Indlæg

,

Heksejagt. Tortur, angiveri og mennesker, der bliver brændt på bålet

Christian den 4’s heksejagt

Heksejagt. Tortur, angiveri og mennesker, der bliver brændt på bålet

På DR2 kan man p.t. se den uhyggelige serie “Heksejagt”, der er i fire episoder af hver ca. 30 minutter. Det er fremragende fjernsyn for historieinteresserede om Christian den 4’s Danmark.

Han lavede andet end at bygge Børsen (han havde dog aldrig selv fingrene i mørtlen). Han udstedte også trolddomsforordningen, der gjorde, at folk angav hinanden, for havde man set trolddom i sit sogn og ikke anmeldt det til øvrigheden, var man nok selv en heks. Det gjorde, at antallet af hekseprocesser voksede til uanede højder.

Forud for Christian den 4’s forordning fra 1617, søgte man hjemlen til retsforfølgelsen i jyske lov. Selve straffen var ikke beskrevet i nogen lovgivning, men i følge retspraksis havde man Bibelen at læne sig opad: “En troldkvinde må du ikke lade blive i live.”, jfr. 2. Mosebog 22:17.

Følgende citat stammer fra DR’s omtale af serien:

Næsten tusind af Christian d. 4.’s egne undersåtter ender i 1600-tallet på bålet – dømt for hekseri. Mange pines og tortureres i hans fangekælder. Han underskriver en lov, der får hekseforfølgelserne til at eksplodere i antal, og jo ældre han bliver, jo mere blander han sig personligt i heksesagerne. Historiker Emma Paaske undersøger, hvad kongen udsatte heksene for – og hvorfor.

Jeg kendte engang en præst, der forsøgte at overbevise mig om, at vi slet ikke havde gennemført de mange hekseprocesser, og at det slet ikke var sandt, at så mange kvinder var døde på bålet. Men det er altså sandt. Bare tænd for DR2.

Det er ikke til at forestille sig den rædselsfulde død, kvinderne led. Prøv selv at stikke pegefingeren ind i et brændende stearinlys …

Forskellen på hvid og sort magi

Hvor gik grænsen mellem den kloge kone og heksen?

Den kloge kone kunne mange ting, man havde brug for i en tid stort set uden hverken dyr- eller menneskelæger. Hun kunne kurere koen, der ikke ville give mælk og kvinder, der vedblev at føde døde børn. Det var den hvide magi, der var stort behov for.

Den sorte magi var den, hvor man havde hidkaldt djævlen eller bare var hans udsending. Man handlede på vegne af ham.

Wikipedia skriver: “Hvad trolddom egentlig var, defineredes først i Christian 4.s forordning af 12. oktober 1617 og gentoges i samme konges store reces af 27. februar 1643 i 2. bog, 28. kapitel. Heri defineres “rette troldfolk” som dem, “som med djævlen sig bebundet har eller med ham omgås”, og som brugte hemmelige kunster til “trolddoms onde og ulykkelig idræt”. Som hemmelige kunster henregnedes signen, manen, osv., noget man i dag vil betegne som overtro. Rette udøvere af troldfolks kunster skulle “straffes på deres halse uden al nåde”.”

Den korrekte titel på forordningen fra 1617 var “Forordning om troldfolk og deres medvidere”. Netop af “… og deres medvidere” kan man læse, at det var nødvendigt at angive troldkvinderne, hvis man ikke selv ville ende som en levende fakkel.

Lex.dk skriver blandt andet om trolddomsforordningen:

“Endelig var det ikke kun de kloge mænd og koner, som skulle straffes, men også de, der benyttede sig af deres råd og dåd, skulle ifølge forordningen straffes. Som noget helt nyt blev det desuden pålagt alle statens embedsmænd at rejse tiltale mod alle troldfolk og klienter, de måtte få kendskab til.”

Kan man finde heksene i kirkebøgerne?

Den anden dag blev jeg spurgt, om man kan finde heksenes død i kirkebøgerne? Nu er jeg jo ikke retshistoriker, så følgende hviler på et temmelig løst grundlag:

Bortset fra mennesker, der begik selvmord, skulle enhver begraves på sognets kirkegård (Danske Lov (DL) 6-6-21*). Mit bud er derfor, at kvinder dømt for trolddom findes i kirkebøgerne, men for at vi kan finde dem, kræver det, at præsten har noteret, at dette var en troldkvinde. Mørketallet er sikkert stort. Jeg er (vist) aldrig selv faldet over en troldkvinde. Det kan fx skyldes:

  1. Der var ingen troldkvinder
  2. Præsten skrev ikke, at der var tale om en troldkvinde og en hekseproces
  3. Kirkebøgerne påbegyndes i 1645, men det har taget mange år at implementere dem i hele landet, så man nåede det ikke, førend Christian den 4. døde og hekseprocesserne derfor aftog i antal
  4. Jeg er ikke god nok til at læse 1600-tallets gotisk

* DL 6-6-21: “Den, som sig selv ombringer, have sin Hovedlov forbrut til sit Herskab, og maa ej begravis enten i Kirken eller på Kirkegaard, med mindre hand giør det i Sygdom og Raseri.” Danske Lov var fra 1683.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Når vi nu er ved børnedødelighed

Oldefars døde spædbørn

Når vi nu er ved børnedødelighed

Jeg har så ofte tænkt på, at datidens mennesker, vel må have elsket deres børn lige så højt, som nutidens mennesker. Hvor skulle de ikke det? Det må have været frygteligt at bære så mange børn til graven.

I min database har jeg adskillige mænd, der bærer fx både kone, der døde i barselsseng, og et barn (enten dødfødt eller levende født) til graven den samme dag.

Selv i min tyske familie, før oldefar kommer til Danmark i 1890, begraves to af hans søstre samme dag den 25. juni 1866 på Allgemeiner Kirchhof i Frankfurt an der Oder. Den ene er seks år, den anden er ni år. Dødsårsagen er ved dem begge angivet til “Brechruhr”, som jeg har oversat til kolera. Kolera fik/får man typisk af snavset vand.

Oldefars tiende barn, Alf Stegemüller, døde, kun 10 eller 11 uger gammel, den 25. Sep. 1914 i Skodsborg, Søllerød Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Hvorfor nu det?

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Søllerød, 1911-1923, KM, Døde – opslag: 30 af 252 opslag.

Jeg læste en utrolig spændende artikel i Ugeskrift for læger fra september 2024 af Signild Vallgårda, Professor emerita i folkesundhedsvidenskab, om børnedødelighed.

Titlen på artiklen er: “Da børnedødeligheden blev sjælden“. Hvis man kan lide tal i tabeller, er den ikke til at komme udenom. Artiklen kan være med til at fortælle om, hvorfor to af oldefars børn døde som ganske små.

Dødsattest for Alf Stegemüller

Artiklen inspirerede mig til at finde dødsattesten for efternøleren Alf, der først bliver født, efter familien er flyttet med hattefabrikken til Skodsborg. Alle de andre børn er født på Brede. Hvad kunne sådan en lille dreng dø af, når det nu ellers gik rigtig godt for familien? Oldefar var blandt de tyske mestre på Brede Klædefabrik. Familien var vist “pretty well of”.

Alf (1914 – 1914) var det andet døde barn. Det første var lille Rigmor Margrethe (1900 – 1900), der døde på Brede. De boede fx ikke i en bolig, hvor mange børn nemt smittede hinanden med luftvejssygdomme, fordi de delte seng. Eller egentlig ved jeg jo ikke, hvordan de boede … Det må jeg undersøge i al den litteratur, jeg har samlet om Brede Klædefabrik.

Efter at have fundet dødsattesten viste det sig, at Alf døde af “mavetarmkatarr” – Gastroenteritis. Dødstegnene er “Rigor og Hypostase”. Han dør altså ikke af en luftvejssygdom.

Kilde: ao.salldata. Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Københavns Amts Nordre lægedistrikt, Dødsattester for samtlige landsogne-1914-1915 – opslag: 693 af 1277.

Kilden er her.

Dødsattest for Rigmor Margrethe Stegemüller

Egentlig synes jeg, det er temmelig svært at finde rundt i dødsattesterne for Københavns Amt, idet de til tider synes smidt ind med en skovl. Og fordi det halve Sjælland er placeret i samme pakker.

Alfs dødsattest gav mig alligevel blod på tanden. Og ved et tilfælde dumpede jeg lige ned på Brede i Kgs. Lyngby, så jeg fandt faktisk også lille Rigmor Margrethe Stegemüller (1900 – 1900), der døde seks uger gammel den 7. september 1900, jfr. Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1898-1902, KM, Døde – opslag: 95 af 118 opslag.

Hun var oldefars 5. barn. Og også hun døde af mavekatar, og altså ingen luftvejssygdom. Gad vide om “mavekatar” var sådan en fællesbetegnelse, når lægen ikke gad skrive andet?

Kilde: ao.sallldata: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Københavns Amts Nordre lægedistrikt, Dødsattester-1897-1900 – opslag: 1216 af 1253 opslag.

Kilden er her.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

En meget meddelsom præst i Sakskøbing

En interessant kirkebog

En meget meddelsom præst i Sakskøbing

For tiden roder jeg nede på Lolland efter mine biologiske rødder, og jeg støder ind i den ene blindgyde efter den anden. I går ledte jeg således uden held efter en 3 * tipoldefar ved navn Rasmus Rasmussen i Sakskøbing. Mennesker, der burde være nemme at finde, er simpelthen gået under jorden. Jeg forstår det ikke.

Men af og til, når man ikke finder noget, så finder man noget andet.

Præsten i Sakskøbing er meget meddelsom og kirkebogen er uhyre let at læse.

En alt for tidlig fødsel i 1809

Indførslen herunder fortæller om et barn, der kun levede i seks timer. Den er interessant, fordi den er så lang og så beskrivende. Men den er også interessant, fordi en fødsel 14 dage for tidligt i 1809 beskrives som “alt for tidlig”. Det ville vi vist ikke gøre i dag, så den fortæller om en helt anden tid for 200 år siden.

Jeg er godt klar over, at der vist mentes “hjemmedøbt” ved det første spørgsmålstegn og vist “Bækkenet” ved det andet spørgsmålstegn, men alligevel undrer jeg mig over det skrevne. Kilden har I her.

Søndagen d fjerde Advent blev Indsidderens Peder Nielsens
i Reersöe og Kones Barbara Hansd. hiemm Deth.(?) Dorthe Marie
begraven, som blev födt og döde d 17de Dec. og
lagt paa den söndre Side af Kirkegaarden. Dette
Barn, hvis alt for tidlige Födsel var Aarsag
til dets Död, blev födt i Midten af Svangerska-
bets ottende Maaned, og Moderen angav som
Aarsag for hendes for tidlige Nedkomst, at have
fölt stærk Kulde i Begenet(?) faa Dage förend
Födselen, som ellers var let og naturlig. Der
var Liv i Fosteret, men Giordemoderen, Kirstine
Heide paa Reersöe Mark, brugte intet Middel
for at holde Liv i det, da Barnet var meget svagt,
formedelst dets alt for tidlige Födsel. Moderen
har ellers ei födt noget dödfödt Barn. Peder Kyl-
lings Kone, Marie Hansd., og Hans Kyllings Kone, Dorte,
vare overværende ved Barnets Födsel, som levede i 6 Timer.

Kilde: Maribo Amt, Musse, Sakskøbing, 1793-1815, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 237 af 262 opslag.

Selvmorder begravet om natten

Når man begik selvmord, fik man ikke en gang et nummer i kirkebogen. Det er jo faktisk dybt tragisk. Kilden er her.

Døde og Begravede 1812

Löverdagen den 8 Aug.
Jacob Rasmussen, uden No. da han var Selvmorder.
Hængte sig i Saxkiöbings Arrest og blev i al
Stilhed om Natten begravet i det sydøstlige Hiørne af den
nye Kirkegaard. Han var 32 Aar gammel
og opholdt sig paa Nielstrup da han blev arresteret
for Tyverie.

Kilde: Maribo Amt, Musse, Sakskøbing, 1793-1815, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 250 af 262 opslag.

De deltes om graven

Jeg tror ikke, jeg er stødt på det før: nemlig at to mennesker begraves i den samme grav.

Peder Ruberg og Peder Nagelstie må både dele graven og nummeret. Det er som om, at det, der optælles, ikke er mennesker men grave.

Samme kilde som ovenfor: Maribo Amt, Musse, Sakskøbing, 1793-1815, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 250 af 262 opslag.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Før velfærden

Tanker om fattigdom

Før velfærden

Jeg har en bekendt, jeg ofte diskuterer politik med. “Diskuterer” er muligvis det forkerte ord, for vi er ikke uenige.

Hun er flygtning med en kinesisk far og en vietnamesisk mor, og hun kom hertil som vietnamesisk bådflygtning i 1979. De var blevet samlet op af et Mærsk-containerskib fra en lille fiskerbåd i Det sydkinesiske hav. Det var dengang, vi hjalp med integrationsprogrammer og stod klar med en værtsfamilie og et sprogkursus, så de nye beboere hurtigt kunne føle sig som en del af Danmark. Med sådan en historie bliver jeg næsten stolt over at være dansker.

Der er selvfølgelig meget af Danmarkshistorien, hun ikke kender til, og derudover er jeg 15 år ældre end hende og meget interesseret i historie, så det er klart, at jeg har mere af vores historie inde under huden.

Jeg fortalte hende eksempelvis, at folkepensionen først kom til i 1956. Hun troede næsten ikke på mig. Hun troede, den havde været der meget længere, ja måske nærmest i 100 år, men det har den altså ikke. Den er en vigtig del af det velfærdssamfund, vi byggede op efter krigen.

Når man læser mange kirkebøger

Når man læser mange kirkebøger, er det tydeligt, at før vi udviklede velfærdssamfundet, hvilket vi vel gjorde fra 1945, og frem til vi begyndte at afvikle det, var der ikke langt til fattighuset, når man ikke længere selv kunne arbejde, evt. fordi man var blevet syg, eller man fx var blevet enke og ikke længere havde en arbejdsfør mand til at skaffe indtægterne. Ergo blev man fattiglem eller almisselem.

En del af velfærden er også sundhedssystemet, hvor i hvert fald udgangspunktet er, at alle har fri og lige gratis adgang. Jeg skriver “i udgangspunktet”, fordi jeg ikke er blind for, at de private sygeforsikringer skyder op som paddehatte. Selv kan jeg ikke tegne en sådan (i hvert fald ikke til en rimelig pris), da jeg har for lang en sygehistorie, så mig vil de ikke have.

Mine bedsteforældre

Jeg tænker på mormor og morfar, der må have levet med frygten for fattigdommen:

  • Morfar (1899 – 1982), der gik konkurs med forældrenes husmandssted på heden i 1925, fordi han ville mekanisere landbruget, der hidtil havde været drevet med heste. I årevis boede han i en baggård i Allégade 68 i Odense. Der var et værelse, der var mindre end mit kollegieværelse. Der kunne lige stå en seng og ved vinduet et lille spisebord til tre personer. Lokummet var i gården. Jeg hadede at skulle derud på grund af lugten af “Closan”.
  • Mormor (1910 – 1994), der fik to “uægte” børn, inden hun i 1933 giftede sig med morfar. Hos hende var toiletpapiret det velkendte 00, da jeg var barn i 1960’erne. Jeg gætter på, at det var billigst.

Der var desværre ingen, der fik idéen om at underrette mig om deres død, så jeg kunne have deltaget i begravelsen/bisættelsen. Det er jeg ked af, for de betød begge meget for mig.

Der er meget, jeg gerne ville have spurgt dem om, hvis de havde levet nu. Fx om de var bange for fattigdommen, hvad morfar tænkte på auktionsdagen, og hvordan mormor mærkede, at hendes første to børn var “uægte”.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Det høje skattetryk

Nogle mener, vi har verdens højeste skattetryk, mens andre mener, det er en myte. Jeg kender ikke sandheden men hælder mest til det med myten.

Uanset hvad, så har jeg altid betalt min skat med glæde, også da jeg tjente mange penge og derfor betalte topskat, for jeg synes, vi får meget for pengene. Jeg har – uden at være socialdemokrat – hældt til det socialdemokratiske slogan “De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs”. Nu er der jo ikke så meget Socialdemokrati tilbage, ergo er sloganet vist også ved at gå af mode. Jeg synes ellers stadig, det er det rigtigste.

Vi har betalt os fra fattigdom, fattighus og almisselemmer. Og sådan skal det også være.

Lige i øjeblikket går jeg blandt andet gennem Jørlunde/Hiørlunde kirkebog med masser af almisselemmer, masser af kvinder, der bliver forløst med dødfødte børn, og tonsvis af uægte børn. De findes på hver side.

Og som et kuriosum: “1806 September 14 Tienestekarl Lars Larsen(?) af Hiørlunde 28 Aar som den 10 s.M blev ihielslaget af Lynilden.”

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1799-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 144 af 169 opslag:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]