Indlæg

/11 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Vås

Drillenissen er her:

Selvom de er mægtig flinke og fremkommelige i Hvidovre Kommune, vil jeg alligevel gerne “drille” dem lidt:

Jeg ringede til fleksjobkonsulenten og spurgte, om ikke ovenstående vrøvletekst kunne blive rettet. Det kunne det ikke, og den havde været i brug i mange år. Jeg kan ikke lige huske, om det var ham selv, der havde designet det.

I forbindelse med den øverste del af teksten spurgte jeg, om jeg kunne blive holdt op på det, når jeg havde skrevet under. Han garanterede, at jeg ikke ville blive hængt op på det. Videre kunne jeg ikke komme. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget.

Min plan

På Jobnet.dk findes noget, der hedder “Min plan”. Jeg fik en af de sædvanlige trussels-beskeder som SMS. Jeg skulle gå ind på den side og sætte et flueben, som bevis for, at jeg havde læst og forstået det. Jeg gør altid hvad det system siger, da de truer med alt muligt.

Da jeg havde sat fluebenet, tjekkede jeg lige, hvad det egl. var, jeg havde skrevet under på. Siden var tom… Jeg fatter ganske enkelt ikke det system. Hvorfor kommer der en SMS, når siden er tom?

Jeg er jo ikke ledig (endnu), så jeg forstår ikke, hvorfor jeg overhovedet skal rodes ind i den der plan. Jeg er sikker på, at hvis jeg ringer til Mickey (fleksjobkonsulenten), vil han  sige, at det skal jeg bare se bort fra.

Samlet set

Jeg forstår udmærket, at der er mange mennesker, der ikke fatter den kommunale sagsbehandling. Det gør jeg heller ikke. Jeg er nok bare bedre end mange til at få sendt en mail eller få ringet om de her vrøvle-ting. Hvordan skal man vide, hvad der gælder, og hvad man bare kan se bort fra? Det typiske – hvis det altså gælder – er, at man kan blive frataget alle mulige rettigheder.

Hvis man forestiller sig, at alle 98 kommuner vrøvler ligeså meget som Hvidovre Kommune, må der gå mange ressourcer til mundtligt og skriftligt at fortælle borgeren, at det ikke er noget, der berører ham/hende. Gad vide hvad det koster i kroner og øre? Jeg tror ikke, det er helt billigt.

Min sidste kommentar (i denne omgang) er, at det virker uprofessionelt. Min fleksjobkonsulent er, som skrevet adskillige gange, vældig flink og vil hjertens gerne hjælpe mig. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Men jeg mister tilliden til hele systemet på denne måde, og jeg bryder mig ikke om pligten til at underskrive vrøvletekster.

/13 Kommentarer/i , /af ,

Udskrivningsmentor

Udskrivningsmentor

Endnu en historie fra “systemet”

På hospitalet gjorde de mig opmærksom på, at der er mulighed få en udskrivningsmentor, når man har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, og da jeg konsekvent tager imod alle tilbud, sagde jeg også ja tak til dette. Socialrådgiveren ordnede herefter det praktiske med kommunen.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 9:

§ 31 b. Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om mentorstøtte.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

§ 31 c. Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem jobcenteret og den person, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Stk. 2. Aftalen skal indeholde oplysning om
1) målet med mentorstøtten,
2) mentorens navn og kontaktdata,
3) hvilke opgaver mentoren skal bistå ved,
4) varigheden af aftalen,
5) timetallet for mentorstøtten og
6) klagevejledning.

Jeg havde ikke hørt noget

Da jeg endnu ikke havde hørt noget fra Hvidovre Kommune/jobcenteret, fik jeg endelig taget mig sammen til at ringe til jobcenteret for at sikre mig, om alt nu var i orden. At ringe op til nogen, er i sig selv en hurdle, jeg skal over.

Min sagsbehandler i kommunen/jobcenteret havde ikke hørt noget, og bad mig ringe til hospitalet for at høre, hvem de havde talt med i kommunen! Jeg fik navnet på en person i Hvidovre Kommune, som jeg så kunne vende tilbage til jobcenteret med. Han prøvede nu at ordne det ved at ringe til den pågældende person, men hun havde ferie og ville komme tilbage dagen efter. Han ville så vende tilbage dagen efter, hvilket han også gjorde, og kunne nu meddele, at han selv var mentoren, det vidste han bare ikke! Han har heller ikke prøvet at være mentor før, så spørgsmålet er, hvor meget jeg får ud af det.

Jeg troede, mentoren var en person, der skulle støtte mig overfor kommunen og ikke støtte kommunen selv. Jeg synes, min sagsbehandler har fået to kasketter på!

Der er altså mange ting i det system, jeg ikke forstår, og som jeg undrer mig over.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/13 Kommentarer/i , /af ,

Arbejdsmarkedet

Jeg har brugt hele dagen i dag på at få aftalt et coachingforløb hos Rebound, og selv om det var jobcenteret, der anbefalede det, har det været som at rende fra Herodes til Pilatus for at få det igennem. Jeg synes hele tiden, at det lige er en anden, jeg skal tale med. Det er ikke let at finde ud af, hvad a-kassen skal tage sig af og hvad Jobcenteret skal tage sig af. Min konsulent Anders hos Jobcenteret er sådan set fin nok, og han kan jo ikke gøre for, at bureaukratiet er så indviklet.

Nu er jeg altså tilmeldt og jeg ser frem til kurset, der varer i to uger, og det starter på mandag. Det, jeg gerne vil have ud af det, er at blive bedre til at tage fat i virksomhederne og på den baggrund skrive uopfordrede ansøgninger, for jeg tror, at det er vejen frem. Ved de uopfordrede ansøgninger kommer man ikke ind i en kø og man kan håbe, at ansøgningen bliver læst med åbent sind. Det eneste, jeg ikke kan lide ved det, er at Jobcenteret nærmest truer med bål og brand, hvis man ikke møder frem. Jamen selvfølgelig møder jeg frem, for det er jo mit eget ønske at deltage. Jeg kan ikke fordrage alle de løftede pegefingre og hele mistænkeliggørelsen af mig, bare fordi jeg er ledig.

Da jeg alligevel talte med Anders fra Jobcenteret, spurgte jeg til min ansøgning til PRINCE2-kurset. Den er de ikke begyndt at se på endnu, selv om jeg sendte ansøgningen den 1. februar, og jeg skal regne med en sagsbehandlingstid på fire (!) uger. Det er simpelthen for ringe. Som ledig har jeg jo bare et ønske om at få iværksat mest muligt på den kortest mulige tid.

Jeg har også brugt dagen på at oprette mit CV hos forskellige vikarbureauer; det er ikke fordi, jeg tror, at det kan give noget, men intet skal være uprøvet. Jeg skal bare have et job.

Endelig har jeg fulgt op på afslaget fra Meebox og tilbudt mig selb gratis i en virksomhedspraktik i fire uger, hvor de så kan se, hvad jeg kan og hvordan jeg arbejder. Måske kan gratis arbejdskraft bane vejen for mig.

Summa summarum: Jeg har gang i mange aktiviteter for at finde et job, og jeg tror stadig på, at det på et eller andet tidspunkt vil lykkes. Som skrevet sidst er alternativet ubærligt.

 

/26 Kommentarer/i , /af ,

Arbejdsmarkedet

Jeg kæmper for at komme ind på arbejdsmarkedet igen, men det er godt nok svært. Jeg skal bare have fodfæste, så skal jeg nok arbejde mig op igen, for jeg er for så vidt ikke i tvivl om, at jeg er en god medarbejder. Frygten for at falde for dagpengegrænsen er stor. Hvis det sker, ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan kun lige betale mine faste udgifter på kontanthjælp. Jeg ved ikke, hvornår jeg falder for grænsen, det skal jeg have a-kassen til at beregne, desværre er deres servere nede i dag, da de skal have ny strøm i serverrummet… De får en mail i morgen tidlig.

Projektet med kriminalhistorie.dk holder mig i gang og gør, at jeg er mere end fuldtidsbeskæftiget. I tiden op til lanceringen af sitet arbejdede jeg minimum 50 timer om ugen, så jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil kunne sætte mig i stolen hos en arbejdsgiver og give den fuld gas fra dag 1.

Jeg står for den interne koordinering i projektet, for vi er efterhånden mange deltagere, og hvis alle skal synes, at det er sjovt er være med, er der behov for planlægning og koordination. Det er naturligt for mig at påtage mig rollen som ‘projektleder’. Nu er jeg begyndt at omtale projektet i mit CV, for jeg vil gerne vise, at jeg bruger mine kompetencer, selvom jeg er ledig. Jeg ligger på ingen måder på sofaen (i øvrigt har jeg ikke en sofa 🙂

Jeg er lige blive ringet op af min a-kasse, der gav mig lidt feed back på mit CV. De synes, det er fint, men de rådede mig til at tage ‘souschef’ og ‘personaleleder’ ud. Det sender signaler om, at jeg er for dyr. Jeg troede et CV skulle beskrive alt hvad man havde lavet, men det, siger de, er gammeldags.

Herudover rådede de mig til at tage min alder (50) ud! Utroligt men sandt. Jeg har en masse kompetencer, som jeg har bygget op igennem mange år på arbejdsmarkedet og via mine fritidsinteresser, og de skal i spil, samtidig skal det skjules, at jeg har rundet en skarp milepæl. Det forekommer mig at være uanstændigt.

I fredags var jeg til møde på Jobcenteret, og det var ret positivt, men jeg var også godt forberedt. Jeg havde en del spørgsmål og flere forslag til, hvad de kan gøre for mig. Det undrer mig godt nok lidt, at jeg ikke er blevet henvist til ‘anden aktør’, men min rådgiver virkede god, så det vil jeg ikke gøre noget ud af.

Et af mine spørgsmål var, om de vil betale et PRINCE2 kursus. En PRINC2 certificering vil give mig papir på mine projektlederkompetencer. Jeg har ledet masser af projekter, men jeg har ingen papirer på det. Endvidere håber jeg på, at en certificering kan åbne det private arbejdsmarked for mig. Han rådede mig til at søge, og rådede mig til at klage, hvis jeg fik afslag… Det lød nærmest som om han forventede et afslag. Nå pyt med det, jeg klager.

På fredag skal jeg til workshop i a-kassen om LinkedIn, da det aldrig rigtig er gået op for mig, hvorfor det skulle være så genialt i forbindelse med jobsøgning. Der må simpelthen være noget funktionalitet, jeg har overset, men det skal jeg selvfølgelig have styr på, da jeg efterhånden ikke længere tror på den traditionelle ansøgning på baggrund af et stillingsopslag. Jeg vil meget hellere skrive uopfordrede ansøgninger, men jeg mangler et sted at sende dem hen, og det håber jeg at kunne finde inspiration til via netværket på LinkedIn.

Jeg er tilmeldt et par vikarbureauer, og i dag kom der et tilbud om et vikariat på to måneder i Københavns Kommune. Jeg var ikke hjemme, da mailen kom, men jeg svarede en ½ time efter. Det var for sent, de havde allerede fået flere tilkendegivelser, end de havde behov for. Man skal godt nok være hurtig, for der er kamp om pladserne.

Jeg håber, at nogle af alle mine aktiviteter på et tidspunkt giver pote. Alternativet er ubærligt.