Tag Archive for: Arbejde

Sikke en dag

Efter en uge med ondt i ryggen er jeg vendt tilbage til arbejdet

Det har været en barsk dag at komme igennem. Det var min første dag efter en uge med hold i ryggen, hvor jeg bare har humpet rundt herhjemme efter bedste evne. Sikke en dag at komme tilbage på. 122 e-mails med små og store problemer, mailboksen var bare fuldstændig sort, da jeg tændte den i morges, og der var desværre mange af de store problemer i den også.

Jeg har bidt tænderne sammen hele dagen for at skabe så meget overblik, at jeg i morgen kan gå i gang med de store problemer; jeg er nået igennem alle de e-mails der lå, og nu mangler jeg at løse de store problemer. Måske er det mig, der noget galt med, men jeg kan ikke koncentrere mig om et stort problem, når jeg ved der ligger 50 andre e-mails. Jeg er nødt til at have overblikket og jeg er nødt til at vide, hvad der venter.

Normalt er jeg ganske godt tilfreds med mit job, men på en dag som i dag kunne jeg ønske mig at lave noget helt andet og at være mindre “vigtig” – og ikke mindst kunne jeg ønske mig en sparringspartner og en der tog over, når jeg er væk. Desværre har alskens lidelser holdt mig alt for meget borte fra mit arbejde dette forår. Det har betydet at jeg konstant har skullet indhente det forsømte. Når jeg ikke er der, er der ingen, der kan lave noget som helst på et overordnet niveau i tidsregistreringssystemet. Der er masser der går rundt og siger, de kan en masse med mTID, men i realiteten kan de ikke lave meget andet end deres egne registreringer. Nuvel: ansvaret er også mit og for det får jeg min uhyrlige hyre, men der er så dage, hvor jeg kunne ønske mig at tjene mindre.

Vinterdrømme

Man skal drømme om noget.

Sikke en kulde. I København blæser der en isnende vind vist fra stik øst, og kulden går gennem marv og ben og durk gennem min fantastiske uldne frakke. Jeg er forkølet, hele kroppen værker og havde der været lidt mindre at gøre på arbejdet, var jeg blevet hjemme under dynen.

Dagen startede temmelig køligt, fordi køkkenvinduet i nattens løb var blæst op på vid gab og jeg kunne ikke få lukkemekanismen til at rokke sig ud af stedet i morges. Håndtaget kunne simpelthen ingenting.

For at holde vinduet lukket, lagde jeg en stabel tunge bøger foran det, og ringede til viceværten og sagde til ham, at den var helt gal med det vindue. Han ringede til en tømrer, der beroligende fiksede vinduet, der slet ikke var i stykker, men bare ikke kunne lukkes, fordi jeg ikke havde lukket det rigtigt… Telefonisk gav han instruktioner om, hvad jeg kunne gøre en anden gang, og jeg har allerede glemt det, men det var noget med, at når et vindue skulle kunne så mange ting og havde så mange indstillingsmuligheder, kunne det let gå galt. Jo det må jeg sige, og i hvert tilfælde var det en kold morgen.

Arbejdsdagen har været langt mindre præget af vinterferien, end jeg havde håbet på. Det er væltet ind med mails om underlige problemer med det ene og det andet. Nogle gange har jeg det sådan, at jeg er træt af at løse problemer og ønsker mig bare, at brugerne sendte en mail, hver gang de havde et eller andet, der virkede.

På sådan en dag skal man hive vinterdrømmene frem og mine drømme går lige nu til Telendos i Grækenland. Jeg har bestilt en rejse til september, og skal der fest, så lad der være fest, så hvorfor ikke nappe to uger? Hvad enten jeg kommer hjem til 125 eller 250 ubesvarede support-mails er det uoverskueligt. Jeg glæder mig allerede til at gense mit lille græske paradis uden biler og uden veje.

En ting ad gangen

“En ting ad gangen, det vigtigste først”

Ovenstående er et AA-slogan, men det kan bruges i rigtig mange situationer, fordi det jo er så banalt, eller måske rettere basalt. Kort sagt har jeg følt mig som en god medarbejder i dag:

Vi har altid stort cirkus på arbejdet omkring den 10. i måneden, fordi det er dagen hvor brugere og personaleledere skal godkende deres tidsregistrering for den foregående måned. Cirkus er 12 gange større den 10. januar, fordi de der skal afslutte året, og i år er det så atter dobbelt så stort, fordi der også skal dannes startsaldi til initialisering af brugerne i de nye databaser. Det vil sige, at hvis man afsluttede 2010 med fx 10 feriedage til gode (forstå det hvem der kan – hvordan kan man have feriedage til gode? 🙂 ), så er det jo netop de 10 feriedage, man skal have til rådighed i den nye database. Elementært kære Watson…

Jeg fik styr på alle supportsagerne og nåede hen på eftermiddagen dertil, hvor jeg kunne læne mig lidt tilbage og prøve at identificere grupper af større problemstillinger, som jeg skulle drøfte med min leverandør. Det er de problemstillinger, som har måttet vente på, at vi kom over den 10. – og som samtidig er dem, jeg har tænkt på, når jeg lagde mig ned om aftenen. Et blankt ark papir, en kuglepen og til slut et telefonmøde kan til tider gøre underværker. Efter samlet set én time var der identificeret fem problemstillinger og deres løsning var prioriteret.

Der er noget fantastisk over at få overblik, men det kræver, at man er nået dertil, hvor mails ikke bare løber hurtigere ind, end man kan nå at besvare dem. “Det vigtigste først” var her brugerhenvendelserne – og så lykkedes det mig at at undlade at forsøge på at løse alle opgaverne på én gang.

Nu vil jeg slappe af med de (desværre) sidste sider af “Flaskepost fra P” af Jussi Adler-Olsen, som er den kriminalroman, der har fænget mig allermest i hans fremragende serie om afdeling Q.

Naturstyrelsen – en realitet

Det ser ud til at være gået godt!

Mit job består i at drifte, udvikle og supportere vores tidsregistreringssystem mTID for samlet set ca. 3.000 brugere på Miljøministeriets område opdelt i 6-7 databaser.

Jeg har imødeset dagen i dag med spænding, fordi to af vores styrelser er fusioneret, og det har betydet, at ca. 1.000 brugere i den fusionerede “Naturstyrelsen” skulle indlæses fra kildesystemet Omada i en ny og frisk database. Herudover er Natur- og Miljøklagenævnet oprettet i en ny database, og der er sket en lang række tilpasninger på virksomhedsområdet under Miljøstyrelsen.

Det undrer mig, at jeg i dag ikke har haft flere henvendelser end jeg har. Det skyldes enten, at konsulenterne og jeg har udfoldet den rene magi mellem jul og nytår og er helt fantastisk dygtige eller også skyldes det, at brugerne endnu ikke rigtig har opdaget, de problemer der er, fordi de har haft travlt med at pakke deres flyttekasser ud. Alle vi, der sidder i Haraldsgade, er nemlig også flyttet fysisk, således at den  nye struktur bedre kan udfolde sig i al dens magt og vælde. Jeg håber, det skyldes, vi har udfoldet magi og været dygtige.

Da vi sad og rodede med det hele mellem jul og nytår stillede en af konsulenterne spørgsmålet: “Hvorfor gør I egentlig dette her?” Jeg sad og følte mig lidt dum, da jeg ikke uden videre kunne svare på det.

Det seneste halve år har alting bare bygget op til fusionen og fokus har været på at få det hele til at fungere, så vi kunne komme godt fra start i dag.Når først beslutningerne er truffet, er det bare vores job at føre dem ud i livet. Sådan er det, og sådan skal det også være!

Jeg er glad for at være offentligt ansat, jeg lever af det og kan ikke andet, men til tider tænker jeg, at vi bruger rigtig mange kræfter på det interne i stedet for at levere værditilvækst til vores kunder. Jep – jeg ved godt, at efter fusionen og de andre ændringer vil der komme enormt meget mere værditilvækst til kunderne, og at det netop er derfor vi laver så kolossale ændringer. Vi ønsker at det skal blive bedre, vi tror på det og vi knokler for det, men nogle gange kan man alligevel komme i tvivl…