De kognitive problemer kan ikke repareres
De kognitive problemer kan ikke repareres
Beskeden fra Distriktspsykiatrien er, at der ikke er noget at gøre ved mine kognitive problemer (og nej – ikke udfordringer) med hukommelse og koncentration. Pernille (lægen) havde det med på deres konference i tirsdags, hvor alle mulige læger, psykologer og sygeplejersker er med om bordet. Ingen kunne trække en kanin op af hatten. Alt er allerede forsøgt. Der er ikke mere at gøre.
Håbet der brast
Egentlig havde jeg jo opgivet håbet samtidig med, at der var en lille rest af håb. Jeg er af natur en fighter, men dette kan jeg ikke kæmpe imod. Håbet er brast.
Man kan så sige, at nu ved jeg da, hvor jeg står, og hvad jeg skal indstille mig på, nemlig et livsvarigt handicap.
Gitte (kontaktpersonen) mente, at det måske ville være bedre om seks måneder, men hun har ikke noget at have det i, hvilket hun selv sagde. Men på samme måde som jeg ikke tror på “Recovery”, tror jeg heller ikke, det hjælper noget, at der går et ½ år.
Man skal tro på tingene, for at de kan lykkes. At jeg på anden vis er troende hjælper ikke her.
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.