Tag Archive for: Kilder

/1 Kommentar/i /af

Jeg fik tilbudt 50.000 personer

Jeg fik tilbudt 50.000 personer

Hvis du har orden i data, laver jeg en TNG-side for dig

Jeg fik tilbudt 50.000 personer

Efterhånden har jeg mange års erfaring med at opsætte TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding), som denne side er lavet i. Jeg tilbyder at lave en side for dig, hvis du ikke selv tør give dig i kast med det, men alligevel gerne vil præsentere dine data på nettet.

Min bistand koster ikke noget, men du skal selvfølgelig selv betale for selve TNG, evt. for en flot skabelon hos Marsha fra Genealogy Web Templates, for webhotellet og afgiften til dk-hostmaster. En sådan skabelon koster pr. marts 2022 $59, hvilket svarer til ca. 400 danske kr.

Det er en helt afgørende forudsætning, at du på forhånd har orden i data og billeder, for ellers er arbejdet for stort, og jeg gider ikke gøre orden i dine ting for nu at sige det lige ud. Du kan evt. kontakte mig her på forhånd.

Herudover skal du selvfølgelig selv kende dit eget slægtsforskningsprogram. TNG kan ikke vise data korrekt, hvis de ikke er systematisk og stringent indrapporterede i slægtsforskningsprogrammet. Så det kan være, du må i gang med en “hovedrengøring” som trin et, inden du kan drømme om en hjemmeside.

Hvis du vil læse om TNG på dansk, er der mulighed her i den FAQ, jeg på et tidspunkt begyndte på men aldrig blev færdig med. Det kommer nok. Opdatering den 4. marts 2022: FAQ’en nu færdig.

Jeg blev kontaktet af en potentiel “kunde”, der var glad for tilbuddet og som modydelse tilbød mig en GEDCOM-fil (GEDCOM er en tværgående standard for data i slægtsforskningsprogrammer). Jeg takkede pænt nej, selvom det var et fint og venligt ment tilbud, da 1) vi nok ikke er beslægtede og 2) kun en del af informationerne var dokumenterede. Hvad skulle jeg dog med 50.000 personer?

Jeg har indtil videre rigeligt at gøre med at rydde op i, og dokumentere, de 4.500 personer, jeg selv har. Slægtsforskning uden dokumentation er skrøner. Nutildags er det blevet muligt at lave grundlæggende, seriøs slægtsforskning hjemme ved computeren døgnet rundt. For 18 år siden havde vi lørdag fra 9:00 til 16:00. Så det er bare at gå i gang.

Mine egne mål for slægtsforskningen i 2022

Jeg arbejder fortsat på at rydde op i de data, jeg kritikløst tastede ind fra en slægtsbog for 16 – 18 år siden. Det er en skøn opgave, som medfører, at tusindvis af detaljer korrigeres og tilføjes. Jeg elsker data! Uægte børn og skilsmisser dukker op og smedemestre ændres til smedesvende for nu bare at nævne nogle eksempler. Jeg startede med en 16 siders rapport fra Legacy indeholdende informationer om 372 personer. Jeg er nået til nr. 321, så det går den rigtige vej. Når jeg er færdig med den opgave, er der flere slægtsbøger at verificere. Herligt!

Det tager sin tid, idet opmærksomheden henledes på personer, der ligger ud over de 372. Således er mange dødsfald for forældre til “hovedpersonen” kommet på plads via det helt fantastiske “Register over døde i Danmark“. Jeg har indarbejdet en rutine med altid at slå op i registeret. Der er kun gevinst i 10 pct. af tilfældene, men de 10 pct. har jo også værdi, og jeg finder folk, jeg aldrig nogensinde ville have kunnet afslutte på anden vis, fordi den geografisk mobilitet i samfundet er vokset. Hvordan skulle man vide, hvor folk fandt på at flytte hen?

I aftes fandt jeg eksempelvis forældre til Karl Kristian Pedersen, der er født i Brande i 1927. Jeg havde kun navne på forældrene – intet andet. Moderen var fra Mors i Thisted Amt, faderen fra Blåhøj i Vejle Amt, og de to døde i hhv. Ringe og Hillerslev (begge sogne lå i Svendborg Amt) med 12 dages mellemrum midt i tresserne. Dem havde jeg aldrig nogensinde fundet frem til uden “Register over døde i Danmark”, der er Guds (og Rigsarkivets) gave til os slægtsforskere. Hvem er ikke i bekneb for dødsdatoer?

Målet er ikke at samle en masse personer sammen. Målet er at “afslutte” dem, jeg allerede har, så godt jeg nu kan gøre det: Personer fundet frem via folketællinger skal afsluttes med dødsdatoer, men ikke nødvendigvis tilføjes ægtefæller med mindre “aneinteressen” er stor.

Ikke-fund er også fund

Hvis du klikker på den nævnte Karl Kristian Pedersen, vil du under hans forældre se et eksempel på de ikke-fund, jeg er begyndt at registrere helt systematisk. Først og fremmest af hensyn til mig selv, så jeg ikke leder efter det samme en gang til men også af hensyn til de, der måske finder min TNG-side.

Mit håb er naturligvis, at hvis andre finder det, jeg ikke fandt, at de så giver mig besked. Jeg tror væsentligt mere på denne måde at dele genealogiske data end via en pengemaskine som fx MyHeritage med “16,3 milliarder historiske optegnelser”, der vel at mærke ikke er dokumenterede. Det tager selvfølgelig længere tid, men hvorfor skal det nu gå så stærkt? Det fulde abonnement hos dem koster 3.000 kr. om året – og vil man også have DNA med, koster det ekstra. Man kan drive en TNG-side for rundt regnet en femtedel.

DNA i slægtsforskningen?

Der opstår mere og mere om DNA i slægtsforskningen. Fx:

Danske Slægtsforskere afholder weekend-kursus 12-13. marts 2022 i Bjerringbro med korte oplæg med hovedvægt på personlig hjælp til lige netop dig med udgangspunkt i dine DNA-resultater.

Jeg er også af og til blevet spurgt, om jeg kunne tænke mig at forsøge med en DNA-test (det sker, når folk er færdige med “hvor langt er du så kommet tilbage?”). Det er ikke noget for mig af følgende årsager:

  1. Jeg er adopteret, så jeg ville (måske) få nogle informationer om min biologiske slægt – men den interesserer mig faktisk ikke.
  2. Det er alt for dyrt og jeg foretrækker de skrevne primærkilder.
  3. Man får selvfølgelig kun match, hvis andre i den biologiske slægt tilfældigvis også har fået lavet en DNA-test.
  4. Man skal være interesseret i kontakt til nulevende personer i den biologiske slægt. Det er jeg ikke.
  5. Et eller andet sted har jeg læst, at man evt. vil kunne få oplyst, at man stammer fra Amerika. Hvad skulle jeg med det?
  6. Jeg er nok for traditionel en slægtsforsker.

Bladet “Slægtsforskeren” havde i 2017 en rigtig god artikel af overlæge Jacob H. Gren og seniorkonsulent hos ATP Anders Morup-Petersen, der forklarer alt det basale om “DNA i slægtsforskning – hvad kan det bruges til, og hvordan gør man?“

/1 Kommentar/i , /af ,

Jeg elsker behovet for logisk sans

Jeg elsker behovet for logisk sans

Jeg skulle finde mormor i Kalundborg 1930

Jeg elsker behovet for logisk sans

Det blev lidt trivielt at gennemgå slægtsbogen for Schiøtt-familien, for den handler mest om efterkommere, der skulle jo være nogen til at betale, og deres data er for nye til at kunne verificeres, så jeg har lagt opgaven lidt til side, og jeg mangler da også kun 72 ud af 372 personer. Så der er sket en hel del allerede.

Hvor var mormor i 1930?

Der blev holdt folketælling den 5. november 1930, og på baggrund af bidragssagen mellem mormor og den udlagte barnefader Hans Petersen Jørgensen Juhl i april 1931, har jeg grund til at tro, at hun blev “optalt” i Kalundborg. Jeg vil gerne se, om hun står som husbestyrerinde (som ved vielsen i 1933) eller om hun tjener på “Jernbanehotellet”. Ved Onkel Hans’ dåb i april 1931 står der i Kalundborg kirkebog:

Holbæk amt, Ars, Kalundborg – Vor Frue, 1925-1939, KM, Fødte – opslag: 115 af 272 opslag

Nr. 0x. 1931 11te April. Starup By, Starup Sogn, Vejle Amt. Hans Juhl Christensen. Søn af ugift Mary Christensen født 8 Februar 1910. Døbt 1931 26de April af Sognepræst Bårris i Starup Kirke. I.h.t. Skr. af 29 Juli 1931 fra Kalundborg Forsørgelsesværn har Barnet Fødehjemstedsret her, da Moderen paa Timånedersdagen før Nedkomsten havde et havde et til Forsørgelsesrets Erhvervelse egnet Ophold her i Kommunen.

Jeg har allerede gennemgået Øster Starup, hvor hun nedkom med Hans, og Blaahøj, hvor hun gifter sig med morfar i 1933. Der er hun ikke. Så må hun vel være i Kalundborg. Det er det med den logiske sans og udelukkelsesmetoden. Kalundborg Købstad er bare ganske enorm, så jeg må tage det i småbidder. Indtil videre er hun i hvert fald ikke i hverken Adelgade (bare første bogstav i alfabetet) eller Skibbrogade lige nr. (hvor Jernbanehotellet lå i nr. 2).

Kapelmester eller omrejsende musikant?

Det er sjovt at tænke på, at mormor altid kaldte den udlagte barnefader for kapelmester – det gjorde hele familien, for vi vidste ikke bedre. Jeg har kigget på nogle af mine tidligste fund, der for længst var glemt. Her er noget, jeg vil forfølge, hvis jeg ellers kan finde ud af det, for det er sådan noget, der gør slægten levende. Det følgende vedrører “kapelmesteren”:

“Holbæk Amt, Journalsager, 1931, 14-61 (alimentationssag (på nutidigt dansk: sag om børnebidrag)):

Opholdssteder siden det fyldte 18. år:
Haderslev til Marts Maaned 1928
Fra Marts 1928 til Februar 1929 Nyborg Straffeanstalt (Tuberkulosesanatoriet)
Haderslev til Marts 1929
Fra Marts Maaned 1929 ernæret sig som Musiker og kun opholdt sig kortere tid, de forskellige Steder
Fra 1′ Februar 1931 til Dato i Holbæk.

Dateret 19/3 1931 Holbæk Politistation.
Sign.: H. Juhl

Ved Sønderjyllands Genforening med Danmark opholdt han sig i Haderslev og blev dansk Statsborger. Forældrene er født i Tyskland, Faderen den 21/4 og Moderen 26/7, hvilket Aar huskes ikke.

Hans Petersen Jørgensen Juhl var ikke i Militærtjeneste. Kasseret.
Han blev i 1929 i Haderslev straffet med 18 Maaneders Forbedringshus for Bedrageri.”

På baggrund af dette, tror jeg mest på den omrejsende musikant!

Hvis han kommer til afsoning umiddelbart efter forbedringshusstraffen i 1929, passer det ret godt med, at han bliver sluppet løs og kort efter gør mormor gravid ca. i juli 1930. Det må være muligt at finde noget om både forbedringshusstraffen og tiden i Nyborg Straffeanstalt.

Mormor forelsker sig altså i en 7½ år ældre kriminel, omrejsende musikant.

Det kunne være sjovt at finde ud af, hvordan det gik ham senere i livet fx om der er efterkommere, men det er ikke sådan lige til, når data er så nye, og en omrejsende musikant kan jo være hvor som helst i landet. Forældrene er heller ikke så enkle, når oplysninger skal findes fra før genforeningen i 1920. Musikanten selv er fra 1902.

Onkel Hans’ svigermor Jenny havde 11(!) søskende.

Onkel Hans gifter sig med tante Inge. Slægtsskabet tante Inge og mig er vist grafisk her. Jeg er ikke klar over, om jeg nogensinde har truffet hendes forældre Jenny og Martin. Det er lidt mærkeligt hvis ikke, for de døde med 14 dages mellemrum i april 1978, hvor jeg var 15 år, så jeg kunne let have truffet dem. Men jeg har i hvert fald hørt dem omtalt mange gange.

Jenny var nr. 10 ud af en søskendeflok på 12. Det er helt vildt, og jeg er vist aldrig stødt på det tidligere i det, man vel kan tillade sig at kalde for nyere tid. Første barn er fra 1884 og det sidste er fra 1907 – altså et tidsspand med fødsler på 23 år. Familien bor på Ellinge Lyng/Ellinge Kongepart i Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt gennem hele perioden. Man skal bare vende et par blade i kirkebogen, så har man en ny “rigtig” Jensen.

Det er her den logiske sans kommer ind igen. Hvis børnene ikke er i folketællingerne, er de muligvis døde, og ganske rigtigt. De er døde. Det er hurtigt at gennemgå selv et stort sogn og selv et navn som Jensen, for de skal have de rigtige forældre, det rigtige fødested og være under 10 år. Desværre står der ikke noget om dødsårsagen, men det er helt vildt. Jeg har ingen grund til at tro, at familien skulle være speciel fattig, for faderen Jens Peter Jensen er hhv. husmand, parcellist og murer på Lyngen eller Kongeparten gennem hele perioden. En parcellist drev et jordstykke, der var større end et husmandslod men mindre end et gårdbrug.

I slutningen af maj 1888 må forældrene på Højby kirkegård for at begrave døde børn med tre dages mellemrum. Hvad mon det gør ved mennesker? Det står ikke i arkivalierne. Man må tænke selv. Det eneste, jeg kan forestille mig, er, at det gør umådeligt ondt. Selvom børn havde en helt anden stilling i 1888, der var masser at tage af, var de vel alligevel elskede?

De store børneflokke går nærmest i arv

Jeg har ikke nået at kigge ret meget på Jennys mange (formentlig syv overlevende) søskende bortset fra Hans Oluf Jensen (1889 – 1976). Det tager sin tid, når kilderne skal med. Han bliver far 10 gange i perioden 1911 – 1929! Også hans hustru Karen Kristine Madsen må have haft et noget slidt underliv for nu at sige det mildt.

Jeg er begyndt at vise navne – men ikke andet – på potentielt nulevende. Datatilsynet har udtalt, at det må man gerne trods GDPR mv. Det kunne være så sjovt at komme i kontakt med nogen efterkommere. Også dem er der nok at tage af.

/i /af

Det ligger nok til familien

Det ligger nok til familien

På min vej gennem Sankt Markus’ kirkebøger

Det ligger nok til familien

Tilfældighedsfund: På min vej gennem verifikation af slægtsbogen vedrørende møllerslægten fra Hastrup Mølle i Thyregod (Kristian Thulesen Dahls hjemstavn) stødte jeg i aftes på Aage Vilhelm AHM JØRGENSEN, der er min biologiske grandonkel født i 1916 på Lolland. Slægtskabet til mig er vist grafisk her.

Han bliver i 1939 far til et barn uden for ægteskab, altså uægte, hvor Anna Magerda Thomsen, fra Læsø, er moderen. Det barn er min biologiske fars kusine. Hu hej Så var jeg straks vågen igen og så gik den vilde jagt, for på en måde kan man sige, at alle disse verifikationer er lidt kedelige, de skal bare til, hvis det, man viser på nettet, skal bære bare et gran af soliditet.

Mange af de data, jeg efterprøver eller i det hel taget finder, kan ikke ses af andre end mig selv, da de vedrører personer, der måske er nulevende. Jeg må for så vidt gerne vise banale oplysninger også om levende personer, jeg har bare valgt ikke at gøre det for ikke ved et uheld at overskride grænsen for “banale oplysninger” og dermed pludselig at komme på kant med Persondataloven/GDPR mv.

Men tilbage til hovedpersonen

Anna Magerda THOMSEN får altså et “uægte” barn i 1939. Men hvad kommer hun selv af? Jo hun er også “uægte”, da hun kommer af Emmy Kirstine TOMSEN 1892 – 1963 (det er ikke en skrivefejl, at der mangler et “h” for sådan er hun både døbt og død) og så en udlagt barnefader (hvilket typisk er ham der bliver bidragspligtig) ved navn Anton Kristian NIELSEN. De er alle fra Vesterø på Læsø.

Hun gifter sig aldrig og ved sin død i 1963 står hun som “Ugift” og “Forhenværende husmedhjælperske”. Det er vel det, vi for det meste kalder en “husbestyrerinde”?

Så det går altså langt tilbage i familien, at vi er “uægte”, nøjagtig som jeg selv er det. Pudsig tanke.

Respekten for arkivlovens § 23

Arkivalierne fra min adoptionssag, vedrørende min biologiske mors rent private forhold, er underlagt en tilgængelighedsfrist på 75 år, jf. arkivlovens § 23. Jeg tjekker ved hver eneste opdatering af hjemmesiden, at jeg ikke ved en fejl kommer til at offentliggøre data om hende, da der er tale om “familieretlige sager”. Statens Arkiver oplyser på sin hjemmeside følgende:

Familieretslige sager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Eksempler på familieretslige sager:

  • Adoptionssager

    Faderskabssager

    Separations- og skilsmissesager

    Sager vedr. forældremyndighed

    Sager vedr. samkvemsret

Jeg var derfor ret chokeret over at finde en hjemmeside, hvor både hun og jeg fremgår. Ejeren af hjemmeside oplyser som alle andre ikke sine kilder, og selvfølgelig er kirkebøgerne offentligt tilgængelige, men selv er jeg “for ung” til at kunne findes i de kirkebøger, der findes på nettet. Endelig noget jeg er for ung til 🙂 Så jeg ved ikke, hvor vedkommende har sine informationer fra, men det er i hvert fald ikke fra mig.

Jeg har forsøgt at kontakte ejeren af hjemmesiden både pr. mail og telefonisk for at begære både mine og min biologiske mors data slettet pr. omgående. Når man ringer til vedkommende, får man svaret, at han ikke har nogen hjemmeside… men det er jo da det nummer, han selv oplyser på sin hjemmeside.

Han har forsøgt sig med at ændre fra det fulde navn til forbogstaver i fornavnet. Det er ikke godt nok. Næste skridt fra min side er Datatilsynet.

Når det optager mig, skyldes det, at jeg ved, hvordan mange, der høster data, uden selv at kontrollere noget, og at jeg er bange for, at det på et eller andet tidspunkt kommer til at se ud som om, det er mig, der har serveret informationer om rent private forhold fra min adoptionssag.

/i /af

Mange detaljer bringes i orden

Mange detaljer bringes i orden

Når Genforeningen rykker tæt på

Mange detaljer bringes i orden

Min morfar havde tre søstre, hvor faster Johanne giftede sig anden gang i 1955 med Broder BRODERSEN, efter “Onkel Thorvald” var død i 1941. Broder Brodersen havde også været gift før. Det er Johannes datter Bertha Emilie Marie ANDREASSEN, der fortæller, at de blev gift i Ribe i 1955. Det er måske rigtigt, men jeg kan ikke finde det i de relevante kirkebøger, men der kan være tale om en borgerlig vielse? De borgerlige vielser er irriterende, da de jo ikke står i kirkebøgerne. Ved Broder Brodersens død står dog, han er gift, så datteren har nok ret.

Broder Brodersen var fra Bredebro, Brede Sogn, Tønder, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, der ligger syd for den daværende grænse. Pludselig rykker Genforeningen tættere på. Prøv at se kirkebogen fra Brede Sogn på billedet. Billedet stammer fra et “Beerdigungsregister” (Begravelsesregister) august 1920. Næsten øverst står en bemærkning om, at “Fra nu af indføres der paa Dansk”. Så rykker Genforeningen pludselig tættere på. 10 juli 1920 red Christian den X over grænsen på sin berømte hvide hest.

Jeg rodede i den kirkebog for muligvis at finde hans første kone Johanne Marie SIMONSEN død. Det lykkedes godt nok ikke, og ægteskabet kan jo også være opløst ved skilsmisse. Jeg fandt ikke dødsfaldet, men jeg fandt Genforeningen. Det er også sjovt.

En u-dokumenteret side på nettet omtaler, at Broder Brodersen på et tidspunkt er smed i Ferup, der ligger i Lejrskov Sogn, Anst Herred, Ribe Amt. Beskæftigelsen “Smed” er rigtig, så hun kan selvfølgelig være død der. Det har jeg ikke kunnet finde, så måske er de bare blevet skilt? Nogle præster er så venlige at skrive det ved næste ægteskabs indgåelse, men i dette tilfælde står der ikke noget.

“Kildedrabene”

Min morfar var med til at betale en slægtsbog, og den har jeg en kopi af. Da jeg startede med at slægtsforske i 2003, troede jeg på, at alt der stod i den var sandt, når den nu var udarbejdet af professionelle, og derfor skrev jeg kritikløst af.

Nu til dags kan man verificere rigtig meget hjemmefra ved hjælp af Statens Arkivers scannede arkivalier, der ligger på deres hjemmeside. Dengang måtte man prioritere tiden lørdage på landsarkivet på Jagtvej, hvor man kunne finde begivenheder fra Sjællandske arkivalier. Det er som om, det er for en menneskealder siden – internettet var jo dårligt opfundet.

Ville man vide noget fra jyske arkivalier, måtte turen gå til landsarkivet i Viborg, hvor jeg har været mange, mange gange. Det var et dejligt sted. Jeg har virkelig meget slægt i den jyske muld, så mange data er ikke verificerede. Faktisk har jeg 372 personer med en eller flere begivenheder, hvor data stammer fra slægtsbogen. Jeg har taget fat på at dræbe flest muligt af de angivelser og erstatte dem med egne fund i primære kilder. Jeg stoler mest på mig selv, og det jeg har konstateret ved selvsyn. Er der herefter fejl, er det i hvert fald mine egne, som jeg gerne vedstår og kan rette. På den måde bringes mange detaljer i orden.

Sikke en masse sludder i slægtsbogen

Der står altså meget sludder i den omtalte slægtsbog, der er fra 1977.

  1. For det første er der overhovedet ingen kildeangivelser,
  2. for det andet er stedsangivelserne upræcise (fx født “i København”; javel ja – men det er jo et ret vidt begreb),
  3. for det tredje er det er ikke angivet, om vielser var kirkelige eller borgerlige,
  4. for det fjerde besmykkes folk typisk med finere titler end dem, der fremgår af kilderne. Titlen “Gravemester” dækker ofte over “Arbejdsmand”. Og den omtalte Broder Brodersen var i følge de primære kilder, jeg indtil videre har fundet ham i, smedesvend og senere smed. Slægtsbogen (og datteren) gør ham til “Smedemester”, og
  5. for det femte er nogle vidner frit opfundne.  Det gælder fx vielsen i juli 1719 mellem Mette Bertelsdatter og Hans Henrik med efternavnet Schütte (eller Schiøt eller lignende). Her anfører slægtsbogen et par “fine” vidner, men i kirkebogen står ikke en lyd om vidner. De er faktisk viede “i Huuset”, hvilket vel vil sige derhjemme. For at det kan ske, skal der foreligge en tilladelse fra Danske Kancelli. Jeg er ikke klar over, hvordan man finder sådan en.

Gennemgangen af de 372 personer tager sin tid, da det griber om sig. Jeg tager fat i dem på listen, men hvis de nu er “for nye” (der er ikke scannet længere end til 1. januar 1960, dødsfald til 31. december 1969), så kan det hjælpe at tage fat i forældrene. Og disses data er typisk også fra slægtsbogen, så de skal ud/ad H…. til/verificeres. Derfor er jeg kun nået til person nummer 68, som er en af min morfars søstres utallige (faktisk ni!) børn. Tænk at få så mange børn, når man lever i så stor fattigdom, at man cykler rundt på gårdene for at sælge sæbe lavet på oksetalg og i sæsonen må tage roer og kartofler op.

U-dokumenterede oplysninger på nettet

Det er ufatteligt let at lave en hjemmeside med information fra slægtsforskningen. Derfor er der masser af slægtsdata på nettet. 99 pct. af oplysningerne er u-dokumenterede. Det forstår jeg ikke en lyd af, da det gør siden mindre brugbar og da det er så nemt at medtage kilderne, der vel har eksisteret på et eller andet tidspunkt? Eller er det bare fri fantasi?

Til det u-dokumenterede hører også det, der er blot og bar afskrift af andres hjemmesider. Der findes en side, der har hundredvis af mine personer. Jeg er ikke angivet som kilde, og han har helt sikkert ikke selv kigget i de primære kilder. Det kan man ikke naturligvis heller ikke nå, når man skal have 103.882 personer i databasen

Jeg sender ham snart min gedcomfil (datafilen). Så behøver han for det første ikke sidde og skrive af og for det andet vil informationerne blive korrekte og opdaterede – eller i hvert fald inkludere mine egne fejl. Det er da bedre.