dronninger eller koblinger tilbage til Gorm den Gamle, for der er så lidt af det, der kan dokumenteres. Det svarer en smule til, at kan man påvise en linje tilbage til Lolland, tror alle, at man hører til “roepolakker”. Jeg er mere vant til bønder på den jyske hede og arbejdsmænd og indsiddere i Nørvang Herred. Dem kender jeg ud og ind.

Men der er intet, af det, vi har fundet frem her, der ikke kan dokumenteres via originale kilder. Der er simpelthen kilder på alt. Der er nul “hören sagen” – og så vil jeg meget gerne være med, og så er det sjovt.

Min biologiske 6*tipoldefar Henrich LICHT arbejdede ganske enkelt for Frederik den 4., der regerede fra 1699 til 1730 uden at være videre skarpsindig. Men der var jo ikke andre, og nu var det så hans tur …

Så vidt jeg kan se, har vi i fællesskab frembragt oplysninger om slægten LICHT, som ingen tidligere har fundet. Det er fedt!

Nye kilder og oprydning i links

I processen er jeg blevet præsenteret for nye kilder og mange nye links. Sædvanligvis plejede jeg bare at smide dem i en bunke, idet jeg tænkte, at jeg nok kunne finde dem igen. Nu blev det bare tydeligt, at der var så mange gode kilder, som jeg gerne ville kunne genfinde og at der ganske enkelt var behov for en oprydning.

Så jeg er vældig stolt af nu at kunne præsentere en form for orden, andre måske kan lade sig inspirere af.

Nu er alt over stregen de almindeligt forekommende søgemidler m.v., og det under stregen er alfabetiserede mapper, hvor også indholdet inde i selve mapperne er sorteret i alfabetisk orden. Eksemplet viser links i mappen “Lovgivning”, hvor der sikkert vil komme mange nye til.

Jeg håber, det vil fungere godt.

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Når der i 1718 begraves en “Plattenslager”

Når der i 1718 begraves en "Plattenslager"

Vi kalder sognet for Helliggejst – ikke Helligånd

Når der i 1718 begraves en “Plattenslager”

Slægtsnørder kan godt lide at kalde Helligånds Sogn her i Sokkelund Herred for Helliggejst. Det er nok lidt indforstået; men det kommer med årene.

Jeg ledte efter min biologiske 6*tipoldefar Heinrich LICHTs død i Helliggejst, som måske finder sted i august 1718. Jeg fandt den nu ikke, men stødte i stedet på en begravet “Plattenslagers” datter her: Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1713-1756, EM, Døde – opslag: 26 af 181 opslag (vil du se med, er det i højre side).

Det er ikke hver dag, jeg ser: “1718 Mandag d. 30 ditto (henviser til “Maji”) Anne Lisbeth Jeremias Johansens Plattenslagers Datter fra Graa Brødre Torv 1½ aar gl. død af mæslinger efter 13 dages sÿgd. begr. i Nordre Kgaard.”.

Kan/kunne man virkelig tillade sig at skrive “Plattenslager” i en kirkebog? Jeg prøver ellers at holde fokus, når jeg gennemgår en kirkebog, for ellers løber tiden (hurtigt), uden at jeg når mit egentlige mål, men af og til er der bare ord, der falder i øjnene, og hvor jeg er nødt til at standse op.

Det er helt utroligt, hvad man kan falde over, og det er noget af det, der er sjovt ved at gå til de originale kilder. En dag vil jeg påbegynde en database og simpelthen bare samle på forunderlige eksempler på, hvad der dog blev skrevet i fordums tid.

Lidt som jeg fører sprogdatabasen, hvor jeg samler på nutidigt, sjovt sprogbrug, så skal denne database bare rumme tidligere tiders forunderlige sprogbrug. Og læserne skal være mere end velkomne til at bidrage. Databasen kan nemt laves; det vil jo bare være at kopiere konceptet. Så kører det. Jeg kan så godt lide databaser, for de enkle og simple at bygge, de er nemme at forstå, og når man først har styr på konceptet, skal man bare fylde i. Der er stort set ingen begrænsninger. Jeg vil næppe støde på loftet i min levetid.

Ordbog over det danske sprog

Det er godt, vi har “Ordbog over det danske sprog – Historisk ordbog 1700-1950”. Den er bare alt for lidt udbredt. Jeg kan se, at mange (nye) slægtsforskere kunne have megen gavn af den, for den rummer svar på mange helt almindelige spørgsmål. Men selvfølgelig er vi alle startet et sted, hvor vi ikke vidste en brik om noget som helst.

Den forklarer følgende:

1) (nu arkais., foræld) pladeslager; blikkenslager; spec. om person, der forarbejder kakkelovnsrør olgn. EPont.Atlas.II.79. Kleinsmedene have tillige Plattenslagerne, som ikke gjøre andet end Kakkelovns-Rør . . i deres Laug. Hallager. 230. Gude.O.117. ombord (arbejdede) Tømmermænd, Smede . . Plattenslagere, Bolteslagere og Metalarbeidere. StBille.Gal.I.5. Krak.1865.480. MinT.1903.B.238.243. jf. bet. 2: Kandestøberne (delte) Skæbne med “Plattenslagerne” og flere andre hensygnende Bestillinger, hvis Navn lidt efter lidt antog en komisk Bibetydning. Troels L.V.129.

Så det var altså ikke nedsættende om Anne Lisbeth Jeremias Johansen, det var bare hendes beskæftigelse som pladeslager eller blikkenslager, og måske forarbejdede hun kakkelovnsrør for lidt mere end 300 år siden – og det kan jeg nu sidde på hjemmekontoret og more mig over …

Endnu engang lærte jeg noget via arkivalierne. Det er herligt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Dialog med MyHeritage

Dialog med MyHeritage

Farvel MyHeritage

Dialog med MyHeritage

Efter grundige overvejelser har jeg opsagt abonnementet på MyHeritage.

  • Det er for dyrt i forhold til, hvad jeg får ud af det.
  • Herudover vil mine data aldrig nogensinde havne på deres side, og det er sikkert den del, der er medvirkende til de skyhøje priser. Jeg tror dog ikke, det er en underskudsforretning …
  • De gange, jeg har fundet noget brugbart på siden, kan tælles på to hænder.
  • Jeg vil savne folketællingen for 1940, men det er der ikke noget at gøre ved.

Dialogen:

Herunder bringer jeg min dialog med firmaet. Man får faktisk svar fra dem, og det er vældig fint. Vi har skrevet til hinanden i en ordentlig tone, som man selvfølgelig bør, uagtet man er uenige, men da vi kom til emnet Datakvalitet i slægtsforskning, orkede de ikke at “tale” mere med mig. Og det er vel også forståeligt nok, eftersom de ikke uden videre kan ændre på forholdene.

Dialogen er ganske vist på mit bedste skoleengelsk. Jeg håber, det går an.

Oprindelig henvendelse

(Sendt 13:58 22. oktober 2023)

Dear MyHeritage.

I have this article on my website, that I want to share part of in English with you. Happy reading.

Kind regards,
Hanne B. Stegemüller
Denmark

Annoyances with MyHeritage

I have a subscription myself because, after all, every once in a while I find something that can lead me on a trail to an original source. But it happens so rarely that I consider renewing the subscription.

The annoyances can be divided into two:

1) The system
2) The users.

1. The system annoyances

A) Customised search criteria where, for example, I searched for an “Anne Marie” who was married to Johannes and was presented with results about Christen, Jørgen and Jens Jørgen. Or sometimes men marry men, and it’s not that many years ago that we introduced civil partnerships in my country.

B) What is the point of a “source entry” called “Danish Church Books 1576 – 1919”? It makes no sense.

C) For example, you enter a birth year of 1750 and tick “Match year exactly”, but you still get results that are 100 years later.

D) They write a lot about how careful they are not to give out information about living people. And that’s fine, of course. However, the system indicates “Private” as long as there is no date of death or a question mark in the date of death. Then children born in the early 1800s, for example, are marked as “private”. This makes no sense either.

E) Women’s birth names are changed to their married names, which is a terrible mess and downright wrong.

G) You are constantly taken to the page where they want to sell a DNA test.

H) What you typed in the “Year of Birth” and “Location” fields disappears, so you have to retype it and do a new search.

Svar fra MyHeritage

Emne: Re: EMAIL-Kundeservice-Hjælp til Online familiesiden
Fra: MyHeritage Support <customercare@myheritage.com>
Dato: 27-10-2023 09:53
Til: @stegemueller.dk

Dear Hanne,

Thank you for your message and your feedback.

I understand that you have several questions. I will go over them one by one.

1) First, our platform provides tools for your family research, and SmartMatches and the Research hub and your family site are part of this. Regarding the research hub, you can search for records and add various filters. The more filters you add, the more specific results you should get. I recommend checking the following article to get the most out of the MyHeritage historical records search engine: How do I use the MyHeritage historical records search engine?

2) Second, concerning you question about the Denmark Church Records, 1576-1919, I would like to add this collection includes records of births, baptisms, marriages, deaths, burials, and other records kept by the Evangelical Lutheran Church in Denmark. Church records are extremely important for Danish research as vital events of virtually every individual who lived in Denmark during the time period covered by this collection were recorded in these parish registers or church books (kirkebøger). The Evangelical Lutheran Church became the official state church in 1536 and as such the Church and its clergy acted as the official arm of the Crown and national government charged with collecting and safeguarding vital records of the Danish population.

3) Third, you may sometimes get search results that are beyond the criteria you have set, for instance if the algorithm thinks such records could be useful.

4) Fourth, regarding the private people in other MyHeritage member’s family trees, I would like to point out that every user can set which information he or she wants to keep private. This can affect to the fact that even deceased people can show as “private”.

5) Fifth, you can set the way you want to show the married or maiden name in your family tree. You can also add additional family names to a person in your family. You can change the name preferences of your family tree by clicking the wheel icon on the right side of your family tree and then changing the name preferences:

Dialog med MyHeritage

Dialog med MyHeritage

6) Sixth, you can close the DNA banner from your online family site if you want to do so.

Finally, we recommend using Google Chrome for our website.

If there is anything else I can assist you with, please let me know.

Kind regards,
Samuel
MyHeritage Support team

Min replik senere samme dag

Dear Samuel,

Thank you very much for your reply to my inquiry.

Below I try to explain better what I mean:

1) I think you misunderstood my question. What I find is that I am looking for a woman named “Anne Marie” who marries a “Johannes”. But I get results where the spouse’s name is, for example, Christen, Jørgen and Jens Jørgen. It doesn’t make sense.

2) I have been doing genealogical research for 20 years, so I am fully aware that the church records are a primary source.

What I am stating is that “Danish Church Books 1576 – 1919” does not make sense. You just show that the information can be found in some Danish church book for a period of 343 years. After all, the user doesn’t get much wiser.

What would make sense would be, for example: Viborg County, Hids Herred, Svostrup Parish, 1795-1813, EM, Born, Confirmed, Married, Died – posting: 190 of 206 postings. This is how I indicate my sources.

3) When you specify that, for example, a birth year of 1750 must be “Match year exactly”, there is no point in your algorithm finding results from 1850. If the user did not just want 1750, the person could not put a tick in the field.

If you guys can’t get it to work, it would be more user friendly to remove the field entirely.

4) I simply do not believe that there are so many users who put “private” in people from the 18th and 19th centuries. What would the idea be in that?

I know you can’t defend what your users do. To me as a customer, it just seems that if there is no year of death or a question mark, your system marks the person as “private”. It may be relevant for the sake of possibly living people due to GDPR etc. But people from the 18th and 19th centuries are not covered by GDPR etc.

5) It is nice that you can choose how women’s names should be displayed. But it is a genealogical standard that women should be shown with their birth name not their married name. It amazes me that so few of your users seem to know that standard.

My data will never ever end up on your site. There is far too much lousy so-called genealogy on MyHeritage , so I have my own website with TNG in three language versions here: https://tng.stegemueller.dk

For example, I am very surprised that virtually none of your customers indicate their sources. There is no documentation of people’s results. And try, for example, to see something like this, where the person is buried long before his death.

Dialog med MyHeritageYour “SmartMatch” causes people to just lump together garbled data without checking the validity of the original sources. I think this is very unfortunate.

6) The problem with your attempt to sell more DNA sets is: You perform a search, but you are taken to the offer. And when for some reason you are not interested in it, you have to go back and enter all the information again and make a new search. That’s annoying.

I was not aware that you can close the banner. Thank you very much for the information.

7) I use Firefox and have for many years. It is not a good idea that you have obviously developed a program that is program specific and aimed at Chrome.

What benefits would I get from switching browsers?

Although I am probably a very traditional genealogist, and therefore there is not much we can agree on, thank you for your response to my inquiry.

Best genealogical greetings

Hanne B. Stegemüller,
Denmnark

Desværre har jeg ikke gemt svaret på ovenstående. Men jeg fik et svar, hvor de takkede for input til forbedringer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.