Tag Archive for: Historie

/12 Kommentarer/i , /af ,

Almisselem fik rød silkehue med i jorden

Almisselem fik rød silkehue med i jorden

Auktion over Almisselem Giertrud Rasmusdatters Ejendele

Almisselem fik rød silkehue med i jorden

Jeg synes aldrig tidligere, jeg i kirkebøgerne er stødt på auktioner over almisselemmers ejendele. Men Sorø Amt, Vester Flakkebjerg Herred, Magleby Sogn, 1806-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 56 ff. af 97 opslag vrimler med dem.

Det har vel næppe været en gejstlig foreteelse at holde auktioner over almisselemmers ejendele, så jeg forestiller mig, at det var fordi, præsten/degnen var den eneste, der kunne skrive nogenlunde. Hvad er din erfaring med sådant?

Auktionen finder sted den 31. januar 1821, samme dag som hun begraves. Hun blev kun 58 år og døde “i Hospitalet” den 27. januar. De har sørme haft travlt.

Giertrud Rasmusdatter hører ikke til i min slægt eller familie. Det er kun for sjov.

At transskribere ejendele

Jeg har ikke den store erfaring med at transskribere ejendele, så jeg er næsten bange for at stille mine manglende kompetencer til skue, men nu gør jeg det alligevel, fordi auktionen er et godt billede på det at gå gennem rummene sammen med en øvrighedsperson og lære bare lidt om det liv, et almisselem havde for 200 år siden.

Læg mærke til den nidkærhed hvormed selv den mindste lille ejendel registreres. Farver angives med akkuratesse, så man er helt sikker på, at vi nu får solgt den helt rigtige “Underdÿne” til den helt rigtige køber. Jeg tror, hun fik to ting med sig i graven: En Særk (nr. 23) og en rød Silke Hue (nr. 32). Det er tydeligt angivet, hvem der købte hvad for hvilket beløb. Hun ejede, hvad der kunne oplistes i 48 punkter, og så var der endda noget, der manglede (hvordan de så end kunne vide det? – Dette har Mia besvaret den 7. oktober. Der findes nemlig i kirkebogen tillige forudgående, nøjagtige/nidkære registreringer af hvert almisselems ejendele. Når vedkommende døde, og man sammenholdt de gl. lister med det, man fandt i boet, var det nemt at se, hvad der manglede).

Så er det alligevel bedre at være på kontanthjælp 200 år senere …

Måske kan vi blive klogere sammen? Hvis du har input, retter jeg efterhånden, som du sender dem ind.

Hun havde temmelig meget “Dito” og sengestedet var veludstyret, formentlig for at modstå vinterens kulde. De begynder i sovekammeret.

Auctions Beløbet – Efter afdøde Almisselem Giertrud Rasmusdatter – d. 31 Januar 1821

  1. En Blaastribed Underdÿne
  2. En Sortstribed Dito
  3. En hvid Vadmels Dito
  4. En Grønstribed Olmerdugs Overdÿne
  5. En Dito lang Hoved Pude
  6. 2 Blaastribede korte Dito
  7. 1 Par Blaarlærreds Lagener
  8. 1 Par gl. Dito Dito
  9. En halv Kiste med Hengelaas [skal måske forstås som en kiste i halv størrelse]
  10. Et grøn Vadmels Skjørt
  11. Et gl. Dito
  12. Et hvidt Dito
  13. Et stribed Dito
  14. En rød Vadmels Trøje
  15. En grøn Dito
  16. En grøn Bulle [formentlig en kort trøje uden ærmer]
  17. En rød Dito
  18. En hvid Vadmels Klokke
  19. Et blaatærnet Forklæde
  20. Et Dito Dito
  21. Et hvidt lærreds Dito
  22. Et Blaagarns Tørklæde – fandtes ikke
  23. 1 Særk – havde hun faaet med
  24. 1 Dito
  25. 1 Dito
  26. 2 hvide Halstørklæder – fandtes ikke
  27. 2 Dito Dito – fandtes ikke
  28. 2 Blaatærned Dito
  29. 3 ___ – 5 Liiv(?)
  30. 3 Dito – 5 Liiv(?)
  31. 3 Dito – 5 Liiv(?)
  32. En rød Silke Hue – med i Jorden
  33. En Kartuns dito
  34. En Winde Kurv
  35. En Halm Kurv
  36. Et par Strømper
  37. Et par gl. Tøfler og 1 par gl. Træskoe
  38. 2 Lærreds Poser
  39. En Jerngrÿde
  40. En Træspand
  41. En Malkebøtte
  42. 2 Jydepotter – er itu slagent
  43. 3 Leertalerkerner og 2 Trætalerkner
  44. En Pæleflaske 1 lille Leerpotte og 1 Skee – mangler
  45. En Tærskel og 1 Mangelholt [nok stokken til et manglebræt] – mangler
  46. En gl. Spinderok
  47. Et par Karter – mangler – Et Sengested
  48. Et gl. Bord.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Københavns Brand 1728 – del 2

Københavns Brand 1728 – del 2

Historiens vingesus mv.

Københavns Brand 1728 – del 2

Min ven Kenneth i Odense, der er dygtigere til gotisk end jeg, har transskriberet det sidste af inskriptionen om Københavns Brand i 1728. I den passage skriver pastor Sigvardt Lÿcke (som var født Ao 1680 på “Borringsholm”) faktisk om sine egne følelser for blandt andet det brændte bibliotek, som var enestående i Europa.

Det, der er sat med grå skrift, har du muligvis allerede læst. Det, der følger med almindelig sort skrift, er nyt.

Ao. 1728: d 20 Octobr begynte den store ildebrand i Kiöbenhafn, som varede fra Onsdagen d 20 og til Lördagen d 23 Oct. ilden begÿndte om afftenen Klokken 8te og Kom fra en lden HÿkkerBod (må være = høkerbod) udi Lille St Clemensstrede lige over for Vesterport, og udbredde denne ild sig saa vidt at meere End de 3 parter i Kiöbenhafn afbrndte imod to tusinde Huuse og gaarde afbrændre, thi der opbrændte imod helffiersindstive (= halvfjerdsindstyve) Gader og stræder, som hoved Kierker afbrændte, som vare Vorfrue Kierke, tydske Kierke, den Runde eller Trinitatis Kierke, Hellig Gejstis og Calvinsk Kierke, hvilke saa ÿnkelig blef lagt i aske at intet blef tilovers af dem, men alle lig ere i Begravelserne opbrændte, ja, ligstene refnede f hede, og det brændte dÿbt ned i jorden. Tre Collegier som var Borlhem(?), Ejlersens og Walkendorps opbrændte, Studiigaarden, Regentzen, dend latinske Schole, Bispegaarden, og alle Professorerni boliger afbrændte, Raadhuuset, og andre flere public Steder afbrændte saasom Wejsenhuuset etc.

Vel var Kiöbenhafn for branden i saa stor(e) flam(mer) (?) og endsaa ¨Yperlige Boliger og kostbare Bÿgninger beprÿdet, som en (? – ulæseligt!) stad i verden kans findis, og aldrig saadanne Bÿgninger i vores (?) stad her effter kand Ventes.

NB i Runde Kierke opbrændte Universitetets bibliotech, hvis lige iche var at finde i Europa. i vor frue Kierke opbrændte og Eet kostbar bibliotech, som for fattige Studentere var indrettet: paa Raadhuuset opbrændte utalige mange fattige börns börnepenge, disforuden opbrænte og paa Raadhuuset alle Kongernis Schillerier fra Kong Dan dend förste og til Kong Friderich dend fierde, huilke da (ulæseligt). Kongens Skillerier vare meget store, og stod rundt omkring paa raadhuuset, Gud hielpe mig at ieg skulde leve dend E…..lige tid at see dend dejlie stad i saa ÿnkelig En tilstand, og at f….. skrive for Effterkommerne om denne Æl…dighed (mener præsten mon “elendighed”?).

Det er næsten ikke til at forstå, at vi kan sidde hjemme 300 år senere og læse det på Rigsarkivets hjemmeside! Jeg synes, det er fantastisk.

Hård opdatering af TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Der er lige udkommet en ny stor opdatering af TNG (programmet jeg viser mine slægtsdata på nettet med). Det er det, man kalder en “major release”, hvor der er sket mange grundlæggende ændringer. Jeg stødte ind i uendeligt mange problemer og knoklede løs i 2 – 3 dage, men nu er jeg vist igennem det, og jeg mangler kun at tjekke en enkelt ting. Der er heldigvis et fantastisk “Community“, hvor man kan spørge om hjælp. Det kan bare være svært, da vi er så mange nationaliteter med mange forskellige modersmål, som alle forsøger at skrive på engelsk. Folk er utrolig søde og hjælpsomme, og så må vi jo leve med sprogbarriererne.

Gennemgangen/perfektioneringen af slægtsfilen

Jeg har nu gennemgået 401 personers data svarende til 8,3 pct. Der er lang vej endnu, for lige p.t. har jeg 4.804 personer. De nyeste måske 2-300 lever dog op til min nutidige valgte standard. Formålet med gennemgangen er ikke at tilføje nye personer, men af og til er det ikke til at undgå, fx fordi det er tydeligt, at der er flere vielser, men jeg kun har noteret en. Så uundgåeligt har jeg tilføjet 35 nye personer indtil nu.

4.804 er ikke ret mange, når jeg sammenligner mig med andre og når jeg tænker på, at jeg har arbejdet med det i 20 år. Jeg bilder mig dog ind, at mine data er veldokumenterede og at der er kilder på (næsten) alt. Herudover gør jeg en del ud af at fremlægge mine diskussioner med mig selv og logiske følgeslutninger fx følgende om en 6 * tipoldemor ved navn Inger Hansdatter, født ca. 1675 i Hørup, Slangerup Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt:

“Tvivl om dødsfaldet

Hvis dødsfaldet er korrekt, skal hun være gift igen efter Jens Hansens død i 1720, jfr.: “1747 nr. 11. d 26 Sept. blev Dend gl Jens Isaachsens Enke fra Bunderup begraven.”

Ægtefællen skal hedde Jens Isaachsen. Dette ægteskab kan jeg ikke finde i Ude Sundby 1720 – 1729. Er dødsfaldet så forkert?

11/1-2023
HBS”

Jeg ville ønske, at alle slægtsforskere offentliggjorde deres tvivl, logiske følgeslutninger, resultatløse søgninger og formodninger samt angav kilder til kendsgerninger. Jeg kan ikke se nogen grund til at lade være. Billedet nederst skal illustrere, at man som slægtsforsker har behov for begge hjerne halvdele: både den logiske og den kreative tænkning.

I aftes sad jeg med fine oplysninger om skifter, ejerforhold til gårde, aftægtskontrakter mv. Alt sammen i 1600-tallet. Jeg fik oplysningerne for mange, mange år siden af en seriøs forsker, jeg havde tillid til. Desværre har jeg ikke noteret hvem! Pokkers også. Nu har jeg simpelthen skrevet under disse noter, at jeg modtog dem fra en seriøs forsker, men desværre ikke har noteret hvem.

(U-)frivillige pauser

Grundet sygdom var der nogle år (jeg husker ikke hvor mange), hvor jeg var nødt til at holde pause, for jeg kunne simpelthen ikke arbejde, fordi jeg var for hårdt ramt på kognitive funktioner så som hukommelse, overblik og koncentration. Og så kan man ikke slægtsforske.

Derudover brugte jeg meget tid på projektet med Nygårds Sedler og på Dansk KirkegårdsIndex (DKI). Så det er nok derfor, jeg ikke en gang har 5.000 personer. Den dag, jeg rammer dette antal, holder jeg en lille digital fest online.

Stor (og hård) opdatering af TNG

Der er lige udkommet en ny stor opdatering af TNG (programmet jeg viser mine slægtsdata på nettet med). Det er det, man kalder en “major release”, hvor der er sket mange ændringer. Jeg stødte ind i uendeligt mange problemer, knoklede løs i 2 – 3 dage, fordi der var et par fejl i selve programmet, men nu er jeg vist igennem det og jeg mangler kun at tjekke en enkelt ting.

Der er et fantastisk “Community“, hvor man kan spørge om hjælp. Det kan være svært, da vi er så mange nationaliteter med lige så mange modersmål, som alle forsøger at skrive på engelsk. Folk er utrolig dygtige, søde og hjælpsomme, og så må vi jo leve med sprogbarriererne.

Københavns Brand 1728 – del 2

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i /af

Københavns Brand 1728

Københavns Brand 1728

Ildløs fra 20. oktober 1728

Københavns Brand 1728

En dag ledte jeg i Frederikssunds kirkebog “Frederiksborg amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1703-1807, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 4 af 177 opslag”. Det fik jeg ikke meget ud af. Til gengæld fandt jeg noget helt fantastisk: Pastor Sigvardt Lÿckes egen oplevelse af Københavns brand i 1728.

Jeg kunne ikke læse det hele, så min ven Kenneth i Odense har hjulpet. Vi har indtil videre nedenstående. Hvis man er københavner, eller bare godt kendt i indre by, er det let at gå turen i tankerne og se, hvad der skete:

“Ao. 1728: d 20 Octobr begynte den store ildebrand i Kiöbenhafn, som varede fra Onsdagen d 20 og til Lördagen d 23 Oct. ilden begÿndte om afftenen Klokken 8te og Kom fra en lden HÿkkerBod (må være = høkerbod) udi Lille St Clemensstrede lige over for Vesterport, og udbredde denne ild sig saa vidt at meere End de 3 parter i Kiöbenhafn afbrndte imod to tusinde Huuse og gaarde afbrændre, thi der opbrændte imod helffiersindstive (= halvfjerdsindstyve) Gader og stræder, som hoved Kierker afbrændte, som vare Vorfrue Kierke, tydske Kierke, den Runde eller Trinitatis Kierke, Hellig Gejstis og Calvinsk Kierke, hvilke saa ÿnkelig blef lagt i aske at intet blef tilovers af dem, men alle lig ere i Begravelserne opbrændte, ja, ligstene refnede f hede, og det brændte dÿbt ned i jorden. Tre Collegier som var Borlhem(?), Ejlersens og Walkendorps opbrændte, Studiigaarden, Regentzen, dend latinske Schole, Bispegaarden, og alle Professorerni boliger afbrændte, Raadhuuset, og andre flere public Steder afbrændte saasom Wejsenhuuset etc.

Vel var Kiöbenhafn for branden i saa stor(e) flam(mer) (?) og endsaa ¨Yperlige Boliger og kostbare Bÿgninger beprÿdet, som en (? – ulæseligt!) stad i verden kans findis, og aldrig saadanne Bÿgninger i vores (?) stad her effter kand Ventes”

Flere tusinde mennesker blev med et hjemløse ved branden. Det var ganske forfærdeligt.

Det er ikke tit, man finder danmarkshistorie!

Kenneth har slægtsforsket i 40 år og jeg i 20 år. Det er første gang, jeg finder et stykke egentlig danmarkshistorie. Jeg spurgte Kenneth, hvor ofte det var sket for ham. Han svarede “5 – 6 gange”. Så det er en sjældenhed. at øvrigheden var så meddelsom.

Tænk at det er bevaret – og så let tilgængeligt i Danmark

Når jeg læser kirkebøger, der er knapt 300 år gamle, bliver jeg altid fascineret af, at vi i Danmark er så dygtige til at gemme og at vi via skatten har betalt for at disse arkivalier er tilgængelige for os alle på Rigsarkivets hjemmesider.

Mange arkivalier ude i præstegårdene er brændt sammen med resten af præstegården – og dermed er historien for et sogn ganske forsvundet. Det er virkelig ærgerligt. For så vidt angår tiden efter 1814 blev der ført to eksemplarer, der ikke måtte overnatte under samme tag (jeg har altid syntes, det er sådan en sød formulering):

  • Præstens eksemplar – hovedministerialbogen (eller bare hovedbogen).
  • Degnens eksemplar – kontraministerialbogen  (eller bare kontrabogen).

Hvis det er en mulighed, bør man altid tjekke begge, da der bestemt ikke er sikkerhed for, at de er ens. Det sker ofte at den ene er mere meddelsom end den anden.

Har man relationer til enten Sverige eller Tyskland (og det sker temmelig ofte, da danskerne altid har importeret udenlandsk arbejdskraft), må man til lommerne. Jeg kender ikke til Sverige, for der slår en ven op for mig, men i Tyskland har de det fantastiske “archion.de“, hvor tre måneder koster 52,20 €, som svarer til ca. 390 kr.

Når jeg bliver færdig med “Den store oprydning” skal jeg helt bestemt have et nyt abonnement på arhion.de. Jeg vil gerne vide, hvordan min oldefar kunne rejse fra sin mor, der lige var blevet enke, og to yngre søstre. Hvad fik ham til det? Jeg gætter på at det skyldtes, at beskæftigelsen og måske også lønnen i Danmark var bedre end i Tyskland i 1890 og jeg ved, at Cohn på Brede Værk importerede masser af tysk arbejdskraft på det tidspunkt. Det var især mestre, han ville have fat på, og der passede oldefar lige ind, idet han var hattemagermester.

Billedet herunder stammer ret sikkert fra deres bryllupsdag og kigger man godt efter, kan man se, at hun er ret langt henne med min fars far (ca. 5½ måneder).

Københavns Brand 1728

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Historien om de fattige

Historien om de fattige

DR har fine udsendelser

Historien om de fattige

Man ser ofte ordene, når man “scanner” en kirkebog eller en folketælling: “fattiglem”, “fattiggårdsbestyrer”, “hospitalslem”, “daglejer” osv. Det er alle ord, der fortæller om livet i Danmark, som det er levet fra ca. midt i 1700-tallet og til?

Til nu? Fattigdommen ser anderledes ud nu – den er bedre skjult, den lugter ikke så grimt, eftersom kun få mennesker endnu sover i trappeopgange og vi endnu har folkepension mv. Mennesker skal endnu ikke lægges i blød i et badekar med alt tøjet på, for at få det til at slippe huden.

Jeg mener bestemt, mormor og morfar talte om, at der lå en “arbejdsanstalt” i Blåhøj; familien boede i Blåhøj Stationsby og “min mor” var født der. Jeg kan ikke finde den med Google, men jeg har tit tænkt over, hvad ordet “arbejdsanstalt” dækkede over. Jeg troede, det var en form for fængsel.

Nu er jeg blevet klar over, at det var en form for fattiggård, der var delt i to:

  • en forsørgelsesanstalt for de værdigt trængende, der bare skulle forsørges, og
  • en arbejdsanstalt, hvor man skulle arbejde for føden fx med at hugge store sten i mindre stykker, flikke sko, hugge brænde, eller pille larver af kål i 14 dage. Arbejdet var en del af den nødvendige genopdragelse af disse uværdige mennesker.

Historien om de fattige

I stedet søgte jeg på “fattigdommens historie” og fandt mange interessante sider heriblandt fire udsendelser på Danmarks Radios side fra 2015 under overskriften “Historien om de fattige”. Jeg har set de to første udsendelser og vil bestemt også se de to sidste, for det er fremragende fjernsyn! Der kommer billeder på de fremmede ord.

Børskrakket i Amerika i 1929

Krakket rystede hele verden. I Danmark medførte det (ikke direkte men som en afledt effekt), at hver tredje blev arbejdsløs. Det er slet ikke til at forstå så stort et tal. Hvordan holder et samfund sammen på sig selv i den situation?

Er det hver tredje borger, eller er det hver tredje mand? Eftersom kvinder som hovedregel ikke indgik i arbejdsstyrken, kunne de vel heller ikke blive arbejdsløse?

Arbejdsløsheden gjorde, at folk søgte mod byerne i håbet om, at forholdene var bedre der. Det var de ikke!

I stedet voksede kummerligheden, håbløsheden og armoden. Manden i huset stod op om morgenen og meldte sig ved fabriksporten eller på havnen for at se, om han kunne udlejes den dag (deraf ordet daglejer). Var der arbejde, var der også en dagløn, der ofte omsattes i alkohol i stedet for mad til familien og husleje. Man ved simpelthen, at forbruget af alkohol voksede. Forståeligt nok drak mange for at glemme.

Folk sov i trappeopgange og på lofter nødtørftigt indrettede med hø …

Adskillige i mine familier har “faste” adresser men flytter hvert halve år, så måske kan de ikke kaldes “faste”. Der findes et begreb for det, men jeg kan ikke huske det. Det nærmeste, jeg kan komme det, er “Tørrelejlighed”, men det er vist kun mig, der kender det. Google gør ikke.

Idéen var: man boede gratis seks måneder i nyopførte lejligheder, der skulle tørre efter byggeriet. Efter de seks måneder var det ud og videre til næste lejlighed. Lige p.t. advares der mod at have mindre end 20°, fordi det kan medføre skimmelsvamp p.g.a fugt. Overførte man dengang skimmelsvampen til de mennesker, der boede seks måneder hver sted?

Det er ret nemt at finde disse lejligheder på Stadsarkivets hjemmeside (kig under Politiets Registerblade).

Min morfar blev også ramt af krakket, for efter tvangsauktionen i 1925 over det husmandssted, han arvede fra sine forældre, rakkede han rundt i landet og arbejdede med dræning af moser og knuste skærver … Først i 1933 møder han min mormor, de gifter sig og flytter ind i en lille toværelses lejlighed i Blåhøj.

Klikker du på billedet, som jeg kalder “Morfar høster”, herunder, kommer du til en side, hvor du bl.a. kan læse lidt af hans livshistorie. Den er ganske rørende.

Historien om de fattige

Først når middelklassen rammes, sker der noget

Før K.K. Steinckes socialreform (af 30/1-1933) inddeltes fattige mennesker i værdigt og uværdigt trængende. De værdigt trængende var ikke selv skyld i deres fattigdom, mens de uværdige selv var skyld i at være blevet fattige.

Reformen var starten på en ny og bedre tid, men tro nu ikke al tale om “uværdighed” forstummede. Selv i reformen fandtes uværdige mennesker, man mente skulle opdrages. Det drejede sig kort fortalt om drankere, prostituerede og de konsekvent arbejdssky elementer.

Reformen afskaffede officielt fattiggårdene, men der gik adskillige år, før reformen var implementeret i enhver flække. Udsendelsen rummer et kort interview med en kvinde, der arbejder på en fattiggård og som fortæller, at der ikke er sket ret meget i de syv år, der er gået siden reformens vedtagelse; dog er gitteret over sengene og gitrene for vinduerne fjernet.

Adskillige reformer med ny lovgivning blev først sat i værk, når nød og elendighed ramte også middelklassen – underforstået: de var jo ikke selv skyld i fattigdommen, de var værdigt trængende, derfor måtte det være et samfundsproblem, som samfundet måtte sørge for/bidrage til at løse.

Når også middelklassen manglede brændsel, ikke kunne betale for den statsanerkendte arbejdsløshedskasse i et år, inden forsikringsdelen trådte i kraft, når også middelklassens medlemmer blev arbejdsløse, så skete der noget.

Det ligner noget, vi kender i dag. Inflationen har varet længe i Danmark. Vel det meste af 2022 (siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar)? De marginaliserede, der bare er et pænere ord for de udstødte, har mærket inflationen siden dens start, og de filantropiske organisationer som fx Kirkens Korshær og Frelsens Hær har gjort opmærksom på, at det er alvorligt.

Først nu, hvor el- og gas-priserne er gået helt amok, hvilket kan mærkes og være problematisk selv for middelklassen, griber politikerne til handling.

Det er altid interessant at sætte nutid og fortid sammen – og se hvor lidt der på nogle punkter er sket. Flere i blå blok burde erhverve sig en smule historisk bevidsthed.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.