Almisselem fik rød silkehue med i jorden
Auktion over Almisselem Giertrud Rasmusdatters Ejendele
Indholdsfortegnelse
Almisselem fik rød silkehue med i jorden
Jeg synes aldrig tidligere, jeg i kirkebøgerne er stødt på auktioner over almisselemmers ejendele. Men Sorø Amt, Vester Flakkebjerg Herred, Magleby Sogn, 1806-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 56 ff. af 97 opslag vrimler med dem.
Det har vel næppe været en gejstlig foreteelse at holde auktioner over almisselemmers ejendele, så jeg forestiller mig, at det var fordi, præsten/degnen var den eneste, der kunne skrive nogenlunde. Hvad er din erfaring med sådant?
Auktionen finder sted den 31. januar 1821, samme dag som hun begraves. Hun blev kun 58 år og døde “i Hospitalet” den 27. januar. De har sørme haft travlt.
Giertrud Rasmusdatter hører ikke til i min slægt eller familie. Det er kun for sjov.
At transskribere ejendele
Jeg har ikke den store erfaring med at transskribere ejendele, så jeg er næsten bange for at stille mine manglende kompetencer til skue, men nu gør jeg det alligevel, fordi auktionen er et godt billede på det at gå gennem rummene sammen med en øvrighedsperson og lære bare lidt om det liv, et almisselem havde for 200 år siden.
Læg mærke til den nidkærhed hvormed selv den mindste lille ejendel registreres. Farver angives med akkuratesse, så man er helt sikker på, at vi nu får solgt den helt rigtige “Underdÿne” til den helt rigtige køber. Jeg tror, hun fik to ting med sig i graven: En Særk (nr. 23) og en rød Silke Hue (nr. 32). Det er tydeligt angivet, hvem der købte hvad for hvilket beløb. Hun ejede, hvad der kunne oplistes i 48 punkter, og så var der endda noget, der manglede (hvordan de så end kunne vide det? – Dette har Mia besvaret den 7. oktober. Der findes nemlig i kirkebogen tillige forudgående, nøjagtige/nidkære registreringer af hvert almisselems ejendele. Når vedkommende døde, og man sammenholdt de gl. lister med det, man fandt i boet, var det nemt at se, hvad der manglede).
Så er det alligevel bedre at være på kontanthjælp 200 år senere …
Måske kan vi blive klogere sammen? Hvis du har input, retter jeg efterhånden, som du sender dem ind.
Hun havde temmelig meget “Dito” og sengestedet var veludstyret, formentlig for at modstå vinterens kulde. De begynder i sovekammeret.
Auctions Beløbet – Efter afdøde Almisselem Giertrud Rasmusdatter – d. 31 Januar 1821
- En Blaastribed Underdÿne
- En Sortstribed Dito
- En hvid Vadmels Dito
- En Grønstribed Olmerdugs Overdÿne
- En Dito lang Hoved Pude
- 2 Blaastribede korte Dito
- 1 Par Blaarlærreds Lagener
- 1 Par gl. Dito Dito
- En halv Kiste med Hengelaas [skal måske forstås som en kiste i halv størrelse]
- Et grøn Vadmels Skjørt
- Et gl. Dito
- Et hvidt Dito
- Et stribed Dito
- En rød Vadmels Trøje
- En grøn Dito
- En grøn Bulle [formentlig en kort trøje uden ærmer]
- En rød Dito
- En hvid Vadmels Klokke
- Et blaatærnet Forklæde
- Et Dito Dito
- Et hvidt lærreds Dito
- Et Blaagarns Tørklæde – fandtes ikke
- 1 Særk – havde hun faaet med
- 1 Dito
- 1 Dito
- 2 hvide Halstørklæder – fandtes ikke
- 2 Dito Dito – fandtes ikke
- 2 Blaatærned Dito
- 3 ___ – 5 Liiv(?)
- 3 Dito – 5 Liiv(?)
- 3 Dito – 5 Liiv(?)
- En rød Silke Hue – med i Jorden
- En Kartuns dito
- En Winde Kurv
- En Halm Kurv
- Et par Strømper
- Et par gl. Tøfler og 1 par gl. Træskoe
- 2 Lærreds Poser
- En Jerngrÿde
- En Træspand
- En Malkebøtte
- 2 Jydepotter – er itu slagent
- 3 Leertalerkerner og 2 Trætalerkner
- En Pæleflaske 1 lille Leerpotte og 1 Skee – mangler
- En Tærskel og 1 Mangelholt [nok stokken til et manglebræt] – mangler
- En gl. Spinderok
- Et par Karter – mangler – Et Sengested
- Et gl. Bord.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Jeg har heller aldrig set den slags i kirkebøgerne før.
Men punkt 44 & 45 kan jeg i hvert fald tyde:
44: En Pæleflaske 1 lille Leerpotte og 1 Skee – mangler
45: En Tærskel og 1 Mangelholt (nok stokken til et manglebræt) – mangler
33 & 34 har jeg et bud:
33: En Kartuns dito
34: En Winde Kurv
@ Charlotte
Du er så #3 – hvilket glæder mig meget. Jeg troede, min hukommelse (igen) spillede mig et puds!
Tusind tak for dine tydninger. Jeg har kigget og rettet ind. Jeg synes, du har ret!
Det er sjovt at lave det sammen!
Tak, det er sjov, ja. Og jeg kan ikke lade være 😉
Kunne 34 være 3 Leertalerkener? Og 41 måske Malkebøtte. 29 kan jeg heller ikke få mening i og læser også ern halv Kiste i nummer 9.
@ Charlotte
Jeg kender godt det med ikke at kunne lade være 🙂
Tusind tak (igen) for dine tydninger, som jeg er fuldkommen enig i. Når jeg nu ser det med lidt friske øjne er det jo tydeligt. “Malkebøtte” har jeg såmænd haft til at være “Mælkebøtte”, men det ville jeg lige godt ikke præsentere jer for.
Jeg vil egl. tro, at “halv kiste” skal forstås som en kiste i halv størrelse.
Jeg har heller aldrig stødt på et lignende fund, men meget spændende at se. At præsten har noteret det, kan skyldes at han er formand eller forstander for fattigvæsenet.
@ Mia
Endnu en, der heller ikke er stødt på lignende. Det er bare dejligt, for så er det ikke (kun) min hukommelse, der halter.
Din teori, om at præsten har været rodet ind i fattigvæsenet, er virkelig god. Den “køver” jeg uden videre.
Jeg har undret mig over optegnelsen over ejendele, hvor det så er bemærket “mangler”. Overvejede om det var ting, der forsvandt under auktionen eller? Hvis du kigger på kirkebogens opslag nr. 31, så har man registreret samtlige fattiglemmers ejendele meget omhyggeligt den 8.7.1821. I margen er så noteret evt. auktionsdato. Og på den måde har præsten kunnet se om visse ting manglede. Måske en form for nidkærhed. Enhver skilling, der kunne indbringes ved auktion har jo nedbragt fattigvæsenets udgifter.
@ Mia
Du har fuldkommen ret! Jeg har bemærket, at der allerede i indholdsfortegnelsen (som jeg selv viser et billede af …) jo rent faktisk står “Katalog over Almisselemmers Ejende.”. Og jeg var i mit hoved nået til samme konklusion om, hvad der kunne ligge bag ordet “mangler”. Jeg var bare ikke nået til at finde siden frem, så tak for at du har gjort det for mig. Der må dog være lidt flere af den slags optegnelser, end den du nævner pr. 8. juli 1821, da vores auktion finder sted i januar 1821. Men det er jo bare at finde dem frem. De må jo være der.
Jeg synes også, du har ret i, at det ikke udelukkende var nidkærhed men lige så meget et forsøg på at øge indtægterne og dermed reducere nettoudgiften til fattigvæsenet.
Tjah, verden så godt nok anderledes ud for 200 år siden …
Du har selvfølgelig ret omkring ordvalget. Jeg har bare arbejdet i mange år med offentlig forsørgelse – socialkontor, bistandskontor, jobcenter – og ordet nidkærhed falder mig lige for. Men endelig fandt jeg dokumentation for præstens rolle i fattigvæsenet. https://denstoredanske.lex.dk/fattigv%C3%A6sen
@ Mia
Ja, en vis nidkærhed er der ikke tvivl om forefandtes! Og det ser vi fortsat.
Det er et meget spændende link, du sender. Tak for det. Jeg var (heller) ikke klar over, at præsterne havde en lovbestemt funktion som forstandere/formænd for fattigvæsenet. En dag, jeg ikke ved, hvad jeg skal lave (sker måske ikke de første par år?) vil jeg prøve at finde den relevante lovgivning frem.
Interessant.
Jeg husker ikke at have set lignende i kirkebøger.
I Frederiksværk har præsten lavet små slægtstavler
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=594434#594434,91963816
@ Mike
Det glæder mig sådan set, at du heller ikke mindes at have set lignende i kirkebøgerne.
Det kan virkelig ikke have været en gejstlig opgave at holde auktioner – det må være det med at kunne skrive. Jeg kan ikke forestille mig andet. Jeg kender en præst, der har været kirkebogsførende, og som har hjulpet slægtsforskere, der kom til hendes kirker for at få lov at bladre, så jeg vil spørge hende, om hun nogensinde er stødt på noget lignende.
Tak for linket til Frederiksværk. Det må jeg lige have set på.