Arbejdsmarkedet
Jeg kæmper for at komme ind på arbejdsmarkedet igen, men det er godt nok svært. Jeg skal bare have fodfæste, så skal jeg nok arbejde mig op igen, for jeg er for så vidt ikke i tvivl om, at jeg er en god medarbejder. Frygten for at falde for dagpengegrænsen er stor. Hvis det sker, ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan kun lige betale mine faste udgifter på kontanthjælp. Jeg ved ikke, hvornår jeg falder for grænsen, det skal jeg have a-kassen til at beregne, desværre er deres servere nede i dag, da de skal have ny strøm i serverrummet… De får en mail i morgen tidlig.
Projektet med kriminalhistorie.dk holder mig i gang og gør, at jeg er mere end fuldtidsbeskæftiget. I tiden op til lanceringen af sitet arbejdede jeg minimum 50 timer om ugen, så jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil kunne sætte mig i stolen hos en arbejdsgiver og give den fuld gas fra dag 1.
Jeg står for den interne koordinering i projektet, for vi er efterhånden mange deltagere, og hvis alle skal synes, at det er sjovt er være med, er der behov for planlægning og koordination. Det er naturligt for mig at påtage mig rollen som ‘projektleder’. Nu er jeg begyndt at omtale projektet i mit CV, for jeg vil gerne vise, at jeg bruger mine kompetencer, selvom jeg er ledig. Jeg ligger på ingen måder på sofaen (i øvrigt har jeg ikke en sofa 🙂
Jeg er lige blive ringet op af min a-kasse, der gav mig lidt feed back på mit CV. De synes, det er fint, men de rådede mig til at tage ‘souschef’ og ‘personaleleder’ ud. Det sender signaler om, at jeg er for dyr. Jeg troede et CV skulle beskrive alt hvad man havde lavet, men det, siger de, er gammeldags.
Herudover rådede de mig til at tage min alder (50) ud! Utroligt men sandt. Jeg har en masse kompetencer, som jeg har bygget op igennem mange år på arbejdsmarkedet og via mine fritidsinteresser, og de skal i spil, samtidig skal det skjules, at jeg har rundet en skarp milepæl. Det forekommer mig at være uanstændigt.
I fredags var jeg til møde på Jobcenteret, og det var ret positivt, men jeg var også godt forberedt. Jeg havde en del spørgsmål og flere forslag til, hvad de kan gøre for mig. Det undrer mig godt nok lidt, at jeg ikke er blevet henvist til ‘anden aktør’, men min rådgiver virkede god, så det vil jeg ikke gøre noget ud af.
Et af mine spørgsmål var, om de vil betale et PRINCE2 kursus. En PRINC2 certificering vil give mig papir på mine projektlederkompetencer. Jeg har ledet masser af projekter, men jeg har ingen papirer på det. Endvidere håber jeg på, at en certificering kan åbne det private arbejdsmarked for mig. Han rådede mig til at søge, og rådede mig til at klage, hvis jeg fik afslag… Det lød nærmest som om han forventede et afslag. Nå pyt med det, jeg klager.
På fredag skal jeg til workshop i a-kassen om LinkedIn, da det aldrig rigtig er gået op for mig, hvorfor det skulle være så genialt i forbindelse med jobsøgning. Der må simpelthen være noget funktionalitet, jeg har overset, men det skal jeg selvfølgelig have styr på, da jeg efterhånden ikke længere tror på den traditionelle ansøgning på baggrund af et stillingsopslag. Jeg vil meget hellere skrive uopfordrede ansøgninger, men jeg mangler et sted at sende dem hen, og det håber jeg at kunne finde inspiration til via netværket på LinkedIn.
Jeg er tilmeldt et par vikarbureauer, og i dag kom der et tilbud om et vikariat på to måneder i Københavns Kommune. Jeg var ikke hjemme, da mailen kom, men jeg svarede en ½ time efter. Det var for sent, de havde allerede fået flere tilkendegivelser, end de havde behov for. Man skal godt nok være hurtig, for der er kamp om pladserne.
Jeg håber, at nogle af alle mine aktiviteter på et tidspunkt giver pote. Alternativet er ubærligt.
Jeg er jo i den heldige situation at være så gammel at arbejde ikke er en nødvendighed, men pensionister kan nu have andre udfordringer.
Jeg tænker at et meningsfuldt arbejde er et arbejde der giver kroner i kassen, så regnngerne kan betales. Forleden blev jeg betjent af en ældre mandlig kassemedarbejder i et supermarked. Han var ikke hurtig, men til gengæld sagde noget andet end alle andre, da jeg gik: Kom godt hjem. Han kunne noget andet end: Ha’ en fortsat god dag.
En tanke er at tilbyde virksomheder “gravearbejde i arkiverne med henblik på historieskrivning”. Det er jo lige det du gør nu, men om nogen har brug for det – og vil betale – ved jeg ikke.
Kan du blive freelancer? Med eget firma og det hele.
@ Jørgen
Jeg er ikke i tvivl om, at også pensionister kan have gode udfordringer.
“Kom godt hjem” er da en fantastisk replik; han er sikker på at blive husket for den.
Jeg vil meget gerne arbejde med historie og forskning i denne, og jeg holder skarp øje med opslag fra arkiverne, for dette ville være et drømmejob for mig. Din idé med firmaerne er slet ikke tosset – men jeg kan også være i tvivl om, hvorvidt de vil betale. Det tager jo lang tid at grave i arkivalierne, og det kan de sikkert ikke forstå.
Jeg ville meget gerne være freelancer, og jeg har allerede et firma, der dog ikke har haft en eneste kunde i årevis 🙁
Håber du finder noget snart, for det er da et mareridtsscenarie af de større at ryge ud af dagpengesystemet.
Jeg kan ikke komme med gode råd, for det er tydeligt at vores tilgang til emnet er meget forskellig. Da jeg stod uden arbejde og med en diagnose, som jeg vidste kunne gøre det vanskeligt at finde i arbejde igen og var på vej på førtidspension besluttede jeg mig for at det skulle “fandme være løgn”.
Begyndte at sprede i mit netværk og via facebook at jeg ledte efter et arbejde jeg kunne passe og holde til.
Mistede en del venner der ikke troede på mig og min arbejdsevne. Venner der kendte til mit høje uddannelselsniveau og tidligere jobs og ikke mente at jeg kunne gøre “håndens arbejde”.
Men en havde en chef der lige manglede et par ekstra hænder.. og en chef der blev fortalt det meste om mig og min situation og alligevel besluttede sig for en samtale med mig.
Der har jeg været i over 3 år nu.
Hanne… hvis du ikke kan få lov til det du gerne vil … så bliver du altså nødt til at finde ud af at arbejde med noget.. som du ikke har noget imod.
Lager, rengøring, park, køkken…. eller hundelorte… det betaler regningerne! Gør det ikke så godt som jurist og IT jobs.. Men det er et job, og det er det vigtigste. Det kan godt være at man skal kigge sine regninger lidt efter og måske begrænse sig lidt hist og her men sådan er det jo. No harm done…
Desværre er der nok mange der stadig har lidt job-snobberi i gang. Og så får man intet job hvis man ikke lige har en top-ti profil.
@ Overleveren
Tak for dit lange gode indlæg.
Misforstå mig ikke; jeg lider på ingen måde af jobsnobberi, og jeg er rede til at lave hvad som helst. Jeg søger meget bredt allerede nu.
Jeg tror nu lidt med det med netværket, og glæder mig til workshop i morgen hos min a-kasse om LinkedIn.
Jeg er jo i samme suppedas, og det er ikke til at vide hvad man skal skrive. Jeg ved også hvad nogle arbejdsgivere kigger efter. Nogen opgiver at læse ansøgningen, hvis den fylder mere end en side, og den skal helst være endnu kortere. Andre vil have et langt CV. Nogen er blevet straffet for at fravælge ansøgere der har små børn. Nogle vil have modne mennesker med erfaring, andre vil have de unge der bedre kan formes. Nogle går uden om dem der oplyser alder, hvis den ikke passer, andre Går udenom fordi alderen ikke er påført. Altså det er helt umuligt at vide hvad man skal skrive, når man ikke ved hvad virksomheden vil se.
Det er Jobcenteret du skal have fat i, for at skaffe praktikplads, men bedst er det at finde den selv. A- kassen har intet med det at gære. De kontrollerer bare at vi passer det vi skal. Er aktiv jobsøger, passer CV’et. Vi må bare kæmpe vores sag, som vi har mavefornemmelse til.
@ Pia
Ja arbejdsgivernes veje er uransagelige; kunne man dog bare på forhånd vide, hvad de ville se. Måske kan det afhjælpes ved på forhånd at ringe op til dem og få nogle flere oplysninger, inden man skriver ansøgningen.
Jeg tror, jeg vil prøve at tale med jobcenteret om en virksomhedspraktik, for det kunne jo evt. give noget, og om ikke andet kan man så i CV’et vise, at man er aktiv.
Kære Hanne. Jeg er på linje med Eric; det er svært at skrive noget fornuftigt, der bliver andet end en kliche. Der er ikke andet at gøre end at klø på med ansøgningerne – opfordrede som uopfordrede. Hvis man ikke spiller i Lotto, så vinder man heller ikke.
Det er iøvrigt en påmindelse, til alle os der har arbejde, om, at vi skal huske at være taknemmelige selv om det kan være svært at finde gejsten en råkold mandag morgen i februar, hvor der stadig er 3 måneder til næste ferie.
Jeg er i øvrigt dybt uenig med din a-kasse i aldersspørgsmålet. Jeg gider ikke læse en ansøgning, hvor man skal om i bilagene og gætte sig frem til en alder eller lede efter et cpr-nummer på et eksamenspapir. Det er no-go. Alder er et vigtigt parameter og siger meget om ansøgeren: erfaring, hvor er man i sin livsfase osv. Alle aldre har sine fordele og ulemper erhvervsmæssigt. I forhold til de jobs du søger er din alder intet problem, tværtimod. Hvis den skulle være problematisk, i forhold til den profil firmaet har tegnet, jamen så er det da kun en fordel din alder står i første linje, så spilder hverken du eller virksomheden tiden.
Til gengæld er jeg enig i forhold til at begrænse CV’et. Nogle gange kan man frygte at folk der har været mellemledere enten er overkvalificerede eller kun venter på “at komme til fadet igen”. Hvis det ikke er relevant for den stilling du søger, er der ingen grund til at have det med.
Kære Gert
Tænk at situationen på arbejdsmarkedet er blevet sådan, at man ligefrem skal være taknemmelig over at have et job, men du har jo nok ret.
Jeg ved sørme snart ikke skal med den aldersangivelse; måske skal jeg lytte mest til dig, der har mange års erfaring med at rekruttere. Min egen tanke er da også, at man skal gøre det let for læseren at finde alle de relevante oplysninger, læseren må ikke komme i tvivl om noget, når han læser ansøgning/CV.
Jeg har ingen problemer med at pille ordene om mellemleder ud, det er alligevel så gammel en erfaring, at den ikke kan bruges til noget.
Ja, det er måske lidt højtravent, men man glemmer hurtigt taknemmelighed, når man tager noget for givet. Jeg husker da jeg havde dårlig ryg, og det pludselig gik op for mig, at det, at kunne gå og sidde ikke er en selvfølgelighed. Derfor behøver man jo ikke ligefrem hoppe af glæde hver dag, man tager et skridt 🙂
Og så er 50 år ingen alder. De, der er yngre, er jo de rene børn 🙂
@ Gert
Ja du har ret, og jeg vil også være taknemmelig, den dag jobbet er i hus.
Du har ret, alle under 50 er børn 🙂
Jeg ville ønske, jeg havde de forløsende ord, men jeg tror simpelthen ikke, de findes, som arbejdsmarkedet ser ud i dag. Hvis jeg havde en virksomhed, ville jeg værdsætte folk, som er over få-børn-alderen. Der er flere grunde, men mest af alt er de en mere stabil arbejdskraft og ikke så tilbøjelige til at smutte, så snart man har brugt krudt på at lære dem op.
Det mest værdifulde, en virksomhed har, er summen af medarbejdernes viden og erfaring. Finanskrisen udløste massive fyringsrunder, og på min arbejdsplads forsvandt rigtig mange kollegaer og flere tusinde års erfaring. Jeg skal ikke anfægte nødvendigheden, for omsætningen faldt vist 40 %, men for pokker hvor vi savner meget af den erfaring i dag.
Jeg har ingen gode råd til dig, for min viden om jobsøgning er beskeden, men lidt syrligt undrer jeg mig over, at forslaget om at fortie din alder ikke ledsages af en tube hårfarve, som kan skjule erfaringens adelsmærke – de grå hår.
@ Eric
Det med alderen er mærkeligt. Den skal skjules i et CV, samtidig fik jeg kredit i min seneste uopfordrede ansøgning for at have erfaring. Jeg må indrømme, at jeg i ansøgningen skrev, at jeg ikke længere havde syge børn (jeg har godt nok aldrig haft børn), så egl. hopper jeg jo selv med på den med aldersdiskriminationen.
Ja virksomhederne skal leve af medarbejdernes erfaring og det er klart at man efter store fyringsrunder savner den erfaring. Svaret er måske, at man – inden fyringerne – skal sørge for videndeling, ja videndeling bør være en del af dagligdagen, men det bliver bare i den situation tydeligt, hvad der sker, hvis den ikke har været prioriteret i virksomheden.
Jeg er i den grad blevet gråhåret, og den aktuelle situation gør det ikke bedre. Måske skulle jeg smutte omkring frisøren til en toning inden næste jobsamtale 🙂
@ Rasmine
Det jeg mener med uanstændigt er, at jeg synes, det er uanstændigt, at det er diskvalificerende at være halvtreds. Det med at man skal være 25 og samtidig have en lang livserfaring trives åbenbart i bedste velgående; jeg troede, det var en død sild.
Jeg har taget alle råd til mig, jeg tør simpelthen ikke andet.
@ Rasmine
Godt så 🙂
Jeg tror også, at det er udmærket at rette sig efter sagkundskaben. Siger en, der i hele sit arbejdsliv har skrevet fire ansøgninger …
I USA må man ikke spørge hvor gamle folk er, og man skal heller ikke opgive det ved ansættelse. Arbejdsgiverne kender derfor simpelthen ikke medarbejdernes alder. Selvfølgelig har de en ide, det siger sig selv, men de ved det altså ikke nøjagtigt. Underlig tanke, ikke?
Fortsat pøjpøj med det. Der skal en vis ihærdighed til for ikke at tabe modet, kan jeg forestille mig.
@ Ellen
Fire ansøgninger – hold da op. Det er da også en mareridtssituation at være ude i at skulle skrive ansøgninger.
Min a-kasse fortalte faktisk, at man heller ikke i Danmark må spørge om folks alder. Nu har jeg så fjernet det fra CV’et, men hvis jeg bliver spurgt, vil jeg selvfølgelig oplyse min alder, men jeg synes godt nok, det er aldersdiskrimination.
Ja – der skal sørme en del ihærdighed til. Jeg håber, jeg kan holde gejsten oppe.
Jeg krydser fingre for, at du hurtigt finder et job. 🙂
@ Inge
Tak. Jeg håber inderligt.
Jamen, for hulen da, hvis man ikke skriver, hvor gammel man er, så kan de da se det, så snart man kommer til samtale. Og at have været souschef ville i mine øjne bare være tegn på, at der her var et menneske, der var villig til at påtage sig et ansvar. Men hvad ved en bonde som jeg om agurkesalat. Jeg er i samarbejde med Jobcentret ved at søge praktikplads i øjeblikket. Hele min liste af gode forslag er blevet forkastet. Det eneste, der er let, er at få plads i et køkken, ved rengøring (ha!), eller “vedligeholdelse af grønne områder”. Det sidste er vist mest opsamling af hundehømmer på denne årstid. Så ja, du har ret. Det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet. Når man ikke en gang vil have velkvalificeret, seriøs og GRATIS arbejdskraft, så er det svært.
@ Henny
Jeg er fuldstændig enig med dig i det om alderen og det at påtage sig et ansvar – men jeg tør ikke andet end at følge a-kassens råd, de må jo formodes at se mange virkningsfulde CV’er. Jeg synes, arbejdsmarkedet er blevet fuldstændig forrået, og der er ikke plads til det mindste fejltrin, for virksomhederne kan skalte og valte med medarbejderne, som det passer dem.
Kan du – med dit helbred – overhovedet påtage dig et rengøringsjob?
Jeg er også åben for mulighederne om en virksomhedspraktik, men ved ikke, hvordan jeg skal få det stablet på benene, og jeg er ærlig talt lidt forvirret over arbejdsfordelingen mellem Jobcenteret og a-kassen, hvem gør hvad?
Nej, jeg vil mene, at jeg ikke kan påtage mig fysisk arbejde overhovedet. Det mener min sagsbehandler i øvrigt også, men det er altså de områder, hvor det er let at få en praktikplads.
@ Henny
For pokker da hvor er det bare urimeligt.
@ Donald
Firmaerne slår vist ikke længere jobs op uden at mene det, men der er simpelthen recession i markedet, så der skal noget andet til nu. Gad jeg vidste, hvad det var.
Det er svært at basere sin strategi på at skulle være heldig – for jeg er aldrig heldig. Det er gået op for mig, at det jeg hidtil har troet på (at skrive ansøgninger på baggrund af stillingsopslag) er en død sild. Der skal noget andet til nu, og jeg håber på at få inspiration til, hvad jeg kan gøre.