Sikke en dag
Efter en uge med ondt i ryggen er jeg vendt tilbage til arbejdet
Det har været en barsk dag at komme igennem. Det var min første dag efter en uge med hold i ryggen, hvor jeg bare har humpet rundt herhjemme efter bedste evne. Sikke en dag at komme tilbage på. 122 e-mails med små og store problemer, mailboksen var bare fuldstændig sort, da jeg tændte den i morges, og der var desværre mange af de store problemer i den også.
Jeg har bidt tænderne sammen hele dagen for at skabe så meget overblik, at jeg i morgen kan gå i gang med de store problemer; jeg er nået igennem alle de e-mails der lå, og nu mangler jeg at løse de store problemer. Måske er det mig, der noget galt med, men jeg kan ikke koncentrere mig om et stort problem, når jeg ved der ligger 50 andre e-mails. Jeg er nødt til at have overblikket og jeg er nødt til at vide, hvad der venter.
Normalt er jeg ganske godt tilfreds med mit job, men på en dag som i dag kunne jeg ønske mig at lave noget helt andet og at være mindre “vigtig” – og ikke mindst kunne jeg ønske mig en sparringspartner og en der tog over, når jeg er væk. Desværre har alskens lidelser holdt mig alt for meget borte fra mit arbejde dette forår. Det har betydet at jeg konstant har skullet indhente det forsømte. Når jeg ikke er der, er der ingen, der kan lave noget som helst på et overordnet niveau i tidsregistreringssystemet. Der er masser der går rundt og siger, de kan en masse med mTID, men i realiteten kan de ikke lave meget andet end deres egne registreringer. Nuvel: ansvaret er også mit og for det får jeg min uhyrlige hyre, men der er så dage, hvor jeg kunne ønske mig at tjene mindre.