Indlæg

,

Møde i jobcenteret

Noget af en overraskelse

Jeg har ikke sovet den halve nat, fordi jeg skulle til møde i jobcenteret. Jeg fortæller mig selv, at det er noget pjat, for det er søde mennesker, der kun vil mig det bedste, og at jeg er velforberedt. Jeg ved, hvad jeg vil med mødet:

  1. Finde en afslutning på det job, som jeg p.t. er sygemeldt fra
  2. Drøfte det kommende job: Hvordan skal vi finde det, hvad skal det være og så videre?

Jobcenteret handler

Frem mødte en HR-partner fra Salling Group og min sagsbehandler. Førstnævnte var jeg nu ret forbavset over at møde, men min søde sagsbehandler skulle selvfølgelig være på sin plads. Jeg må sige, jeg er overrasket over så hurtigt de har handlet på en sidebemærkning, jeg lod falde i en døråbning. Men det passer mig egentlig fint.

HR-partneren var utrolig sød og kompetent. Hun stillede mange for et fleksjob særdeles relevante spørgsmål. Hun havde tydeligvis prøvet det mange gange før, og hun skrev og skrev på sin medbragte computer. Hun vidste, både hvad bipolar og Aspergers er for noget. Hun vidste, hvad det betød i et job. Det var i sig selv befriende. Tænk at jeg ikke behøvede at fortælle, at man med Aspergers sydrom har det ekstremt godt med detaljer.

Det var en selvfølge at drøfte skånebehov:

  • Ingen stress – altså på ingen måde sidde i kasse
  • Tid til at notere ned, så jeg ikke glemmer opgaverne
  • Tid til at drøfte prioriteringen af opgaverne
  • Opgaverne bør være afgrænsede og strukturerede, ligesom rollen i opgaveløsningen skal være klar.

Næste skridt

HR-partneren vil nu gå i gang med at lede efter butikker, der mangler min profil. Og hvad er så den?

End ikke en der i deres system er “aktivitetsparat”, for jeg skal jo først læres op. Bare en der kan arbejde 12 timer med en arbejdsintensitet på under 100 pct. Det er ikke meget, der er tilbage af mig. Alligevel ser jeg frem til at høre fra hende igen og til at komme ud at tale med en af butikscheferne og til at få en fornemmelse af, hvad det i det hele taget går ud på. Hvad taler vi om helt konkret? Hvad er det jeg evt. kan se frem til efter den 1. oktober? Jeg synes, hun talte noget om at gå rundt med en PDA og tjekke datoer. Så ved man da, hvad man skal, og det kan man vel ikke blive stresset af, når arbejdsintensiteten netop er sat til under 100?

Hvad med CV’et?

Hvis nogen nogensinde vil se mit CV igen, vil det se lidt sært ud fuldmægtig her og der, specialkonsulent her og der, chefkonsulent der, datomærketjekker i føtex på Hvidovrevej eller lignende, chef for mælken i Netto i Hvidovre C eller chef for bamserne i fætter BR.

Jeg prøver at lave lidt sjov med det. I virkeligheden er det slet ikke sjovt at se karrieren smuldre og selv ende med at sortere datovarer eller at stable rugbrød, men hvad skal jeg gøre? Et eller andet skal jeg lave i de 13 år, der er, til jeg skal pensioneres. Førtidspension er ikke en mulighed, idet man efter de nye regler (2016) nærmest skal have mistet arme og ben for at få den tilkendt. Altså må jeg arbejde med et eller andet, jeg kan klare.

Indtil videre ser det ud til at være som datomærketjekker.

Dagens anden nyhed

Min første klumme på POV.International er blevet bragt her. Jeg har været meget spændt på det, idet emnet (mand, kvinde, enten-eller, både-og) jo er ret så personligt. Faktisk er det så personligt, at jeg aldrig har turdet skrive om det her på bloggen, men nu har jeg åbenbaret mine tanker for 200-2000 læsere på POV. Det er lettere, når læserne er anonyme end nogen, man kender.

,

Chikane

Ikke et ord om psykiatri

Jeg faldt over denne artikel i Berlingske, og jeg er ærlig talt rystet over, hvad de ansatte på landets jobcentre skal leve med. Det er jobs, hvor dødstrusler mod vedkomne og dennes familie er hverdagskost; hvor helt urimelig tiltale hører til dagens orden osv.

En mand har netop fået en bøde på 5.000 kr. for chikane; man han er ligeglad. Han agter at fortsætte med at svine mennesker til, da han er blevet dårligt behandlet.

Jobcentrets ofre

Der findes en Facebookgruppe ved navn “Jobcentrets ofre”, som jeg nassede på i en kort periode; dvs. jeg læste med men blandede mig aldrig i debatter, slog aldrig noget op mv.

Pludselig opstod “bevægelsen”, hvor offentligt ansattes CV, billeder mv. skulle udstilles sammen med de afgørelser, de havde truffet. Da stod jeg af. Jeg vil aldrig i livet associeres med den slags.

Hitler

De offentligt ansatte i kommuner, regioner og stat administrerer den lovgivning, der er vedtaget af landets politikere. Bum færdig. Noget andet er så, at det er fuldstændig forståeligt, at mennesker, der er ramt af diverse vanvittige reformer, fx fleksjobreformen og kontanthjælpsreformen fra 2013, hjælper hinanden og slutter sig sammen om at råbe op. Men det er jo politikerne, de skal råbe op. Det hjælper ikke at slå sagsbehandlerne ihjel eller at svine dem til i det offentlige rum.

Det er nemt at svine til i det offentlige rum, men det er svært at nå det politiske niveau, og jeg ved ærlig talt heller ikke selv, hvordan man gør. Jeg tænker på mit eget spagfærdige forsøg på at nå direktionen for RegionH.

I artiklen nævnes, at der er en lighed mellem de ansatte på jobcentrene og Hitlers håndlangere. Den har jeg nu svært ved at se, da de ansatte er sat til at hjælpe – også selvom det ikke hjælper – men Goebbels, Göring og folk under dem var “ansat” til at slå fx seks millioner jøder ihjel og lægge Europa i ruiner.

Konklusion

Kim Oksbøl fører en helt forfejlet kamp. Jeg bryder mig ikke om ham og hans metoder!

, , , ,

Service

Sikke en dag

Jobcenteret

Normalt er service noget borgerne i følge serviceloven skal give kommunerne – det mener kommunerne i hvert fald. Men min fleksjobkonsulent vil det anderledes. (Og jeg må jo indrømme, at min kommune faktisk sponserede min højt ekslede kugledyne! Jeg sover så godt nu.)

Ad job: Jeg kom med konkrete forslag til på stiftsplan at lave hjemmesider for de omfattede kirker. Jeg kunne lave to skitser/skabeloner baseret på kirkernes egne materialer, og så kunne Morten Endahl fra Jobøst præsentere det for diverse beslutningstagere. Min erfaring er, at man skal gå til til toppen, hvis man vil noget. Hvis vi skal helt til biskoppen over Helsingør stift – Lisel-Lotte Rebel – er det fint med mig.

Morten er dygtig til at sparke døre ind. Det er jeg ikke. Men jeg kan lave benarbejdet. Fleksjobkonsulenten var helt med på den plan. Faktisk tror jeg, han var lidt imponeret.

2) Søger man på Excel på Jobnet kommer der af og til opslag frem, hvor man skal kunne VBA. I løbet af samtalen med fleksjobkonsulenten viste han mig et opslag med Excel men man skulle kunne VBA, og det kan jeg ikke. Jeg har sådan set tegnet mig for et VBA-kursus hos Proximo her i efteråret, men finanserne siger nej. Men det fik mig til at spørge ham, om de evt. ville betale det. Det var han slet ikke afvisende overfor. 5.000 kr. er meget for mig men ikke for Hvidovre Kommune. Vi aftalte, at jeg skulle forhøre mig hos Proximo,  om kommunerne får en anden pris end private, og sådan skal man selvfølgelig spørge, når man er en offentlig instans.

Synoptik

Hvis du af og til synes, jeg skriver sjusket og usammenhængende, og at kommaerne ikke er rigtigt sat, skyldes det, at jeg er kommet til at se meget dårligt fx i form af  dobbeltsyn og sløret syn. Det  er fem år, siden jeg sidst var til synsprøve, så den markante forværring af bygningsfejlen er selvfølgelig aldersbetinget. Jeg har smidt alle deres breve ud, da jeg jo alligevel ikke havde råd til nye briller. Men nu måtte det være, da jeg har et markant dobbeltsyn, ikke kan se, hvor cursoren står mv. Jeg bruger mere tid på at rette end på at skrive, jeg skal have luppen frem, når der kommer en SMS, jeg kan ikke se NemID osv.

Jeg har været 1½ time hos Synoptik, de er sørme grundige. I denne uge har de halv pris på både stel og glas. De var ærlige og sagde, at hvis jeg blev ved med Lyrica, kunne de ikke garantere, at jeg fik mit gamle syn igen. Lyrica er et præparat mod “neuropatiske smerter” altså mine “restless legs”, som jeg er så lykkelig over at være sluppet af med. Kigger man på pro.medicin.dk, fremgår det, at det er almindelige bivirkninger (10 ud af 100) at få dobbeltsyn og sløret syn. Pest eller kolera. Jeg vil dog spørge Kasper og Christina på fredag om der er noget andet mod “neuropatiske smerter”.

Kop & kande

I løbet af sommeren fik jeg slet alle mine knive. De er faktisk ret fine: Sabatier. De bør holde min tid ud. Trods slibningen kan de nu ikke engang skære en tomat. Det kan ikke være sandt.

Jeg gik ned med de værst ramte. Ekspedienten tog uden bøvl og uden krav på kvitteringer imod  dem og skrev U/B på følgesedlen. Jeg spurgte, hvad U/B betød. Svaret kom prompte “Uden beregning”. Se det er service.

Ikke-service

I min lokale Kvickly, har de selvfølgelig hele to flaskeautomater.  Af og til krediteres man ikke for alle flaskerne. Det har jeg faktisk aldrig været opmærksom på tidligere. Det blev jeg forleden dag. Jeg spurgte så den medarbejder, der tilsyneladende har den lidet attraktive post at stå for flaskehelvedet, om det var fejlmeldt, og hvornår jeg kunne forvente, at det var ordnet.

Nej det ville ikke blive fejlmeldt, for for det meste fungerede det jo. Se det er ikke-service.

Jeg har valgt nedenstående seje stel og de bedste PC-glas. Det er jo her, jeg er mest.