Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Når der i 1718 begraves en “Plattenslager”

Når der i 1718 begraves en "Plattenslager"

Vi kalder sognet for Helliggejst – ikke Helligånd

Når der i 1718 begraves en “Plattenslager”

Slægtsnørder kan godt lide at kalde Helligånds Sogn her i Sokkelund Herred for Helliggejst. Det er nok lidt indforstået; men det kommer med årene.

Jeg ledte efter min biologiske 6*tipoldefar Heinrich LICHTs død i Helliggejst, som måske finder sted i august 1718. Jeg fandt den nu ikke, men stødte i stedet på en begravet “Plattenslagers” datter her: Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1713-1756, EM, Døde – opslag: 26 af 181 opslag (vil du se med, er det i højre side).

Det er ikke hver dag, jeg ser: “1718 Mandag d. 30 ditto (henviser til “Maji”) Anne Lisbeth Jeremias Johansens Plattenslagers Datter fra Graa Brødre Torv 1½ aar gl. død af mæslinger efter 13 dages sÿgd. begr. i Nordre Kgaard.”.

Kan/kunne man virkelig tillade sig at skrive “Plattenslager” i en kirkebog? Jeg prøver ellers at holde fokus, når jeg gennemgår en kirkebog, for ellers løber tiden (hurtigt), uden at jeg når mit egentlige mål, men af og til er der bare ord, der falder i øjnene, og hvor jeg er nødt til at standse op.

Det er helt utroligt, hvad man kan falde over, og det er noget af det, der er sjovt ved at gå til de originale kilder. En dag vil jeg påbegynde en database og simpelthen bare samle på forunderlige eksempler på, hvad der dog blev skrevet i fordums tid.

Lidt som jeg fører sprogdatabasen, hvor jeg samler på nutidigt, sjovt sprogbrug, så skal denne database bare rumme tidligere tiders forunderlige sprogbrug. Og læserne skal være mere end velkomne til at bidrage. Databasen kan nemt laves; det vil jo bare være at kopiere konceptet. Så kører det. Jeg kan så godt lide databaser, for de enkle og simple at bygge, de er nemme at forstå, og når man først har styr på konceptet, skal man bare fylde i. Der er stort set ingen begrænsninger. Jeg vil næppe støde på loftet i min levetid.

Ordbog over det danske sprog

Det er godt, vi har “Ordbog over det danske sprog – Historisk ordbog 1700-1950”. Den er bare alt for lidt udbredt. Jeg kan se, at mange (nye) slægtsforskere kunne have megen gavn af den, for den rummer svar på mange helt almindelige spørgsmål. Men selvfølgelig er vi alle startet et sted, hvor vi ikke vidste en brik om noget som helst.

Den forklarer følgende:

1) (nu arkais., foræld) pladeslager; blikkenslager; spec. om person, der forarbejder kakkelovnsrør olgn. EPont.Atlas.II.79. Kleinsmedene have tillige Plattenslagerne, som ikke gjøre andet end Kakkelovns-Rør . . i deres Laug. Hallager. 230. Gude.O.117. ombord (arbejdede) Tømmermænd, Smede . . Plattenslagere, Bolteslagere og Metalarbeidere. StBille.Gal.I.5. Krak.1865.480. MinT.1903.B.238.243. jf. bet. 2: Kandestøberne (delte) Skæbne med “Plattenslagerne” og flere andre hensygnende Bestillinger, hvis Navn lidt efter lidt antog en komisk Bibetydning. Troels L.V.129.

Så det var altså ikke nedsættende om Anne Lisbeth Jeremias Johansen, det var bare hendes beskæftigelse som pladeslager eller blikkenslager, og måske forarbejdede hun kakkelovnsrør for lidt mere end 300 år siden – og det kan jeg nu sidde på hjemmekontoret og more mig over …

Endnu engang lærte jeg noget via arkivalierne. Det er herligt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Dialog med MyHeritage

Dialog med MyHeritage

Farvel MyHeritage

Dialog med MyHeritage

Efter grundige overvejelser har jeg opsagt abonnementet på MyHeritage.

  • Det er for dyrt i forhold til, hvad jeg får ud af det.
  • Herudover vil mine data aldrig nogensinde havne på deres side, og det er sikkert den del, der er medvirkende til de skyhøje priser. Jeg tror dog ikke, det er en underskudsforretning …
  • De gange, jeg har fundet noget brugbart på siden, kan tælles på to hænder.
  • Jeg vil savne folketællingen for 1940, men det er der ikke noget at gøre ved.

Dialogen:

Herunder bringer jeg min dialog med firmaet. Man får faktisk svar fra dem, og det er vældig fint. Vi har skrevet til hinanden i en ordentlig tone, som man selvfølgelig bør, uagtet man er uenige, men da vi kom til emnet Datakvalitet i slægtsforskning, orkede de ikke at “tale” mere med mig. Og det er vel også forståeligt nok, eftersom de ikke uden videre kan ændre på forholdene.

Dialogen er ganske vist på mit bedste skoleengelsk. Jeg håber, det går an.

Oprindelig henvendelse

(Sendt 13:58 22. oktober 2023)

Dear MyHeritage.

I have this article on my website, that I want to share part of in English with you. Happy reading.

Kind regards,
Hanne B. Stegemüller
Denmark

Annoyances with MyHeritage

I have a subscription myself because, after all, every once in a while I find something that can lead me on a trail to an original source. But it happens so rarely that I consider renewing the subscription.

The annoyances can be divided into two:

1) The system
2) The users.

1. The system annoyances

A) Customised search criteria where, for example, I searched for an “Anne Marie” who was married to Johannes and was presented with results about Christen, Jørgen and Jens Jørgen. Or sometimes men marry men, and it’s not that many years ago that we introduced civil partnerships in my country.

B) What is the point of a “source entry” called “Danish Church Books 1576 – 1919”? It makes no sense.

C) For example, you enter a birth year of 1750 and tick “Match year exactly”, but you still get results that are 100 years later.

D) They write a lot about how careful they are not to give out information about living people. And that’s fine, of course. However, the system indicates “Private” as long as there is no date of death or a question mark in the date of death. Then children born in the early 1800s, for example, are marked as “private”. This makes no sense either.

E) Women’s birth names are changed to their married names, which is a terrible mess and downright wrong.

G) You are constantly taken to the page where they want to sell a DNA test.

H) What you typed in the “Year of Birth” and “Location” fields disappears, so you have to retype it and do a new search.

Svar fra MyHeritage

Emne: Re: EMAIL-Kundeservice-Hjælp til Online familiesiden
Fra: MyHeritage Support <customercare@myheritage.com>
Dato: 27-10-2023 09:53
Til: @stegemueller.dk

Dear Hanne,

Thank you for your message and your feedback.

I understand that you have several questions. I will go over them one by one.

1) First, our platform provides tools for your family research, and SmartMatches and the Research hub and your family site are part of this. Regarding the research hub, you can search for records and add various filters. The more filters you add, the more specific results you should get. I recommend checking the following article to get the most out of the MyHeritage historical records search engine: How do I use the MyHeritage historical records search engine?

2) Second, concerning you question about the Denmark Church Records, 1576-1919, I would like to add this collection includes records of births, baptisms, marriages, deaths, burials, and other records kept by the Evangelical Lutheran Church in Denmark. Church records are extremely important for Danish research as vital events of virtually every individual who lived in Denmark during the time period covered by this collection were recorded in these parish registers or church books (kirkebøger). The Evangelical Lutheran Church became the official state church in 1536 and as such the Church and its clergy acted as the official arm of the Crown and national government charged with collecting and safeguarding vital records of the Danish population.

3) Third, you may sometimes get search results that are beyond the criteria you have set, for instance if the algorithm thinks such records could be useful.

4) Fourth, regarding the private people in other MyHeritage member’s family trees, I would like to point out that every user can set which information he or she wants to keep private. This can affect to the fact that even deceased people can show as “private”.

5) Fifth, you can set the way you want to show the married or maiden name in your family tree. You can also add additional family names to a person in your family. You can change the name preferences of your family tree by clicking the wheel icon on the right side of your family tree and then changing the name preferences:

Dialog med MyHeritage

Dialog med MyHeritage

6) Sixth, you can close the DNA banner from your online family site if you want to do so.

Finally, we recommend using Google Chrome for our website.

If there is anything else I can assist you with, please let me know.

Kind regards,
Samuel
MyHeritage Support team

Min replik senere samme dag

Dear Samuel,

Thank you very much for your reply to my inquiry.

Below I try to explain better what I mean:

1) I think you misunderstood my question. What I find is that I am looking for a woman named “Anne Marie” who marries a “Johannes”. But I get results where the spouse’s name is, for example, Christen, Jørgen and Jens Jørgen. It doesn’t make sense.

2) I have been doing genealogical research for 20 years, so I am fully aware that the church records are a primary source.

What I am stating is that “Danish Church Books 1576 – 1919” does not make sense. You just show that the information can be found in some Danish church book for a period of 343 years. After all, the user doesn’t get much wiser.

What would make sense would be, for example: Viborg County, Hids Herred, Svostrup Parish, 1795-1813, EM, Born, Confirmed, Married, Died – posting: 190 of 206 postings. This is how I indicate my sources.

3) When you specify that, for example, a birth year of 1750 must be “Match year exactly”, there is no point in your algorithm finding results from 1850. If the user did not just want 1750, the person could not put a tick in the field.

If you guys can’t get it to work, it would be more user friendly to remove the field entirely.

4) I simply do not believe that there are so many users who put “private” in people from the 18th and 19th centuries. What would the idea be in that?

I know you can’t defend what your users do. To me as a customer, it just seems that if there is no year of death or a question mark, your system marks the person as “private”. It may be relevant for the sake of possibly living people due to GDPR etc. But people from the 18th and 19th centuries are not covered by GDPR etc.

5) It is nice that you can choose how women’s names should be displayed. But it is a genealogical standard that women should be shown with their birth name not their married name. It amazes me that so few of your users seem to know that standard.

My data will never ever end up on your site. There is far too much lousy so-called genealogy on MyHeritage , so I have my own website with TNG in three language versions here: https://tng.stegemueller.dk

For example, I am very surprised that virtually none of your customers indicate their sources. There is no documentation of people’s results. And try, for example, to see something like this, where the person is buried long before his death.

Dialog med MyHeritageYour “SmartMatch” causes people to just lump together garbled data without checking the validity of the original sources. I think this is very unfortunate.

6) The problem with your attempt to sell more DNA sets is: You perform a search, but you are taken to the offer. And when for some reason you are not interested in it, you have to go back and enter all the information again and make a new search. That’s annoying.

I was not aware that you can close the banner. Thank you very much for the information.

7) I use Firefox and have for many years. It is not a good idea that you have obviously developed a program that is program specific and aimed at Chrome.

What benefits would I get from switching browsers?

Although I am probably a very traditional genealogist, and therefore there is not much we can agree on, thank you for your response to my inquiry.

Best genealogical greetings

Hanne B. Stegemüller,
Denmnark

Desværre har jeg ikke gemt svaret på ovenstående. Men jeg fik et svar, hvor de takkede for input til forbedringer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , /af ,

Slægtsforskning: ikke kun fakta og databaser

Slægtsforskning: ikke kun fakta og databaser

Et spil for hjernen

Slægtsforskning: ikke kun fakta og databaser

Ah, slægtsforskning! For nogle er det et livslangt projekt, for andre en hobby, og for mig personligt en fascinerende rejse ind i det, der får hjernens dopamincenter til at danse. Det er som et kæmpe puslespil, hvor man bruger logik og deduktion til at sætte små brikker sammen og opdage den større historie. Og lad mig være ærlig, det er ikke bare hjernen, der bliver glad. Det er hele mit væsen.

Det digitale skatkammer

Ja, vi lever i en tid, hvor onlinedatabaser har gjort det nemmere end nogensinde at finde information om vores forfædre. Men det er en fejltagelse at tro, at slægtsforskning kun handler om at bruge de rette databaser. Databaser er fantastiske, men de er ikke fejlfrie. Og her kommer den “ordentlige forsker” ind i billedet. At være ordentlig i sin forskning indebærer, at man altid tjekker de originale kilder. Slægtsforskning uden kilder er kun mytologi.

Jeg rydder p.t. op i min database, og jeg forsøger at sætte kilder på alt, for oplysningen må jo stamme et eller andet sted fra. Mange af mine gamle fund har ingen kildeangivelse, og jeg bliver så irriteret på mig selv. Kan jeg ikke finde kilden, sletter jeg simpelthen informationen, for den er jo ikke noget værd hverken for mig selv eller dem der evt. måtte bruge data fra min TNG-side.

Det intellektuelle detektivarbejde

At søge i kirkebøger, folketællingslister og andre arkivalier er ikke bare at kigge på tal og navne; det er et intellektuelt detektivarbejde. Det kræver et skarpt øje for detaljer og en stærk logisk sans at koble oplysninger fra forskellige kilder sammen. Det er her, man virkelig kan mærke, hvordan hjernen fungerer på højtryk. Det er dopamin på den ordentlige måde! Her er det vældig praktisk at have Aspergers syndrom.

Alle os på autismespektret har en eller anden #superkraft, det drejer sig bare om at finde den. Min #superkraft er at kunne se alle detaljerne. Der er meget, vi kan på grund af diagnosen – ikke på trods af. Lige nu glæder jeg mig fx over at finde en stor del af mine gamle fejl, da de så kan blive rettet. Der er sørme mange “Gårdmand”, der bliver degraderet til “Husmand” … Det er helt sikkert, at jeg ikke finder dem alle, men lidt har også ret.

Jeg er nu igennem de første 938 personer, og det ved jeg, da jeg har udviklet et lille Excelark, der hjælper mig med at holde styr på fremdriften. Når jeg når de 1.000, holder jeg en lille online-ceremoni.

Et værdifællesskab

Slægtsforskning skaber et usynligt – men meget ægte – værdifællesskab. Når vi deler vores fund med andre, skaber vi bånd, der går langt ud over det blotte “at være i samme familie”. Det handler om at dele interesser, glæder, frustrationer, og ja også til tider skuffelser. Men det hele er en del af den menneskelige erfaring, og det sætter jeg uendeligt højt.

Det er skønt, at man nu kan sidde hjemme ved skrivebordet og dyrke sin “lidelse”. Men der er noget, jeg savner: fællesskabet og udvekslingen af idéer når vi i al slags vejr stod på trappestenen på Jagtvej lørdag morgen 8:30. Når jeg som begynder var kørt fast i et eller andet, kunne jeg spørge de erfarne “kolleger” til råds. De havde altid et godt tip.

Fællesskabet er nu blevet digitaliseret, og det er selvfølgelig også dejligt, men jeg kan alligevel savne strejfet af medmenneskelighed.

Derfor giver det hele mening

Når alt kommer til alt, så er slægtsforskning en manifestation af vores dybeste menneskelige trang til at forstå, hvem vi er og hvor vi kommer fra. Det er også en form for “ordentlighed”, fordi det kræver en dyb respekt for fakta og en ukuelig trang til at søge sandheden.

Så næste gang du falder over en gammel kirkebog eller en skæv notits i en folketælling, så husk: Det er mere end bare data. Det er en del af, hvad det betyder at være et ordentligt menneske, der stræber efter forståelse og indsigt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i /af

Hvad er magien bag Link-Lives?

Hvad er magien bag Link-Lives?

Link-Lives er uinteressant

Hvad er magien bag Link-Lives?

Link-Lives præsenterer sig selv som om, man kan finde livsforløb gennem 181 år (1787-1968) blot ved tryk på en knap eller to. De skriver fx

Link-Lives er et forskningsprojekt, der rekonstruerer simple livsforløb for (næsten) alle danskere ved at forbinde spredte historiske oplysninger fra folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller fra 1787-1968.

Det er et vældigt projekt med en vældig “hype”, og det er støttet af Carlsbergfondet.

Lige da det blev tilgængeligt, tænkte jeg, at det lød interessant og at det måtte jeg hellere huske at søge i. Og det gjorde jeg så den første måned eller to. Nu er jeg holdt op med at spilde tid med det.

Derfor er Link-Lives uinteressant for slægtsforskere

  • I den periode, jeg brugte Link-Lives, lykkedes det mig ikke at finde noget, jeg ikke allerede vidste.
  • Jeg fandt kun folketællinger med et væld af datafelter, som man skal være ingeniør for at finde rundt i (ikke et ondt ord om ingeniører).
  • Link-Lives har data fra DDA (Dansk Dataarkiv).
  • DDAs data stammer fra KIP-projektet, hvor slægtsforskere har indtastet ca. 34 millioner oplysninger fra folketællingerne, der startede i 1769. KIP står for KildeIndtastningsProjektet.
  • DDA formidler sine data på en langt mere overskuelig måde og fornuftig måde. Eksempelvis viser de alle personerne i husstanden på en gang. Det er temmelig nyttigt, når man skal finde ud af, hvem tælllingskommissionærerne mødte i den enkelte husstand. Folk er jo altså typisk i familie med hinanden, når de deler husstand.

Der skal ikke mange tryk på tasterne med Notepad++, før man eksempelvis kan få noget som dette, der stammer fra folketællingen den 5te november 1930. Det er lige til at sætte ind i sit slægtsforskningsprogram – og så ser det endda pænt og overskueligt ud. Det ville være komplet umuligt med en person ad gangen fra Link-Lives:

“Piledamsvej 14, Kolding Købstad, Brusk Herred, Vejle Amt, Denmark

1) Stegemüller, Felix Rudolph Reinholdt. Bopæl året før: Kolding, Piledamsvej 14. 8/11 1891. Kg. Lyngby. G. Husfader. Textil – Driftsleder. Brd. Volkerts Fab. A/S, Kolding. Gift 1916. 2 levende børn i Ægteskabet.
2) Stegemüller, Karen. 11/12 1890. København. G. Husmoder.
3) Stegemüller, Kirsten. 14/5 1919. Kg. Lyngby. Barn.
4) Stegemüller, Jørgen. 17/5 1922. Kg. Lyngby. Barn.”

Det er tænkeligt, at Link-Lives er godt for andre forskere. Det skriver Link-Lives i hvert fald selv.

  • Slægtsforskere med bare en smule erfaring vil ikke få nye brugbare data fra Link-Lives, da det er genbrug af allerede eksisterende data.
  • Nye slægtsforskere vil ikke få et overblik over personer, der hører sammen, fordi de er i familie med hinanden.

Det kan være, projektet ad åre vil blive interessant, hvis der tilkobles andre arkivalier. Men hvor skal data komme fra? Det fungerer jo ikke via neurale netværk. Der skal sidde mennesker og taste ind.

Den dag alt er tastet ind og gjort søgbart, nedlægger jeg mit hverv som slægtsforsker. Men det sker nu næppe i min levetid. Jeg vil til min død – og lidt efter – påstå, at man ikke må snyde sig selv for eksempelvis denne sammentælling af “Liig” ctr. mennesker i Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred fra 1769:

Hvad er magien bag Link-Lives?

Tendens til at samme data findes adskillige steder

Link-Lives er ikke det første projekt, der genbruger data tilvejebragt af frivillige gennem årevis.

Hvad er magien bag Link-Lives?Også Danish Family Search genbruger folketællingerne. De gør det bare mere elegant, fordi man kan søge i fx både folketællinger og indtastede kirkebøger på en gang. Det kan jeg se en værditilvækst i – og heldigvis kan man fravælge folketællingerne, når man søger.

Selv finder jeg ganske vist aldrig noget i Danish Family Search, som jeg ikke allerede vidste, for “When the going gets tough, the tough get going”, som Billy Ocean sang allerede i 1986. Det nemme er tastet. Det vanskelige skal jeg (heldigvis) alligevel selv lede efter.

Jeg har intet imod databaser, men kildekritik er en forudsætning

Enhver, der har fulgt med her på siden gennem blot kort tid, vil vide, at jeg elsker databaser og validerede hjemmesider med slægtsdata i en eller anden form. Senest har jeg haft stor glæde af Erik Brejls “Næstved Byfoged – Skifteprotokol 1658-1803“. Jeg fik koblet en hel generation på mit slægtstræ blot ved at bruge Eriks dejlige data. Den slags er der en idé i. De yder værditilvækst!

Man skal selvfølgelig have været med i nogle år for at vide, hvilke hjemmesider, der er troværdige og hvilke, der ikke er. Men det kan man jo spørge nogle erfarne “kolleger” om.

Problemet med mange af de voldsomt store databaser er, at data ikke er validerede. Det gælder især data på MyHeritage. Og der er en mærkelig tendens til, at kildekritikken er omvendt proportional med de originale kilders tilgængelighed. Arbejder man bare en smule seriøst med sin slægt, ved man, at alverdens dejlige data i tabeller, skal holdes op mod de originale kilder.

Borgmester udi i Nestved – Heinrich Pohlman her under – er faktisk min 8*tipoldefar. Kilden er Erik Brejl, og der er tale om overskriften i Næstved Byfoged fra 1693:

Hvad er magien bag Link-Lives?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.