Det ligger nok til familien

På min vej gennem Sankt Markus’ kirkebøger

Det ligger nok til familien

Tilfældighedsfund: På min vej gennem verifikation af slægtsbogen vedrørende møllerslægten fra Hastrup Mølle i Thyregod (Kristian Thulesen Dahls hjemstavn) stødte jeg i aftes på Aage Vilhelm AHM JØRGENSEN, der er min biologiske grandonkel født i 1916 på Lolland. Slægtskabet til mig er vist grafisk her.

Han bliver i 1939 far til et barn uden for ægteskab, altså uægte, hvor Anna Magerda Thomsen, fra Læsø, er moderen. Det barn er min biologiske fars kusine. Hu hej Så var jeg straks vågen igen og så gik den vilde jagt, for på en måde kan man sige, at alle disse verifikationer er lidt kedelige, de skal bare til, hvis det, man viser på nettet, skal bære bare et gran af soliditet.

Mange af de data, jeg efterprøver eller i det hel taget finder, kan ikke ses af andre end mig selv, da de vedrører personer, der måske er nulevende. Jeg må for så vidt gerne vise banale oplysninger også om levende personer, jeg har bare valgt ikke at gøre det for ikke ved et uheld at overskride grænsen for “banale oplysninger” og dermed pludselig at komme på kant med Persondataloven/GDPR mv.

Men tilbage til hovedpersonen

Anna Magerda THOMSEN får altså et “uægte” barn i 1939. Men hvad kommer hun selv af? Jo hun er også “uægte”, da hun kommer af Emmy Kirstine TOMSEN 1892 – 1963 (det er ikke en skrivefejl, at der mangler et “h” for sådan er hun både døbt og død) og så en udlagt barnefader (hvilket typisk er ham der bliver bidragspligtig) ved navn Anton Kristian NIELSEN. De er alle fra Vesterø på Læsø.

Hun gifter sig aldrig og ved sin død i 1963 står hun som “Ugift” og “Forhenværende husmedhjælperske”. Det er vel det, vi for det meste kalder en “husbestyrerinde”?

Så det går altså langt tilbage i familien, at vi er “uægte”, nøjagtig som jeg selv er det. Pudsig tanke.

Respekten for arkivlovens § 23

Arkivalierne fra min adoptionssag, vedrørende min biologiske mors rent private forhold, er underlagt en tilgængelighedsfrist på 75 år, jf. arkivlovens § 23. Jeg tjekker ved hver eneste opdatering af hjemmesiden, at jeg ikke ved en fejl kommer til at offentliggøre data om hende, da der er tale om “familieretlige sager”. Statens Arkiver oplyser på sin hjemmeside følgende:

Familieretslige sager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Eksempler på familieretslige sager:

• Adoptionssager

  Faderskabssager

  Separations- og skilsmissesager

  Sager vedr. forældremyndighed

  Sager vedr. samkvemsret

Jeg var derfor ret chokeret over at finde en hjemmeside, hvor både hun og jeg fremgår. Ejeren af hjemmeside oplyser som alle andre ikke sine kilder, og selvfølgelig er kirkebøgerne offentligt tilgængelige, men selv er jeg “for ung” til at kunne findes i de kirkebøger, der findes på nettet. Endelig noget jeg er for ung til 🙂 Så jeg ved ikke, hvor vedkommende har sine informationer fra, men det er i hvert fald ikke fra mig.

Jeg har forsøgt at kontakte ejeren af hjemmesiden både pr. mail og telefonisk for at begære både mine og min biologiske mors data slettet pr. omgående. Når man ringer til vedkommende, får man svaret, at han ikke har nogen hjemmeside… men det er jo da det nummer, han selv oplyser på sin hjemmeside.

Han har forsøgt sig med at ændre fra det fulde navn til forbogstaver i fornavnet. Det er ikke godt nok. Næste skridt fra min side er Datatilsynet.

Når det optager mig, skyldes det, at jeg ved, hvordan mange, der høster data, uden selv at kontrollere noget, og at jeg er bange for, at det på et eller andet tidspunkt kommer til at se ud som om, det er mig, der har serveret informationer om rent private forhold fra min adoptionssag.