Indlæg

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Før velfærden

Tanker om fattigdom

Før velfærden

Jeg har en bekendt, jeg ofte diskuterer politik med. “Diskuterer” er muligvis det forkerte ord, for vi er ikke uenige.

Hun er flygtning med en kinesisk far og en vietnamesisk mor, og hun kom hertil som vietnamesisk bådflygtning i 1979. De var blevet samlet op af et Mærsk-containerskib fra en lille fiskerbåd i Det sydkinesiske hav. Det var dengang, vi hjalp med integrationsprogrammer og stod klar med en værtsfamilie og et sprogkursus, så de nye beboere hurtigt kunne føle sig som en del af Danmark. Med sådan en historie bliver jeg næsten stolt over at være dansker.

Der er selvfølgelig meget af Danmarkshistorien, hun ikke kender til, og derudover er jeg 15 år ældre end hende og meget interesseret i historie, så det er klart, at jeg har mere af vores historie inde under huden.

Jeg fortalte hende eksempelvis, at folkepensionen først kom til i 1956. Hun troede næsten ikke på mig. Hun troede, den havde været der meget længere, ja måske nærmest i 100 år, men det har den altså ikke. Den er en vigtig del af det velfærdssamfund, vi byggede op efter krigen.

Når man læser mange kirkebøger

Når man læser mange kirkebøger, er det tydeligt, at før vi udviklede velfærdssamfundet, hvilket vi vel gjorde fra 1945, og frem til vi begyndte at afvikle det, var der ikke langt til fattighuset, når man ikke længere selv kunne arbejde, evt. fordi man var blevet syg, eller man fx var blevet enke og ikke længere havde en arbejdsfør mand til at skaffe indtægterne. Ergo blev man fattiglem eller almisselem.

En del af velfærden er også sundhedssystemet, hvor i hvert fald udgangspunktet er, at alle har fri og lige gratis adgang. Jeg skriver “i udgangspunktet”, fordi jeg ikke er blind for, at de private sygeforsikringer skyder op som paddehatte. Selv kan jeg ikke tegne en sådan (i hvert fald ikke til en rimelig pris), da jeg har for lang en sygehistorie, så mig vil de ikke have.

Mine bedsteforældre

Jeg tænker på mormor og morfar, der må have levet med frygten for fattigdommen:

  • Morfar (1899 – 1982), der gik konkurs med forældrenes husmandssted på heden i 1925, fordi han ville mekanisere landbruget, der hidtil havde været drevet med heste. I årevis boede han i en baggård i Allégade 68 i Odense. Der var et værelse, der var mindre end mit kollegieværelse. Der kunne lige stå en seng og ved vinduet et lille spisebord til tre personer. Lokummet var i gården. Jeg hadede at skulle derud på grund af lugten af “Closan”.
  • Mormor (1910 – 1994), der fik to “uægte” børn, inden hun i 1933 giftede sig med morfar. Hos hende var toiletpapiret det velkendte 00, da jeg var barn i 1960’erne. Jeg gætter på, at det var billigst.

Der var desværre ingen, der fik idéen om at underrette mig om deres død, så jeg kunne have deltaget i begravelsen/bisættelsen. Det er jeg ked af, for de betød begge meget for mig.

Der er meget, jeg gerne ville have spurgt dem om, hvis de havde levet nu. Fx om de var bange for fattigdommen, hvad morfar tænkte på auktionsdagen, og hvordan mormor mærkede, at hendes første to børn var “uægte”.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Det høje skattetryk

Nogle mener, vi har verdens højeste skattetryk, mens andre mener, det er en myte. Jeg kender ikke sandheden men hælder mest til det med myten.

Uanset hvad, så har jeg altid betalt min skat med glæde, også da jeg tjente mange penge og derfor betalte topskat, for jeg synes, vi får meget for pengene. Jeg har – uden at være socialdemokrat – hældt til det socialdemokratiske slogan “De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs”. Nu er der jo ikke så meget Socialdemokrati tilbage, ergo er sloganet vist også ved at gå af mode. Jeg synes ellers stadig, det er det rigtigste.

Vi har betalt os fra fattigdom, fattighus og almisselemmer. Og sådan skal det også være.

Lige i øjeblikket går jeg blandt andet gennem Jørlunde/Hiørlunde kirkebog med masser af almisselemmer, masser af kvinder, der bliver forløst med dødfødte børn, og tonsvis af uægte børn. De findes på hver side.

Og som et kuriosum: “1806 September 14 Tienestekarl Lars Larsen(?) af Hiørlunde 28 Aar som den 10 s.M blev ihielslaget af Lynilden.”

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1799-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 144 af 169 opslag:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/6 Kommentarer/i /af

Vil du henrettes med Øxe eller Sværd?

Vil du henrettes med Øxe eller Sværd?

Barbariske og tankevækkende kirkebøger

Vil du henrettes med Øxe eller Sværd?

Børnehuset og Christianshavns Straffeanstalt 1767 – 1861

Når man læser mange kirkebøger, sker det, at man finder noget helt usædvanligt. Jeg ledte efter noget i samtlige københavnske kirkebøger, idet jeg havde en henvisning til et dødsfald i 1858 til det intetsigende “I København”, og da den slags gør mig stædig, tog jeg dem alle, når jeg nu var i gang.

I “Børnehuset og Christianshavns Straffeanstalt” er de to sidste sider fyldt med makabre henrettelser fra 1767 til og med 1861. De er nemme at læse, hvis du tør. Vi fik den første egentlige straffelov i 1866; den satte punktum for dødsdom som straf (i fredstid vel at mærke – glem ikke retsopgøret efter besættelsen).

Indledningen lyder

I Arresthusets Kirkebog findes intet om Personer, døde i Arresthuset. Derimod findes der en Fortegnelse over henrettede, som formodentlig har hensiddet som Arrestanter i Arresthuset. Denne Fortegnelse meddeles her, Personerne opførte i kronologisk Orden efter Henrettelsesdagen.

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Børnehuset og Christianshavns Straffeanstalt, 1710-1892, RG, Register – opslag: 133 af 134 opslag. Du har linket her – åbner i en ny side.

Her er den knebne og stejlede, den henrettede med enten sværd eller øxe, benådning for knibning, den henrettede med øxe og hovedet sat på en stage, halshugninger uden modus operandi (dvs. metoden er ikke anført), og Ane Cathrine, der havde ombragt sine tre uægte børn. Jeg har skrevet flere artikler om barnedrab og reglerne i Danske Lov.

Frederiksborg Amt, Ølstykke, Veksø, 1892-1921, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde

Nr. 2. En ubekendt tilvandrende Mandsperson mellem 40 og 50 år gammel, aflivede sig ved hængning i Vexø Kros Kørelade.

Det ser desværre ikke ud som om, der er dødsattester fra lige præcis 1902.

Kilde: Frederiksborg amt, Ølstykke, Veksø, 1892-1921, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 125 af 159 opslag. Du har linket her – åbner i en ny side.

Hvis Choleraen bryder i Vexøe

I Frederiksborg Amt, Ølstykke, Veksø, 1806-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde opslag 23 og 24 – åbner i en ny side kan man læse om, hvordan Sogneforstanderskabet i 1833 forberedte sig på, hvad man ville gøre, hvis sognet blev hjemsøgt af Choleraepidemien.

Der blev udpeget gårdmænd, hvis gårde skulle agere sygehuse, og distriktslæge Hr. Kammerraad Evertsens henstillinger blev alle fulgt.

Det er et interessant lille eksempel på, at præsten – når det nu står i kirkebogen – var en særdeles vigtig person for alt, hvad der foregik i et sogn.

Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ølstykke, 1813-1833, KM, Fødte piger

Nr. 1. To omvandrende betlere, Karen Marie Pedersdatter og Sören Jensen, der ikke er viede sammen, ankommer Løverdag den 10de April 1830, får Logis hos Gm. Jens Svendsens Enke i Udleire og konen gør om natten Barsel med Slegfredsbarnet.

Kilde: Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ølstykke, 1813-1833, KM, Fødte piger – opslag: 24 af 27 opslag nr. 1. Du har linket her – åbner i en ny side.

Jeg er i gang med Anna Rasmussens fantastiske bog “Forsørget og forfulgt – Om offentlig forsorg på landet i første halvdel af 1800-tallet”. Hun skriver om, at der i 1803 udkom et egentligt fattigreglement, og det blev nærlæst og fortolket i ethvert sogn for at finde udveje og smuthuller, så man slap for at “hænge på” fx de omvandrende betlere.

Karen Marie Pedersdatter og Sören Jensen er indirekte omtalt i bogen på side 25:

Næsten uløselige, men stort set uden for sognekommissionernes kompetence, var problemer med de omstrejfende betlere. Disse hentede efter myndighedernes opfattelse så meget på gårdene, at der dårligt kunne blive noget til sognenes egne fattige.

Betlerne blev ofte beskyldt for tyveri og trusler om ildspåsættelse, og deres kvinder var tilbøjelige til at lade deres børn komme til verden i bøndernes lader og udhuse. Det kunne måske mange år senere resultere i, at et fuldkommen sagesløst pastorat blev udpeget som forsørgelsessted for en vildtfremmed betler, hvis eneste tilknytning til stedet var, at han eller hun tilfældigvis var født netop der.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Barnelig i mose 1854 – om de fortsatte forhør

Barnelig i mose 1854 - om de fortsatte forhør

Svanenskjolds tanker om Bodil Sørensdatter

Barnelig i mose 1854 – om de fortsatte forhør

Der er dukket flere forhør op, for man kan ikke bare bladre. Der er ikke register eller sidetal, så man må selv gennemtrævle alle sider for at finde dem.

Det arbejde har Ole Westermann gjort, og han har også tydet, hvad han har fundet. Derfor har vi nu de forsatte – og afsluttende – forhør i sagen om barneliget i mosen fra 1854.

Det omfattende sagskompleks drejer sig om, at man den 2. august 1854 finder liget af en lille pige i en græsmose. Barnemoderen er den 30-årige Bodil Sørensdatter, der idømmes en livsstraf, hvilket med vore dages ord er en dødsstraf (men benådes af Kong Frederik den 7.). Barnefaderen er Gårdmand Lars Larsen, der er gift med hendes søster … Vi bryder os ikke rigtig om ham.

Om læsbarhed

Selv efter dokumenterne er tydet, kan de være vanskelige at læse. Ikke alene på grund af de gamle ord men også på grund af den omvendte ordstilling, de indskudte sætninger og de manglende kommaer. Hvis du ikke er vant til gamle retssager, men alligevel gerne vil følge med i sagskomplekset, kan det anbefales først at skimme og dernæst at læse langsomt. Så giver det pludselig mening.

Når man redigerer og sætter hjemmesiden op, står man man med et valg: skal man følge det, som egentlig er det “rigtige”, nemlig at bruge den oprindelige linjedeling, eller skal man lave nutidig linjedeling? Af hensyn til læsbarheden har jeg valgt det sidste.

Hvis du oplever fejl eller problemer, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg lagde især mærke til:

Fornøjelser

Pigerne på Odden gik til dans, indtil de blev 30 år gamle. Derefter ansås de at være for gamle til den slags.

Om at argumentere sig ud af varetægtsfængslingen

Selvom gårdmand Lars Larsen sidder i arresten, bliver han løsladt, da han argumenterer som følger: “… da det for ham som Familiefader og Forsørger er af stor Vigtighed, navnlig i denne Tid, da Høsten er i Gang og det af Mangel paa Arbeidskraft er høist vanskeligt i det for Tiden stedfindende ustadige Veir, at faae Sæden bjerget, om muligt at kunne blive løsladt …”.

Han lover at blive på sin bopæl, og at han nok skal møde, når retten kalder. Han udpeger et par betroede mænd, der skal love (cavere) for ham. Jeg kan ikke på nogen måde forestille mig, at man i dag kan argumentere sig ud af en varetægtsarrest.

Det fortæller selvfølgelig om høstens vigtighed i en tid, hvor der ikke var langt til fattighuset og måske også om, at der er en højkonjunktur, når der åbenbart mangler arbejdskraft?

Bodil Sørensdatter ændrer forklaring

Under de første forhør fortæller Bodil Sørensdatter, at hun bærer det døde barn ud i haven i sit forklæde og begraver det der.

Under forhøret den 4. september 1854 fortæller hun, at hun forklarede sig på den måde, fordi hun var bange for, at man – når man havde fundet et lig uden arme og skulderblade – skulle tro, at det var hende selv, der havde lemlæstet barnet.

Har Svanenskjold medlidenhed med Bodil Sørensdatter?

Barnelig i mose 1854Jeg tror, dommer Svanenskjold, som er vist på billedet til højre, kan lide Bodil Sørensdatter og måske endda har medlidenhed med hende på grund af den frygtelige situation, hun befinder sig i.

Således skriver han den 15. september 1854 blandt andet:

“Dommeren bemærkede, at Arstden under samtlige Forhører har udviist —– en phlegmatisk Rolighed; men hun har derhos tillige i den Maade hvorpaa hun ved et afgiven Forklaring har udtrykt sig, — viist at hun vel forstod og opfattede de til hende rettede Spørgsmaale, og har hun i det Hele lagt for Dagen, at hendes Forstandsevner ere af en saadan Beskaffenhed at hun er fuldkommen istand til at reflectere over hvad hun siger og foretager sig — —-.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/11 Kommentarer/i , /af ,

Barnelig i mose 1854 – om forhørene

Barnelig i mose 1854 – om forhørene

Om forhørene i Dragsholm Birk

Barnelig i mose 1854 – om forhørene

I begyndelsen af august 1854 fandt man liget af et nyfødt pigebarn i et mosehul på Gårdmand Jensens mark i Overby i Odden Sogn, Odsherred, Holbæk Amt.

Idet slægtsforskere er nogle meget hjælpsomme mennesker, er forhørene allerede nu færdigtydede. Den del har Ole Westermann sørget for. Jeg har sat dem op på denne side. Der vil komme flere dokumenter i dette omfattende sagskompleks.

Det er en meget lang tekst, så vi har arbejdet med at sikre læsbarheden mest muligt. Det er blandt andet derfor navne og tildels stillingsbetegnelser er markeret med fed skrift.

Indeværende artikel har Ole Westermann og jeg skrevet i fællesskab.

Konklusionen er

Den fødende kvinde er Bodil Sørensdatter og barnefaderen er hendes svoger Lars Larsen.

Sagen ender med, at Bodil Sørensdatter og Lars Larsen dømmes for henholdsvis fødsel i dølgsmål (hemmelighed) og hor.

Bodil Sørensdatter dømmes ved ekstraretten i Dragsholm Birk til 1 års forbedringshusarbejde. Denne dom ændres ved Overretten til livsstraf (som vi i dag kalder dødsstraf) og hovedet skal sættes på en stage. Han slipper med 4*5 dages fængsel på vand og brød. Der var forskel på folk!

De bestemmelser, der er i brug, er Danske Lovs 6-6-7 jfr. 6-6-8. Loven er fra 1683, og begge bestemmelser findes i kapitlet om manddrab. De lyder:

6-6-7
Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals, og deris Hovet sættis paa en Stage.

6-6-8
Vorder noget letfærdigt Qvindfolk med Barn, og med sin Barnefødsel i Dølsmaal omgaar, og ikke bruger de ordentlige beskikkede Midler, som hende og Fosteret i saadant Tilfald kunde betiene, og samme Barn borte bliver, eller paaskydis at være dødt født, eller i andre Maader forkommet, da skal hun agtis saasom hun sit Foster med Villie hafde ombragt.

Dommen stadfæstes af Højesteret men formildes af Kong Frederik den 7. (ham med “Folkets kærlighed min styrke”) til forbedringshusarbejde på Kongens nåde med forventning om endelig benådning på hans fødselsdag i 1857, hvilket opså skete.

Bestemmelsen i Danske Lovs 6-6-8 er fuldstændig i modstid med vore dages retspleje, hvor det er anklagemyndigheden, der skal bevise, at barnet var levendefødt og ombragt af moderen.

Strøtanker under gennemlæsning af forhørene

Da jeg første gang læste forhørene, tog jeg noter om stort og småt blandt andet om livet på landet, således som det fremgår nærmest i bisætninger. De følger herunder:

Distriktslægen giver op

Bodil Sørensdatter føder om morgenen den 23. juli 1854. Da man finder liget den 3. august, mangler det både arme og skulderblade. En nærliggende tanke er, at de er ædt af ræve. Også det meste af ansigtshuden mangler.

Læge Kongsted opgiver også temmelig hurtigt og siger, at liget er så forrådnet, at det ikke giver mening for ham at undersøge det yderligere for, om barnet skulle være født levende eller dødt.

Bodil Sørensdatter fortæller  til dommeren, at hun har begravet efterbyrden i askemøddingen, men man finder den ikke. Også her er det en nærliggende tanke, at ræve har været på spil, for de kan lugte den slags på lang afstand.

Åreladet

Man smutter en tur hen til jordemoderen for at blive åreladet.

Menstruationer var ikke privatsager

Lars Larsen har godt styr på Bodils menstruationer, og selvom de jævnligt har sex i diverse udhuse, er det da alligevel lidt usædvanligt:

“Bodil Sørensdatter har undertiden lidt af standset Menstruation, og var dette navnlig tilfældet for 3 a 4 Aar siden, da hun samtidig med at Comptens Hustue laae i Barselseng leed deraf, men indfandt sig Menstruationen en Dag i de Dage paa en Tid Gjordemoderen var tilstæde, som da tilsaae Bodil.”

Og der er måske heller ikke noget at sige til, at Bodil Sørensdatter ikke kunne have sine menstruationer i fred, når hendes seng stod i samme værelse som det, hendes søster og svoger sov i. Om Bodils seng var der bare et forhæng.

“Han siger i saa Henseende, at Samleiet har fundet Sted i Udhusene til forskjellige Tider, og han har ikke søgt Seng med Bodil, der ligger i samme Stue som Comp og Konen.”

Jordemoderen er næsten det vigtigste vidne

Det er vel egl. meget fornuftigt – og den eneste mulighed man havde – at bede jordemoderen undersøge de kvinder, der kan komme på tale som havende født de seneste 2-3 uger.

“Dommeren bemærkede, at han havde fundet sig foranlediget til at lade Fruentimmerne Bodil Sørensdatter og Mariane Jensdatter undersøge af Districtsgjordemoderen Madame Olsen heri Byen, som efter foretaget Undersøgelse erklærede, at Sidstnævnte ikke kunde skjønnes nogensinde, at have født, hvorimod Førstnævnte med Bestemthed kunde skjønnes at have født for en 14 Dage eller 3 Uger siden. -”

Da distriktsjordemoderens har fremlagt sin erklæring, er løbet kørt for Bodil. Hun må nødvendigvis tilstå!

Ville Bodil Sørensdatter have dræbt et levende barn?

Bodil gentager gang på gang, at barnet var dødt ved fødslen, og at hun aldrig kunne komme i tanke om at dræbe et levendefødt barn. Vi må tro hende på hendes ord!

Hun udbygger sin forklaring med, at selvom hun lægger dynen henover barnet, så passer hun på, at det – hvis det nu alligevel skulle være i live – vil kunne ånde. Hun ligger hele dagen i sengen med det døde barn. Det må være frygteligt.

Det var – og er vel – et tegn på en forestående fødsel, at man anskaffede sig børnetøj. Det har Bodil Sørensdatter ikke gjort, da hun regner med at kunne låne af sin søster, som selv er gravid, og jo bekvemt nok også er lige i nærheden og gift med barnefaderen …

Bodils far er ingen støtte, men mænds rolle var dengang en ganske anden

Hendes far er en ældre 66-årig aftægtsmand på gården. Han er i stuen, da hun føder ved 9-tiden om morgenen, men han kommer ikke hen til sengen, selvom hun jamrer sig. Hun tør ikke sige noget til ham.

Vi er dog enige om, at man nok skal være varsom med at (be)dømme ham i sagen. Mænds rolle var dengang helt anderledes end i dag.

Det skulle for alt i verden holdes hemmeligt

Jeg sidder og undrer mig over, hvordan i alverden Bodil Sørensdatter kunne holde sin graviditet hemmelig, når de boede så tæt. Godt nok har Lars Larsen pålagt hende at hemmeligholde (det gamle ord er “dølge”) selve graviditeten, men han havde (vist) ikke gjort sig forestilling om, at hun også skulle føde i dølgsmål (hemmelighed).

Bodils søster må da have bemærket det, og Bodils far kan da heller ikke have undgået at se det. En kvinde i 9. måned er ikke til at tage fejl af!

Jeg bryder mig ikke om Lars Larsen, der udtaler følgende:

“Uagtet Compten som omforklaret havde paalagt Bodil at dølge sit Svangerskab, var det dog ingenlunde hans Mening, at hun, naar Tiden kom skulde føde i Dølgsmaal, eller at Barnet hvis det fødtes levende skulde ombringes, men han vilde at hendes Svangerskab, saa længe som muligt skulde skjules, for at Comptens Kone ikke længere tid end nødvendigt skulde i den Tilstand hun befinder sig, bære den Sorg og Krænkelse som det maatte foraarsage hende at erfare hvad der var skeet; det var derfor hans Agt, naar Tiden kom at Bodil skulde føde, at aabenbare Sandheden for hans Kone, og hvis Barnet levede, da at faae hendes Samtykke til at lade det opføde med deres egne Børn”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.