Indlæg

/2 Kommentarer/i , /af ,

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Tyske kirkebøger når navnet er Meyer

Tyske kirkebøger og Nürnberglovene

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Det er så mærkeligt mod betaling at sidde med de dejlige tyske kirkebøger på archion.de og lede efter navnet NEUMANN. Mange af bøgerne har fine navneregistre. Lige inden NEUMANN kommer man til blandt andet MEYER eller MEIER.

Når jeg leder efter en NEUMANN, der gerne skulle være død i 1933, og falder over dem med COHN, MEYER, David, Samuel eller Joseph  i 1933 (fx som viede eller døbte), ser jeg et modbydeligt billede af alle skoene for mig på min nethinde. Jeg har ikke kunnet finde lige præcis det billede, jeg tænker på, men søger man på “Shoes” og “Holocaust” med Google, får man blandt andet denne tekst og følgende billede:

To many people, images of shoes are stark reminders of the fragility of life during the Holocaust. In some cases, piles of shoes provide one of the few lasting signs of those who had been murdered at death camps. In other images, you see survivors being fitted with shoes as they struggle to emerge from horrendous circumstances.

Billedet har denne tekst: “Victims’ shoes at Majdanek. A Soviet soldier walks through a mound of victims’ shoes piled outside a warehouse in Majdanek soon after the liberation. Majdanek, Poland, August 1944.”

Det er så forfærdeligt. Måske er de mennesker, jeg bare hastigt bladrer forbi, nogle af dem, der plejede at have skoene på?

Tyske kirkebøger når navnet er Meyer

Kilde: Archiwum Akt Nowych

Nürnberglovene fra 1935

Hitler kom til magten ved en (fuldkommen demokratisk) folkeafstemning i 1933. Nürnberglovene blev vedtaget i 1935. Det var en del af dette regelsæt, at enhver skulle kunne bevise sit ariske ophav minimum to generationer tilbage. Dette var begyndelsen på Holocaust.

En ministeriel bekendtgør den 14. november 1935 definerede en jøde som en person med mindst tre jødiske bedsteforældre.

Kilde: Lammers, Karl Christian: Nürnberglovene i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 19. marts 2024 fra https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%BCrnberglovene

Tyske kirkebøger når navnet er STEGEMÜLLER

Jeg bruger meget lang tid på ikke at finde noget som helst. Og selvfølgelig går der også tid med at læse op på Tysklands historie. Og når jeg endelig finder noget brugbart, går der længere tid med transskription, end der gør med de danske kirkebøger, hvor vi næsten på forhånd ved, hvad der skal stå.

Vi kender forkortelserne m.v. Står der fx tallet 10 eller Ti ved en dåb, ved vi jo godt, at det sikkert er noget med en udlagt barnefader og en oplysning om, hvor moderen befandt sig, da hun blev gravid. Osv.

Glæden, når jeg endelig finder noget, er derfor tifold stor. Herunder er min tipoldefar borger og skomagermester Friedrich Rudolf Wilhelm STEGEMÜLLER død i Carl Straße 14, kun 46 år gammel af “Harnröhrenverhärtung” som betyder “Forstørret prostata (evt. blærehalskirtel)” i Frankfurt an der Oder i 1871. Han efterlader sig en enke og tre mindreårige børn. Et af dem var den oldefar, der rejste til Danmark.

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Jeg leder fortsat efter noget, jeg allerede ved

For at få metoden og systematikken bare lidt ind under huden, leder jeg efter oplysninger, der burde være nemme at verificere. Det er bare ikke så nemt, når de alle hedder noget med Friedrich og Wilhelm og Rudolf/Rudolph, og det ikke er alle navne, der bliver brugt systematisk. Nogle kalder dem ved et eller flere fornavne, andre nøjes med et. Så er det, jeg bliver i tvivl, og det skal jeg også!

Det bevirker også, at jeg får ryddet op i 20 år gamle noter, og finder oplysninger jeg havde glemt, jeg allerede har. Det gælder fx følgende, hvor den russiske gren melder sig, og det antages, at min 3 * tipoldefar Johan Michael fra Kaunas, der nu er lettisk, er begyndelsen på grenen fra Frankfurt.

Brevet fra Stadtarchivar OA Targiel den 14. november 2003

“Ihre Anfrage vom 5. November 2003 traf in Stadtarchiv ein. Um ihre Bitten nach einer Sterbebescheinigung bzw. Heiratsurkunde erfüllen zu können, habe ich Ihren Brief an das hiesige Standesamt weitergegeben.

In Ihrem Brief vermuten Sie, daß Ihre Vorfahren nicht aus Frankfurt stammen, sondern hier erst um 1850 zugezogen sind.

Dennoch wurde om Stadtarchiv die Recherche auf die ältere Zeit durchgeführt. Als erster Hinweis fand sich ein Eintrag eines Johann STEGMÜLLER vom 3. Januar 1800, 33 Jahre alt, geboren in Kaun i Rußland, der sich hier als Schuhmachermeister (1799? ) niedergelassen hat und deshalb das städtische Bürgerrecht erwerben mußte. Wenn, was noch nachzuweisen ist, Ihre Familie seitdem in Frankfurt war, ist jener Johann STEGMÜLLER (noch ohne e) der Stamvater des Frankfurter Familiezweiges.

Ausweislich der in der Bürgerakte enthalten Abschrift des Taufeintrages der Unterkirche wurde dem mit Henriette Charlotte Arlt verheirateten Schuhmachermeister Johann STEGMÜLLER am 7. November 1800 in Frankfurt der Sohn Friedrich Wilhelm STEGMÜLLER geboren. Dieser beantragte am 13. Juni 1825 als Schuhmachergeselle das städtische Bürgerrecht.

Laut den für Sie durchgesehenen Wohnungs- und Adressenbüchern (ab 1846 unperiodisch erschienen) taucht er bis 1853 auf. Obwohl es mal Friedrich STEGMÜLLER (1846, 1848) und mal Wilhelm STEGMÜLLER (1853) heißt, nehme ich an, daß es sich hierbei um die selbe Personen handelt, dem in der Rosenstraße 64, dann Rosenstraße 57 wohnenden Schuhmachermeister. Im Wohnungsbuch 1855 wird kein STEGMÜLLER genannt. Erst im nächsten Buch (1857) wird ein Wilhelm Rud. STEGMÜLLER genannt, von Beruf Schuhmachergeselle, Wohnung Berliner Str. 14.

Vielleich handelt es sich hier um einen Sohn des verstorbenen oder aus der Stadt weggezogenen Friedrich Wilhelm STEGMÜLLER ? Ist Wilhelm Rudolf STEGMÜLLER der Vater des von Ihnen genannten Wilhelm R. STEGEMÜLLER (1862-1937) und damit Ihr Ururgroßvater?

Mit freundlichen Grüßen
IA

OA Targiel
Stadtarchivar”

Nåh – lidt fandt jeg da …

Opdatering:

Barnet Friedrich Wilhelm, der døbes i Sankt Nicolai Kirche i Frankfurt (Oder) den 10 november 1800, er en tiptipoldefar. Der skulle bare et andet sogn til.

Jeg er helt høj …

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

En fantastisk tråd i AneEfterlysning

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

Det er helt utroligt, når man får oprettet en tråd i Danske Slægtsforskeres forum, som folk af en eller anden årsag synes, det er interessant at åbne og at bidrage til.

Jeg ved ikke, hvad der gør et opslag indbydende, men jeg skrev: “Inspiration søges: Heinrich LICHT: Muligvis død 08/1718 i København” som overskrift, hvorefter det er væltet ind med hjælp, forslag, kilder, viden, erfaring og alt det andet, man kan have brug for, når man er kørt fast i en ane. Min tråd er i skrivende stund vist 334 gange. Det er ikke så ringe.

Efter overskriften skrev jeg

Inspiration søges: Heinrich LICHT: Muligvis død 08/1718 i København

Jeg leder efter min 6*tipoldefars dødsfald.

Herunder fortæller jeg, hvad jeg har forsøgt.

Har I forslag til, hvad jeg mere kan gøre?

Heinrich LICHT var formentlig gift med Margrethe Evers.

Der findes en fin bog om slægten: “Firmaet C. Licht 1875-1925”, (forfatter H. G. Olrik), og af den fremgår det side 12: “… Auktionsdirektør i Kjøbenhavn, hvor han antagelig er død i August 1718.”

Ikke fundet:
Garnison, 1706-1807, EM, Døde
Helligånd, 1713-1756, EM, Døde (dobbelttjekket for perioden fra 11/3-1722 (hvor konen er enke) og baglæns til kirkebogens start). Der findes ikke ældre kirkebøger med døde for Helligånds Sogn.
Hof og Slot (relevant idet han har arbejdet for Frederik d. 4. som hofbarberer, kammertjener og overkammertjener)
Sankt Nikolaj (har ingen døde før 1767)
Sankt Petri Tyske Kirke (har ikke “almindelige” kirkebøger med døde, kun registre)
Trinitatis, 1679-1740, EM, Døde
Vor Frelser, 1711-1736, EM, Døde
Vor Frue, 1704-1726, EM, Døde

Ikke fundet: FamilySearch

Ikke fundet: Adskillige sider på MyHeritage skriver “I københavn” og død 2. maj 1718. Det kan ikke verificeres i de forannævnte kirkebøger, og der er ikke angivet kilder eller sogne.

  1. Jeg har en fornemmelse af, at det hjælper, hvis man skriver, hvad man allerede selv har forsøgt, og som andre derfor ikke behøver hverken at forsøge eller at foreslå.
  2. En anden fornemmelse er, at hvis man er flittig til at svare på alle de henvendelser, man får, er bidragyderne endnu mere flittige til at bistå.
    • Så bliver der en dialog, og så er det sjovt for alle, der er med.
  3. En tredje fornemmelse er, at hvis man ikke er bleg for at lægge de transskriptioner ud, man selv har forsøgt sig med, er de skarpe tydere mere end villige til at lave rettelser. Som eksempel kom vi i fællesskab frem til følgende (og mit eget udkast var alligevel ikke helt Ander And). Jeg synes altid, det er svært at lægge mine egne transskriptioner ud, for det kan være, jeg udstiller min egen uvidenhed?:

88. Bevilling at afgangne Henrich Licht
forige Auctions Directeur i Kiøben-
havn, hans Liig maa begraves om afte-
nen med mere frihed end Forordningen
tillader.

F.4 (betyder Frederik 4.)

G. A. V.* at Vi, efter allerunderdanigste (betyder “Giøre Alle Vitterligt”)
ansøgning og begiering, allernaadigst ha-
ve bevilget og tilladt, saa og hermed bevil-
ge og tillade, at afgangne Henrich Licht
forige Auctions Directeur her i Vores
Kongelig residentz Stad Kiøbenhafn, hans
Liig maa efter den Kongel. Forordning,
som om Liigs begravelser Anno 1682 al-
lernaadigst er udgangen, om aftenen
begraves, dog maa Liig Kisten med soert
Day* overtreckes og Sang Klockerne ved (måske skriver han Baj)
Liig begengelsen* lade sig høre en time over
den i bemelte Forordning tilladte tid, hvil-
ket Vores Politiemester til efterret-
ning strax skal kundgiøres. Givet etc.
Hafn: den 29 April 1718

Lidt royal har man vel lov at være

Jeg interesserer mig i virkeligheden ikke videre meget for konger og dronninger eller koblinger tilbage til Gorm den Gamle, for der er så lidt af det, der kan dokumenteres. Det svarer en smule til, at kan man påvise en linje tilbage til Lolland, tror alle, at man hører til “roepolakker”. Jeg er mere vant til bønder på den jyske hede og arbejdsmænd og indsiddere i Nørvang Herred. Dem kender jeg ud og ind.

Men der er intet, af det, vi har fundet frem her, der ikke kan dokumenteres via originale kilder. Der er simpelthen kilder på alt. Der er nul “hören sagen” – og så vil jeg meget gerne være med, og så er det sjovt.

Min biologiske 6*tipoldefar Henrich LICHT arbejdede ganske enkelt for Frederik den 4., der regerede fra 1699 til 1730 uden at være videre skarpsindig. Men der var jo ikke andre, og nu var det så hans tur …

Så vidt jeg kan se, har vi i fællesskab frembragt oplysninger om slægten LICHT, som ingen tidligere har fundet. Det er fedt!

Nye kilder og oprydning i links

I processen er jeg blevet præsenteret for nye kilder og mange nye links. Sædvanligvis plejede jeg bare at smide dem i en bunke, idet jeg tænkte, at jeg nok kunne finde dem igen. Nu blev det bare tydeligt, at der var så mange gode kilder, som jeg gerne ville kunne genfinde og at der ganske enkelt var behov for en oprydning.

Så jeg er vældig stolt af nu at kunne præsentere en form for orden, andre måske kan lade sig inspirere af.

Nu er alt over stregen de almindeligt forekommende søgemidler m.v., og det under stregen er alfabetiserede mapper, hvor også indholdet inde i selve mapperne er sorteret i alfabetisk orden. Eksemplet viser links i mappen “Lovgivning”, hvor der sikkert vil komme mange nye til.

Jeg håber, det vil fungere godt.

Slægtsforskere er utrolig hjælpsomme

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

Søren JENSEN SNEDKER blev far 15 gange …

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

På min lange, trange, pragtfulde vej med at rydde op i slægtsdata er jeg nået til en tre * tipoldefar Søren JENSEN SNEDKER (1763 – 1838), der blev far intet mindre end 15 gange med tre forskellige kvinder … så der er børn og ægtefæller nok at tage af.

Jeg er (heldigvis) kun nået til og med Mette Kjerstine SØRENSDATTER (1813 – 1897), men hun og manden blev også “gode”.

I dag har det bare trillet. Jeg har fundet nogle dødsfald, jeg ellers opgav for mange år siden. Nu er meget blevet så nemt. Men heldigvis er det ikke alt, der er nemt, for så ville det jo bare være at sidde og slå op og transskribere. Så ville der ikke være brug for logikken – og det er jo blandt andet den, der er sjov at bringe i spil, når puslespillet skal lægges.

Noget af det spændende ved slægtsforskning er også at sammenligne nutid med datid og at prøve at blive klogere på dem begge. Jeg stødte fx ind i denne konfirmationsindførsel for Søren JESPERSEN (1814 – 1874) fra 1830:

Viborg Amt, Houlbjerg Herred, Granslev Sogn, 1813-1842, KM, Konfirmerede drenge – opslag: 7 af 12 opslag

1830 Konfirmerede i Granslev Kirke den 18 April – nr. 3. Søren Jespersen Wrangstrup. Fader Jesper Nielsen. 15½. Disse havde lært de befalede Lærebøger og havde megen Øvelse i Skrivning og Regning, samt viste Opmærksomhed, Flid og Sædelighed. Vaccineret: 1817.

Prøv at sammenligne indførslen med nutidens forhadte læringsmål. Det var noget andet børn/unge skulle lære, men der var da masser af mål for, hvad de skulle lære, og der var befalede lærebøger. Dog skrev forældre og lærere ikke sammen i det forhadte “Aula”.

Tolkninger skal ikke ligge i transskriptionerne

Jeg har opstillet nogle regler for mig selv. En af dem er, at jeg skriver kilderne af så nøjagtigt, jeg overhovedet kan i de dertil indrettede felter i mit slægtsprogram – og jeg bruger Legacy, da det arbejder formidabelt sammen med The Next Generation of Genealogy Sitebuildning (TNG). Og herudover orker jeg ikke at skifte program en gang mere, for der går altid noget tabt ved en konvertering. (Jeg startede med WinFamily, så Family Tree Maker, så Brother Keeper og nu bliver jeg vist, hvor jeg er, selvom Legacy ikke er ufejlbarligt).

Skulle du en dag beslutte dig for at lave en hjemmeside med TNG, giver jeg gerne en hånd med. Det er i virkelighed ganske simpelt, når du først har forstået idéen bag en database. Jeg har lavet en FAQ til TNG, der yder den første starthjælp.

Af og til falder jeg over, hvad jeg engang for mange år siden kopierede fra andre slægtsforskere, og der kan jeg se, at flere tolker inskriptionerne. Det, synes jeg, er forkert. Jeg er sikker på, at alle slægtsprogrammer rummer felter, hvor man kan skrive sine “romaner”, og det er fint, for det er jo at sætte “kød på slægten”, men giver man sig først til at fortolke kilderne i selve transskriptionerne, bliver det nemt noget værre rod: Om 10, 15 eller 20 år ved man ikke, hvad der stammer fra kilden, og hvad der er ens egen frie fantasi.

Helt banalt synes jeg fx ikke:

  • man må springe over at skrive navneordene med stort, hvis de altså er skrevet med stort i kilden,
  • man må ikke bruges apostrof-s, blot fordi man synes, det ser smart ud,
  • og man må ikke rette præstens/degnens stavefejl. Der skal stå “Ænkemand” eller “ung Karl Søren Sneker”, hvis han ikke stavede bedre. Eksemplerne stammer fra i dag.

Når jeg er i tvivl, om jeg læser korrekt sætter jeg et spørgsmålstegn i en parentes efter ordet fx “Nielsdatter(?)”. Kan jeg slet ikke få noget brugbart ud af det, sætter jeg tre underscores: ___. Så ved jeg da i hvert fald selv, hvad jeg mener.

En sjælden gravsten

Gravstenen fra Hvorslev Kirkegård på billedet herunder stammer fra Søren JENSEN SNEDKERs 15. barn Birthe Cathrine SØRENSDATTER (1828 – 1892).

Læringsmål er ikke en ny opfindelse

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/12 Kommentarer/i , /af ,

Almisselem fik rød silkehue med i jorden

Almisselem fik rød silkehue med i jorden

Auktion over Almisselem Giertrud Rasmusdatters Ejendele

Almisselem fik rød silkehue med i jorden

Jeg synes aldrig tidligere, jeg i kirkebøgerne er stødt på auktioner over almisselemmers ejendele. Men Sorø Amt, Vester Flakkebjerg Herred, Magleby Sogn, 1806-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 56 ff. af 97 opslag vrimler med dem.

Det har vel næppe været en gejstlig foreteelse at holde auktioner over almisselemmers ejendele, så jeg forestiller mig, at det var fordi, præsten/degnen var den eneste, der kunne skrive nogenlunde. Hvad er din erfaring med sådant?

Auktionen finder sted den 31. januar 1821, samme dag som hun begraves. Hun blev kun 58 år og døde “i Hospitalet” den 27. januar. De har sørme haft travlt.

Giertrud Rasmusdatter hører ikke til i min slægt eller familie. Det er kun for sjov.

At transskribere ejendele

Jeg har ikke den store erfaring med at transskribere ejendele, så jeg er næsten bange for at stille mine manglende kompetencer til skue, men nu gør jeg det alligevel, fordi auktionen er et godt billede på det at gå gennem rummene sammen med en øvrighedsperson og lære bare lidt om det liv, et almisselem havde for 200 år siden.

Læg mærke til den nidkærhed hvormed selv den mindste lille ejendel registreres. Farver angives med akkuratesse, så man er helt sikker på, at vi nu får solgt den helt rigtige “Underdÿne” til den helt rigtige køber. Jeg tror, hun fik to ting med sig i graven: En Særk (nr. 23) og en rød Silke Hue (nr. 32). Det er tydeligt angivet, hvem der købte hvad for hvilket beløb. Hun ejede, hvad der kunne oplistes i 48 punkter, og så var der endda noget, der manglede (hvordan de så end kunne vide det? – Dette har Mia besvaret den 7. oktober. Der findes nemlig i kirkebogen tillige forudgående, nøjagtige/nidkære registreringer af hvert almisselems ejendele. Når vedkommende døde, og man sammenholdt de gl. lister med det, man fandt i boet, var det nemt at se, hvad der manglede).

Så er det alligevel bedre at være på kontanthjælp 200 år senere …

Måske kan vi blive klogere sammen? Hvis du har input, retter jeg efterhånden, som du sender dem ind.

Hun havde temmelig meget “Dito” og sengestedet var veludstyret, formentlig for at modstå vinterens kulde. De begynder i sovekammeret.

Auctions Beløbet – Efter afdøde Almisselem Giertrud Rasmusdatter – d. 31 Januar 1821

  1. En Blaastribed Underdÿne
  2. En Sortstribed Dito
  3. En hvid Vadmels Dito
  4. En Grønstribed Olmerdugs Overdÿne
  5. En Dito lang Hoved Pude
  6. 2 Blaastribede korte Dito
  7. 1 Par Blaarlærreds Lagener
  8. 1 Par gl. Dito Dito
  9. En halv Kiste med Hengelaas [skal måske forstås som en kiste i halv størrelse]
  10. Et grøn Vadmels Skjørt
  11. Et gl. Dito
  12. Et hvidt Dito
  13. Et stribed Dito
  14. En rød Vadmels Trøje
  15. En grøn Dito
  16. En grøn Bulle [formentlig en kort trøje uden ærmer]
  17. En rød Dito
  18. En hvid Vadmels Klokke
  19. Et blaatærnet Forklæde
  20. Et Dito Dito
  21. Et hvidt lærreds Dito
  22. Et Blaagarns Tørklæde – fandtes ikke
  23. 1 Særk – havde hun faaet med
  24. 1 Dito
  25. 1 Dito
  26. 2 hvide Halstørklæder – fandtes ikke
  27. 2 Dito Dito – fandtes ikke
  28. 2 Blaatærned Dito
  29. 3 ___ – 5 Liiv(?)
  30. 3 Dito – 5 Liiv(?)
  31. 3 Dito – 5 Liiv(?)
  32. En rød Silke Hue – med i Jorden
  33. En Kartuns dito
  34. En Winde Kurv
  35. En Halm Kurv
  36. Et par Strømper
  37. Et par gl. Tøfler og 1 par gl. Træskoe
  38. 2 Lærreds Poser
  39. En Jerngrÿde
  40. En Træspand
  41. En Malkebøtte
  42. 2 Jydepotter – er itu slagent
  43. 3 Leertalerkerner og 2 Trætalerkner
  44. En Pæleflaske 1 lille Leerpotte og 1 Skee – mangler
  45. En Tærskel og 1 Mangelholt [nok stokken til et manglebræt] – mangler
  46. En gl. Spinderok
  47. Et par Karter – mangler – Et Sengested
  48. Et gl. Bord.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.