Tyske kirkebøger og Nürnberglovene

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Det er så mærkeligt mod betaling at sidde med de dejlige tyske kirkebøger på archion.de og lede efter navnet NEUMANN. Mange af bøgerne har fine navneregistre. Lige inden NEUMANN kommer man til blandt andet MEYER eller MEIER.

Når jeg leder efter en NEUMANN, der gerne skulle være død i 1933, og falder over dem med COHN, MEYER, David, Samuel eller Joseph  i 1933 (fx som viede eller døbte), ser jeg et modbydeligt billede af alle skoene for mig på min nethinde. Jeg har ikke kunnet finde lige præcis det billede, jeg tænker på, men søger man på “Shoes” og “Holocaust” med Google, får man blandt andet denne tekst og følgende billede:

To many people, images of shoes are stark reminders of the fragility of life during the Holocaust. In some cases, piles of shoes provide one of the few lasting signs of those who had been murdered at death camps. In other images, you see survivors being fitted with shoes as they struggle to emerge from horrendous circumstances.

Billedet har denne tekst: “Victims’ shoes at Majdanek. A Soviet soldier walks through a mound of victims’ shoes piled outside a warehouse in Majdanek soon after the liberation. Majdanek, Poland, August 1944.”

Det er så forfærdeligt. Måske er de mennesker, jeg bare hastigt bladrer forbi, nogle af dem, der plejede at have skoene på?

Kilde: Archiwum Akt Nowych

Nürnberglovene fra 1935

Hitler kom til magten ved en (fuldkommen demokratisk) folkeafstemning i 1933. Nürnberglovene blev vedtaget i 1935. Det var en del af dette regelsæt, at enhver skulle kunne bevise sit ariske ophav minimum to generationer tilbage. Dette var begyndelsen på Holocaust.

En ministeriel bekendtgør den 14. november 1935 definerede en jøde som en person med mindst tre jødiske bedsteforældre.

Kilde: Lammers, Karl Christian: Nürnberglovene i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 19. marts 2024 fra https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%BCrnberglovene

Tyske kirkebøger når navnet er STEGEMÜLLER

Jeg bruger meget lang tid på ikke at finde noget som helst. Og selvfølgelig går der også tid med at læse op på Tysklands historie. Og når jeg endelig finder noget brugbart, går der længere tid med transskription, end der gør med de danske kirkebøger, hvor vi næsten på forhånd ved, hvad der skal stå.

Vi kender forkortelserne m.v. Står der fx tallet 10 eller Ti ved en dåb, ved vi jo godt, at det sikkert er noget med en udlagt barnefader og en oplysning om, hvor moderen befandt sig, da hun blev gravid. Osv.

Glæden, når jeg endelig finder noget, er derfor tifold stor. Herunder er min tipoldefar borger og skomagermester Friedrich Rudolf Wilhelm STEGEMÜLLER død i Carl Straße 14, kun 46 år gammel af “Harnröhrenverhärtung” som betyder “Forstørret prostata (evt. blærehalskirtel)” i Frankfurt an der Oder i 1871. Han efterlader sig en enke og tre mindreårige børn. Et af dem var den oldefar, der rejste til Danmark.

Jeg leder fortsat efter noget, jeg allerede ved

For at få metoden og systematikken bare lidt ind under huden, leder jeg efter oplysninger, der burde være nemme at verificere. Det er bare ikke så nemt, når de alle hedder noget med Friedrich og Wilhelm og Rudolf/Rudolph, og det ikke er alle navne, der bliver brugt systematisk. Nogle kalder dem ved et eller flere fornavne, andre nøjes med et. Så er det, jeg bliver i tvivl, og det skal jeg også!

Det bevirker også, at jeg får ryddet op i 20 år gamle noter, og finder oplysninger jeg havde glemt, jeg allerede har. Det gælder fx følgende, hvor den russiske gren melder sig, og det antages, at min 3 * tipoldefar Johan Michael fra Kaunas, der nu er lettisk, er begyndelsen på grenen fra Frankfurt.

Brevet fra Stadtarchivar OA Targiel den 14. november 2003

“Ihre Anfrage vom 5. November 2003 traf in Stadtarchiv ein. Um ihre Bitten nach einer Sterbebescheinigung bzw. Heiratsurkunde erfüllen zu können, habe ich Ihren Brief an das hiesige Standesamt weitergegeben.

In Ihrem Brief vermuten Sie, daß Ihre Vorfahren nicht aus Frankfurt stammen, sondern hier erst um 1850 zugezogen sind.

Dennoch wurde om Stadtarchiv die Recherche auf die ältere Zeit durchgeführt. Als erster Hinweis fand sich ein Eintrag eines Johann STEGMÜLLER vom 3. Januar 1800, 33 Jahre alt, geboren in Kaun i Rußland, der sich hier als Schuhmachermeister (1799? ) niedergelassen hat und deshalb das städtische Bürgerrecht erwerben mußte. Wenn, was noch nachzuweisen ist, Ihre Familie seitdem in Frankfurt war, ist jener Johann STEGMÜLLER (noch ohne e) der Stamvater des Frankfurter Familiezweiges.

Ausweislich der in der Bürgerakte enthalten Abschrift des Taufeintrages der Unterkirche wurde dem mit Henriette Charlotte Arlt verheirateten Schuhmachermeister Johann STEGMÜLLER am 7. November 1800 in Frankfurt der Sohn Friedrich Wilhelm STEGMÜLLER geboren. Dieser beantragte am 13. Juni 1825 als Schuhmachergeselle das städtische Bürgerrecht.

Laut den für Sie durchgesehenen Wohnungs- und Adressenbüchern (ab 1846 unperiodisch erschienen) taucht er bis 1853 auf. Obwohl es mal Friedrich STEGMÜLLER (1846, 1848) und mal Wilhelm STEGMÜLLER (1853) heißt, nehme ich an, daß es sich hierbei um die selbe Personen handelt, dem in der Rosenstraße 64, dann Rosenstraße 57 wohnenden Schuhmachermeister. Im Wohnungsbuch 1855 wird kein STEGMÜLLER genannt. Erst im nächsten Buch (1857) wird ein Wilhelm Rud. STEGMÜLLER genannt, von Beruf Schuhmachergeselle, Wohnung Berliner Str. 14.

Vielleich handelt es sich hier um einen Sohn des verstorbenen oder aus der Stadt weggezogenen Friedrich Wilhelm STEGMÜLLER ? Ist Wilhelm Rudolf STEGMÜLLER der Vater des von Ihnen genannten Wilhelm R. STEGEMÜLLER (1862-1937) und damit Ihr Ururgroßvater?

Mit freundlichen Grüßen
IA

OA Targiel
Stadtarchivar”

Nåh – lidt fandt jeg da …

Opdatering:

Barnet Friedrich Wilhelm, der døbes i Sankt Nicolai Kirche i Frankfurt (Oder) den 10 november 1800, er en tiptipoldefar. Der skulle bare et andet sogn til.

Jeg er helt høj …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.