Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Karakterer

ÆØÅ i Chrome

Jeg har brugt hele dagen på at kæmpe med ÆØÅ og forkerte links på arbejdspladsens hjemmeside set i Chrome. I guder. Jeg har prøvet simpelthen alt.

Problemerne giver ingen mening. Testsiden er fin i Chrome, men lige så snart jeg migrerer til livesiden, er den gal med ÆØÅ, links, der ikke er konsekvensrettede, og enkelte billeder/sliders mangler helt.

Jeg bruger normalt UpdraftPlus. Den fejlede de første par gange. Men til sidst lykkedes det, at få hele processen kørt igennem, det afhjalp bare ikke problemet. Så har jeg prøvet at lave det hele manuelt vha. FTP. Det hjalp heller ikke. Så jeg var på den.

Jeg endte med at købe support til det. Jeg er spændt på, om de kan løse det. Og jeg har bedt dem om at forklare problem og løsning, så jeg ikke havner samme sted ved næste migrering.

Senere: Supporten har allerede løst det, og nu ser det ud, som det skal. Pyh ha. I dag var det ikke så fedt at være “Webmaster & skribent”.

/6 Kommentarer/i , , , , , , /af , , , , , ,

Agile og scrum

Agile og scrum

Fremmede ord

Jeg er et ordmenneske, for jeg kan godt lide ord! De må gerne være gammeldags, fremmede, sjældne og så skal de ligge godt i munden.

Jeg blev ved at støde på to, jeg ikke kendte “Agile” og “Scrum”, og besluttede derfor at finde ud af, hvad de stod for. Teknologisk Institut har denne fine video (6:47), der forklarer begreberne relativt grundigt.

Ny vin på gamle flasker? – eller omvendt?

Agile og scrum lyder indlysende og fornuftigt. Hvem kender ikke projekter, hvor projektdeltagerne lukker sig inde i projektrummet, når planen er godkendt af direktionen, for først at komme ud igen et halvt år senere, og hvor ledelsen så ser, at de egentlig hellere ville have haft et andet produkt/resultat?

Agile og scrum tilsiger, at der leveres mindre leverancer konstant, og at de/der løbende justeres efter ledelsens ønsker. Når en leverance er godkendt, arbejdes der på næste lille leverance.

Jeg tænker bare på, at jeg ikke kan se forskellen til det, vi kaldte iterative processer, da jeg i fortiden var projektleder:

Hvor “Iterativ” betyder gentagne cykliske tiltag i betydningen små frem-og-tilbage skridt, der dog går fremad mod en forandring.

Den helt store forskel er måske det med “scrum-master” altså projektets “udenrigsminister”. Det lyder som en god idé, idet det som projektleder kan være svært at holde skansen både ind- og udadtil. Den faglige ledelse af projektdeltagerne går ikke altid hånd i hånd med det at holde direktionen fra dørene.

Gør jeg det selv?

Filmen får mig til at tænke på, om jeg selv begår helt samme fejl, når jeg siger til min arbejdsgiver, at det er bedst at gøre hele hjemmesiden helt færdig i et testmiljø og først dernæst gøre den offentligt tilgængelig?

De er begyndt at spørge, hvornår de ser nogle resultater, og det er måske forståeligt, når jeg har brugt 71:22 timer? Jeg tror, jeg vil genoverveje min strategi. Alle med en hjemmeside ved, at det er noget pillearbejde. Der er ting, der ikke virker. Der er ting, der skal analyseres, fejlsøges og rettes op. Korrekturlæsning er også pillearbejde, når det skal gøres så godt som muligt, og alle kommaerne skal placeres bare tilnærmelsesvist korrekt.

Hjemmearbejde

Når vasketøjet om lidt er hængt op, skal jeg levere ugens fire timers hjemmearbejde. Noget med noget TLS, der udfases, og som jeg intet ved om, men det passer mig storartet. Det passer fint til hjemmearbejde, da jeg nok skal bruge en høj grad af koncentration. Jeg har meget svært ved at koncentrere mig på arbejdspladsen, da der er støj, som gør direkte ind i centrum af min hjerne.

Mange med “arbejde-hjemme-plads” (som ikke er det samme som “hjemmearbejdsplads”) fremhæver, at det er fint, for så kan de lige hænge vasketøj op, når maskinen er færdig. Det gør jeg ikke.

Når jeg har sat stopuret i gang, laver jeg intet privat. Ingen læsning eller besvarelse af mails, ingen Facebook eller andet, der vedrører mit privatliv. Ringer telefonen, slukker jeg stopuret. Jeg har det bedst med at holde helt strikte grænser. Jeg arbejder, når uret kører, og når uret ikke kører, har jeg fri. Risikoen er ellers, at jeg leverer for mange timer og ikke kan finde ud af at holde fri, og den fælde har jeg ikke lyst til at havne i (igen). Og her er det ikke bare mig, der ikke kan finde ud af det. Det er nemlig det mest kendte problem ved “distancearbejde”.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Styr mig!

Styr mig!

Styr hvem?

Sædvanligvis siger man “styr dig”; til lejligheden har jeg dog opfundet “styr mig”, og regner med, at jeg kan selv, så du behøver ikke trække en hest af stald.

Distancearbejde

Jeg har besluttet at strukturere og skemalægge mine hjemmearbejdsdage, så de ligger fast på mandage fra 10:00 – 14:00. Dagen kan selvfølgelig flyttes, men jeg har et udgangspunkt, og det er oprettet i kalenderen til evig tid. Og hvorfor så det:

Sidste uge følte jeg hele tiden, at jeg da også liiige kunne logge på og lave noget, der er virkelig spændende, sjovt og medfører målbare resultater, hvis man pusler længe nok med det. Det drejer sig om optimering af hastighed. Min favoritdisciplin. Jeg havde hele tiden en lille smule dårlig samvittighed, og følte ikke, jeg havde ordentlig fri. Det går bare ikke i længden, så nu er der sat rammer for det. Jeg tror, det er godt for både arbejdsgiver og mig.

Netop sådanne ting er farerne ved distancearbejde. Jeg har læst en del om det, for nettet flyder over med artikler om emnet. Den mest præcise er her fra StepStone. Noget af det, de skriver om, er sammenblandingen mellem arbejde og privatliv. Opsplitningen skal gælde begge veje, så når jeg får en privat mail, besvarer jeg den først, når jeg har fri og “stempler ud”. Og omvendt får firmamails lov at ligge til enten mandag eller onsdag. Sidstnævnte dag befinder jeg mig fast i Farum – og er glad for at se nogle andre mennesker. For min egen skyld vil jeg prøve at holde mine stier rene – både den ene og den anden vej. Selvfølgelig kan der være undtagelser, og selvfølgelig er jeg fleksibel, men hovedreglen skal være klar.

Fordelene ved distancearbejdet

Nu har jeg jo mest opremset ulemperne. Det var slet ikke meningen, for jeg er meget glad for kun at skulle køre med S-tog og bus tre timer en gang om ugen. Det er så fint, at de er gået med til fifty fifty-ordningen.

  1. Meget bedre koncentration da her er musestille. I Farum står der en radio. Jeg skal tage mig sammen til at turde spørge, om den kan være tavs, når jeg er der.
  2. Jeg når meget mere herhjemme.
  3. Meget bedre PC.
  4. Meget bedre tastatur, hvor jeg ved, hvor tasterne sidder 🙂
  5. Jeg har alle de værktøjer, jeg skal bruge

Sikke en start

Da jeg havde lavet den anden kande kaffe i formiddag og ville logge på testsiden, som jeg selvfølgelig har oprettet, fortaltet Firefox, at hele domænet kørte i loop, ikke bare testsiden men hele domænet. Ups.

Denne uge er den første jeg får løn, og det var ikke nogen særlig fed start, når de nu har ansat mig som “webmaster og skribent”. Jeg blev noget hed om ørerne, for godt nok er jeg vant til et stort site, men jeg har ingen erfaring med sider til erhvervslivet, hvor rigtige kunder betaler med rigtige penge i fx en webshop. Gad vide hvad en times nedetid koster? Gad vide hvor længe det havde stået på?

Google er min ven, så jeg fik det på plads efter ca. 20 minutter. Herefter skænkede jeg lettet kaffen op og gik i gang med det sjove tålmodighedsarbejde, det er at optimere en side.

/2 Kommentarer/i /af

Møde i jobcenteret

Mit initiativ

Jeg har været til møde med min nye fleksjobrådgiver i Hvidovre Kommune (de har omstruktureret), og det var meget positivt.

Jeg følger nogle grupper på Facebook, hvor mennesker holder af at hænge enkeltmedarbejdere på jobcentrene ud med navns nævnelse. Det bryder jeg mig ikke om, og jeg tænker, at det er i strid med straffelovens bestemmelser om injurier.

Min hukommelse er stadig skidt, så jeg spurgte, om jeg måtte optage samtalen. Da jeg lovede, at den ikke ville havne på Facebook eller på andre sociale medier, men at den alene skulle understøtte min egen dårlige hukommelse, syntes han, at det var i orden. Noget andet er så, at han faktisk ikke kan nægte det. [download id=”14940″] men jeg lægger op til tillid og samarbejde, og det er også det, jeg bliver mødt med.

Initiativet er mit, så det er selvfølgelig irriterende at få en besked i e-boks, der har titlen “Indkaldelse til samtale”. Så lyder det jo som om, det er deres initiativ, men efterhånden har jeg vænnet mig til, at de sender tonsvis af intetsigende breve ud. Hvis man følger op på dem, er svaret ofte, at det skal man ikke tage sig af… Hvordan søren skal man som borger/bruger kunne hitte ud af, hvilke breve der gælder, og hvilke man bare kan se bort fra?

Konklusioner:

  • Han kan/må ikke hjælpe mig før 1. januar. Men derefter går vi straks i gang. Og jeg kan få Niels fra Jobøst.
  • Han forstår, at det er vigtig for mig at være i arbejde.
  • Han forstår at de 2 * 2 pr. uge i FKN med opgaver, der kunne være udført af en 8-årig, ikke er tilfredsstillende.
  • Han tilbyder ganske af sig selv en mentor til at hjælpe med at komme ud af døren fra arbejdet. Det har jeg trænet et helt år, og det går fint, så det er ikke nødvendigt. Men jeg vil gerne have lov at vende tilbage, hvis der skulle vise sig et behov på et andet område.
  • Han er med på, at et job er med til at afbøde ensomheden.
  • Han tilbyder muligheder indenfor det lovgivningen kalder “mindre kontorpladsindretning”, som fx kan dreje sig om støjafskærmning. Et af mine skånehensyn er “Rolige omgivelser”, og det tager både han, psykologen og jeg alvorligt. Jeg sagde “Nej tak” til Red Barnet, som havde de perfekte opgaver, men stoppede flest muligt ind i samme lokale. Det tør jeg ganske enkelt ikke. Endelig har jeg fået det ret godt, så nu tør jeg ikke gamble med mit helbred. Han var helt enig. Det var dejligt.
  • Jeg kan ikke lige finde “mindre kontorpladsindretning”, som han omtalte som en del af lovgivningen, men det kunne fx dreje sig om en form for støjskærme, og sådanne vil han i givet fald gerne hjælpe med.

Jeg er vældig glad for, at de tager skånehensynene seriøst. Og jeg går derfra med indtrykket af, at han gerne vil hjælpe mig. Det er alt i alt meget positivt. Det er jo slet ikke så let at få forklaret, at en lang karriere er slut, og at jeg skal starte forfra. Men sådan er det, og jeg har accepteret det.

Hovedbudskabet herfra er: Der er også gode folk i kommunerne, der forstår, hvad de laver, og som tager deres job uhyre alvorligt. Jeg er i hvert fald tilfreds!