Tag Archive for: Kilder

/5 Kommentarer/i /af

Den biologiske slægt er et mysterium

Den biologiske slægt er et mysterium

Kriminelle aktiviteter

Den biologiske slægt er et mysterium

Når man er adopteret, vil den biologiske slægt altid være et mysterium. Jeg har efterhånden en del års erfaring som slægtsforsker, men jeg har nul erfaring i at opspore efterslægt, for jeg har jo aldrig haft nogen at lede efter, da jeg ikke er interesseret i efterkommere af min “mor” og psykopaten. Der er en efterkommer af dem, men vedkommende interesserer mig ikke. Jeg har ikke lyst til at vide, hvad det er for et menneske, da jeg har en fornemmelse af, at vi kun har ganske lidt til fælles. Men det kan selvfølgelig være helt forkert.

Jeg har altid vidst, at jeg var adopteret

Mens min far levede, holdt de to fødselsdage for mig: En gang den dag jeg faktisk er født og en gang den dag, de hentede mig fra børnehjemmet “Dear Home”, og de derved mente, de havde noget havde at fejre. Det, synes jeg, er både kært og kærligt. Ergo har der aldrig været noget “mystik” over adoptionen, og det er jeg glad for.

Engang i 80’erne traf jeg begge mine biologiske forældre. Hvordan i alverden jeg fandt frem til dem, ved jeg ikke. Det gik ikke videre godt:

  • Med hensyn til min biologiske mor havde jeg alt for store forventninger, da jeg så gerne ville have en mor, og det kunne hun naturligvis ikke leve op til. Jeg husker, at hun sagde, jeg var velkommen til at “glide ind i familien”, og det var jo faktisk stort af hende; det var bare ikke det, jeg ville. Det var ikke nok for mig, så kontakten døde derfor hurtigt ud.
  • Min biologiske far ville gerne overtrumfe nogle af mine dispositioner mht. til min adoptivmor. Det fandt jeg mig ikke i, så jeg lagde kniv og gaffel på Restaurant Brønnum og forlod stedet. Det var det.

Det er mange år siden, jeg fik adgangstilladelse til adoptionssagen. Om det var før eller efter, jeg blev bidt af en gal genealog (et finere ord for slægtsforsker), husker jeg ikke. Sagen er fyldt med interessante oplysninger om den biologiske familie, men adgangstilladelsen rummer også en klausul om, at jeg ikke må offentliggøre oplysningerne om forældrene eller bruge sagens indhold til at opsøge den biologiske familie.

  • Ved hver evig eneste opdatering af TNG-siden indsætter jeg derfor denne passus ved de personhenførbare oplysninger: “Ikke oplyst (75-års restriktion jf. arkivlovens § 23).”
  • Og jeg tjekker hver evig eneste gang, at jeg ikke alligevel ved en fejltagelse kommer til at afsløre noget om de biologiske forældre. Selvom de begge er døde for længst, har de selvfølgelig krav på (grav-)fred mht. rent private forhold. At de er døde, ved jeg fra familiemedlemmer.

Et interessant regelsammenstød

Engang i efteråret blev jeg opmærksom på, at der findes en enormt stor slægtsdatabase, som offentliggør alle de oplysninger, jeg ikke må offentliggøre. På en måde er jeg ligeglad. På den anden side er jeg bekymret over, om nogen finder oplysningerne og tror, de stammer fra mig, idet der ikke er angivet kilder.

Jeg kontaktede ejeren af databasen og bad ham fjerne oplysningerne. Det ville han ikke, da kirkebøgerne er offentligt tilgængelige, og derfor klagede jeg (min nød) til Datatilsynet, som i slutningen af februar udtalte, at databeskyttelsesforordningen (det vi også kalder GDPR) ikke gælder, når der er tale om “personlige eller familiemæssige aktiviteter” jf. artikel 2, stk. 2, litra c:

2. Denne forordning gælder ikke for behandling af personoplysninger:
a) under udøvelse af aktiviteter, der falder uden for EU-retten
b) som foretages af medlemsstaterne, når de udfører aktiviteter, der falder inden for rammerne af afsnit V, kapitel 2, i TEU
c) som foretages af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter

Jeg ringede til tilsynet og sagde, at det forstod jeg simpelthen ikke. Og det kunne de godt forstå, jeg ikke forstod, hvorfor de anbefalede mig at kontakte Rigsarkivets jurister.

Hos Rigsarkivet kunne de godt forstå min undren over, at en fuldkommen ligegyldig person set i relation til slægten lovligt kunne offentliggøre det, jeg ikke må offentliggøre. Databasens ejer er på ingen måde i slægt med min biologiske familie.

Men det er Datatilsynet, der administrerer GDPR, så det kan Rigsarkivet ikke blande sig i. Hvorimod jeg skal overholde vilkårene for adgangstilladelsen. Det virker lidt pip, men der er ikke noget at gøre. Der er tale om et solidt regelsammenstød.

Nysgerrigheden har alligevel sejret

Familiemedlemmer husker som regel temmelig dårligt og har slet ikke den hang til præcis angivelse af steder og datoer, som slægtsforskere har. Fx var jeg klar over, at min biologiske far var død “Før år 2000” ved “Trafikuheld”, der jo er et vidt begreb. Selv havde jeg som kilde noteret “Familiemedlemmer; opringning fra børn”, der heller ikke er meget værd. Der var engang, der ikke var grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere, selvom jeg havde fået at vide, at man skulle notere alt. Nu sidder jeg 15 – 19 år senere og ærgrer mig gul og grøn. Men der er jo ikke noget at gøre ved det.

Jeg havde gode oplysninger om min biologiske mor, blandt andet fordi jeg har haft kontakt med hendes søster – altså min moster.

Det haltede vedrørende min biologiske far. Jeg meldte mig derfor ind i Facebookgruppen “Slægtsforskning – søg efter nulevende efterkommere”, og læste alle tips til, hvad man kunne starte med. Det gjorde jeg men fik intet ud af det, så derfor lavede jeg selv et opslag, jeg syntes var veldokumenteret. Og herved har jeg overtrådt vilkårene for adgangstilladelsen, men jeg får vel næppe en bøde, kommer næppe i fængsel og bliver vel heller ikke udelukket fra det gode “slægtsforskerselskab”. Jeg vovede ganske enkelt øjet.

Og tænk dagen efter vidste jeg, at min biologiske far døde 56 år gammel i 1996 i det gamle Roskilde Amt. Og at jeg har tre halvsøskende født lidt rundt omkring i landet. En af dem er faktisk 20(!) år yngre end mig. Det er et mirakel at finde frem til det på 24 timer. Et gruppemedlem havde lavet en “adresseforespørgsel” (en form for opslag i CPR/Folkeregisteret). Det koster 70 – 80 kr., som hun havde betalt, og hun ville ikke engang have pengene.

Hvor vil jeg dog gerne have en eller anden form for kontakt til en af disse halvsøskende. Jeg vil så gerne låne et billede af min biologiske far, måske et billede af hans forældre og høre lidt om, hvad han var for en. Der er også nogle overleveringer, jeg kunne tænke mig at få bekræftet. Og endelig vil jeg gerne vide, om der er psykisk sygdom og/eller Autisme i familien på hans side. Begge dele er genetisk betingede. Jeg har spurgt min biologiske moster om det med diagnoserne, men hun vidste ikke noget, så det kommer næppe fra min biologiske mor.

Et andet gruppemedlem kontakter ultraforsigtigt på mine vegne mennesker med det lidt specielle efternavn pr. SMS for at spørge, om vi har samme far, og hvis det er tilfældet, om de så ønsker kontakt med mig.

Det bliver sådan set værre endnu

Jeg har virkelig bevæget mig ind på en kriminel løbebane i den forgangne uge, idet jeg også har skrevet via Messenger til en kvinde på 65, som er min kusine. Det fremgår tydeligt af kirkebøgerne, der jo altså er offentligt tilgængelige. Jeg har formuleret mig meget forsigtigt, da der for nogle mennesker er et stort ubehag ved adoptioner. Et er at jeg ikke synes, der er noget mystik ved det, men den biologiske slægt har måske mest lyst til at glemme, at jeg er til – hvis de da nogensinde har været klar over det. Det er nu fire dage siden, jeg sendte forespørgslen, så sandsynligheden for, at jeg får svar, er nok ringe. Øv.

Jeg har formuleret mig så forsigtigt som overhovedet muligt og ladet beslutning om kontakt være op til hende – jeg ønsker mig jo hverken bøder eller fængselsstraf:

Kære X

Jeg vover at skrive til dig, idet jeg tror, vi er i familie. De undersøgelser, jeg har foretaget via de offentligt tilgængelige kirkebøger, viser, at dine forældre var Y (født og død) og Z (født og død) . Min biologiske far var Æ, altså din mors bror, ergo er vi sådan set kusiner.

Jeg er i dag 58 år. Jeg har truffet Æ for mere end 35 år siden, og der har aldrig været “mystik” om, at jeg var til og at jeg var (bort-)adopteret. Det er jeg selvfølgelig vældig glad for. Jeg har tillige truffet min biologiske mor for mange år siden, og jeg er klar over, at de begge er døde for en del år siden.

Når jeg kontakter dig, skyldes det, at jeg ville være så glad for at få en lille smule viden om min biologiske familie. Der er nogle “overleveringer”, jeg ville være glad for at få enten be- eller afkræftet, og jeg ville være glad for måske at låne et eller flere billeder af Æ og måske hans forældre.

I stedet for at fortælle en masse om mig selv her, sender jeg dig i stedet et link til min hjemmeside, så du kan se, hvad jeg er for “en fisk”, og derefter tage stilling til, om du ønsker at besvare min henvendelse. Et er sikkert: jeg vil være utrolig glad for at høre fra dig. Min hjemmeside finder du her: https://stegemueller.dk og mit telefonnummer er: 22 81 17 31.

De bedste hilsner
Hanne B. Stegemüller

Jeg har også taget en DNA-test via MyHeritage

Jeg har i virkeligheden ikke meget fidus til DNA-slægtsforskning, da jeg er ret ligeglad med, om jeg nu skulle være 35 pct. afrikaner og en lille smule waliser eller sådan noget.

At få kontakt med nulevende biologiske familiemedlemmer kræver jo også, at “de andre” er så interesserede i slægten, at de også har taget en DNA-test, så der er noget at sammenligne med. Nåh, men MyHeritage havde et tilbud, så det blev ca. 350 kr. Det vil jeg trods alt gerne ofre på det ædle formål. Måske kan der komme noget spændende ud af det?

Jeg er lidt bekymret for, om MyHeritage herudover skal have penge for de sammenligninger, de laver. Jeg har på Trustpilot læst om en masse mennesker, der har fået trukket ca. 1.500 kr. på kortet. Men det fremgår ikke helt tydeligt, hvad det er betaling for. Men så skal MyHeritage få med mig at bestille.

Ugen har ikke budt på yderligere kriminelle aktiviteter. Styr på biologien kunne bare reducere den følelse alle adopterede har af at være “smidt ud med badevandet”.

/i /af

Arv contra miljø – DNA i slægtsforskning

Arv contra miljø - DNA i slægtsforskning

Skal eller skal ikke?

Arv contra miljø – DNA i slægtsforskning

Der er en “bevægelse” i slægtsforskning disse år, og det er, at mange tager en DNA-test. Folk, der ikke ved noget om slægtsforskning, tror af og til, at de kan bruge testen til at at opbygge deres slægtstræ. Det er en fuldkommen fejlslutning. Som Jacob Green og Anders Mørup-Petersen fortæller i denne spændende artikel, kan en DNA-test i stedet bruges til at supplere den traditionelle slægtsforskning.

Jeg har styr på den biologiske slægt

Jeg er adopteret, har truffet begge mine biologiske forældre (begge er døde for længst) og har efterhånden ret godt styr på min biologiske slægt vha. traditionel slægtsforskning mange generationer tilbage. Min biologiske moster slægtsforsker også, og hun er meget dygtig. Jeg er enig med hende i langt det meste af det, hun præsenterer i sit træ.

Men efterhånden som jeg dykker ned også i den biologiske slægt melder tankerne om arv contra miljø sig naturligvis. På min biologiske mors side var de ret godt kørende: Masser af ingeniører, retspræsidenter, direktører og andet godtfolk. På min biologiske fars side ser det meget anderledes ud: fattige fiskere, indsiddere (det er en, der bor til leje) og husmænd på Lollands yderspidser er nøgleord. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan de overhovedet mødte hinanden.

Gad vide hvordan mit liv havde set ud, hvis jeg var blevet hos min biologiske mor og hendes næste partner? Forbindelsen til min biologiske far var vist nok “et engangsknald”, og jeg skulle have været “en plet på lagenet”. Jeg har altid respekteret hende for, at hun ikke gav sig i kast med brun sæbe, strikkepinde eller lignende af datidens metoder, før aborten blev fri. Hun gifter sig med mine halvsøskendes far i maj 1968.

Hvad er målet?

Man skal gøre sig sit formål bevidst, inden man hiver visakortet frem, også selv om det er blevet meget billigere med årene.

Jeg er blevet nysgerrig mht. DNA test – og det skal være en “FTDNA” – da jeg ikke bruger MyHeritage eller andre amerikanske pengemaskiner. Jeg dyrker traditionel slægtsforskning.

  • Der står et sted (i 2018): “En autosomal DNA test (hedder FamilyFinder på FTDNA) kan spore slægtskab 360 grader ca. 4-6 generationer tilbage – dvs. at man kan spore personer, der har taget samme test og som man er i familie med 4-6 led tilbage.”
    • Vil jeg overhovedet få noget ud af det, når jeg allerede har afdækket de 4-6 generationer vha. traditionel slægtsforskning? Er det spild af penge?
    • Og det kræver, at de interesserer sig så meget for slægten, at de har taget en test. Det ville være en tilfældighed.
  • Jeg vil måske kunne få kontakt til levende efterkommere, men ved ikke helt, hvad jeg skulle med dem. Følelser, minder, had, kærlighed osv. hører jo til i adoptivslægten.
    • Hvis jeg nu traf fx en biologisk fætter, ville han måske låne mig nogle billeder, og jeg ville være glad for et billede af min biologiske far. Men hvad skulle vi derudover tale om? Jeg ville have lige så meget til fælles med ham som en kunde i køen hos Irma.
  • Kræver kontakt og givende input ikke, at “de andre” også har indsendt en datafil-fil til firmaet? Dvs. de skal også slægtsforske. Igen er vi ude i tilfældigheder.
  • Min traditionelle slægtsforskning har ikke vist noget om psykiske sygdomme, men jeg har selv to psykiatriske diagnoser, der begge er genetisk betingede. Det eneste, jeg ved, er, at min biologiske far engang forsøgte selvmord ved hjælp af rottegift. Derfor tænker jeg, at han måske havde en depression – og jeg er selv bipolar, så det kunne hænge sammen. Det ville være morderligt interessant.

En spændende Facebookgruppe

Jeg har meldt mig ind i Facebookgruppen “DNA i slægtsforskning” i et forsøg på at få input til ovenstående spørgsmål. Spørgsmålene var formuleret lidt anderledes der (mere med slægtsforskerbriller). Jeg bad om input, overvejelser for og imod samt erfaringer, og det var indledningsvist vanskeligt at få konkrete svar, men jo ældre tråden blev, desto bedre blev svarene. Der kom efterhånden erfarne folk på, som sendte nogle spændende svar, der lærte mig, at DNA-slægtsforskning er noget ganske andet end det, jeg bruger en stor del af mit liv på.

Noget af det, de påpeger, er, de interessante muligheder for at finde “fejl i kirkebøgerne”. Hvem siger egentlig, at en far er en far? En mor kunne jo have “glemt” at fortælle, at der også kunne være en anden eller flere andre kandidater?

Min ven i Esbjerg

Min ven i Esbjerg slægtsforsker også, så jeg ringede til ham for at høre hans mening. Hvis det var ham selv, ville han have bekymringer om, hvor data i sidste ende havner, da alle spytprøverne sendes til USA for analyse. Hvor meget videregives og til hvem? Hvilken kontrol har vi med vores genetik? Kan forsikringsselskaber fx pludselig sige, at “med din sygdomsprofil vil vi ikke forsikre dig”?

Det er helt relevante spørgsmål, men datasikkerhed mv. bekymrer ikke mig. Mit liv med op- og nedture ligger alligevel tilgængeligt på nettet, og jeg har ingen pårørende, jeg skal tage hensyn til.

Det ender nok IKKE med en test

Jeg spurgte et af firmaerne, om de ville kunne fortælle noget om “det psykiatriske ophav”. Det kan de ikke, og da de ikke kan fortælle om mere end fem til seks generationer bagud, vil jeg ikke få noget ud af det. Dem har jeg allerede selv afdækket med de gammelkendte og traditionelle metoder, som jeg stoler mere på.

Jeg har også haft skrevet lidt om DNA i slægtsforskningen i januar her, og der kom jeg til de samme konklusioner. Denne gang er det på et mere oplyst grundlag. Nu holder jeg mig til dem og glemmer resten.

/i /af

Man kan finde mange ting med Mediestream

Man kan finde mange ting med Mediestream

Et spændende nyt værktøj

Man kan finde mange ting med Mediestream

Med (eller på?) Mediestream kan man lige nu søge blandt 35.464.209 avissider. Mediestream giver online adgang til Det Kgl. Biblioteks (det der tidligere kaldtes “Statsbiblioteket”) digitale samlinger af aviser, radio og tv samt reklamefilm. Noget kan kun ses på Det Kongelige Bibliotek eller på Det Danske Filminstitut i deres åbningstid, men en masse kan søges frem på den hjemlige PC.

Denne side viser, hvordan du kan få adgang og til hvad. Da avisartiklerne er omfattet af Lov om ophavsret (der er ophavsret 70 år fra forfatterens død), kan de ikke gøre hele deres materiale tilgængeligt og har så åbenbart valgt et skæringspunkt på 100 år.

Man kan finde mange ting med Mediestream

Man kan finde mange ting med Mediestream

Jeg skulle da lige prøve – bare for sjov, så jeg tastede mit efternavn ind i søgefeltet og fik dette resultat fra “Kjøbenhavns Amts Avis; Lyngby Avis (1883-1921)”:

Hvis du ikke er så habil til gotisk skrift, kan jeg fortælle, at der står: “1 Andrik, 3 Ænder, store hvide, 1. kl. Æglægger, er straks til Salg. Stegemüller, Brede.”. Hvis du klikker på billedet, kommer du til den originale avis på Mediestream. Fascinerende.

Gad nok vide hvordan 35,5, mio. avissider er blevet søgbare? Der er næppe nogen, der har siddet og tastet ind. Måske er det tilvejebragt ved det, der i hvert fald i fordums tid hed OCR-scanning? Nu er der sikkert bedre teknologier til rådighed, for OCR-scanningerne tog ofte fejl, hvis det tilgrundliggende billede ikke var knivskarpt. Fx blev  bogstavet “m” ofte til “1” kombineret med “n”, “l” blev til “1” osv.

Jeg var på forhånd klar over, at min oldefar hattemagermester Wilhelm Rudolf Stegemüller på Brede Klædefabrik havde høns og duer, som han selv slog ihjel ude i gården, efter de i 1913 flyttede med hattefabrikken til Skodsborg; men at han solgte andrikker og ænder i Brede, vidste jeg ikke. Det er en sjov lille detalje at have fundet.

Vigtigheden af primære kilder

Jeg talte med min ven i Esbjerg om vigtigheden af primære kilder. Vi er fra en tid, hvor der slet ikke var tvivl om, at hvis man ville finde noget, måtte man bladre og bruge sin logiske sans, og at det faktisk er det, der er det sjove, udfordrende og hyggelige ved slægtsforskning. Det tog lang tid, og det gør det fortsat, hvis den er den vej, man vil gå.

De nye slægtsforskere tror ofte, at alting er tastet ind, og at det bare er et spørgsmål om at bruge de rette søgeord på de rette hjemmesider. Eller et spørgsmål om at ofre de lidt mere end 600 kr. på en DNA-test. Og så er man i gang. Intet kunne være mere forkert. Man må tage fat i de primære kilder og analysere hver enkelt lille information for at se, om den passer med de andre informationer, man måske allerede er i besiddelse af. Det kan være rigtigt, selvom det ikke passer, men man skal tjekke, tjekke og tjekke.

Som eksempel har jeg i dag haft fat i en person fra en købt slægtsbog fra Dansk Slægtsforskning, “Slægtsbog for Efterkommere efter Niels Olesen født 1804” (Trykt Fredericia, 1960-1961), som bogen kalder “Aksel Marienlund”, hvilket jeg selvfølgelig ukritisk tastede ind for år tilbage.

Nu viser det sig, at han hedder “Axel Simon Andersen Marienlund”, og at han også har været gift med “Maren Matilde Thomsen”. Det står der ikke noget om i bogen. I baghovedet summer det naturligvis, om jeg tager fejl? Men jeg tror det ikke, for jeg kan få alt andet til at passe med forskellige primære kilder. “Maren Matilde” skal så være død (hvor og hvornår?), inden han gifter sig med Johanne Nielsen (hvor og hvornår?), som slægtsbogen har som hans ægtefælle.

Flere geni-sider har både ham og Johanne døde i Give Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt. Kontrolopslag viser, at de ikke er døde i Give. Dødsregisteret viser derimod, at de er døde i Københavns Kommune, der er et vidt begreb, men måske vil jeg prøve “Jesuskirken” i Valby, idet slægtsbogen har denne oplysning, der kan sætte mig på sporet: “Parret var bosat Valbygaardsvej 22, 2500 Valby pr. Kbh.”.

Jeg har allerede prøvet de store hospitaler, hvilket jeg typisk gør, hvis der er tale om dødsfald i de store byer, fx København, Vejle, Kolding osv. Der var ikke gevinst.

Alt i alt bare et simpelt eksempel på, hvordan man må hoppe fra tue til tue for langsomt at lægge det fascinerende puslespil. For 18 år siden faldt jeg i fælden med at ville samle flest mulige personer. Nu kan jeg jo så sidde og rydde op i alt det sludder og vrøvl, jeg selv har publiceret. Det er godt, jeg er blevet pensionist.

Angiv både kilderne og overvejelserne

Når man har fundet valide informationer og fx vil publicere dem på sin hjemmeside, skylder man læserne at angive, hvor man har informationerne fra. I min verden er en information uden en kilde ikke noget værd, og jeg undrer mig over alle informationer, man kan finde uden kilder. Efterhånden tror jeg, at geni- og MyHeritage-siderne slet ikke rummer mulighed for at angive kilder, men jeg ved det ikke konkret. Det er bare svært at forestille sig, at ingen overhovedet angiver kilder, uden der er en årsag. Nogen må da få idéen til at gøre deres informationer troværdige? Kan så store firmaer virkelig tjene styrtende med penge målt i USD på værktøjer, der ikke rummer mulighed for noget så grundlæggende for slægtsforskning som kildeangivelse? Jeg fatter det ikke.

En anden ting jeg savner, er at slægtsforskere offentliggør deres overvejelser/ræsonnementer. Tænk hvis vi alle gjorde vores ikke-fund tilgængelige, og fx skrev hvorfor vi ledte i en given kirkebog? Det kunne løfte validiteten af data væsentligt.

Jeg prøver mig fx frem med følgende:

“1) Dødsregistret har denne indførsel, som må være den rette person:

Fornavn: JOH
Efternavn: MARIENL
Pigenavn: NIELSEN
Sidste bopæl: Københavns Kommune
Fødselsdag: 18. aug 1884
Dødsdag: 21. jan 1956

2) 16/1-2022:

Slægtsbog angiver dødsfald til 21. januar 1956, men det er ikke noteret, hvor det skulle finde sted.

Ikke død:
1) København amt, Sokkelund, Bispebjerg – Grundtvigskirken, 1949-1957, KM, Døde
2) København amt, Sokkelund, Københavns Kommunehospital, 1947-1957, HM, Døde
3) København amt, Sokkelund, Rigshospitalet, 1955-1957, KM, Døde
4) København amt, Sokkelund, Øresundshospitalet, 1925-1963, KM, Fødte, Døde”

Det ville være en rigtig god måde at dele data på, men det ville selvfølgelig fratage mig fornøjelsen ved selv at finde ud af det.

Tilføjelse 19:21

Jeg fandt dem (sgu) i Johannes Døberens sogn, som også hører til i Valby:

Københavns amt, Sokkelund, Johannes Døber, 1941-1961, KM, Døde – opslag: 44 af 305 opslag:
Nr. 6. 1947 – 9′ April, Valbygaardsvej 22, Johannes Døbers Sogn, København. 1947 – 14′ April, Søndermark Krematorium, Frederiksberg. Axel Simon Andersen Marienlund. Kunstmaler og Tegnelærer. Født i Ilved Sogn, Vejle. Gift med Johanne, f. Nielsen. Forældre: Drejer og Husmand Anders Peter Terkelsen Marienlund og Hustru Kirstine Marie, f. Pedersen. Valbygaardsvej 22. 1878 6. Januar. Pastor Th. Balslev. Københavns Skifteret 10-4-1947.

Københavns amt, Sokkelund, Johannes Døber, 1941-1961, KM, Døde – opslag: 244 af 305 opslag
Nr. 2. 1956 – 21. januar, Rigshospitalet, København. 1956 – 25. januar, Søndermark krematorium, Frederiksberg. Johanne Marienlund, f. Nielsen. Enke. Født i Give Sogn. Enke efter kunstmaler Axel Simon Andersen Marienlund. Forældre: gaardmand Iver Nielsen og hustru Maren Skærhoved Johansen. Valbygaardsvej 22. 1884 18. august. Pastor Balslev. Københavns skifteret 23. januar 1956.

Tilføjelse kl. 22:00

Jeg har nu opdateret TNG-siden med de omtalte personer (og hvem der ellers er dukket op den seneste uge). Du kan se dem her. Min relation til Johanne Nielsen er, at hun er mine 3*tipoldeforældres oldebarn.

 

 

/i , , , /af , , ,

Pres det hele ud af kirkebogen

Pres det hele ud af kirkebogen

Enhver slægtsforsker har egne metoder

Pres det hele ud af kirkebogen

Der findes ikke et “slægtsforskningspoliti” og det er kun godt. Vi har sikkert alle fundet frem til det, der fungerer godt for os i vores respektive program. Jeg ved ikke, hvor mange slægtsforskere, der findes i Danmark (for nu ikke at tale om i hele verden), men Facebookgruppen “Slægtsforskning” har i skrivende stund knapt 25.000 medlemmer, så det er måske ikke helt tosset at gætte på, at der er mindst 50.000 slægtsforskere her i landet? Så der er sikkert også 50.000 metoder og meninger om, hvad der bedst?

Formålet med denne post er at give tips, der er nyttige, hvis du vil lave en TNG-side.

Jeg vil fortælle om noget af alt det, jeg kan se, jeg burde have gjort for 18 år siden, og som jeg nu forsøger at rette op på, uagtet det er en lidt umulig opgave. Mit “perfektions-gen” bevirker, at jeg gerne vil rydde op i alting og være helt stringent mht. alle personerne i mit program (som er Legacy Pro version 9).

Der er ingen grund til, at du gentager mine fejl.

Jeg fik ganske vist at vide, at jeg skulle skrive alt ned. Alligevel kan jeg nu se, der ikke var grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere. Havde jeg dog bare lyttet/forstået det bedre. Og havde jeg bare vidst, at jeg en dag ville lave en TNG-side. Et eksempel er, at jeg sidder med ca. 700 billeder; men jeg aner ikke, hvor de kommer fra. Hvem har været så søde, rare og venlige at dele arvesølvet med mig?

Noget af det hænger selvfølgelig sammen med, at data stammer fra en tid, hvor jeg kun havde lørdage fra 9 – 16 (plus sommerferier og afspadseringsdage) på Landsarkivet på Jagtvej/i Viborg, og der skulle jeg skynde mig. Det var noget stressende og man skulle være velforberedt for at få mest muligt ud af de sølle syv timer. Nu har vi Arkivalier Online, massevis af indtastede folketællinger, fotograferede og indtastede gravsten mv. tilgængelige døgnet rundt, så virkeligheden er blevet en helt anden. Hurra for det.

TNG kan ikke vise noget, du ikke har skrevet i dit program. Det turde være en selvfølge. Hvis du er stringent, kan der komme mange data ud af blot en enkelt inskription. Tag enhver oplysning, der kan blive til et lille stykke data og tast den ind. Med årene bliver det fantastisk og det giver dig en fantastisk, veldokumenteret hjemmeside.

Eksempler – bemærk mit hjertebarn: der er kilder på alt (det med fed skrift):

Bruger du http://ao.salldata.dk, er det uhyre nemt at generere “nydelige” kildehenvisninger: marker linjen, så den bliver blå, tryk CTRL C (for kopiér), åbn en teksteditor (“Notepad++” er fantastisk, gratis og “husker”, så man ikke behøver skrive fx “husmand” 500 gange, men kan bare vælge ordet på en liste, så længe du er i det samme dokument), tryk CTRL V (for sæt ind), så har du fx: “Haderslev amt, Frøs, Skrave, 1830-1860, KM, Fødte drenge – opslag: af 39 opslag” Det eneste, der mangler, er 6-tallet foran ordet “af”, men det er lige til at klare at sætte ind selv, og disse kildehenvisninger bliver så flotte i TNG.

Jeg laver hele afskriften i Notepad++ og kopierer den herefter ind i Legacy. Nogle vil synes, det er besværligt, men det er en vane.

Haderslev amt, Frøs, Skrave, 1830-1860, KM, Fødte drenge – opslag: 6 af 39 opslag
Nr. 6. 1832 7de Octbr. Tonnes Jensen Møller. 8 Octbr – 18de Novb. Parcel. Jens Møller; Hstr. Anne Rasmussen, Lgtved Mark. Faddere: Pig. Inger Marie Hansd. af Hjerting; Jfr. J.M. Thaÿsen og Bødker Poul Christensen af Lgtved.

Ribe amt, Malt, Føvling, 1835-1849, KM , Fødte piger – opslag: 2 af 31 opslag
Nr. 9. 1836 April 24. Mariane Sörensen. Mai 23. April 29. Datter af Gmd. Sören Albrechtsen og Ane Terkelsdatter i Stenderup. Faddere: Hans Frederichsen, Henrich Pedersen, Mads Bendexen og Peder Jepsen i Stenderup.

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1912-1919, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 120 af 171 opslag
Nr. 10. Enkemand, Gaardmand Kristian Andersen af Bøvl, født i Dejbjerg den 21 April 1863 af Forældrene Husmand Henrik Andersen og Hustru Johanne Kristensen. 1ste Gang Enkemand efter Johanne Andersen, der døde i Bøvl den 2den Maj 1911. Enke Marie Katrine Frederikke Møller af Lille Kærgaard i Kirkeby, Sønder Omme Sogn, født den 24 Maj 1865 i Langetved i Skrave Sogn i Sønderjylland af Forældrene Arbejdsmand Tonnes Jensen Møller og Hustru Mariane Sørensen. 1ste Gang Enke efter Gaardmand af Hvelplund Stephan Christian Christensen, der døde paa Give Sygehus 27/2 1906. Forlovere: Gaardmand og Indremissionær Knud Kristensen af Kirkeby og Snedker Martinus Christensen af Sønder Felding. Tillysninger: 19 og 26 Oktober og 2 November. Vielsen: 1913 21 December Sønder Omme Sogn. Sognepræsten i Kirken.

Her er et eksempel på, hvor nydeligt det kan blive i TNG, hvis man registrerer tillysningerne.

Vejle amt, Nørvang, Give, 1900-1908, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 182 af 230 opslag
Nr. 3, 1906 27 Februar, Give Sygehus, Give Sogn, Nørvang Herred. Sønder Omme Kirkegaard, Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred 5 Marts 1906. Steffen Kristian Kristensen. Gaardmand i Hvelplundgaard i Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred (sidst fælles Bopæl). Søn af Gaardejer Skovbjerg Kristensen og Hustru Bodil Kirstine Kristensen af Debelmose i Borris Sogn, født sammesteds. Efterlevende Hustru Marie Kathrine Frederikke Møller. 45 Aar. Sognepræst Mouridsen af Sønder Omme.

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1879-1891, KM , Viede – opslag: 9 af 15 opslag
Nr. 2. 1888. Ungkarl Stephan Christian Christensen af Hvelplundgaard, 26 Aar. Pige Marie Katrine Frederikke Møller af Hvelplundgaard, 22 Aar. Forlovere: Gaardmand Tonnes Jensen Møller af Hvelplundgaard og Gaardmand Klavs Andersen af Bøvl. 16 Marts. I Kirken efter fuldført Tillysning. Indskrevne d. 18 Febr 1888.

Altid kildetro ved inskriptioner – men ikke i det der bliver til datafelter, mm. det er et navn

Jeg skriver nu til dags alt det, præsten, eller en anden, skrev. Og jeg gør det bogstavret – og uden fortolkninger – i det omfang, jeg overhovedet kan læse det. Kan jeg ikke læse det, sætter jeg tre “underscores”: ___.

Det gælder også, selvom der står noget sludder og vrøvl! Her er et eksempel i Give Sogns kirkebog 1906, hvor præsten roder rundt i faderen og fødestedet. Moderen er underligt nok korrekt. Det betyder også, at jeg medtager stavefejl som fx følgende, hvor præsten (eller degnen?) ikke kunne stave til “fælles”:

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1892-1903, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 130 af 167 opslag
Nr. 5. 1892 17 April, Bøvl (St. Kærgaard), S. Omme Sogn, Nørvang Herred. S. Omme Kirkegaard, S. Omme Sogn, Nørvang Herred 1892 23 April. Jeppe Kristian Andersen. Gaardmand af St. Kærgaard Bøvl i S. Omme Sogn, Nørvang Herred. Født i Bøvl d. 29 Januar 1841 af Forældrene Anders Clausen og Hustru Mariane Jeppesdatter af Bøvl. Ægteviet 2den Gang d. 11 Oktober 1877 til Madsine Larsen. Sidste fælleds Bopæl var Store Kærgaard i Bøvl. 51 Aar. Sognepræst E. K. Thyssen.

“At juice” kirkebogen eller en anden kilde

Ud af ovenstående kommer blandt andet data om:

  1. Pres det hele ud af kirkebogenSelvfølgelig navn (og folk hedder det, de kaldtes ved dåben, mm. de har taget navneforandring eller senere er adopterede og antager stedfaderens efternavn i medfør af Lov nr. 131 af 7. Maj 1937 om Børn uden for Ægteskab). Det betyder også, at
    1. kvinder ikke indføres med deres giftenavn men med deres fødenavn og
    2. kaldes barnet “Christensen” ved dåben, selvom faderen hedder “Kristensen”, så skriver jeg “Christensen”, selvom det kan være forkert. Men igen: Ingen fortolkninger og det fås ikke bedre.
  2. Erhvervet og stedet det udøves. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fra start har gjort dette: ved hver eneste inskription uddraget erhverv, måned, år og sted, for så får man historikken gennem hele livet  ganske gratis med. Folk stiger (og falder) i graderne og de flytter rundt. Det kan godt være, præsten eller en anden skriver noget sludder, men det fås ikke bedre.
    • Tidligere angav jeg kun én beskæftigelse. Men i det lå jo en fortolkning: Hvilken beskæftigelse var den vigtigste? Det anser jeg nu for forkert til mit formål.
    • I det viste eksempel er Mathias Peter Rosenfeldt både: “Arbejder”, “Sømand”, “Krydsskipper”, “Krydsbetjent” og “Krydstoldassistent”. Da det er datafelter, staver jeg det korrekt på nudansk, for det kildetro står jo i selve inskriptionen, som jeg også viser i TNG.
    • I eksemplet er vist en bog i hver række og bogen er farvet. Det er Legacys visning af, at der er angivet en kilde.
  3. Tidligere ægtefæller og måske disses dødsfald, hvis der er tale om den næste vielse.
  4. Forældres erhverv og stedet det udøves.
  5. Ofte er der også vaccinationer (med angivelse af vaccinationsdato, vaccinatørens navn og stilling).
  6. Og så alt det andet der hører til fx konfirmationer, skifter, lægdsruller osv.
  7. Steder: Åh de kære steder… For kort tid siden lavede jeg en lille enquete i Facebookgruppen for at høre, hvad andre gjorde med det hastigt voksende stedregister. Over halvdelen af respondenterne var kildetro også i datafeltet. Hvis du vil lave hjemmeside med TNG, er det slet ikke en god idé. Jeg forsøger at forklare hvorfor:
    • TNG kan vise kort hentet fra Google Maps, og det kan blive ganske nydeligt og ditto fortællende. Her er fx min mormor, og kaster man et hurtigt blik på kortet, ser man straks, at hun kom godt rundt i landet.
    • TNG kan suppleres med en udvidelse (kaldet et MOD), som i 90 pct. af tilfældene kan finde GPS-koordinaterne frem til dig. Det er rigtig godt. De resterende 10 pct. kan man fx slå op i Wikipedia. Legacy har også en fil med danske koordinater, men det lykkedes ikke for mig at koble det med TNG, så visningerne i TNG blev forkerte. Det er sikkert mig, der gjorde et eller andet forkert.
    • Udvidelsen kan naturligvis ikke forstå, hvad diverse øvrighedspersoner har skrevet gennem de seneste 400 år. I det hele taget skal du tænke på IT-programmer, databaser mv. som “dumme”, idet de bare opfatter, at her er tale om noget tekst/nogle datoer, der kan stå i snorlige rækker. Det er slet ikke sikkert, udvidelsen er klar over, at “Tÿregod” faktisk er det samme som “Thyregod”. Og har du både “Tÿregod” og “Thyregod”, har du fluks to angivelser af det, der reelt kun er ét enkelt sted. Du vil ende med tusindvis af (overflødige) steder.
    • Du får med andre ord et sandt mareridt med at vise kortene korrekt, hvis du ikke gør “noget”, som udvidelsen kan forstå. Jeg har selv ryddet op i ca. 2.200 stedkoder og sat GPS-koordinater på. Det er ikke videre spændende men nødvendigt, hvis du ikke vil have mormor begravet et sted i Afrika, når det skulle være i “Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark”.
    • Følgende er (som alt resten) en smagssag: Jeg kører med minimum fire niveauer, men typisk fem:
      1. Sogn
      2. Herred
      3. Amt
      4. Land (Relevant når man laver en hjemmeside, der kan ses af alverden)
      5. Og som det første sikkert en “findeling” af sognet. Måske gade hvis det er i en stor by som København, ofte en specifikation, hvis/når et sogn indeholder mange steder fx, “Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark” (og ordene Sogn, Herred, Amt og landet med stort), så det ser pænt ud i TNG. Pludselig publicerer du for alverden; så må det gerne se pænt og ordentligt ud. Og hver gang du sætter et helt galt komma et eller andet sted, skaber du et nyt sted, og det er garanteret ikke din mening.
    • Hvis du vil have en TNG-side, er stringens en forudsætning, da TNG ellers ikke kan finde ud af at vise dine data ordentligt.
    • Slå man ordet “stringens” op i DDO får man følgende forklaring: “logisk konsekvens eller klarhed; streng præcision eller nøjagtighed vedr. fx tekster, tankegange eller ideer“. Omsat til fx stedregisteret betyder det, at du skal beslutte dig for, hvad der er mest rigtigt og så følge det. Jeg har fx besluttet, at mine steder skal rette sig efter Danmarks administrative inddeling, som den så ud lige før kommunalreformen af 1. januar 1970. Jeg er tindrende ligeglad med, at det af og til er noget formørket sludder. Efter den dato forsvandt herrederne, der er kommet nye amter, kommuner er lagt sammen osv. Før den dato kan det også af og til være forkert, men det vil som hovedregel være korrekt, og det vil bevirke, at der er en logisk og gennemskuelig kobling mellem langt hovedparten af dine kildeangivelser og dine steder.
    • Herudover kan steder ud fra dette princip slås op på krabsen.dk, som er et fantastisk værktøj. Det kan være, det er forkert – men det fås ikke bedre, og jeg ved præcis, hvad jeg gør. Alternativet er noget, jeg så på en og samme geni-side en dag vedrørende en og samme familie:
        1. Skravevej, Rødding, Syddanmark, Danmark
        2. Føvling, Midtjylland, Danmark
        3. Grindsted, Syddanmark, Denmark (Danmark
        4. Sonder Felding, Central Denmark Region, Denmark (Danmark)
        5. Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark (Danmark)
        6. Sønder-Omme, Syddanmark, Danmark
        7. Borris, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark (Danmark)
      • Jeg ved ikke, hvilke muligheder, geni tilbyder, men jeg ved, at sådan noget er noget roderi. Hvis nogen – måske udlændinge – finder din TNG-side, og vil kigge dig i kortene, hvilket de jo altid bør, er det ikke let at koble din kildeangivelse fra AO/salldata med “Skravevej”, “Sonder Felding” eller “Ringkøbing-Skjern Municipality”.

Og så er der billederne

Jeg havde mange, der hed “Far-1”, “Mormor-2”, “Med Bjarne på fisketur” osv. Det bliver besværligt at huske, hvad man kaldte billedet, hvad det næste billede af far derfor skal hedde osv. – og det bliver bøvlet at udpege det rigtige billede, hvis man ikke har et fast kodeks for navngivningen. Så jeg gik i gang fra en ende af og døbte dem alle om efter følgende system:

Efternavn, fornavne evt efterfulgt af et tal, hvis der var flere med samme personer på, og altid fra venstre mod højre. Det vil sige, at jeg nu fx har:

  • Stegemüller, Jørgen og Kristensen, Jytte Baunsgaard 1.jpg
  • Stegemüller, Jørgen og Kristensen, Jytte Baunsgaard 2.jpg

Indrømmet: Dette er helt ligegyldigt for visningen i TNG. Det er mest for din egen fornøjelses skyld.

Jeg ærgrer mig gul og grøn over, at jeg ikke i Legacy har noteret, hvem jeg har fået/lånt billedet af og hvornår. Det ville jeg gøre om, hvis det var muligt. Det er det bare ikke, men jeg har nået lidt af mit mål med denne post, hvis du lærer af mine fejl.

Herunder vises et af de fantastiske billeder, jeg ikke ved, hvor kommer fra – og ikke mindst den oversigt, der vises nedenunder med navnene. Billedet stammer fra guldbryllup på “Hvelplundgård” i Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt den 6. april i 1909. Guldbrudeparret findes her. Jeg ville gerne kunne takke ophavsmanden/-kvinden bedre (eller bare igen):

 

Pres det hele ud af kirkebogen

Pres det hele ud af kirkebogen