,

Arbejdsmarkedet

Jeg har brugt hele dagen i dag på at få aftalt et coachingforløb hos Rebound, og selv om det var jobcenteret, der anbefalede det, har det været som at rende fra Herodes til Pilatus for at få det igennem. Jeg synes hele tiden, at det lige er en anden, jeg skal tale med. Det er ikke let at finde ud af, hvad a-kassen skal tage sig af og hvad Jobcenteret skal tage sig af. Min konsulent Anders hos Jobcenteret er sådan set fin nok, og han kan jo ikke gøre for, at bureaukratiet er så indviklet.

Nu er jeg altså tilmeldt og jeg ser frem til kurset, der varer i to uger, og det starter på mandag. Det, jeg gerne vil have ud af det, er at blive bedre til at tage fat i virksomhederne og på den baggrund skrive uopfordrede ansøgninger, for jeg tror, at det er vejen frem. Ved de uopfordrede ansøgninger kommer man ikke ind i en kø og man kan håbe, at ansøgningen bliver læst med åbent sind. Det eneste, jeg ikke kan lide ved det, er at Jobcenteret nærmest truer med bål og brand, hvis man ikke møder frem. Jamen selvfølgelig møder jeg frem, for det er jo mit eget ønske at deltage. Jeg kan ikke fordrage alle de løftede pegefingre og hele mistænkeliggørelsen af mig, bare fordi jeg er ledig.

Da jeg alligevel talte med Anders fra Jobcenteret, spurgte jeg til min ansøgning til PRINCE2-kurset. Den er de ikke begyndt at se på endnu, selv om jeg sendte ansøgningen den 1. februar, og jeg skal regne med en sagsbehandlingstid på fire (!) uger. Det er simpelthen for ringe. Som ledig har jeg jo bare et ønske om at få iværksat mest muligt på den kortest mulige tid.

Jeg har også brugt dagen på at oprette mit CV hos forskellige vikarbureauer; det er ikke fordi, jeg tror, at det kan give noget, men intet skal være uprøvet. Jeg skal bare have et job.

Endelig har jeg fulgt op på afslaget fra Meebox og tilbudt mig selb gratis i en virksomhedspraktik i fire uger, hvor de så kan se, hvad jeg kan og hvordan jeg arbejder. Måske kan gratis arbejdskraft bane vejen for mig.

Summa summarum: Jeg har gang i mange aktiviteter for at finde et job, og jeg tror stadig på, at det på et eller andet tidspunkt vil lykkes. Som skrevet sidst er alternativet ubærligt.

 

13 Svar
  1. Annette (Holland)
    Annette (Holland) siger:

    Din ihærdighed må da bære frugt inden længe, simpelthen. Det kan bare ikke være anderledes, til trods for at der er mange om buddet.
    Pøj-pøj med det hele.
    Jeg er spændt på at høre mere om projektet.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Annette

      Jeg har det rigtig godt med at kunne sige til mig selv, at jeg i hvert fald har gjort, hvad jeg kunne, og bedre kan man ikke gøre det. Jeg håber også, at anstrengelserne vil lykkes.

      Projektet er gået i luften den 1. februar og du kan se vores foreløbige resultater her: kriminalhistorie.dk

  2. Lene
    Lene siger:

    Hvor jeg dog håber for dig, at det lykkes. Du gør virkelig noget for sagen, og mistænkeliggørelse er ganske enkelt ikke i orden.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Lene

      Jeg håber sørme også, at det vil lykkes mig at finde et job; jeg har det godt med at arbejde for sagen. Jeg hader mistænkeliggørelsen, og jeg tror ikke på, at der er ret mange ledige, der ikke kæmper for at få et job.

  3. Pia
    Pia siger:

    Behandlingstiden er alt for lang. Når de endelig er færdige ender det ofte med at der ikke er nok deltagere til kurset, og det bliver annulleret, så man skal søge mange kurser samtidig, og håbe at bare et af dem bliver til noget, inden man er kommet i praktik, faldet for dp-reglen, eller bedst af alt, har fundet et job.
    At tilbyde sig selv gratis er en rigtig god ting, siger en der ikke har tilladelse til nogen af delene, hvis jeg melder mig (delvis) arbejdsløs.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Pia

      Jeg synes også, at sagsbehandlingstiden er urimeligt lang, men hvad kan jeg næsten stille op? Jeg må bare vente på, at de svarer. Jeg vil virkelig gerne have den PRINC2-cetificering, og derfor må jeg også vente på systemet selv om jeg har lyst til at bryde nogle mure ned.

      Jeg tror faktisk, at der kan være noget positivt i at søge virksomhedspraktikker, så firmaet kan se en an og se hvordan man arbejder. Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at jeg arbejder godt og at jeg kan være i gang fra dag et.

  4. Eric
    Eric siger:

    Et job fylder meget i hverdagen, uanset om man har et eller ej! Det manglende job fylder nok mest, for med det følger usikkerheden, bekymringer, mistænkeliggørelse og ikke sjældent nedladende eller patroniserende omtale fra personer, der ikke burde være folkevalgte.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Jeg synes, det er så urimeligt at man i den grad bliver mistænkeliggjort: jeg vil meget gerne arbejde, jeg mangler bare en arbejdsgiver, der kunne tænke sig at lukke mig indenfor evt. bare i fire uger i en virksomhedspraktik, lidt er bedre end ingenting.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Inge

      Jeg håber også, det vil lykkes, og jeg har tænkt mig at kæmpe til sidste blodsdråbe.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.